Regeringen vil endegyldigt gøre op med brugen af de neonikotinoider, som skader bierne.
EU har forbudt tre neonikotinoider på friland. Alligevel har danske landmænd kunnet fortsætte med at benytte dem, i første omgang til at bejdse rapsfrø inden de blev sået.
Læs også: Danske sukkerroefrø bliver bejdset med bidræber-pesticid: I Sverige sagde domstol nej
Det skyldes, at Miljøstyrelsen sidste år gav dispensation efter dispensation, sidste år til at behandle roefrø og ikke rapsfrø med insektgiften.
Også næste år bliver det tilladt at behandle sukkerroefrøene med neonikotinoider, inden de kommer i jorden. Men derefter skal det ifølge miljøminister Lea Wermelin (S) være helt slut. Samtidig forbyder hun neonikotinoider på golfbaner og i potteplaner.
Mindre skadelige alternativer på vej
»Vi skal passe bedre på vores bier. Derfor er det regeringens klare ambition, at neonikotinoiderne skal udfases i Danmark,« siger ministeren ifølge en pressemeddelelse om, hvad hun kalder regeringens 'bestøverstrategi'.
Ved at stoppe Miljøstyrelsens dispensationer bryder Lea Wermelin med sine forgængere, de to Venstre-ministre Esben Lunde Larsen og Jakob Ellemann-Jensen. Begge svarede flere gange Folketinget, at de ikke ville blande sig i, hvad de betegnede som den faglige vurdering fra Miljøstyrelsen, der lå til grund for dispensationerne for EU-forbuddet mod neonikotinoider.
Læs også: Danmark blev nedstemt, men kan alligevel fortsætte med pesticider
Pressemeddelelsen fra Miljøministeriet fremhæver, at ministeriets rådgiver, Aarhus Universitets Institut for Agro-Økologi, »mener, at der inden for et år kan findes mindre skadelige alternativer til bejdsning af sukkerroefrø«. Den vurdering er dog ikke offentliggjort sammen med pressemeddelelsen.
Lea Wermelin gør mere ud af at begrunde, hvorfor sukkerroeavlerne får et ekstra år til at fjerne neonikotinoider fra deres frø. Hun taler om »hensynet til de ca. 450 arbejdspladser i den danske sukkerproduktion«.
»Vi skal selvfølgelig ikke lukke hundredevis af arbejdspladser på Lolland og Falster, men i stedet finde en vej, hvor vi både passer på vores bier og på danske arbejdspladser. Derfor er det fornuftigt nu at sætte skub i brugen af alternativer i roebranchen, så brugen af neonikotinoider udendørs helt kan stoppes herhjemme,« siger hun ifølge meddelelsen.
Læs også: Toprådgiver siger god for at bruge bidræber-pesticid trods forbud
Bedre styr på spildevandet
Desuden bliver avlerne mødt med et nyt krav om, at der nu skal gå to og ikke blot et enkelt år, inden de må dyrke blomstrende afgrøder på de marker, hvor frøene med neonikotinoider er blevet sået.
Det skyldes frygten for, at rester af insektgiften oplagres i jorden og efterfølgende bliver optaget i planterne. Bier er i langt størst fare, hvis insektgiften findes i de blomster, hvor de søger føde.
Læs også: Danske sukkerroefrø bliver bejdset med bidræber-pesticid: I Sverige sagde domstol nej
Endelig vil kun »specifikke virksomheder« blive godkendt til at bejdse afgrøderne. De skal dokumentere, hvordan de kommer af med deres spildevand.
Pressemeddelelsen nævner ikke direkte sommerens opsigtsvækkende fund af neonikotinoider i Slagelses spildevand, men det er sandsynligvis årsag til kravet om dokumentation for spildevandet.
Læs også: 755 gange over grænseværdien: Forbudt insektgift ledt ud i sjællandsk å
Det viste sig nemlig, at en rensevirksomhed, Flux Water, uden at vide det havde modtaget spildevand med neonikotinoider, som kan stamme fra netop bejdsning af frø. Det førte til, at Flux Water lukkede vand, som oveskred den anbefalede grænseværdi for neonikotinoider med op til faktor 58.000, ind i på Slagelse Renseanlæg. Herfra blev det sendt videre ud i en å.
Læs også: Analyse: To spørgsmål presser sig på efter en af årets værste forureninger
Sagen fra Slagelse efterforskes stadig af politiet.
