Minister: Højere fartgrænser giver årlig milliongevinst
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Minister: Højere fartgrænser giver årlig milliongevinst

Trasportministeren lægger op til, at det skal gå hurtigere på lande- og motorveje. Illustration: Pixabay

Højere hastigheder på vejene er en god investering. Det mener Transportminister Ole Birk Olesen i hvert fald, og han foreslår derfor at hæve grænserne.

Højere fartgrænser vil ifølge Vejdirektoratets [beregninger] (http://www.ft.dk/samling/20161/almdel/tru/spm/722/svar/1430133/1796206/index.htm)give årlige gevinster på 163 millioner kroner.

Beregningerne er foretaget på baggrund af et ministersvar 3. oktober til Transportudvalget. Her har udvalget spurgt ind til gevinsterne ved højere fartgrænser.

Ministerens forslag lægger op til, at man på udvalgte motorveje hæver grænsen på 110 til 130 km/t. Det vil medføre årlige gevinster på 80 mio. kr. Ligeledes foreslås det, at man på udvalgte landeveje hæver grænsen fra 80 til 90 km/t, hvilket vil medføre årlige gevinster på 83 mio. kr., viser Vejdirektoratets tal.

Bag tallene

Til beregning af gevinster har Vejdirektoratet haft forskellige antagelser om den danske trafik. De antager f.eks., at hvis man hæver grænsen fra 80 til 90 km/t så vil gennemsnitshastigheden stige med 2 km/t.
Med hensyn til grænsen, der foreslås hævet fra 110 til 130, antager direktoratet at gennemsnitshastigheden vil stige med 6 km/t.

Direktoratet understreger, at forslaget har »en positiv nettonutidsværdi«, altså at det på sigt vil være en overskudsforretning. I en anden beregning foretaget af Vejdirektoratet kommer de frem til, at hastighedsændringerne samlet set vil generere en nettogevinst på 661,7 mio. kr. over 15 år.

Det er altså den samlede gevinst fratrukket omkostninger ved etablering af forslaget. I opstartsperioden vil der nemlig være omkostninger forbundet med autoværnsforbedringer – altså bedre sikkerhed på vejene til at imødekomme de højere hastigheder. Med i beregningerne er imidlertid ikke de eventuelle øgede samfundsudgifter til sygehusvæsen, der kan opstå som følge af øget fart på vejene.

Hurtigere hjem til familien

Tidligere på året hævdede Transportministeren desuden, at der udover gevinster i kolde kontanter også er andre fordele forbundet med forslaget:

»Det vil kunne forbedre vilkårene for samfundets vækst, når den enkelte bilist oplever, at tiden kan bruges andre steder end på vejene – eksempelvis hos familien, vennerne eller på arbejdet,« siger Ole Birk Olesen i en pressemeddelelse fra den 19. august.

I finanslovsforslaget for 2018 er der i alt blevet øremærket 93,6 millioner kroner til de højere hastighedsgrænser og de dertil tilhørende autoværnsforbedringer.

Billeder af de udvalgte strækninger

Af kortet fremgår de strækninger, som Vejdirektoratet vurderer, kan opgraderes til den generelle hastighedsbegrænsning på 130 km/t. Den blå markering angiver længere strækninger, mens den røde angiver mindre justeringer. Kilde: Vejdirektoratet Illustration: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
De grønne streger angiver landevejsstrækninger. Kilde: Vejdirektoratet Illustration: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Med i beregningerne er imidlertid ikke de eventuelle øgede samfundsudgifter til sygehusvæsen, der kan opstå som følge af øget fart på vejene."

Det tænkte jeg nok. Men der skæres jo også hele tiden ned, så det vil nok vise besparelser selvom der måske er flere der kommer til skade.

I så fald synes jeg da man skal fordoble fartgrænserne. Det må da give en ekstrem besparelse.

  • 20
  • 6

Gør som Tyskland og indfør fri hastighed på udvalgte strækninger.


Ville tidligere have været enig, men erfaring siger mig at den frie hastighed i Tyskland sjældent fungere særligt godt i praksis. Når hastighedsforskellen mellem 2 baner bliver for stor, ødelægger vognbaneskift flow'et og gennemsnitshastigheden får maginalt gavn af den højere topfart. Til gengæld koster det på brændstof og stress-niveau.

De 100km/t på landevej fungere til gengæld fremragende i Tyskland.

Uanset bør der sættes ind overfor uopmærksomme bilister (i begge lande). De er super farlige og i kraftig stigning. Med den nuværende trafikpolitiske vil det være forventeligt om ulykkesstatistikken kommer til at vise en markant stigning de næste par år.

  • 14
  • 1

Øget hastighed giver øget brændstofforbrug pr km.
Det giver øget CO2 udslip.

Har regeringen ikke lige pralet med at være
"Den grønneste regering nogensinde"?

  • 30
  • 2

Med i beregningerne er imidlertid ikke de eventuelle øgede samfundsudgifter til sygehusvæsen, der kan opstå som følge af øget fart på vejene."
Det tænkte jeg nok. Men der skæres jo også hele tiden ned, så det vil nok vise besparelser selvom der måske er flere der kommer til skade.
I så fald synes jeg da man skal fordoble fartgrænserne. Det må da give en ekstrem besparelse.

En ting er at uheld bliver væsentlig alvorligere ved højere hastighed, en anden er at undgå at de sker.
Jeg ved da fra mig selv, at hvis jeg kører hurtigere, er jeg mere oppe på dubberne, end hvis jeg kører langsomt, når vi snakker om landevej og motorvejskørsel.
Hvis folk kører langt og med en følelse af at køre langsomt, kunne jeg da godt forestille mig at man kan sløse hen. Ikke så man er ved at flade i søvn, for så skal man selvfølgelig holde ind og tage en powernap, men så det bliver lidt monotomt.
Det er rigtigt at man nok kun kommer 5-10 minutter før frem, men følelsen af at køre langsomt kan være større.
En anden ting er hastighederne i tæt trafik, kontra hastighsbegrænsningen på en øde motorvej. Skal den mon være den samme? Ligeledes er der forskel på om det er dagslys eller mørkt.
Jeg kørte en gang ude ved Cheminova ved Thyborøn. DEt gik jo ligeud, ligeud og ligeud, og man kunne se modkørende i miles omkreds, og der er ingen sideveje. Der kan 80 godt virke meget langsomt.
Når vi taler andre landeveje, kan der også være korte strækninger hvor man godt kan køre 100, ligesom de må i Tyskland.
Og hvorfor er et skilt med en skole, afgørende for hastighedsgrænsen midt i sommerferien og midt om natten? Mange steder kan man snart ikke se skiltene for bare skilte, eller også befinder de sig i mange meters højde, hvor billyset om natten alligevel ikke når op. Det samme gælder vejnavneskilte. De sidder i København oppe på husene hvor de ikke kan ses. I Herning derimod, er der STORE skilte i den RIGTIGE højde.

  • 7
  • 9

kunne man ikke gøre noget for, at reducere tiden på vejarbejder?
SÅSOM arbejdet på Lillebæltsbroen for tiden: I mange uger har man skullet regne med 15-20 min længere tid for at komme til Fyn i myldretiden (om eftermiddagen). Prøv at regne på hvor mange (tusinder måske) mennesker der spilder 20 minutter hver dag.
Og kl 17:00 er vejarbejderne alligevel gået hjem!

  • 8
  • 0

at det ikke er på tegnebrættet at sætte farten op i hovedstadsområdet... Det er jo trods alt nok her der spildes mest tid...

Nå...

Jeg stemmer i øvrigt imod, for sidst farten blev hævet på motorvej, gik det den modsatte vej omkring hovedstaden. Når man nu alligevel skulle sætte skilte op - for 130 skulle der jo ikke køres - kunne man jo ligeså godt bruge de 90-skilte man havde til overs... :-O

/R

  • 3
  • 2

Øget hastighed giver øget brændstofforbrug pr km.

Hvad mon udgifterne til det ekstra brændstofforbrug bliver? Energiforbruget ved motorvejshastighed er primært afhængig af luftmodstanden og stiger derfor ca. med kvadratet på hastighedsstigningen, dvs. 35-40 % fra 110 til 130 km/t. Nu er den gennemsnitlige hastighedsstigning jo slet ikke forventet at være i nærheden af 20 km/t, men til gengæld må der forventes en hel del yderligere acceleration og opbremsning og det sluger mere end konstant øget hastighed.

Øget brændstofforbrug kræver flere optankninger. Det trækker fra i tidsgevinsten - ikke det hele, men trods alt nok til, at det bør regnes med.

Endvidere stiger sliddet på bilen, dæk såvel som mekanik. Dette bør også medregnes

Endelig er der støjen. Højere hastighed giver mere støj, og mange motorveje ligger i tæt-befolkede områder. Hvis vi begynder at efterligne tyskernes høje motorvejshastigheder, bør vi så ikke også efterligne deres hensyn til miljøet i støjbelastede beboelsesområder ved at nedsætte hastigheden der (Lärmschutz)?

PS: Hospitalsudgifter ukommenteret, andre har allerede kommenteret det fint.

  • 18
  • 2

Giftstoffer i modermælk er ikke farlige (nuværende regering).

Hastighedsforøgelser giver besparelser (vi tager ikke larm, benzinforbrug, ulykker eller stress med i beregningerne).

Skattelettelserne gavner alle lige meget (alle eksperter modsagde det udsagn).

Jo her går det godt.

  • 25
  • 2

Har ministerierne også husket at regne på hvad sænkningen af registreringsafgiften koster i øget trafik/kø osv?
Eller regner de kun på de positive effekter?

  • 11
  • 2

At hæve fartgrænserne giver kun en tidsgevinst, hvis man så har mulighed for at udnytte dem. I tætbefolkede områder foregår den meste at trafikken langsommere end fartgrænserne - f.eks. 70 km/t på landevej. Det skyldes, at enkelte bilister kører langsommere end tilladt - måske fordi de er usikre, måske bare fordi de har lyst eller kan - i hvert fald spildes der enorme mængder tid på at køre i korteger bag langsomtkørende biler + at der ophobes irritation og hasaderede overhalinger. Hvis bare folk virkelig ville overholde fartgrænserne - og altså ikke køre for langsomt, kunne meget transporttid spares.

  • 6
  • 5

Ville tidligere have været enig, men erfaring siger mig at den frie hastighed i Tyskland sjældent fungere særligt godt i praksis. Når hastighedsforskellen mellem 2 baner bliver for stor,


Det så jeg tydeligt på køge-bugt i dag. Så længe bilisterne ikke har lært at holde til højre, holde afstand, vise generelt hensyn og flette ind på en motorvej fra en tilkørsel - så kan det være ligegyldigt og kun skadende at hære hastigheden. Folket køre generelt, som de lyster alligevel. Jeg oplever i stigende grad at alle regler bliver brudt i en ganske stor grad.
Jeg har kun oplevet en dag med opmærksomme bilister. Og det var dagen hvor de indførte klippet i kørekortet. Dagen efter var det hele tilbage til normalen, med rådden kørsel og uopmærksomhed.
Bilen skal til syn hvert andet år. Mit forslag er at alle skal til køreteknisk undervisning hvert 4 år - uanset alder, køn osv. Tror det ville gavne gevaldigt at folk får genopfrisket hvad det vil sige at køre en bil.

Hvis man vil se et godt eksempel på hvordan en fokuseret bilist ser ud - så nyd lige en tur med Riccardo Patrese og hans kone - i en Honda Civic Type R.
https://www.youtube.com/watch?v=oIhGJyLR6TI

  • 4
  • 0

ville være lovgivning og evt. fradrag for virksomheder, som kraftigt understøtter hjemmearbejdspladser.

Det ville:
1. Mindske slitage på veje
2. Mindske Slitage på biler
3. Mindre forurening
4. Mindre CO2 udledning
5. Mindre stress for medarbejdere qua mindre spildtid
6. Mindre forbrug af essentielle ressourcer som olie
7. Færre døde, lemlæstet i trafikken
8. Færre luftvejssygdomme og anden elendighed
9. Færre døde dyr på vejene
10. Bedre betalingsbalance da der skal importeres færre reservedele og biler

Fortsæt selv.

Men jeg går ud fra at det er for gavnligt til at kunne komme på tale endnu? Først skal vi åbenbart have kniven for struben i form af en voldsomt degraderet ressourcebase.

  • 14
  • 0

"»Det vil kunne forbedre vilkårene for samfundets vækst, når den enkelte bilist oplever, at tiden kan bruges andre steder end på vejene – eksempelvis hos familien, vennerne eller på arbejdet« siger Ole Birk Olesen i en "

Og det er lige her gevinsten ligger; At folk kan bruge 2-5 minuttere længere på deres arbejdsplads uden at få mere i løn = Flere penge til direktør/aktionær

At staten så også får gevinst i form af øget brændstof forbrug er bare en bonus.

For den enkelte er gevinsten til at overse.

  • 0
  • 0

Mener ministeriet så at alle der kører på landevejen overholder fartgrænserne som det er nu?

Og hvordan tjener vi penge på at komme tidligere hjem?
Det er vel kun folk på job, som kører i arbejdstiden, som bliver mere effektive.

Ja, dertil kommer som nævnt ovenfor
- brændstofforbruget
- øget slidtage
- trafikgener
- flere tilskadekomne

Alle faktorer som er svære at estimere, så jeg kan godt at hvorfor de er udeladt. Men det ændrer ikke på at ovenstående beregning er et dårligt argument for den symbolpolitik som her indføres.

Problemet er mange steder ikke maximum hastigheden, det er minimum. Problemet er flowet i trafikken, som jo er sværere at finde en konkret og simpel løsning på.

For nylig har det været fremme at visse køer opstod omkring uheld fordi folk sagtnede farten for at kigge, ja nogle tog endda billeder med deres smartphone - det kan man sætte ind overfor.

Så er der noget med hvordan veje ligger, igen et lidt usexet og sikkert besværligt kommunalt bundet tiltag.

Og så kan man måske også forbedre den offentlige transport, så den ryger ned i tid - så flere lokkes til at bruge den? Måske en kombination af store parkeringspladser i udkanten af større byer og busser der kører hvert 5min, morgen og eftermiddag. Jeg aner ikke hvad business casen er for det sidste forslag her, men det har jeg godt nok tænkt meget på i trafikkøer.

  • 3
  • 0

Har han mon regnet på hvad der bliver tabt af indtjening fra ATK'er før og efter et hastigheds skifte ;-).

Forlængelse af accelerationsramperne så man kan nå en passende hastighed inden man køre ud på motorvejen, det skal jo gøres selv om den almen dansker ikke ved hvad meningen er med dem.

Men generelt ja lad os nu få minimeret 110 strækningerne det giver ingen mening, folk køre alligevel 120-140 over det hele uden for myldretiden.

Opfordring, hvis man alligevel køre 100 på motorvejen for at spare brandstof, hvorfor så ikke 95 og blive i højre spor sammen med lasbilerne ?

Og lad så mobilen ligge den er nok den største synder vedr. trafikuheld på de trafikerede veje.

  • 1
  • 5

folk kører alligevel 120-140 over det hele

Frank, er det ikke blot et tegn på, at vores brændstof er alt alt for billigt? I et lille land som Danmark er der ikke meget hentet ved at køre over 110, som er et godt kompromis mellem fremkommelighed og økonomisk kørsel. Hvis vi endelig skulle tale om transportsektorens miljø- og klimabelastning samt resurseforbrug, hvilket tydeligvis ikke ligge ministeren på sinde, så skulle brændstoffet være langt dyrere, så bilisterne inddrog farten i deres overvejelser på flere fronter end blot "hurtigere frem" som nu.

  • 8
  • 2

Hvad mon udgifterne til det ekstra brændstofforbrug bliver?

De tal man kan finde hopper og danser, men, stærkt afhængig af bilmodel, så koster 110 til 130 noget i retning af 10 liter benzin per sparet time, for den ekstra hastighed alene. En opbremsning fra 130 til 110 koster omkring 25 ml benzin, så i almindelig motorvejstrafik bliver det til en relativt lille del af regningen.

I andre beregninger om biløkonomi jeg har set er nedskrivning af bilens værdi ofte en større post end benzinudgifter, så mon ikke den ekstra slitage er en udgift i omtrent samme størrelse som benzinudgiften. Det bringer den privatøkonomiske pris op omkring 200 kr per sparet time, hvilket for de fleste mennesker er mere end de ville miste på at arbejde tilsvarende mindre.

  • 5
  • 0

110 til 130 noget i retning af 10 liter benzin per sparet time

??

De par gange om året jeg kører i min 20 årige Astra (benzindrevne) udenfor tæt trafik, kører jeg 285Km på motorvej 110/130 og har igen fyldt tanken helt op med 21 liter. Og da kører jeg ikke langsommere end det tilladte.
Til daglig ved blandet kørsel kører jeg også der omkring, kan jeg se i regnskabet, hvor KM tælleren og tankningen noteres ned hver gang. Så min erfaring er at det på min bil ikke giver en større forskel.
Der hvor jeg sparer, er ved at cykle 7000 km/ år og køre knap 10000 i bil pr. år, når jeg skal langt og have en masse bagage med.

  • 0
  • 2

Det gør det nok især på de små mikrobiler, mens de større biler påvirkes i mindre omfang, har jeg indtryk af.


Det har først og fremmest været tilfældet for store benzinbiler. Ved lav hastighed er der på såvel store som små biler en besparelse på køremodstanden, men de store benzinbiler har ikke fuldt ud kunnet udnytte denne besparelse, fordi motoren skulle køre med så lav last, at motorens virkningsgrad faldt.

Store dieselbiler er noget anderledes på dette punkt. En dieselmotor udmærker sig især ved, at dens virkningsgrad ikke falder nær så meget ved dellast. Og derfor slår besparelsen på køremodstanden kraftigere igennem. Vores to seneste biler har været dieselbiler med henholdsvis 177 og 170 HK, og de har begge haft et merforbrug på 1-2 liter per 100 km, når vi hævede farten fra 110 til 130 km/h.

Det er faktisk så meget, at man bør tænke over, om ens tid er den ekstra dieselomkostning værd. Ved et merforbrug på 2 l / 100 km og en dieselpris på 8,50 kr/l betaler man cirka 120 kr/h for de sparede minutter, alene for merforbrug på diesel.

  • 9
  • 1

Vi har en VW Caddy bluemotion fra 2016. Den er udstyret med adaptiv fartpilot. I begyndelsen af September skulle vi en tur fra Hillerød til Aalborg. Det var en lørdag formiddag vi kørte afsted, og da vi ikke havde travlt, så satte jeg fartpilotten til 90 km/t. Det er en af de behageligste ture til Aalborg, jeg har oplevet. Og i følge kørecomputeren (lidt vel optimistisk) så kørte jeg 28 km/l på turen.

Det var faktisk så behageligt, at jeg næsten altid kører med 90 km/t på motorvej. Og bare rolig, når jeg en gang i mellem har behov for at overhale, så gør jeg det med 110 eller 130 km/t ;)

Mvh Bjørn

  • 8
  • 0

DEt er jo så også i orden, men HVIS man kunne køre 120 km/t i gennemsnit (det kan man næppe), så ville turen dog gå 30% hurtigere, og jo hurtigere folk kører, jo mindre pres vil der vel være på vejen, hvis man kunne se bort fra den nødvendige øgede bremselængde og eventuelle uheld.

Hvis vi lidt forsimplet siger, at en bil har længden 0 meter, kan en vejbane ved en sikkerhedsafstand svarende til 2 sekunder tage 1800 biler i timen. Dette er uanset hastighed.

Hvis vi også tager hensyn til bilernes længde, falder antallet af biler per time en smule, da de 2 sekunder jo skal regnes fra bagenden af den forankørende bil til forenden af den bagvedkørende bil. Hvis bilerne er 5 meter lange, kan der ved 120 km/h køre 1674 biler i timen, og ved 90 km/h kan der køre 1636 biler i timen. Det er en ret ligegyldig forskel.

  • 7
  • 1

Glæder mig til højere fartgrænse for el-cykler uden for bygrænserne. Ved simpel tuning på 10% kom jeg 5 minutter hurtigere frem på en 10-11 km pendler distance ud af Kbh mod Ballerup. 27.5 km/t mod 25 km/t tænk hvor meget 30 km/t vil kunne spare af tid/penge.

Så hvad bliver det til 30..eller måske ligefrem 35 km/t !
Der kan oven i købet argumenteres for et sortere miljøaftryk og anti grøn
udvikling som jeg har observeret er af stor betydning for regeringen. De ca 20 gram CO2 sådan en tur udledte ,steg med et par gram...

Ja ja jeg er da godt klar over at det er meget langt op til de ca 2200 gram min Audi 100 ville udlede på den samme tur, men hvis jeg lover at kun køre hver anden dag på el-cyklen så vil jeg stadigvæk udlede 0.5 ton CO2 pr år blot på mit pendling behov og hjælpe til med at øge trængslen og dermed øge pendler tiden for de andre bilist pendlere i det mindste hver anden dag.

Hvad siger du skal vi lige få hastigheden op for el-cyklerne i en fart.

  • 8
  • 1

ville være lovgivning og evt. fradrag for virksomheder, som kraftigt understøtter hjemmearbejdspladser.

Ja, helt enig.

Men du må ikke glemme, at det er ikke i Statens interesse at der køres mindre bil.
Højere hastighed = mere brændstofforbrug = flere penge i kassen fra afgifter.
Lavere registreringsafgift = flere biler = mere brændstofforbrug = flere penge i kassen fra afgifter.

Så desværre er din ellers rigtig fine løsning no-go.
Det ville ellers være fint, for de fleste steder jeg har været havde hjemmearbejde været perfekt, men chefen var altid sådan lunken - hvis ikke direkte imod - distancearbejde. Så derfor kørte jeg derind hver dag, selv om jeg kunne have lavet præcis det samme hjemmefra.

Hvis jeg med loven i ryggen havde kunne få arrangeret to eller tre ugentlige hjemmearbejdsdage, så havde det været meget nemmere.
Og de to timer om dagen kan jeg sagtens finde ud af at bruge til noget andet.

  • 7
  • 1

Aha på den måde.

Ja, der er jo ikke andre måder, der giver mening.

Men synes faktisk det lyder som en god forretning, for en time af mit liv er mere værd end 120 kr.

Fint nok. Det er dit personlige valg.

Det, der er mere interessant i forhold til ministeriets beregninger, er: Hvad er værdien af en fritidstime og en arbejdstime sat til i beregningerne? Og har man modregnet værdien af det ekstra brændstofforbrug?

Som jeg husker det fra tidligere artikler her på ing.dk, bruger staten netop en værdi på omkring 120 kroner for fritidstimer, når de regner samfundsøkonomi i transportløsninger.

  • 6
  • 0

Ja, der er jo ikke andre måder, der giver mening.


Hvis du nu lige havde brugt et par ord mere havde jeg også forstået din beregning korrekt første gang. Hvor den handlerede om hvad en sparet time i transporttid koster ved at øge hastigheden.
Jeg læste det som at hvis man kører i 1 time. Hvad udgiften til brændstof så vil blive øget med ved at sætte hastigheden op.

Men ud over det så er beregningen ikke rigtigt i praksis, for gennemsnitfarten stiger kun med 6 km/t og ikke 20 km/t ved at sætte hastigheden op.

Fint nok. Det er dit personlige valg.

Det, der er mere interessant i forhold til ministeriets beregninger, er: Hvad er værdien af en fritidstime og en arbejdstime sat til i beregningerne? Og har man modregnet værdien af det ekstra brændstofforbrug?

Som jeg husker det fra tidligere artikler her på ing.dk, bruger staten netop en værdi på omkring 120 kroner for fritidstimer, når de regner samfundsøkonomi i transportløsninger.


Når jeg vil have fartgrænserne op for alle typer af køretøjer, handler det både om at begrænse spildtiden på vejene, men også meget om at køre efter forholdene. Da folk mister respekten for fartgrænserne hvis de ikke passer til de faktiske forhold.

Jeg synes jo modsat at det er tankevækkende at en øgning af fartgrænsen med 10 km/t på landevej, og 20 km/t på motorvej, kun øger gennemsnitfarten med henholdsvis 2 km/t og 6 km/t.
Det viser at der er alt for mange som ligger og kører for langsomt, hvor vi skal have gennemsnitfarten op på dem alle.

Det handler naturligvis også lidt om myldertidstrafik, dog skulle det ikke være det store problem på de strækninger hvor de vælger at sætte farten op. Det største problem er reelt lastbiler, biler med anhænger, og nogle enkelte tåber der ligger og kører for langsomt uden grund.

Fartgrænser er jo først og fremmest politisk bestemte, og handler som sådan ikke om sikkerhed. For så ville fartgrænserne være ens i alle lande, hvilket de jo ikke er, og vi skal også huske at de i sin tid blev indført under olie krisen i 70'erne, for at spare brændstof.

Vi kan altså lige så godt køre med 100 km/t på hovedveje, og med fri hastighed på udvalgte motorvejstrækninger efter tysk forbillede.
Men det der nok i praksis vil øge hastigheden mest er hvis vi gav lastbilerne lov til at køre de 90 km/t som de allerede gør, og tilsvarende også med personbiler med anhænger, og hvis de er Tempo 100 godkendte til at køre de 100 km/t også på hovedveje.
Der vil naturligvis være områder omkring byer osv hvor hastigheden skal skiltes ned, men det vil folk så også have mere respekt for, når det sker med en god grund.

  • 1
  • 3

Hvis nu man kun kan spare den time op et minut per gang . Hvor vigtigt er det så at køre 130 i stedet for 100?

Ved 100 km/t når man 1,67 Km/ minut
Ved 130 km/t når man 2,17 Km/minut

Hvis man skal 100Km, tager det 1 time@ 100 Km/t
Hvis man skal 100Km, tager det 0,77 timer @ 130 Km/t, altså 46 minutter. Det er 14 minutter, eller 77% af tiden, sammenlignet med ved 100 Km/t.
Så dit eksempel må svare til at skulle køre 100/14= 7,14Km.
Dem ville jeg nok tage på cykel i stedet.

  • 0
  • 0

Et eksempel:

Ved 100 km/t når man 1,67 Km/ minut
Ved 130 km/t når man 2,17 Km/minut
Hvis man skal 100Km, tager det 1 time@ 100 Km/t
Hvis man skal 100Km, tager det 0,77 timer @ 130 Km/t, altså 46 minutter. Det er 14 minutter, eller 77% af tiden, sammenlignet med ved 100 Km/t.
Så dit eksempel må svare til at skulle køre 100/14= 7,14Km.
Dem ville jeg nok tage på cykel i stedet

  • 0
  • 0

Altså 4 timer. Og taget i betragtning at man ikke kan køre 130 hele tiden er er tidsbesparelsen nok ikke det vigtigste.
Sætter man så grænsen ved 130 vænner folk sig bare til den hastighed, og sidder og falder i søvn med potentiale for at lave større ulykker.

  • 1
  • 0

Altså 4 timer. Og taget i betragtning at man ikke kan køre 130 hele tiden er er tidsbesparelsen nok ikke det vigtigste.
Sætter man så grænsen ved 130 vænner folk sig bare til den hastighed, og sidder og falder i søvn med potentiale for at lave større ulykker.

Ja, det kan du have ret i.
Når jeg kører 40Km, hvor de knap 35 er i bymæssig grænse, viser Google maps at min gennemsnitsfart er 65 Km/t, selv hvis jeg kører rimelig frisk på landevejen.
Så ja, det er i byen der skal hentes tid, hvis man skulle.

  • 2
  • 0

Men ud over det så er beregningen ikke rigtigt i praksis, for gennemsnitfarten stiger kun med 6 km/t og ikke 20 km/t ved at sætte hastigheden op.


Det havde jeg skam læst, og det er ligegyldigt. Hvis hastigheds-øgningen ikke bliver så stor i praktis, bliver merforbruget heller ikke så stort i, og tidsbesparelsen bliver heller ikke så stor. Så man ender nogenlunde på samme merudgift per sparet time.

(Medmindre der bliver mere stop and go-kørsel, når hastighedsgrænsen hæves, så man får en stor øgning af forbruget men kun en lille reduktion af rejsetiden. I det tilfælde vil brændstofprisen for at spare en time blive endnu højere. Men det er vel ikke til den side, du gerne vil have regnestykket ændret.)

  • 1
  • 0

"Glæder mig til højere fartgrænse for el-cykler uden for bygrænserne. Ved simpel tuning på 10% kom jeg 5 minutter hurtigere"

Jeg tænker at det nok ikke er i den sammenhæng, der endnu er størst risiko for at blive stoppet af ordensmagten.
Men hvor meget tager det af batteritiden?

Jeg skal hælde mellem 10-30 % mere energi i batteriet. Hovedparten af tidsbesparelsen kom fra en kraftigere acelleration der gjorde at jeg nåede flere grønne lys.

Nej jeg tror heller ikke ordensmagten ved hvad de skal stille op med en mistænkelig el-cykel. De 10% er oven i købet indenfor den tilladte afvigelse .

  • 2
  • 0

->Ro Larsen ...Det største problem er reelt lastbiler, biler med anhænger, og nogle enkelte tåber der ligger og kører for langsomt uden grund....

Hvis jeg gerne vil spare brændstof, er jeg så en tåbe, fordi jeg kører 90 på motorvej? Eller er jeg en tåbe, fordi jeg synes, det er afstressende ikke at køre hurtigere? Og hvis jeg holder mig i højre side, kan du så ikke være ligeglad?

Så vidt jeg ved, så er der ikke noget krav om at køre med max tilladt hastighed på de danske motorveje. Der er et krav om mindst 45 km/t.

Mvh. Bjørn

  • 4
  • 1

->Ro Larsen ...Det største problem er reelt lastbiler, biler med anhænger, og nogle enkelte tåber der ligger og kører for langsomt uden grund....

Hvis jeg gerne vil spare brændstof, er jeg så en tåbe, fordi jeg kører 90 på motorvej? Eller er jeg en tåbe, fordi jeg synes, det er afstressende ikke at køre hurtigere? Og hvis jeg holder mig i højre side, kan du så ikke være ligeglad?

Så vidt jeg ved, så er der ikke noget krav om at køre med max tilladt hastighed på de danske motorveje. Der er et krav om mindst 45 km/t.

Mvh. Bjørn


Det var ikke motorveje jeg tænkte på da jeg skrev det, hvor det er helt ok at du ligger med 90 km/t og følger lastbilerne. Men hovedveje, og specielt strækninger hvor fartgrænsen er 90 km/t Feks. hovedvej 26 hen over Mors og Salling.
Selv om fartgrænsen er de 90 km/t vil man ofte opleve at ende i en kolonne af biler der kører 70 km/t.
Hvis det så skyldtes en lastbil, blokvogn osv, var det til at tilgive. Men oftest skyldes de langsomtkørende kolonner en tumpe i en personbil der ligger og snegler af sted med 70 km/t uden grund. Og når der så kommer en lastbil til at ligge efter den personbil, hvor lastbilen ikke har mulighed for at overhalve, så har man den kolonne.

  • 3
  • 1

at det er børnelærdom på DTU, at en vejstrækning har maksimal kapacitet ved ca. 80 km/t.
DVS dette tiltag nedsætter kapaciteten.


Når jeg læser et indlæg som dit kan jeg ikke lade være med at tænke på at det er forskellige trafikale udfordringer vi har rundt om i landet.
For ja kapaciteten er et problem omkring København og i store dele af det østjyske. Men her i det vestjyske hvor jeg bor er det mere afstanden der er problemet, hvor højere fart altså gør at vi kan komme hurtigere frem, og at det feks vil være mere overkommeligt at pendle efter et job.

Jeg bor feks i det gamle Viborg amt, som er den eneste amt i landet ud over Bornholm hvor der ikke er en eneste km motorvej. Jeg har faktisk omkring 90 km til nærmeste motorvej ligegyldig i hvilken retning jeg kører i.

  • 1
  • 0
  • og i øvrigt er alle regnestykker på "sparet dit og dat" eller "koster dit og dat" det rene spådom i kaffegrums.

Vi forlanger bare at hastighedsskiltene indrettes efter forholdene, og de er mange steder langt bedre end den hastighedsgrænse der skiltes med.

  • 2
  • 3

Som alle andre her i dette forum taler jeg på egne vegne og ud af egen erfaring, men som mangeårig pendler på Helsingørmotorvejen har jeg en solid baggrundsviden om dette emne.

Trafikforholdene er bedre så snart man kommer syd-vest for Køge, og jo længere mod vest jo bedre veje. Faktisk er det meste af Nordsjælland trafikalt spærret inde, da vi absolut skal ind om hovedstadsområdets trængsel for at komme ud til resten af landet. Det er en skandale.

Og nej, de 110 km/timen der gælder på alle motorveje nord-vest for Køge er ikke en seriøs max.hastighed. Vejene er de fleste steder til 130 km/timen udenfor myldretiden, og i Jylland havde borgerne aldrig fundet sig en lignende behandling.

  • 1
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten