»Hvis man falder i den ene side her, så bliver man slået til plukfisk. Det er decideret farligt.« Sådan lød det fra Jesper Boesen, da han i 2015 besøgte M/S Museet for Søfart i Helsingør. Tilgængelighedskonsulenten fra virksomheden No Barriers Advice var ikke imponeret over museets indretning og fandt flere steder, hvor handicappede enten var afskåret fra at komme ind eller i stor risiko for at komme til skade.
Læs også: Nybyggerier ignorerer krav om adgang for handicappede
Men museet var ikke enestående. I 2012 undersøgte Statens Byggeforskningsinstitut ti offentligt tilgængelige byggerier og konkluderede, at alle ti brød loven.
Minister lovede at gøre noget
Efter Ingeniørens artikler lovede den daværende transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt (V) at gribe ind og satte blandt andet gang i en analyse af området.
Læs også: Minister om byggeri uden adgang for handicappede: Kommunerne skal stramme sig an
Analysen kom i 2016 og konkluderede blandt andet, at mange ingeniører og arkitekter mente, at de nuværende krav, der er meget detaljerede, lagde for mange bånd på de arkitektoniske valg og førte til meningsløse løsninger, som at lave toiletter med niveaufri adgang på etager, hvor adgangen ikke var niveaufri. En anden udfordring var, at tolerancerne i byggerierne i nogle tilfælde var så store, at man ikke kunn sikre, at der var niveaufri adgang til eksempelvis altaner.
Der er forskel på huse
Deltagerne i analysen bakkede op om et forslag om at gøre tilgængelighedskravene funktionsbaserede og måske opdele byggesagerne i henholdsvis ukomplicerede byggerier som enfamilieshuse, hvor man kunne følge de traditionelle krav, og mere utraditionelle byggerier, hvor man kunne gøre kravene funktionsbaserede.
Knap en mio. mennesker i Danmark er berørt af en lettere eller sværere grad af funktionsnedsættelse og vil have glæde af tilgængelighedsmæket.Fakta: 1 mio. danskere har funktionsnedsættelse
Socialforskningsinstituttet udførte i 1997 en undersøgelse: Handicap og funktionshæmning i halvfemserne om antallet af personer med funktionsnedsættelse i Danmark mellem 18 og 60 år. På grundlag af spørgsmål om funktionsnedsættelsens karakter, sværhedsgrad samt arbejds-, bo- og leveforhold viste undersøgelsen at:
- ca. 9 pct. af den danske befolkning mellem 18 og 60 år har lettere grad af funktionsnedsættelse
- ca. 8 pct. har sværere grad af funktionsnedsættelse (handicap)
- ca. 20 pct. (over en mio. mennesker) af den danske befolkning er i dag 60 år eller ældre.
Kilde: Godadgang.dk
I 2017 spillede Hans Christian Schmidts efterfølger Ole Birk Olesen (LA) så ud med et forslag om at fjerne en del af kravene om tilgængelighed i enfamilieshuse og til gengæld styrke indsatsen for at få tilgængelighedskravene overholdt i resten af byggesektoren.
Læs også: Regeringen vil fjerne krav om at handicapsikre enfamilieshuse
»Det er afgørende, at vi fortsat bygger for alle, når vi opfører nybyggeri, hvor alle færdes. Det gælder fx offentlige bygninger, større boligbyggerier, hoteller, svømmehaller, konference- og andre publikumssteder. Derfor sætter jeg nu fokus på at fremme tilgængelighed i større bygninger. Af den grund har jeg bedt Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen om at lave et oplæg til en samlet tiltagspakke, som skal fremme tilgængeligheden i større bygninger,« sagde ministeren i en pressemeddelelse.
I går præsenterede ministeren så den lovede pakke. Ifølge pressemeddelelsen består den af tre dele:
»For det første skal kendskabet til tilgængelighed udbredes blandt parterne i byggeriet. For det andet skal kommunerne have fokus på tilsyn med tilgængeligheden i byggeriet. Endelig skal det undersøges om bygningsreglementets detaljerede bestemmelser om tilgængelighed kan erstattes af funktionskrav, og det skal undersøges, hvordan tilgængelighedsstrategier kan fungere som arbejdsredskab og dokumentation for, at byggeriet lever op til kravene i bygningsreglementet.«
Læs også: Danske handicapkrav til nybyggeri skraber bunden i EU
Kendskabet til kravene skal blandt forbedres via SBis hjemmeside om tilgængelighed. Desuden vil Dansk Standard lave en vejledning til tilgængelighedsbestemmelserne DS håndbog 186. Slutteligt vil Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen afholde en række informationsmøder.
Nu skal kommunen tjekke
Hidtil har kommunerne ikke på egen hånd måtte gå ud og undersøge, om tilgængelighedskravene var overholdt i et nybyggeri. Men fordi bygningsreglementet fra 1. januar i år blev lavet om, så kommunerne ikke længere skal udføre byggeteknisk sagsbehandling, er der blevet indført et krav om, at kommunerne skal lave stikprøvekontrol af ti procent af byggesagerne. Det betyder, at de også skal tjekke, om byggerierne overholder tilgængelighedskravene.
Desuden lægger ministeren op til at ændre tilgængelighedskravene, så de bliver funktionsbaserede i stedet for deskriptive - på samme vis, som man tidligere har gjort med eksempelvis brandkrav.
Hos Danske Handicaporganisationer, som tidligere har været kritiske over for ministerens planer, er man nu forsigtigt positive.
»I Danske Handicaporganisationer (DH) ønsker vi, at alle får lige muligheder for deltagelse i samfundslivet. Og bygninger udgør en stor del af vores hverdagsliv. Derfor er det vigtigt, at vi bygger med inklusion for øje, så alle kan være med. I både arbejdsliv, fritidsliv, privatliv – hele livet igennem. Det giver mening for det enkelte menneske og for samfundet som helhed. Denne tiltagspakke bringer os nogle positive skridt frem på flere centrale områder. Enkelte steder vil vi i DH være opmærksomme på, at gode etablerede løsninger ikke kasseres. Vi tror, at konkrete krav i bygningsreglementet fortsat kan bidrage positivt sammen med funktionsbaserede krav, og vi ser frem til den fortsatte dialog med ministeren, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og branchen om fremme af tilgængelighed i Danmark,« siger formanden for Danske Handicaporganisationer Thorkild Olesen i ministerens pressemeddelelse.
