Minister fandt pludselig gammel beregning: Nu øger 11 milliarder kroner dyrt kabel alligevel CO2-udslippet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Minister fandt pludselig gammel beregning: Nu øger 11 milliarder kroner dyrt kabel alligevel CO2-udslippet

Illustration: MI Grafik

En gammel beregning, som ændrer regeringens fortælling om det 11 milliarder kroner dyre højspændingskabel Viking Link, er pludselig dukket op på energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholts bord.

Beregningen blev udført af det statslige energiselskab, Energinet, tilbage i april 2017. Energinet står for at projektere den elektriske forbindelse til England, og energiselskabets beregninger viser, at kablet vil få CO2-udledningen til at stige med 20.000 ton.

Den oplysning blev ifølge en orientering fra ministeren til Folketingets energiudvalg sendt i en e-mail fra Energinet til Energistyrelsen. Den nåede, skriver ministeren, dog hverken frem til ministeriet eller hans eget skrivebord. Men nu har Energistyrelsen altså genlæst e-mailen og sendt den forbi ministeren.

Sagen er nemlig, at de gamle beregninger er i direkte modstrid med nye beregninger af det 11 milliarder kroner dyre kabels CO2-aftryk, som Energistyrelsen udførte på Lars Christian Lilleholts opfordring i år. I den nye analyse viser Viking Link sig tværtimod at have en positiv effekt på udledningen af drivhusgasser.

I regnestykket fra i år kommer styrelsen – dog med »betydelig usikkerhed« – frem til, at CO2-udledningen frem mod 2030 ville være 377,6 millioner ton uden Viking Link og 377,5 millioner ton med Viking Link, altså en reduktion på 100.000 ton CO2 eller 0,026 procent.

Det har endnu ikke været muligt at få indblik i den fulde udregning fra 2017 – men en stigning på 20.000 ton CO2, er en ganske lille ændring for en 2030 prognose. Det samme gælder den reduktion på 100.000 ton CO2, som analysen fra 2018 forsøgte at påvise.

Læs også: Viking Link: 11 mia. kr. dyrt kabel giver stort set ingen CO2-reduktion

Lars Christian Lilleholt forklarer i sin orientering forskellen i resultaterne med, at der er tale om to forskellige regnemodeller. BID hedder modellen, som Energinet har benyttet til beregningerne fra 2017, mens Energistyrelsen i år har brugt en model med navnet Ramses. Desuden er Energistyrelsens beregning baseret på, hvad ministeren kalder »opdaterede forudsætninger«.

Læs også: Højspændingsbøvl udsætter Viking Links driftstart til 2023

Ændret betydning af CO2-reduktionen

Tidligere har ministeren kaldt den grønne omstilling for en vigtig del af Viking Link-projektet.

»Vi skal sikre os, at der både er en god samfundsøkonomi ved etablering af Viking Link, og vi skal sikre, at der er et godt miljøregnskab, og at på den længere bane falder udledningen af CO2,« sagde ministeren i et radiointerview på P4 i august

De ord optræder ikke i orienteringen til Folketinget, hvor der i stedet står:

»CO2-udledningen har ikke været en faktor i godkendelsen af Viking Link-projektet efter Lov om Energinet, § 4. CO2-effekter af Viking Link reguleres inden for EU's kvotehandelssystem. Som nævnt i svar på EFK spørgsmål 32 er CO2 indgået ved en pris i beregninger af businesscasen.«

Læs også: Professorer frygter kæmpe fejlinvestering: Drop kabel til England og invester i varmepumper herhjemme

Viking Link-projektet indebærer at sætte hundreder af master til nye luftledninger op i Vestjylland. De skal føre strøm gennem Jylland og til Tyskland.

Luftledningerne er ifølge Energinet nødvendige for, at økonomien for Viking Link hænger sammen. Men de er også stik imod kabelplanen fra 2009, der havde som erklæret mål, at kabler skulle graves ned. Der er allerede brugt 3,7 milliarder kroner, og yderligere fremtidige investeringer på cirka 3,3 milliarder kroner er nødvendige for at gennemføre kabelplanen.

Læs også: Grønt lys for luftledninger banede vej for Englandskabel

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Embedsmanden har ikke gemt den "skuffe rapport" godt nok..
Ministeren fandt den jo. Ironi kan forekomme.

  • 9
  • 1

Man bør altid lave følsomhedsberegninger og usikkerhedsudsving på beregninger om fremtiden.

Vejrudsigter laves fx med usikkerhedsvisning, og forskellige lande bruger forskellige computermodeller, og får derfor forskellige resultater.

Storbrittanien har adskillige GigaWatt havmøller i støbeskeen, og alt efter hvilke udbygningshastigheder man vælger til modellen, får man forskellige eltransporter i Viking Link og dermed forskellige CO2-emissioner fra gamle værker.

  • 12
  • 0

Analyserne, der ligger til grund for vurderingerne af CO2, er begge lavet på baggrund af modelberegninger uden mulighed for investeringer i vedvarende energi. Idet kablet forbedrer økonomien i vindkraft vil det i praksis over tid resultere i flere vindmøller for de samme støttekroner. Dermed sikres der en klimagevinst.


Kunne man ikke benytte de 11 mia. til flere vindmøller/solceller e.l.?
Kunne det ikke tænkes, at dette ville give en større CO2 reduktion for pengene? (det er et spørgsmål - jeg har intet beregningsmæssigt belæg for/imod)

Selvfølgelig har vi problematikken med (for) billig vindmøllestrøm, men kan nogen kaste lys over dette?

  • 2
  • 0

Det Karsten skriver og argumentere for i sit link, er at investering i kablet giver mere sol- og vindkraft end direkte at investere i sol- og vindenergi i Danmark

Linket er værd at læse:
https://www.danskenergi.dk/nyheder/viking-...

Så Karsten svare i hvert fald delvist på dit spørgsmål. Det kunne godt tænkes direkte investering var bedre, men hans analyse viser det ikke er. Flere detaljer om baggrunden ville være rart.

  • 5
  • 0

Ud fra andre store kabelprojekter er der i størrelsesordnen 10-20 % risiko for alvorlige kabelfejl (som på Nordbalt, Kontek, landdelen af Horns Rev 2, sødelen af Anholt m.fl.). Det er ret stor risiko, som forhåbentlig er medtaget i Viking Link forbindelsens samfundsøkonomi.

Er CO2 tilgangen ved fremstillingen og udlægning af kabel, etablering af konverterstationer mm. mon medtaget i klimaregnskabet?
(Lidt som med elbilerne, hvor man gerne "fortrænger" CO2 forbruget inden elbilens første km er kørt.)

  • 1
  • 1

Det er både her og andre steder anført, at kablet ikke vil virke positivt i langt den største del af tiden.
Ganske enkelt fordi der er overskud af vindmølle-el omtrent samtidig i Danmark og England. - Kurverne er somme tider, men slet ikke altid, forskudt en smule i tid, men overlapningen er meget stor.
Det må være tilstrækkelig viden til at påstå, at kablet slet ikke er de 11 mia kr værd.
Det er småting, at det vil medføre et lidt størrre CO2-udslip... - Nej det skal reducere CO2-udslippet nogle mio ton CO2 om året for at være attraktivt.
Flere har for øvrigt spurgt, om der er indkalkuleret et par mia kr til uforudsete kabelbrud m.v.

  • 2
  • 3

......på hvorledes et elkabel kan give CO2 udslip.

Jeg kan heller ikke forstå argumentet med at det skulle blæse ligemeget i England og her. Det tror jeg ofte at det gør, men hvis vi har overskud og England underskud i forhold til deres behov kunne de jo være aftagere........det eneste argument mod kablet er, at det formodentligter billigere at sende strømmen til Holland og over Kanalen fremfor den lange vej over Nordsøen.

  • 0
  • 4

......på hvorledes et elkabel kan give CO2 udslip.


Typisk skyldes det at Danmark er et lavprisområde og England er et højprisområde, derved forventer man en hvis merproduktion på de danske kraftværker som følge af det højere effektbehov... Men den nyeste beregning har åbenbart ændret på dette... Sikkert pga. den øget VE i det danske elnet og en hvis sandsynlighed for at vi har 100 % VE i elproduktionen i 2030. For ikke at glemme at det ser ud til at f.eks. kul bliver udfaset før politikkerne forventer det...

  • 4
  • 0

Embedsværket har til lejligheden åbenbart haft flere rapporter der kunne bruges afhængigt af de politiske vinde og befolkningens mening.

På den måde kan politikerne sige og gøre som de vil, og skulle den folkelige opbakning fejle, kan der trækkes en passende kanin op af hatten.
Hvorefter politikerne kan sadle om uden at miste ansigt, og så er politkerne glade for det er jo ikke deres skyld at.... der skal sadles om.

Med denne kanin, slipper politikerne for at skulle finde penge til nedgravning af højspændingskablerne i Jylland.

Glade politikere bliver ikke sure på embedsværket og så 'er alt jo godt' :-)

  • 5
  • 2

Kunne man ikke benytte de 11 mia. til flere vindmøller/solceller e.l.?


Man må nødvendigvis medtage forbindelsen på land - så vi er tættere på 13 mia.

Forestillede man sig distribueret forsyning på land, kunne man vel få 2-4 GW installeret inden 2023 (rent gæt).

Måske 5TWh på årsbasis for de samme penge (rent gæt).
Effekten vil være mindre værd uden linket, da både strømmen og transporten vil blive meget billigere; men det er vel værd at overveje som alternativ til Viking Link?

  • 0
  • 1

Det er både her og andre steder anført, at kablet ikke vil virke positivt i langt den største del af tiden.
Ganske enkelt fordi der er overskud af vindmølle-el omtrent samtidig i Danmark og England. - Kurverne er somme tider, men slet ikke altid, forskudt en smule i tid, men overlapningen er meget stor.
Det må være tilstrækkelig viden til at påstå, at kablet slet ikke er de 11 mia kr værd.


Øhh og hvordan er det at dette giver mening? England har et effektbehov på op til 60 GW, men de har kun installeret 10-12 GW vindkapacitet og de har omkring 10-12 GW atomkraft... Hvorfor skulle de ikke kunne bruge 1,4 GW ekstra vindkapacitet mens deres egne vindmøller producerer maks?

  • 5
  • 0

Ganske enkelt fordi der er overskud af vindmølle-el omtrent samtidig i Danmark og England. - Kurverne er somme tider, men slet ikke altid, forskudt en smule i tid, men overlapningen er meget stor.

Denne "forskudt en smule i tid" er i praksis omkring et døgn. Overlapning er derfor enten lille eller ikke-eksisterende.

I min erfaring er de kortere udsving i vind-hastighed omkring 2-8 timer mens de mere langsomme udsving ligger på omkring et døgn. Så jo, DK og GB vil supplere hinanden ganske udmærket ift. vind-produktion.

  • 2
  • 0

I stedet for at filosofere over graden af samtidighed mellem engelsk og dansk vindkraft kunne man jo lægge tilgængelige tal til grund for sine betragtninger.

Og man kunne jo også tænke over, under hvilke omstændigheder udveksling mellem Danmark og UK kunne være interessant.

Antager man, at import kan være interessant, hvis egenproduktionen er lavere end 1,5 gange middelværdien og eksport tilsvarende af interesse, hvis egenproduktionen er større end 1,5 gange middelværdien, lader det sig beregne, at der i 2017 ville have været en gennemsnitlig belastning af kablet på 201 MW. En syvendedel af kapaciteten.

Men selvfølgelig vil dette ændre sig, når man får bygget flere havmølleparker, hvis produktion man heller ikke ved, hvad man skal bruge til.

PS. Den 16. oktober havde jeg på en køretur fra Skagen til Grenaa (250 km) fornøjelsen at se en hel del vindmøller, der på nær en to tre stykker stod helt stille.
Konklusion: Vindkraft dur kun i det omfang, man har back-up fra de skandinaviske vandkraftværker. Og det omfang vil svinde med nye kabler fra Norge til kontinentet og i takt med at svenskerne lukker ned for deres KKværker.

  • 3
  • 4

Viking Link søkabel er mig bekendt på 400 KV. Hvordan kan man lave et 400KV kabel fra England til Jylland, når der er så "store problemer" med at lægge kablet ned gennnem Jylland i jorden? Er der forskel på transmissionslængde på et kabel der graves ned i landjord og et kabel der spules ned i havbunden?
Er der nogen der ved noget om det?
mvh Folmer Kjær

  • 2
  • 2

Folmer: Jeg forsøger at give en forklaring:
Viking Link til England er et jævnstrømskabel, som kan være meget langt.
Men det omdiskuterede kabel skal sende vekselstrøm fra de mange vindmøller ned gennem Jylland og delvis til Tyskland.
Vekselstrøm kan højst sendes gennem 30-50 km langt kabel, fordi der er stor kapacitet mellem de tre ledere. Derfor går en stor del af strømmen til at op- og aflade kablet 100 gange hvert sekund, - og så kommer kun en del af effekten ud i den anden ende af kablet.
Højspændingsledninger hænger med stor afstand, og derfor er kapaciteten mellem lederne meget (mere end 100 gange) mindre.
Derfor er kablerne til Norge og Sverige (over Læsø) og til Tyskland jævnspændingskabler.
Kun kablet fra Sjælland til Sverige, tæt ved Helsingør, er et vekselspændingskabel.

  • 4
  • 0

Viking Link søkabel er mig bekendt på 400 KV.

Folmer - 500 KV

"Nedgravede landkabler
Omformerstationerne er forbundet ved hjælp af søkabler
og nedgravede højspændingskabler baseret på jævnstrøm. Kablerne er typisk ca. 150 mm i diameter med en spænding på 500 kilovolt.
I Storbritannien vil nedgravede vekselstrømskabler forbinde omformerstationen med den eksisterende højspændingsstation."

http://viking-link.dk/media/1054/dk-a4-vik... s4

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten