Minister om fordoblet bredbåndstilskud: »Det er en kæmpe succes«
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Minister om fordoblet bredbåndstilskud: »Det er en kæmpe succes«

Illustration: Christian Østergaard

Kritikken af regeringens bredbåndspulje har siden puljens start i 2016 været mangesidig: Den ødelægger den frie konkurrence, den diskriminerer trådløse internetleverandører, den støtter de forkerte steder, og pengene rækker slet ikke til at løse problemet. Sådan lyder en række af de hyppigste kritikpunkter.

Alligevel foreslog regeringen i sidste uge at forlænge og mere end fordoble puljen, så den nu gøres permanent og indtil videre indeholder 100 mio. kr. årligt mod de tidligere 40 mio kr.

Når regeringen vil forlænge puljen bunder det i, at man grundlæggende er uenig i hovedparten af kritikken, fortæller Energi- Forsynings- og Klimaminister Lars Christian Lilleholt.

»Jeg oplever, at bredbåndspuljen har været en kæmpe succes. Der er 7.600 husstande og virksomheder, der har fået bredbånd igennem den, som ellers ikke ville have fået det. Puljen kommer ud dér, hvor teleselskaberne ikke kommer, fordi det er for dyrt. Bredbåndspuljen er en tiltrængt håndsrækning til de områder,« siger han.

Støtten skal trækkes fra storbyerne

Netop manglende fokus på de tyndtbefolkede områder har været blandt de væsentligste kritikpunkter for puljen. Det gjaldt især, da et villakvarter ved Utterslev Mose i Københavns Kommune modtog tre mio. kr. til fibernet, der ifølge branchen sagtens burde kunne installeres på markedsvilkår.

Det skabte debat, navnlig efter vi på Ingeniøren havde kortlagt, hvor mange adresser i hovedstaden alene, der kunne søge om støtte fra puljen.

Læs også: Elendigt bredbånd: Selv Amalienborg kan få støtte

Det kulminerede i et samråd i Folketinget, hvor Magnus Heunicke (S) blandt andet sagde:

»Ingeniøren har undersøgt hvilke adresser, der egentlig ville kunne søge denne pulje, der blev lanceret i Venstres landdistriktsudspil. Det kan adresser på Amalienborg, Tivoli, Rådhuspladsen og faktisk Christiansborg Slot, som vi sidder på her. Det er jo ikke ligefrem landdistriksområder. Det viser, at der er en skævhed,« konstaterede han på samrådet over for ministeren.

På samrådet erklærede flere andre partier, herunder ministeren sig enig i, at fordelingen mellem land og by kunne være bedre.

»Jeg er parat til at kigge på, om vi kan opstille kriterierne på en anden måde, således at de bliver endnu mere målrettet de områder, som ikke har mulighed for at få dækning,« sagde han efter samrådet til Ingeniøren.

Læs også: Minister vil holde bredbåndsmillioner ude af København

Det er det mål, ministeren nu vil forsøge at nå med det nye forslag.

»Bredbåndspuljen skal være mere målrettet tyndtbefolkede områder end i dag. Regeringen foreslår bl.a., at byzoneadresser i bykommuner ikke længere kan ansøge puljen. Regeringen vil samtidig arbejde videre med at præcisere kortlægningen af de støtteberettigede adresser,« hedder det blandt andet i forslaget fra regeringen.

Støtten rækker ikke

Et andet kritikpunkt af puljen har været, at hvis statsstøtte er den rette løsning for at koble resten af landet på højhastighedsinternet, så er puljen langt fra stor nok. I 2016 og 2017 har i alt 7.600 adresser fået tilskud til hurtigere bredbånd. Det skal ses i sammenhæng med, at puljen hidtil har haft langt flere berettigede ansøgninger, end der har været penge til.

I 2017 var der eksempelvis ansøgninger for 150 mio. kr., mens puljen oprindeligt indeholdt 40 mio. kr. Den blev senere forhøjet til 100 mio. kr. Hertil kommer, at der er langt flere støtteberettigede husstande, end der reelt er ansøgere.

Minister: Mobilen kan løse problemet

Man skal dog ikke se puljen som en løsning for alle danskere med ondt i netforbindelsen, påpeger ministeren.

»Det er jo ikke et initiativ, der står alene. Auktionerne på mobilsiden betyder jo samtidig, at der er nogen, der får mulighed for at få mobiltelefoner, som de også kan komme på nettet med og bruge til mange af de digitale løsninger, der er brug for. Bredbånd alene løser jo ikke hele udfordringen. Der skal mange ting til,« siger han.

Hidtil har man ikke taget højde for netop adgangen til mobilt bredbånd på adresserne. Det betyder, at adresser, der kunne komme på lynhurtigt internet via 4G LTE stadig kunne betragtes som støtteberettigede. Det skal der nu rettes op på, fremgår det af regeringens forslag.

Blandt andet vil regeringen »tage en dialog med telebranchen om, hvorvidt dækningen med mobilt bredbånd kan indgå i kortlægningen til puljen,« hedder det derfor i forslaget.

Synergi med markedet

Endelig har puljen været kritiseret for at modarbejde markedskræfterne ved at gøre det urentabelt for virksomheder at konkurrere mod de af konkurrenterne, der kan få tilskud fra puljen. Samtidig er der i nogle områder opstået så stor opbakning omkring et støtte-projekt, at det kan betale sig for en virksomhed, at gennemføre det uden støtte.

»Noget af det, der er helt afgørende er jo også, at de mennesker, der bor i områderne går sammen og lægger pres på teleselskaberne for at få dem til at udrulle bredbånd og sikre ordentlig mobildækning,« siger Lars Christian Lilleholt.

Så du mener, at puljen har været en katalysator for bredbåndsprojekter i mere bred forstand?

»Det har det helt klart. Vi har set flere steder i landet, hvor der er kommet projekter i gang på grund af bredbåndspuljen, men hvor der ikke er kommet penge fra bredbåndspuljen. Det er blandt andet sket på Nordfyn, hvor der er et par tusinde husstande, der har fået bredbåndsforbindelser.«

Der er jo virksomheder, der ikke kan levere de hastigheder I kræver af bredbåndspuljen og som derfor bliver fordrevet fra områder. Er de en del af jeres overvejelser?

»Så må de få noget teknologiudvikling i gang. Bredbåndspuljen er jo teknologineutral - og det vil sige, at hvis du laver en trådløs løsning, der kan leve op til de krav, der er, så har du også mulighed for at få tilskud,«

Når de siger, at der er områder, der nu går glip af hurtigere bredbånd på grund af puljen, så har du ikke meget til overs for det?

»For mig er der ikke så meget fokus på om det er den ene eller den anden løsning. For mig er det vigtigt, at der kommer bredbånd ud og at der kommer løsninger ud, så man kan komme på nettet. Det er det afgørende for mig. Det er med til at skabe vækst og udvikling i alle dele af Danmark. Hvilken teknologi, der vælges, må markedet afgøre,« slutter ministeren.

I regeringens forslag er netop dette problem imidlertid også addresseret.

»Regeringen vil også sætte fokus på, at der er flere forskellige bredbåndsteknologier (kablede og trådløse), som kan levere høje og stabile hastigheder, og som derfor kan være relevante at overveje, når der tages initiativ til et lokalt bredbåndsprojekt,« hedder det i materialet fra regeringen.

Hvordan regeringens initiativer konkret skal udføres er imidlertid endnu ikke klart.

De projekter jeg har hørt om, som har været omfattet af bredbåndspuljen, har været projekter der ville være blevet sat i værk uafhængig af støtten fra bredbåndspuljen. Resultatet er at store virksomheder inkassere en merfortjeneste i form af statsstøtte. Hvis formålet med bredbåndspuljen er at give forbedre regnskaberne for store virksomheder er det en succes. Godt gået Lars Christian Lilleholt, dig og dit ministerie er som altid kompetente med sans for hvad der er vigtigt og hvordan man skruer en støtteordning sammen...

  • 4
  • 0

Jeg er fuldstændigt enig Toke og jeg er én af de mange der berøres af at der gives offentligt tilskud.

Første projekt der ramte os, havde vi planlagt fibernedgravning og investeret over kr. 30.000,- i projektet. De er tabt og dem der har fået tilskud, har fået endnu dyrere Internet end vi ville levere.
Nu slås vi med at få den retmæssige adgang, som vi skal have.

Flere andre projekter har også medført problemer. Især TDC har fået tilskud, 60 millioner i 2016 og mindst lige så mange i 2017. Det værste er at showet fortsætter og TDC aktionærer klapper i hænderne....

Vi er flere selskaber der er ramt og selvom en kritisk journalist her torsdag d. 8. marts forholdte ministeren til kritikken, svarer han i vest, når hun spørger i øst.
Det er helt hen i hampen...:

Statsstøtte NEJ TAK! Det skævvrider konkurrencen og giver ikke hurtigere bredbånd. Snarere tværtimod, da selskaberne nedsætter investeringerne i berørte områder, selvom Energistyrelsen påstår det modsatte....

"Da Regeringen forleden præsenterede sit teleudspil, var der stort fokus på den bredbåndspulje, som skal sikre hurtigt internet i hele landet. Men flere mindre teleselskaber, der arbejder i de udfordrede landområder, kritiserer nu puljen for at være konkurrenceforvridende. Bredbåndspuljen tilgodeser kun de store teleselskaber, lyder det. Vi forholder energiminister Lars Christian Lilleholdt kritikken. "

Hør P1 orientering https://www.dr.dk/radio/p1/orientering/ori... ca. 33:28 inde i udsendelsen.

I 2017 dækkede Skywire.dk over 6.500 adresser uden at der blev givet tilskud. Det kostede under 1 million kroner.
Der er eddermame langt op til 4.000 adresser og så 100 millioner. SUK!

  • 4
  • 0