Minister femdobler kontrollen og sætter 115 millioner af til at finde fusk med energibesparelser
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Minister femdobler kontrollen og sætter 115 millioner af til at finde fusk med energibesparelser

Massiv kritik af de gentagne tilfælde af fejl og sjusk i forbindelse med energiselskabernes energispareordning får nu energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) til at proklamere, at han vil femdoble beløbet til kontrol med ordningen frem mod 2021.

Læs også: Håndværkere kritiserer svindel med energispareordning

I forvejen var der afsat 29 millioner kroner i perioden 2017-2021, og nu vil regeringen altså bruge yderligere 115 mio. kr.

De ekstra midler vil ministeren hente indenfor rammerne af energispareordningen, som finansieres af alle forbrugere over energiregningen. I sidste ende kan det betyde færre penge til at realisere energibesparelser.

Læs også: Organisationer raser: Minister vil bruge energisparepenge på varmepumper og biogas

Pengene skal bruges på op til 20 nye ansatte i Energistyrelsen og Energitilsynet, der skal foretage stikprøvekontroller og gennemgå bilag for at komme fejl og snyd til livs.

Fejl i hver tredje sag

Årlige kontroller har vist fejl i cirka hver tredje sag, hvor forbrugere og virksomheder kan få tilskud til f.eks. nye vinduer, isolering og termostater.

Et særligt grelt eksempel, som DR har trukket frem, var decideret snyd med støtte til huslmurs-isolering, som ministeren derfor midlertidigt har suspenderet støtten til frem til juni.

Læs også: Svindel og fejl stopper tilskud til hulmursisolering

Dansk forbrugere betaler hvert år op mod 1,5 mia. kr. over energiregningen til energispareindsatsen, og Lars Christian Lilleholt vil ikke acceptere så omfattende sjusk og fejl med så dyr en ordning:

»Det er et fælles ansvar mellem energibranchen og myndighederne at få rettet op på situationen. Regeringen giver nu de statslige kontrolinstanser en gedigen saltvandsindsprøjtning med 115 mio. kr. frem mod 2021, så vi kan ansætte op til 20 nye medarbejdere i hele perioden, der skal føre endnu bedre og skarpere tilsyn,« siger ministeren i en pressemeddelelse.

Læs også: Minister inviterer til krisemøde om energispareordning

Kendt til fejl i halvandet år

Overfor Ritzau understreger ministeren, at det kan få alvorlige konsekvenser for dem, der bliver taget i at snyde med ordningen.

»Hvis der bliver fundet fejl, og hvis de er alvorlige, så er der mulighed for at politianmelde det, og det opfordrer jeg også energiselskaberne til,« siger ministeren.

Læs også: DR: Styrelse slettede kritik af energispareordning

Energiordfører Jens Joel fra Socialdemokraterne er ikke imponeret.

På Twitter påpeger han, at minister i et samråd den 9. februar i år erkendte, at han havde kendt til problemer med energispareordningen i al den tid, han havde været minister:

»Intet skete i 1,5 år. Nu lappes der,« skriver Jens Joel.

Læs også: BAGGRUND: Presset øges på omdiskuteret energispareordning

Kontrol skærpes på fire områder

Tilsyn og kontrol med energispareindsatsen skal skærpes på fire områder, idet myndighederne fremover vil tjekke:

Læs også: Statsrevisorer vil endevende energispareordning

  • Om der er overensstemmelse mellem indberettede energibesparelser og de faktiske energibesparelser.
  • Om beløbene til omkostningerne forbundet med at udføre energibesparelserne er korrekte.
  • Om energibesparelserne er for dyre - herunder analyser af de selskaber, som bruger flest penge på at lave energibesparelser.
  • Om aftaler under energispareordningen indgås på markedsmæssige vilkår.

Af de i alt 144 mio. kroner vil de 20 mio. kr. bliver brugt til tilsyn i 2017, hvorefter beløbet som optrappes til ca. 30 mio. kr. i hvert af årene 2018-2021.

Regeringen lægger op til, at tilsynsopgaverne deles mellem Energistyrelsen og Energitilsynet.

Vedrørende almindelige energimærker, sker der åbenbart så mange fejl, at jeg alene ved de 2 sidste købergennemgang af bolig kan se, at bl.a. rør uden for boligen er udeladt, og radiatorventiler anføres som fremløbsventiler. Fejlene forbedrer mærket med 1 værdi til C kontra D, og koster ca. 10-15% mindre på varmeregningen. Alene når ældre boliger får mærke C, burde "advarsel" tændes.

Jeg har så lille et antal af købergennemgange, at jeg teoretisk set IKKE burde "møde" fejl energimærker.

Det kan næppe bero på uvidenhed. Typisk laves mærker i større firmaer, og alle firmaer er kvalitetssikrede.

Ordningen er ca. 20 år gammel - og fortsat lige ringe, selv om der er folk i kontrolordningen, som gør et stort og godt arbejde.

Samme betragtninger kan fortsat gøres over tilstandsrapporter.

Det er fandme for ringe - men typisk dansk.

Andes Petersen, Bygkon

  • 4
  • 0

Der kradses nogle penge ind i skatter og afgifter, som så gives tilbage til boligejerne i form af diverse obskure ordninger.

Til brug for dette iværksætter man et større administrativt arbejde, både fsva. inddrivelse og udbetaling, og selvfølgelig kontrol, kontrol, kontrol.

Og nu er kontrollen så ikke god nok, så nu skal der postes et trecifret millionbeløb i endnu mere kontrol (men kan man finde sølle 20 millioner til vejtavler, næh nej), og når det så ikke viser sig at være nok, så ansætter man nok endnu flere kontrollører - til sidst når man vel målet om at de indkradsede midler udelukkende går til kontrol, regneark og hvad har vi, uden der bliver tilbageført så meget som en øre til forbrugerne.

Nedlæg den dog hellere (og gerne mange andre, f.eks. energimærkeordningen, som jo er helt til grin).

Og 20 ansatte over en femårig periode til en samlet pris af 115 millioner - det er over en million i årsløn per snude.
Ikke underligt at vores penge forsvinder her i landet.

  • 7
  • 0