Minister: Handicappede skal have bedre adgang til bygninger
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Minister: Handicappede skal have bedre adgang til bygninger

Illustration: Danske Handicaporganisationer

»Hvis man falder i den ene side her, så bliver man slået til plukfisk. Det er decideret farligt.« Sådan lød det fra Jesper Boesen, da han i 2015 besøgte M/S Museet for Søfart i Helsingør. Tilgængelighedskonsulenten fra virksomheden No Barriers Advice var ikke imponeret over museets indretning og fandt flere steder, hvor handicappede enten var afskåret fra at komme ind eller i stor risiko for at komme til skade.

Læs også: Nybyggerier ignorerer krav om adgang for handicappede

Men museet var ikke enestående. I 2012 undersøgte Statens Byggeforskningsinstitut ti offentligt tilgængelige byggerier og konkluderede, at alle ti brød loven.

Minister lovede at gøre noget

Efter Ingeniørens artikler lovede den daværende transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt (V) at gribe ind og satte blandt andet gang i en analyse af området.

Læs også: Minister om byggeri uden adgang for handicappede: Kommunerne skal stramme sig an

Analysen kom i 2016 og konkluderede blandt andet, at mange ingeniører og arkitekter mente, at de nuværende krav, der er meget detaljerede, lagde for mange bånd på de arkitektoniske valg og førte til meningsløse løsninger, som at lave toiletter med niveaufri adgang på etager, hvor adgangen ikke var niveaufri. En anden udfordring var, at tolerancerne i byggerierne i nogle tilfælde var så store, at man ikke kunn sikre, at der var niveaufri adgang til eksempelvis altaner.

Der er forskel på huse

Deltagerne i analysen bakkede op om et forslag om at gøre tilgængelighedskravene funktionsbaserede og måske opdele byggesagerne i henholdsvis ukomplicerede byggerier som enfamilieshuse, hvor man kunne følge de traditionelle krav, og mere utraditionelle byggerier, hvor man kunne gøre kravene funktionsbaserede.

I 2017 spillede Hans Christian Schmidts efterfølger Ole Birk Olesen (LA) så ud med et forslag om at fjerne en del af kravene om tilgængelighed i enfamilieshuse og til gengæld styrke indsatsen for at få tilgængelighedskravene overholdt i resten af byggesektoren.

Læs også: Regeringen vil fjerne krav om at handicapsikre enfamilieshuse

»Det er afgørende, at vi fortsat bygger for alle, når vi opfører nybyggeri, hvor alle færdes. Det gælder fx offentlige bygninger, større boligbyggerier, hoteller, svømmehaller, konference- og andre publikumssteder. Derfor sætter jeg nu fokus på at fremme tilgængelighed i større bygninger. Af den grund har jeg bedt Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen om at lave et oplæg til en samlet tiltagspakke, som skal fremme tilgængeligheden i større bygninger,« sagde ministeren i en pressemeddelelse.

I går præsenterede ministeren så den lovede pakke. Ifølge pressemeddelelsen består den af tre dele:

»For det første skal kendskabet til tilgængelighed udbredes blandt parterne i byggeriet. For det andet skal kommunerne have fokus på tilsyn med tilgængeligheden i byggeriet. Endelig skal det undersøges om bygningsreglementets detaljerede bestemmelser om tilgængelighed kan erstattes af funktionskrav, og det skal undersøges, hvordan tilgængelighedsstrategier kan fungere som arbejdsredskab og dokumentation for, at byggeriet lever op til kravene i bygningsreglementet.«

Læs også: Danske handicapkrav til nybyggeri skraber bunden i EU

Kendskabet til kravene skal blandt forbedres via SBis hjemmeside om tilgængelighed. Desuden vil Dansk Standard lave en vejledning til tilgængelighedsbestemmelserne DS håndbog 186. Slutteligt vil Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen afholde en række informationsmøder.

Nu skal kommunen tjekke

Hidtil har kommunerne ikke på egen hånd måtte gå ud og undersøge, om tilgængelighedskravene var overholdt i et nybyggeri. Men fordi bygningsreglementet fra 1. januar i år blev lavet om, så kommunerne ikke længere skal udføre byggeteknisk sagsbehandling, er der blevet indført et krav om, at kommunerne skal lave stikprøvekontrol af ti procent af byggesagerne. Det betyder, at de også skal tjekke, om byggerierne overholder tilgængelighedskravene.

Desuden lægger ministeren op til at ændre tilgængelighedskravene, så de bliver funktionsbaserede i stedet for deskriptive - på samme vis, som man tidligere har gjort med eksempelvis brandkrav.

Læs også: »Jeg havde ikke troet, at vi nogensinde i Danmark ville få en minister, der aktivt arbejder for at forringe mulighederne for mennesker med handicap.«

Hos Danske Handicaporganisationer, som tidligere har været kritiske over for ministerens planer, er man nu forsigtigt positive.

»I Danske Handicaporganisationer (DH) ønsker vi, at alle får lige muligheder for deltagelse i samfundslivet. Og bygninger udgør en stor del af vores hverdagsliv. Derfor er det vigtigt, at vi bygger med inklusion for øje, så alle kan være med. I både arbejdsliv, fritidsliv, privatliv – hele livet igennem. Det giver mening for det enkelte menneske og for samfundet som helhed. Denne tiltagspakke bringer os nogle positive skridt frem på flere centrale områder. Enkelte steder vil vi i DH være opmærksomme på, at gode etablerede løsninger ikke kasseres. Vi tror, at konkrete krav i bygningsreglementet fortsat kan bidrage positivt sammen med funktionsbaserede krav, og vi ser frem til den fortsatte dialog med ministeren, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og branchen om fremme af tilgængelighed i Danmark,« siger formanden for Danske Handicaporganisationer Thorkild Olesen i ministerens pressemeddelelse.

Giv dem penge til kørestole der kan begå sig på trapper. De er opfundet men markedet er måsk for småt? Langt det billigste.

  • 0
  • 3

... bør der være lift ordninger, ligesom der er overalt i Folketinget, men det er en misforståelse at for at lette adgangen, skal alle stuetager være sokkelløse så sne og regn vælter ind i entreerne,
Jeg har et hus med 30 cm sokkel men hvor indkørslen er lavet som en rampe der er 20 cm høj, så det vil være muligt at lave en simpel rampe til de sidste 10 cm hvis jeg eller andre i famlien skulle få brug for at komme ind i huset.
Jeg havde en kammerat ( er ej mere) der var lam i benene og som boede i en af de store kasser på Frederiksberg, han fik lavet en tyve meter lang rampe, som han selv kunne forcere, men når han skulle til tandlæge( hans forældre var begge læger) så bor de fleste tandlæger på Frederiksberg på 1. sal uden elevator. Her var hjælp nødvendig.

  • 0
  • 1

Simpelt for en der ikke sidder i kørestol.. Har du nogen ide om hvor meget bøvl der i dag er med bare at få en kørestol? Nu forslår du så en specialiceret stol som ikke kan bruges over alt og dermed kræves der flere forskellige stole pr. person.. En kørestol til trapper vil skulle have en motor sikkert eldrevet via battrier som ikke må medtages på fly, en stol der er tung og ikke passer ind i en handicap bil, ikke passer ind i hjemmet med mindre det bygges kraftigt om( betaler du for det?) og og og.. problemet er ( som de fleste steder) at regler og håndhævning laves af folk der ingen viden og erfaring har med området.
En simpel løsning er at bygge efter reglerne og starte med at smide alle arkitekter og ingenøre m.m. der har med byggeri at gøre et års tid lænket til kørestol 24/7 som en del af deres uddannelse. Se så vil vi pludselig se helt andre løsninger. Desuden hvordan kan man godkende byggerier hvor ting som ramper, lifte m.m. ikke er på tegningerne og i kravene for det færdige byggeri?

  • 5
  • 2

Jeg har eleveret indgang, ca 30 cm over jordhøjde, har aldrig haft problemer med mus, rotter osv.

Hvis døren skal være i jordhøjde burde der også være en voldgrav så der ikke kommer skadedyr ind, men hvor man så kan lægge en bro over graven.

  • 2
  • 1