Minister: Ingen rust på IC4-tog
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Minister: Ingen rust på IC4-tog

Der er ingen grund til at kritisere opbevaringen af IC4-togene på Ansaldobredas fabrik i italienske Pistoia, for en del af de billeder, som DR har optaget, er misvisende.

Sådan lyder det fra transportminister Carina Christensen (K) i et svar til Folketingets trafikudvalg. Spørgsmålet blev rejst, efter professor Karl Brian Nielsen fra Institut for Produktion ved Aalborg Universitet i Ingeniøren havde kaldt arbejdet på den italienske togfabrik for »noget klamp«.

Ministeren henviser til, at DSB har oplyst, at vognkasserne er lavet af aluminium, og det derfor ikke giver nogen mening at tale om rustangreb på dem.

»Endvidere har der været billeder fremme, som viser rustdannelse på værkstedsbogier. Disse bogier er ikke en del af IC4-toget, men anvendes af Ansaldobreda til transport og opbevaring af togvogne i produktion. Der er således ikke tale om korrosionsskader eller forfald af togets bærende konstruktioner, ligesom togets egne bogier ikke benyttes til opbevaring af vognkasserne,« skriver ministeren.

Hun bliver også spurgt, om det er rigtigt, at togene ikke bør opbevares under plastic, sådan som billederne viser, men det sprøgsmål svarer hun ikke på. Der er heller ingen kommentarer til de forfaldne el-installationer på togene.

Derimod understreger Carina Christensen, ligesom DSB, at togene foreløbig tilhører Ansaldobreda og ikke DSB, men statsbanerne har alligevel gennem »den senere del af leveranceforløbet haft fokus på korrekt opbevaring af togene i Italien«.

I foråret hyrede DSB Lloyds til at fastlægge, hvad der skal gøres for at sikre kvaliteten af vognkasserne, inden de bliver monteret og leveret.

Foreløbig har DSB ikke opdaget »rustproblemer på de opmagasinerede IC4-tog af en karakter, som skulle kunne give problemer i forhold til leverancen af togene,« oplyser Carina Christensen.

Folketingets trafikpolitikere havde planlagt en tur til fabrikken i Pistoia for selv at inspicere togene, men den blev aflyst, da politikerne blev bange for at påvirke ansvarsfordelingen for togskandalen.

Emner : Tog
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Dette er ikke rust der er på dette billede .. http://ing.dk/modules/xphoto/cache/46/2784... .. Det er formentlig en smule nutella som har siddet på skruen, da montøren skruede den i.
Eller også er det bare en kombination af aluminium-plade, rustfri skruer og galvaniserede skiver..

Om ikke længe er hullet i pladen blevet for stort til at skrue med skive sidder og fast, og så hænger stikket i ledningen.

Men det er bestemt ikke rust!!

  • 0
  • 0

Har har har- Ruller rundt på gulvet af grin.
Det er sku sørgeligt- og morsomt- men mest trist- at en minister kan udtale sig sådan.

Min søster var med til at lave IC3- og hun var så i Israel. Om toget så kunne fås med skudsikkert glas? Øh, jo- men resten af toget var jo ikke skudsikkert, var min søsters svar.

Mvh

Tine

  • 0
  • 0

Sig mig hvad ved hun om det? Den måde hun udtaler sig på tyder kraftigt på at hun overhovedet ikke har forstand på teknik. Hvis hun havde, så havde hun hørt om "hvid rust", hvilket er betegnelsen for rust i aluminium.

  • 0
  • 0

Ingeniøren må VIRKELIG være glad for IC4 skandalen - hvad skulle i ellers skrive om?

Hvis togets karosseri er lavet af aluminium, så irer det vel istedet for at ruste, men det er vidst ikke noget ministeren kan udtale sig om...

Der er kun tilbage at håbe Ansaldo ikke kan levere de 14 køreklare togsæt til tiden, så vi kan hæve de 3,5 milliarder igen, og få elektrificeret resten af intercity nettet hurtigst muligt. Det vil næppe koste mere end 2 milliarder at elektrificere fra Fredericia til Frederikshavn.

  • 0
  • 0

Frank Tegnhus skrev:

Der er kun tilbage at håbe Ansaldo ikke kan levere de 14 køreklare togsæt til tiden, så vi kan hæve de 3,5 milliarder igen, og få elektrificeret resten af intercity nettet hurtigst muligt. Det vil næppe koste mere end 2 milliarder at elektrificere fra Fredericia til Frederikshavn.

Hov, hov. Først til Holbæk og Esbjerg, så vi så hurtigt som muligt kan få så få dieseltog gennem Nørreport, landets passagermæssigt største station.

Jeg går ud fra at forbindelsen til Tyskland bliver elektrisk.

  • 0
  • 0

i Danmark har godt en historie med tåbelige udtalelser ;o)

Skal man gå på en speciel dummeskole for at kunne få det job ?

;o)))

Cand.negot og ellers offentlig ansættelse.. forlang nu ikke også faglig kompetance - præsten m/k tror, politiker m/k mener, og viden findes i et helt andet univers ;-)

  • 0
  • 0

Frank Tegnhus skrev:

[quote]Der er kun tilbage at håbe Ansaldo ikke kan levere de 14 køreklare togsæt til tiden, så vi kan hæve de 3,5 milliarder igen, og få elektrificeret resten af intercity nettet hurtigst muligt. Det vil næppe koste mere end 2 milliarder at elektrificere fra Fredericia til Frederikshavn.

Hov, hov. Først til Holbæk og Esbjerg, så vi så hurtigt som muligt kan få så få dieseltog gennem Nørreport, landets passagermæssigt største station.

Jeg går ud fra at forbindelsen til Tyskland bliver elektrisk.[/quote]Forbindelesen til Holbæk - Kalundborg og Tyskland ER allerede elektrisk!

Det er Esbjerg og ISÆR Fredericia - Frederikshavn som trænger til elektrificering hurtigst muligt.

  • 0
  • 0

Frederik Teglhus skrev:

Forbindelesen til Holbæk - Kalundborg og Tyskland ER allerede elektrisk!

Forbindelsen til Tyskland, ned til den fremtidige bro, er ikke engang bygget, og det er altså ikke så mange år siden jeg arbejdede i Holbæk; jeg kunne ikke se antydning af elektrificering fra Roskilde og ud.

Ja, mellem Lejre og Vipperød var der endda kun et enkelt spor, selv om der skam da var gjort plads til et ekstra spor.

Og når jeg prioriterer Esbjerg højere end Århus / Ålborg er det fordi strækningen er kortere.

  • 0
  • 0

Peter:
[quote]
Per:
Forbindelsen til Tyskland, ned til den fremtidige bro, er ikke engang bygget, og det er altså ikke så mange år siden jeg arbejdede i Holbæk; jeg kunne ikke se antydning af elektrificering fra Roskilde og ud.

Der kører tog til tyskland gennem jylland,men det har du måske ikke set,her kan i se alle eldrifts strækninger: http://kørestrøm....php
[/quote]

De strækninger er irrelevante for os, der bor i København. Har du slet ikke lagt mærke til, at jeg anlægger et sjællandsk perspektiv, og lægger vægt på landets mest forurenede station Nørreport, der samtidig passagermæssigt er landets største.

Forureningen skyldes naturligvis at vi her har en bunke dieseltog der kører igennem et underjordisk rør. Regionaltog fra Kalundborg, Odense og Lolland-Falster. Kystbanen og Øresundstog, som dog muligvis kører elektrisk. Og så alle de intercitytog der føres igennem til Østerport.

Med få minutters mellemrum kører der faktisk et dieseldrevet tog gennem et rør, hvor der står passagerer og venter på næste tog. Havde det ikke været fordi det var staten der stod for det, var det naturligvis forlængst blevet forbudt.

  • 0
  • 0

Hvis togets karosseri er lavet af aluminium, så irer det vel istedet for at ruste

Hvis vi ellers blander de sagesløse borgere i Irland ud af sagen, så er den helt korrekte betegnelse korrosion.

Og korrosion er da så sandelig et stort problem fsva. aluminium.

/Christian

  • 0
  • 0

Nu er hele debatten jo startet med at man har givet indtrykket af at toget som helhed stod og rustede i Italien og at det umiddelbare indtryk var skabt af nogle havde set værkstedsbogierne, der som jeg husker det fra IC3 tiderne i Randers, var noget rigtig godt gammelt skrammel med rust og maling i lag...
Så er det urimeligt at hænge minsteren ud fordi hun påpeger det aspekt.
På den anden side er det noget møg at PEN skrue forbindelser ikke er sikret mod korrosion, rigtigt nok.

Men hvis det er et problem hos Ansaldo så bare vent til togene kommer herop... (hvis)

mvh Jens

  • 0
  • 0

Trafikministre er jo et forbrugstof - Der er s.v.j.v. ingen der er holdt hele valgperioden perioden ud ;-)

Flemming Hansen? Han havde siddet siden regeringen trådte til, og meddelte selv i god tid, at han ikke ville genopstille. Og erklærede dermed også sin taburet stillet til rådighed i forbindelse med en rokade før valget.

Den længst siddende trafikminister nogensinde, som lige fik lov at få to store forlig igennem før meddelelsen: City-metroen i København, og den faste forbindelse til Tyskland.

  • 0
  • 0

Ja, sproget er mangfoldigt ... gud ske lov for det.

Rust, ir, gravrust, forzinkelse, Nutella ... jeg vælger nu at kalde det patina.

Vi drenge har jo en forkærlighed for gamle maskiner, og nu har DSB bestilt os en hel ny serie gamle lokomotiver. Det første sæt IC4 skal vel leveres direkte til teknisk museum?

  • 0
  • 0

Forureningen skyldes naturligvis at vi her har en bunke dieseltog der kører igennem et underjordisk rør. Regionaltog fra Kalundborg, Odense og Lolland-Falster. Kystbanen og Øresundstog, som dog muligvis kører elektrisk. Og så alle de intercitytog der føres igennem til Østerport.

Din brug af ordet "muligvis" og betragtning om gennemføringen signalerer, at du trænger til en opdatering af de faktiske forhold:
Øresundstog ER elektriske, og de klarer det meste af kørslen på Kystbanen.
M.h.t Odense er det principielt IC-tog, som kører en gang/time - hver anden time har de forbindelse til Sønderborg og består udelukkende af elektriske togsæt, hver anden time har de forbindelse til Esbjerg, hvorfor der er 1-2 IC3-sæt forrest i toget. Øvrige IC-tog kommer føres IKKE gennem røret til Østerport med den nuværende køreplanssktruktur, de ender på Kh eller reverserer her til Kastrup.
Regionaltog mod Vest- og Sydsjælland er dieseldrevne, og det ville da være glædeligt med strøm (og dobbeltspor) på de strækninger. Se mere
http://ing.dk/artikel/88675#p116215 som også kommenterer hysteriet om dieselrøg.

Jeg synes, du skulle sætte dig på Vesterport Station i den frie luft og notere, hvor mange diesel- hhv. elektriske tog, der kører gennem Røret i løbet af en dag. Jeg ser frem til resultatet med spænding.

  • 0
  • 0

Jeg synes også liiige man skal bemærke et stort antal ventilatorer over stationen, som vel forpokker må tage sin del af både partikler og røg - op i hovedet på de der går og kører oppe på gaden - men de får jo i forvejen ;-)
Det er altså ikke et lukket rør - der har kørt DAMPTOG derigennem - så der er ventilationsriste hele vejen ned igennem Nørre Voldgade (inde ved P-pladserne i midten)

  • 1
  • 0

Gammel tråd, men faldt over dette guldkorn.

Foreløbig har DSB ikke opdaget »rustproblemer på de opmagasinerede IC4-tog af en karakter, som skulle kunne give problemer i forhold til leverancen af togene,« oplyser Carina Christensen.

Nej de har overhovedet ikke set problemer med LEVERANCEN, bortset fra for sent og at de ikke kunne køre, men leverancen på blokvogn forløb godt.
Jeg forstår ikke hvorfor de ikke selv kunne køre herop. Eventuelle signalproblemer må kunne løses for en enkelt tur. Skibe forventes da at kunne sejle selv til modtageren.

  • 0
  • 1

Læserne læser rust og ser et billede for sig af jern der ruster, men tæring p.g.a. spændingsforskelle i de forskellige materialer hører vi aldrig om. Enhver ordentlig bilinspektør undersøger om der er elektriske forskelle mellem de materialer en bil er sammensat af for dermed at kunne forudsige hvor "rust"hullerne opstår.

Har man undersøgt dette i "Supertoget" IC4 ?

  • 0
  • 0