Minister: Flere datacentre på vej til Danmark

Apples kommende datacenter i Viborg og Facebooks planer om ét i Odense kan nemt få følgeskab af flere.

Læs også: Avis: Facebook vil bygge kæmpe datacenter ved Odense

Det varslede energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) på en energikonference i sidste uge, hvor han supplerede med et bidrag til afgiftdebatten:

»Netop dét aktualiserer behovet for at få gjort noget ved afgifter på overskudsvarme. Det er noget af det næste, vi må tage fat på efter omlægning af PSO-afgiften,« sagde han.

Læs også: Apples salg af overskudsvarme fra Viborg-center truet af høje afgifter

Ud over de to nævnte centre har vi kendskab til, at et tredje planlægges ved Fredericia på en ca. 130.000 kvadratmeter stor grund. Her er bygherrens navn dog fortsat en hemmelighed.

Grøn strøm og stor forsyningssikkerhed

Ifølge Invest in Denmarks hjemmeside lokkes datacentre til Danmark af faktorer som høj elforsyningssikkerhed, stor andel af grøn strøm, mulighed for køling via havvand eller fjernvarme, nem adgang til Europa og USA samt ukomplicerede, korte og gennemsigtige godkendelsesprocedurer, når det gælder byggeri. Hvad angår elpriserne, så er de ifølge Invest in Denmark højere end i det øvrige Norden, men ligger under gennemsnittet i EU:

»Selskaberne ser elprisen som ét af flere omkostningsparametre i en samlet løsning, som de skal tage stilling til,« forklarer Kim Schultz fra Invest in Denmark og tilføjer, at de fleste selskaber typisk har planlægning i gang på mere end ét sted.

Læs også: Datacentre har stoppet grådigt strømforbrug, men kan stadig forbedres

Forsknings- og teknologidirektør Jørgen S. Christensen fra brancheforeningen Dansk Energi peger på en yderligere fordel, nemlig at Danmark mange steder har gode fibernet-forbindelser til datakommunikation.

»Datacentrene har ligeledes ofte en meget grøn profil. Derfor kan de være med til at skabe den ekstra efterspørgsel på grøn strøm, som vi har brug for, og som vil hæve elpriserne,« siger han.

Læs også: Rapport: Boligejere kan ikke redde elsystemet ved at slukke fryseren

Svarer til mange varmepumper

Jørgen Christensen mener også, at store datacentre kan komme til at udgøre et fleksibelt elforbrug, som det danske elsystem savner - og som kan udnytte vindmøllestrømmen, når den er billig:

»Vi ved, at Google for eksempel allerede kører en optimering af elforbruget på tværs af deres centre rundt omkring i verden. Så jeg antager, at deres konkurrenter gør det samme,« siger han.

Læs også: Microsofts løsning på glohede datacentre: Anbring dem på havbunden

Derfor mener Jørgen Christiansen også, at datacentre vil være en rigtig attraktiv elforbruger at få inden for grænserne.

»Et datacenter bruger måske 1-2 TWh om året, hvilket er rigtig meget. Så hvis dette elforbrug eller dele af det bliver fleksibelt, svarer det til etablering af rigtig mange varmepumper,« påpeger han.

Læs også: Varmepumper kunne have øget værdien af vindstrøm med 1,75 mia. på fem måneder

Dansk Energi har endnu ikke regnet på, hvordan så stort et ekstra elforbrug vil påvirke elprisen.

Hvad angår CO2-påvirkningen fra det ekstra elforbrug siger Jørgen Christensen, at da centret alligevel ville være placeret et sted i Europa, ville det give anledning til præcis den samme udledning på europæisk plan, som det de aktuelle beregnings-modeller regner på.

Læs også: Tænketank: Facebook-servere vil udlede 1 million ton CO2 om året

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der forsvinder alt for mange naturområder og landbrugsarealer i Danmark. Kan man ikke placere de store datacentre og tilhørende veje og parkeringspladser under jorden, hvor der er kølig tåret rundt, og så bruge pladsen ovenover til alt muligt andet?

  • 3
  • 18

... lad os endelig få flere udenlandsk ejede ikke-betale-skat, ikke-betale-pso, ikke-have-ret-mange-medarbejdere, virksomheder til landet.

Så kan der opstilles nogen flotte statuer af driftige bykonger, lige hvad landet har brug for.

  • 15
  • 15

Og hver datacenter forøger Danmarks strømforbrug med omkring 5% og lægger beslag på kæmpearealer.

Tænk hvis man istf fik en produktionsvirksomhed hertil af samme fysiske dimensioner - så ville der skulle bruges en masse medarbejdere der betaler skat + at virksomheden også selv ville skulle betale skat. Kan vitterlig ikke se det "fantastiske" i at få datacentre til DK :-(

  • 12
  • 16

Der forsvinder alt for mange naturområder og landbrugsarealer i Danmark. Kan man ikke placere de store datacentre og tilhørende veje og parkeringspladser under jorden, hvor der er kølig tåret rundt, og så bruge pladsen ovenover til alt muligt andet?

I det store spil betyder pladsen ingenting - faktisk bliver yderområderne langsomt affolket. Hvis du vil stille den slags krav, så skal du i øvrigt også stille samme krav til lagerbygninger og andre bygninger hvor der ikke er behov for vinduer. Og så er der vist noget om at vi ikke længere er så glade for kældre ... det er noget med klimaændringer :-)

... lad os endelig få flere udenlandsk ejede ikke-betale-skat, ikke-betale-pso, ikke-have-ret-mange-medarbejdere, virksomheder til landet.

Nu er der intet galt med at en virksomhed er udenlandsk ejet og snart betaler ingen PSO. Vigtigst er dog at når disse datacentre ligger på dansk jord så kan man stille danske (eller europæiske krav) til dem. Og når der findes "danske" datacentre, så kan man kræve at danske virksomheder og offentlige myndigheder kun må bruge datacentre der ligger i Danmark eller europa. Og det er ubetinget godt mht. til privacy.

  • 9
  • 3

"Hvad angår CO2-påvirkningen fra det ekstra elforbrug siger Jørgen Christensen, at da centret alligevel ville være placeret et sted i Europa, ville det give anledning til præcis den samme udledning på europæisk plan..."

Er det ikke sammensætningen af produktionskapaciteten, samt flaskehalse, som gør at CO2 udledningnen netop ikke er "præcis den samme", uanset hvor i Europa placeringen bliver?

Længere oppe i artiklen indgår også argumenter for placeringen som: " stor andel af grøn strøm,"

  • 4
  • 0

For det første skal et datacenter bygges. Det er en engangsindtægt (løn og skat). Men derefter skal centeret driftes. Overvågning, vedligehold af bygninger, køleanlæg samt udskiftning af elektroniki.

Der er mange arbejdspladser i et datacenter.

Og så skal vi selvfølgelig sørge for, at Danmark ikke skal modtage negativ skat fordi der kun er omkostninger for firmaet til at drive et datacenter. DJØF, kom på banen!!

  • 16
  • 1

Der er mange arbejdspladser i et datacenter.

Ja, for søren da, det bliver en guldgrube for Danmark.

Disse multinationale - eller måske snarere a-nationale virksomheder er jo kendte for at gribe til lommerne når der bare sås den mindste tvivl om at deres skatteforhold er i orden. De er bare gavmilde med hensyn til at betale skat, også selvom det medfører, at deres stakkels aktionærer må gå for lud og koldt vand.

Jeg synes det er så rørende - snøft!

  • 12
  • 13

Får vi flere datacentre, så skal der mere VE i nettet.

Lad os sætte flere vindmølleparker op på Horns Rev som går 40 kilometer ud i Nordsøen, så der er masser af plads uden at det bliver et "øjebæ" for nogen.

Det må også være mulig at tilknytte solceller til disse datacentre. Det ses i Sydtyskland hvordan dette gøres.

Lad os bare komme igang.

  • 11
  • 5

Jeg vil helst være fri for de store datacentre. Men hvis vi absolut skal have dem, hvad galt er der så i at placere dem under jorden, eller under et solkraftværk?

Hvad er forskellen på et datacenter og en lagerbygning? Hvad har du imod store datacentre?

  • Store datacentre er mere miljøvenlige end små datacentre; små datacentre er mere miljøvenlige end en masse små servere placeret rundt i landet

  • Facebooks datacenter skal bruge 1TWh om året ... det klarer du ikke med solceller på taget

  • Et datacenter skal bruge strøm hele tiden - sol- eller vind-strøm er således ikke nok.

Du argumenterer ud fra følelser - ikke facts. Derfor tommel ned.

Det må også være mulig at tilknytte solceller til disse datacentre. Det ses i Sydtyskland hvordan dette gøres.

De solceller er blot for syns skyld. De betyder ingenting i forhold til datacentrets samlede energiforbrug.

  • 11
  • 3

Men derefter skal centeret driftes. Overvågning, vedligehold af bygninger, køleanlæg samt udskiftning af elektroniki.

Der er mange arbejdspladser i et datacenter.

Er du sikker på det? Der var nogle billeder af Facebooks nye datacenter i Luleå, og det var 1 mand per 25.000 servere. På billedet udefra ser det ud til der er 20-30 parkeringspladser.

Jeg tror kun de laver hardwarevedligehold og måske overvågning af selve faciliteterne lokalt, overvågningen af serverne foregår nok med centralt udviklet software fra centralt hold.

  • 3
  • 2

Lad os sætte flere vindmølleparker op på Horns Rev som går 40 kilometer ud i Nordsøen, så der er masser af plads uden at det bliver et "øjebæ" for nogen.

Hvis vindmøller skal være under horisonten, skal de små 60km fra kysten. Lad os antage, at jorden er kuglerund med en radius R på 20000km/pi. Hvis man står på jorden vil de fjerneste punkter, man kan se være punkter på tangenter til jorden, hvor tangenterne går gennem øjet på en. Lad od antage, at vores øjne er h over jorden. Så kan vi se R x arccos(R/(R+h)) bort og med h = 2m får vi at vi kan se en korkprop, der flyder på vandet, hvis korkproppen er end til 4,7 km borte. Nu har vindmøllerne jo også en højde, f.eks. H på 220m og vindmøllen skal yderligere R x arccos(R/(R+H))=52km væk før den forsvinder under horisonten. Læg de to tal sammen, og man får små 60km. I beregningen har jeg antaget, at man står i vandkanten. Hvis man står på en 6m høj kystskrænt, så skal møllerne over 60 km væk.

  • 2
  • 3

forstår ikke helt det med at datacentrene pludseligt skulle blive med fleksibel load og skrue op/ned alt efter som vinden blæser.... sådan er der vist ca. 0% af nuværende datacentre der fungerer.

i et datacenter bruger serverne ikke power-save funktioner, og de kører typisk 24/7.

  • 1
  • 1

i et datacenter bruger serverne ikke power-save funktioner, og de kører typisk 24/7.

Hvis de primært servicerer regionale brugere (folk i samme tidszone), så vil der være en stor variation i datamængden over døgnets timer. Hvorvidt det kan udnyttes er op til den pågældende applikation og hvordan den skalerer. Med mit kendskab til Facebook, så er de overordentlig opmærksomme på alle tiltag, der kan give driftbesparelser.

  • 3
  • 0

Mit gæt er, at hvis to datacentre A og B kan behandle en forespørgsel, og datacenter A har billigere strøm end datacenter B, så er det datacenter A, der får opgaven med forespørgslen. Efter som der alligevel skal være dublering af data, således at data ligger på flere datacentre, så burde det ikke være alt for svært at implementere.

  • 1
  • 0

Uanset hvor mange arbejdspladser det giver, er det vel stadig bedre end ingen? Jeg forstår ikke helt brokkeriet over at vi kun får 50 direkte per datacenter. Er det den sædvanlige modstand mod Apple/Google/Microsoft/Facebook/etc. der slår igennem her?

  • 5
  • 2

@Karsten Nyblad

Nu har vindmøllerne jo også en højde, f.eks. H på 220m og vindmøllen skal yderligere R x arccos(R/(R+H))=52km væk før den forsvinder under horisonten. Læg de to tal sammen, og man får små 60km. I beregningen har jeg antaget, at man står i vandkanten. Hvis man står på en 6m høj kystskrænt, så skal møllerne over 60 km væk.

Jordens krumning er ikke den eneste begrænsning for hvor langt man kan se. Vejret og luften generelt er meget større begrænsning. Det skal være en meget stor bygning hvis du skal kunne se den på 20-30 km afstand med dit blotte øje. Et havvindmølletårn er mindre end 150 m højt, Vingedelen der når op over 200 m er kun få meter bred, så den vil kun være synlig meget kortere afstand end hvad du har beregnet.

  • 5
  • 0

Re: Der er mange arbejdspladser afledt af datacentrene.

Det var så den matematiske udledning.

Den naturlige forklaring er når man kigger langt ud over havet er udsigten ofte sløret pga. vanddamp i luften. Derudover gør lys og skyer at man ofte ikke kan se møllerne på Horns Rev, ikke engang de som er tættest på land.

  • 2
  • 0

80 faste arbejdspladser og ca. det samme antal løst ansatte i selve datacentret i Luleå. 3500 afledte arbejdspladser i området efter, det er blevet bygget.

OK, det står der jo godt nok. Men jeg må indrømme, at jeg stadig undrer mig, og godt kunne tænke mig at se en detaljeret opgørelse af det tal.

For det første: hvor mange af dem er reelt NYE jobs? Og hvor mange er jobs, der tiltrækkes andre steder fra? (bare at flytte jobs fra et sted til et andet er jo som at skjule sin måne ved at lave hentehår. Det øger ikke mængden af hår, og det narrer ikke nogen...)

Helt seriøst. Kan nogen forklare mig (jeg spørger, jeg afviser ikke!), hvordan 80 nye arbejdspladser giver 3500 afledte? Det vil sige, at HVER af de 80 arbejdspladser skal give anledning til godt 40 andre? BLIVENDE arbejdspladser!

Min naive udregning ville se sådan her ud:

OK, Lulå er langt væk fra alt andet, så vi formoder så, at alle 80 flytter til området, og har familie med. Det giver, slag på tasken, 160 voksne og 160 børn.

De skal handle ind. Det giver et supermarked mere, lad os kalde det 30 ansatte. Og mere logistik for at få varerne frem, lad os kalde det 20 mere.

Der skal selvfølgelig også handles tøj, bøger, og alt sådan noget. Lad os sige, at det trækker 20 arbejdspladser mere (der skal meget tøj til i Luleå - der er sk...koldt). Et par ekstra mekanikere, en elektriker og en fire-fem stykker til at klippe hår (for dem, der har dén slags behov...)

Ungerne skal i skole. Seks klasser, lad os være rare og sige, at hver trækker 4 nye fuldtids lærerstillinger + en pedel = 25.

Vi smider en læge oveni (så er de pænt dækket ind, der er herhjemme 1600 patienter pr læge). Det trækker selvfølgelig også en klinikassistent. De skal jo også have ordnet tænder og der skal vel også én tandlæge mere i skoletandplejen. Lad os kalde det 10 stillinger i alt (så skal de dæleme også blive meget syge, de der 320 tilflyttere).

Al den sydende økonomiske aktivitet kræver jo en revisor eller to (eller er det så langt mod nord, at den slags springer vi over?) , et par ekstra ansatte i banken og alt sådan noget. Ved I hvad, vi smider 10 mand mere i.

Offentlig administration og service skal der også til. Kan vi (nu er sundhed og skole allerede regnet ud) klare os med en halv stilling pr ny stilling? Vi kalder det sgu 50.

OK, de 80 arbejdspladser tilførte så omkring 170 nye (det er da helt pænt gået). Hvis vi nu leger til, at halvdelen af disse må skaffes uden for området, så skal de også supporteres. Der kommer noget med aftagende effekt her, men lad os smide 100 oveni til dem.

Så fik vi 80 NYE arbejdspladser i datacenteret og (synes jeg selv ret optimistisk) 270 nye afledte jobs.

Hvor kommer de resterende 3200 fra? Og hvordan finansieres de?

Hvad misser jeg? (og jeg melder mig på forhånd som skeptiker overfor DJØF-termen "dynamiske effekter", som bare er et pænt begreb for "ting, vi håber vil ske, for ellers stemmer vores gæt ikke")

/Bo

  • 3
  • 1

Ja lad dog os hellere ligger armene over kors og holde os for fine til disse datacentre. Så får vi slet ikke nogen arbejdspladser (Man skal nok være ret naiv for at tro at produktionstunge arbejdspladser kommer til DK og betaler den dyre løn hvis der i det hele taget er nogen der gider tage jobbene)

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten