Minister giver roe-avlere ét år mere: Så er det slut med dispensation til bidræber-pesticid

22. november 2019 kl. 12:599
Minister giver roe-avlere ét år mere: Så er det slut med dispensation til bidræber-pesticid
Illustration: 4028mdk09 / Wikimedia Commons.
Miljøministeren forbyder neonikotinoider, som kan skade bier, på golfbaner, i potteplanter og snart også til at bejdse roefrø med. Dermed gør hun op med dispensationerne under sine forgængere.
Artiklen er ældre end 30 dage

Regeringen vil endegyldigt gøre op med brugen af de neonikotinoider, som skader bierne.

EU har forbudt tre neonikotinoider på friland. Alligevel har danske landmænd kunnet fortsætte med at benytte dem, i første omgang til at bejdse rapsfrø inden de blev sået.

Læs også: Danske sukkerroefrø bliver bejdset med bidræber-pesticid: I Sverige sagde domstol nej

Det skyldes, at Miljøstyrelsen sidste år gav dispensation efter dispensation, sidste år til at behandle roefrø og ikke rapsfrø med insektgiften.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Også næste år bliver det tilladt at behandle sukkerroefrøene med neonikotinoider, inden de kommer i jorden. Men derefter skal det ifølge miljøminister Lea Wermelin (S) være helt slut. Samtidig forbyder hun neonikotinoider på golfbaner og i potteplaner.

Mindre skadelige alternativer på vej

»Vi skal passe bedre på vores bier. Derfor er det regeringens klare ambition, at neonikotinoiderne skal udfases i Danmark,« siger ministeren ifølge en pressemeddelelse om, hvad hun kalder regeringens 'bestøverstrategi'.

Ved at stoppe Miljøstyrelsens dispensationer bryder Lea Wermelin med sine forgængere, de to Venstre-ministre Esben Lunde Larsen og Jakob Ellemann-Jensen. Begge svarede flere gange Folketinget, at de ikke ville blande sig i, hvad de betegnede som den faglige vurdering fra Miljøstyrelsen, der lå til grund for dispensationerne for EU-forbuddet mod neonikotinoider.

Læs også: Danmark blev nedstemt, men kan alligevel fortsætte med pesticider

Artiklen fortsætter efter annoncen

Pressemeddelelsen fra Miljøministeriet fremhæver, at ministeriets rådgiver, Aarhus Universitets Institut for Agro-Økologi, »mener, at der inden for et år kan findes mindre skadelige alternativer til bejdsning af sukkerroefrø«. Den vurdering er dog ikke offentliggjort sammen med pressemeddelelsen.

Lea Wermelin gør mere ud af at begrunde, hvorfor sukkerroeavlerne får et ekstra år til at fjerne neonikotinoider fra deres frø. Hun taler om »hensynet til de ca. 450 arbejdspladser i den danske sukkerproduktion«.

»Vi skal selvfølgelig ikke lukke hundredevis af arbejdspladser på Lolland og Falster, men i stedet finde en vej, hvor vi både passer på vores bier og på danske arbejdspladser. Derfor er det fornuftigt nu at sætte skub i brugen af alternativer i roebranchen, så brugen af neonikotinoider udendørs helt kan stoppes herhjemme,« siger hun ifølge meddelelsen.

Læs også: Toprådgiver siger god for at bruge bidræber-pesticid trods forbud

Bedre styr på spildevandet

Desuden bliver avlerne mødt med et nyt krav om, at der nu skal gå to og ikke blot et enkelt år, inden de må dyrke blomstrende afgrøder på de marker, hvor frøene med neonikotinoider er blevet sået.

Det skyldes frygten for, at rester af insektgiften oplagres i jorden og efterfølgende bliver optaget i planterne. Bier er i langt størst fare, hvis insektgiften findes i de blomster, hvor de søger føde.

Læs også: Danske sukkerroefrø bliver bejdset med bidræber-pesticid: I Sverige sagde domstol nej

Endelig vil kun »specifikke virksomheder« blive godkendt til at bejdse afgrøderne. De skal dokumentere, hvordan de kommer af med deres spildevand.

Pressemeddelelsen nævner ikke direkte sommerens opsigtsvækkende fund af neonikotinoider i Slagelses spildevand, men det er sandsynligvis årsag til kravet om dokumentation for spildevandet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også: 755 gange over grænseværdien: Forbudt insektgift ledt ud i sjællandsk å

Det viste sig nemlig, at en rensevirksomhed, Flux Water, uden at vide det havde modtaget spildevand med neonikotinoider, som kan stamme fra netop bejdsning af frø. Det førte til, at Flux Water lukkede vand, som oveskred den anbefalede grænseværdi for neonikotinoider med op til faktor 58.000, ind i på Slagelse Renseanlæg. Herfra blev det sendt videre ud i en å.

Læs også: Analyse: To spørgsmål presser sig på efter en af årets værste forureninger

Sagen fra Slagelse efterforskes stadig af politiet.

9 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
9
26. november 2019 kl. 13:33

Der er forskellige ting i denne sammenhæng som Miljøministeren åbentbart ikke har sat sig ind. Vi mangler videnbaseret miljøpolitik men får pop-forbud på klaphatte-niveau i stedet:

  1. Neonikotinoider der bruges til bejdsning af roefrø kommer ikke i kontakt med bier. Vi får altså et forbud som ingen betydning har for bierne.

  2. I det økologiske jordbrug bekæmper man ukrudt med plov og harve før afgrøderne etableres (de dræber alle jordboende bier)og med de såkaldte ukrudtsstrigler når afgrøderne er etableret. Det er for længst påvist at de økologiske ukrudtsstrigler ødelægger reder og æg, dræber fugleungerne, dvs. de fredede og udryddelsestruede fugle der yngler i markerne (f.eks. lærker og viber) og det er også påvist at de vilde bier der har deres bo i jorden bliver udraderet af disse økologiske dræber-maskiner (for ikke at nævne hvad de økologiske ukrudtsbrændere forårsager af ødelægger og drab på vilde bier). Mon Miljøministeren skrider ind imod disse økologiske bi-dræbere - og indstiller støtte til landbrugsformer der bruger denne slags helvedesmaskiner?

  3. Neonikotinoider kan ikke udrydde de vilde honningbier, for de er allerede udryddet - af varoamiden - dvs. en indført dræbermide, hvis effekt svarer til anvendelse af de levende insektdræber-pesticider man anvender i økologisk jordbrug. De breder sig i omgivelserne og forsvinder modsat pesticider særdeles langsomt, hvis de overhovedet forsvinder. Antallet af honningbier afhænger af hvor mange bistader man sætter op i et område. Det diskuteres om biavlernes honningbier udkonkurrerer de vilde bier og dermed bidrager til udryddelse af de vilde bier.

  4. Nikotin har i sagens natur samme bi- og insekt-dræbervirkning som de derfra udviklede neonikotinoider (samme insekticidgruppe/samme dræber-mekanisme overfor insekter, men neonikotinoider er ugiftige overfor mennesker og f.eks. kældedyr). Nikotin spredes i miljøet via tobaksvarer, tobaksrøg og nikotintyggegummi. Disse produkter kommer i kontakt med og dræber/forstyrrer naturligvis vilde bier i langt langt højere grad end neonikotinoider der anvendes i en roemark. Der er end ikke miljøadvarsel/bigiftighedsadvarsel på disse produkter (som der skal være på pesticider der er giftige for bier). Hvordan kan Miljøminesteren overse eller være ligeglad med denne enorme påvirkning af de vilde bier? Nikotin var et af de første pesticider der blev forbudt. COOP går meget op i at reklamere for begrænsning af pesticder, men COOP er en af de allerstørste sælgere/forurenere med disse pesticider/bidræber-gifte. Bliver COOP mon blot ved med at sælge produkter der indeholder store mængder af et forbudt pesticid, som tilmed forstyrrer bierne eller dræber dem?

  5. En række planter producerer store mængder nikotin. Det gælder f.eks. lindetræer som står ude i naturen og bl.a. producerer nikotin i blomster-nektaren, der ligefrem drypper ned fra træerne når de blomstrer (det ved bilejere der har parkeret deres bil under et lindetræ formodentlig alt om). Hvis sådanne enorme forureninger med disse stoffer optræder i naturen skal lindetræerne vel fældes eller også betyder at forekomsten af disse træer sammen med bierne at disse nikotinoider i praksis ingen effekt har på bier?

  6. Mange indførte planter som bruges i byernes blomsterbede er stopfyldte med nikotin (de er faktisk dødelige for børn). Det gælder f.eks. prydtobak og beslægtede planter som plantes i store mængder i f.eks. blomsterbede og kummer i København. Det er nok lidt hårdere at være bi i i byområdet omkring Miljøministerens kontor hvor nikotinoider fra tobak, cigaretskod og indførte pynteplanter (samt hunde og katte, se senere punkt)forurener massivt med bidræbende neokotinoider. Hvis de altså ikke bliver smadret af bilerne, toge, busser eller får deres redepladser i jorden ødelagt af fejemaskiner, river, asfalt eller betonfliser osv. Også pæoner mv indeholder nikotin ligesom en meget lang række planter indeholder nikotinlignende stoffer der virker ligesom neonikotinoiderne. Disse planter plantes i parker og og haver. En del af vores grøntsager indeholder også små koncentrationer af nikotinoider, f.eks. tomater og auberginer. Det er klart at kommer plantedele fra disse planter i kompost mv. eller udspredes de i haver mv. får det dramatiske konsekvenser for bierne i området. Hvorfor gør Miljøminesteren mon ikke noget ved denne enorme forurening, der især stammer fra kommuner, haver og folk med hang til brug af kompost mv.

  7. Nogle af de mest populære loppemidler til hunde og katte indeholder de samme neonikotinoider som Miljøministeren vil forbyde anvendelsen af (hvor de ikke er i kontakt med bier), men den kilde til spredning af neonikotinoider soredes naturligvis til omgivelserne/naturen 8f.eks. via pels) når de anvendes på kæledyr, hvilket iøvrigt fører til langt den største kontakt med pesticider som børn og almindelige mennesker udsættes for (heldigvis er neonikotinoiderne som de fleste andre pesticider ugiftige).

Vi har brug en dygtig miljøminister, der kan beskytte Danmarks miljø baseret på viden og indsigt, men vi har fået en sjover i stedet.

8
23. november 2019 kl. 16:55

Nina Svanborg har helt ret, når hun skriver: ”Og endnu mere sørgeligt at et fagblad(?) fejrer forbudet som en triumf, efter man i årevis har ageret politisk, og har trodset enhver faglighed i sin medvirken i hetzen mod pesticider”.

Er der her tale om et soloridt fra Magnus Bredsdorff, eller er det hele Ingeniørens redaktion, som ønsker alle pesticider – eller sprøjtegifte, som Ingeniører ynder at kalde dem – for afskaffet her i landet?

Hvordan har I det så på redaktionen med de over 100.000 kemikalier, der er skabt af kemikere inkl. kemiingeniører? Og hvorfor sætter I jer helt ud over, at pesticider formentlig er de kemikalier, der er stærkest regulerede og kontrollerede her i landet?

I dag skriver I stolte: ”Og nu vi er ved selvfedmen. Altså vores helt egen her på redaktionen. En af de sager, vi i årevis har slået løs på er den lemfældige omgang med neonikotinoider i landbruget. I dette tilfælde er det miljøministeren, der er gået ind i sagen og modsat sine forgængere sagt, at nu skal det være slut. Først fra 2021. Men alligevel. Det nytter noget.” (citat slut).

Fagligheden er således på dette område helt erstattet af politisk propaganda. Jeg betragtede engang Ingeniøren som landets førende fagblad. Men det er fortid.

Hvor er jeres troværdihed?

7
23. november 2019 kl. 13:36

Ja det er da også rigtigt. Heldigvis for det

6
23. november 2019 kl. 11:43

fejrer forbudet som en triumf, efter man i årevis har ageret politisk, og har trodset enhver faglighed i sin medvirken i hetzen mod pesticider.

5
23. november 2019 kl. 11:35

End de folk der skal rådgive hende, og som er eksperter på området. Det er da totalt en glidebane...

4
23. november 2019 kl. 10:51

Det Jan henviser til er, at det jo allerede er forbudt at bejdse rapsfrø med neonikotinoider- og der bliver ikke længere givet dispensation.

2
23. november 2019 kl. 10:00

Ja det kan undre at man ikke træffer den beslutning for rapsfrø. Det er både en meget mere udbredt afgrøde og absolut en plante som insekter og bier er meget i kontakt med.

1
22. november 2019 kl. 20:54

Bier kommer ikke i nærheden af roefrø, og i det hele taget ikke i roemarker, så forbuddet gavner ikke bierne, men skader roeproduktionen. Og måske miljøet hvis der anvendes mere giftige pesticider. Den tilbagegang der er sket med de større flyvende insekter, og de mere sjældne insekter, som er afhængige af bestemte biotoper er det i øvrigt påvist ikke har noget med pesticider at gøre, men skyldes tab af egnede levesteder og dermed faldende biodiversitet. Så det er her der skal sættes ind, hvis man hellere vil gøre noget for naturen end lefle for folkestemningen. Jeg ser i øvrigt gerne en reduktion i brugen af pesticider, men man bør starte med den hvor skadevirkningen er størst i forhold til nyttevirkningen, i stedet for bare at gå efter dem der er mest kendte. Og så er glyphosat og neonikotinoider til bejdsning af frø noget af det sidste der skal forbydes.