Minister erkender: Landbrugspakken vil gøre det sværere at nå klimamål
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Minister erkender: Landbrugspakken vil gøre det sværere at nå klimamål

På et nyligt samråd i Folketinget kom det frem, at det ikke kun er nitrat, der vil blive udledt mere af, når landmændene som følge af landbrugspakken har fået lov til at gøde mere end hidtil.

Landbrugspakken vil også resultere i en merudledning af CO2-ækvivalenter. Det oplyste ministeren selv til energi-, forsynings- og klimaudvalget.

»Jo, selvfølgelig bliver den samlede udfordring en anelse større,« lød det blandt andet.

Helt konkret er der tale om en merudledning på 1,8 millioner ton klimaskadende gasser fordelt over de næste fem år. Regeringens egne estimater er lidt lavere og lyder på en merudledning på 1,4 ton.

Men regeringen regner såkaldt kulstoflagring med i regnskabet - det gør EU ikke.

Landbrugspakken vil derfor skabe et større pres på Danmark i forhold til at nå de skrappe krav, som EU sandsynligvis vil stille til Danmarks udledning af drivhusgasser i 2030.

»Det eneste, vi ved, er, at alle EU-lande skal reducere deres udslip med 40 procent i forhold til 2005 på de ikke-kvotebelagte sektorer (bønder, biler og boliger, red.). Selv uden landbrugspakken bliver det en udfordring,« lyder det fra ministeren.

Læs også: Regeringen kæmper for CO2-kvoter på alle europæiske landbrug

Kravene ligger ikke helt fast endnu, men man regner med, at Danmark som rigt EU-land vil blive bedt om at spare mere end 40 procent af udledningen på de ikke-kvotebelagte sektorer, herunder landbruget, transportsektoren og boliger.

Hvis landbruget som følge af pakken udleder mere, skal de øvrige sektorer skære endnu hårdere ned på emissionerne. Det lader allerede til, at smertepunktet er nået for transportsektoren, der i et par år kun har formået at holde udledningen konstant.

Merudledningen fra landbrugspakken skyldes hovedsageligt en mere omfattende spredning af gylle, der udleder methan og lattergas, når det spredes på markerne. Begge gasser er stærke drivhusgasser.

Minister: Pakke stadig klimaneutral

Lars Chr. Lilleholt (V) fastholder dog, at landbrugspakken er ‘neutral overfor klimaet’, som det er formuleret i hans svar til Folketinget;

'Landbrugspakken er neutral over for klimaet i året 2021 i den forstand, at når pakken er fuldt indfaset, skønnes klimaeffekten opgjort som den samlede udledning inklusive kulstoflagring at være omtrent nul,' skriver Lars Chr. Lilleholt i sit svar.

Men EU accepterer ikke den regnemetode, regeringen bruger, og derfor vil landbrugspakken i EU’s øjne også forårsage en merudledning af CO2-ækvivalenter i 2021 og derefter.

Regulering skal kompensere

Den akkumulerede merudledning på 1,4 til 1,8 millioner ton regner man fra ministeriets side med at hente ind efterfølgende med såkaldt målrettet regulering af landbruget. Man vil lade nogle landbrug udlede mere og andre markant mindre, afhængigt af miljøet omkring det enkelte landbrugs sårbarhed.

Klimaordførerne i rød blok kritiserer, at regeringen tillader landbruget at øge CO2-udledningen, når Lilleholt med egne ord sagde til samrådet, at landbrugs- og fødevarepakken gør den samlede udfordring frem mod 2030 'en anelse større'.

Hvis fem års ekstra udledning skal hentes ind ved et enkelt indgreb, bliver indgrebet meget voldsomt, mener klimaordfører for Radikale Venstre Andreas Steenberg:

»Klimaneutraliteten i pakken står og falder medl, om Venstre har røv i bukserne, når det bliver tid til også at regulere på landmændene. Lige nu er landmændene glade, for de tror ikke, at den målrettede regulering vil ramme netop deres landbrug.«

Andreas Steenberg mener derfor, at regeringen gør landmændene en bjørnetjeneste, når de lader dem gøde mere nu for at slå hårdt ned på dem senere.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ifølge svenske forskningsresultater binder 1 kg N tilført som kvælstofgødning ca. 1 kg C svarende til 3-4 kg CO2.
Derfor vil der være betydelige positive klimaelementer i landbrugspakken.
Det er jo det samlede klimaregnskab, der er interessant - uanset om politikernes bogholderi følger med tiden.

  • 5
  • 11

"Kravene ligger ikke helt fast endnu, men man regner med, at Danmark som rigt EU-land vil blive bedt om at spare mere end 40 procent af udledningen på de ikke-kvotebelagte sektorer, herunder landbruget, transportsektoren og boliger."

Er EU ikke et sted for lige vilkår? Eller skal de mindre nationer blot kanøfles, som det sker med de nordsjælandske fiskere? Hvem er 'man' der regner med at Danmark bliver bedt om at skyde langt over målet.

  • 2
  • 11

Poul
Tror du ikke du bytter om på kulstofkredsløbet her?
Tilført N giver højere tilvækst og dermed også umiddelbart en større binding af kulstof, men det kulstof omsættes i landbrugssystemer hurtigt og dermed frigives det igen. Effekten er derfor i bedste fald neutral og formentlig negativ, da der er brugt energi til at fremstille gødningen.
Det er kun hvis den ekstra tilvækst udnyttes til at biomassen fortrænger fossile energiformer, at ekstra kvælstof kan have en positiv klimaeffekt.
I tilfældet med landbrugspakken er der ingen tiltag som f.eks sikrer at der sker en øget anvendelse af biomassen til energi.

  • 11
  • 1

Der 'glemmes' så lignin og humus. Ok, det er en forsinkelse af frigivelsen, der nok opvejer den energi der indgår til fremstillingen. Om noget af den bundne energi bruges til energi eller til foder og fødevarer, er vel underordnet?

  • 0
  • 9

Hej Claus
Nej, jeg bytter ikke om på noget.
Den ekstra vækst (fotosyntese), som 1 kg kvælstof muliggør - inden for de aktuelle grænser naturligvis - binder ca. 1 kg ekstra kulstof i jorden (humus).
Du har ret i, at den CO2, der indbygges i en afgrøde, der spises af dyr eller mennesker, ikke betyder noget for klimaregnskabet, da den jo hurtigt frigives igen. Men her er der tale om, at jordbundens kulstofpulje opbygges.
Gennem de senere år, hvor der har været stærke kvælstofrestriktioner, har økosystemet "brændt humus af" på grund af afgrødernes mangel på kvælstof, og det har betydet ekstra udledning af CO2 til atmosfæren.

  • 1
  • 3

Selvfølgelig taler vi om ”en tidsmæssig forskydelse af frigivelse af CO2”. Det gælder jo selv for fossilt brændsel.
Pointen er, at hvis man vil fjerne CO2 fra atmosfæren, må man binde det.
Og hvis man binder i mindst samme tempo, som henfaldet, så øges jordpuljen uanset halveringstiden.
I mange år med kvælstofrestriktioner har bindingen ikke kunnet følge med henfaldet, og vi har udledt mere CO2 end nødvendigt.

  • 1
  • 2

Er EU ikke et sted for lige vilkår?

Jeg er rigtig ikke inde i denne debat men umiddelbart er det da ikke lige vilkår at give rig som fattig samme pligter. Hvis en mand tjener 100 kr i timen og en anden mand 1000 kr og de begge blive bedt om at betale 1000 kr til fællesskabet så skal den første altså arbejde i 10 timer mens den anden kun en time. Det er da yderst ulige vilkår.

  • 3
  • 1

Pointen er, at hvis man vil fjerne CO2 fra atmosfæren, må man binde det.
Og hvis man binder i mindst samme tempo, som henfaldet, så øges jordpuljen uanset halveringstiden.

Tjoh.
Under stort forbrug af gødning (med øget udvaskning til følge) og formentligt også med en øvre grænse for indholdet I jorden.

En anden måde at binde CO2 på er I større udstrækning at lave konstruktioner, som huse mv. af træ.
Det vil også give en del I starten og stagnere, når nedbrydningen indhenter indbygningen I konstruktionerne.

  • 1
  • 0

Humus i jordbunden er en god ting, men den vigtigste del er indholdet af organisk materiale, der genbruges af marksen afgrøde. Humusindholdet afhænger af jorden pH, temperatur og iltindholdet samt vand. Altså samme faktorer, som betinger en god vækst og store afgrøder.
En stor afgrøde efterlader en stor mængde organisk stof, der delvis genbruges af næste afgrøde.
Bruger man afgrøden som bioenergi, så spares der CO2 pga. der bruges mindre fossil energi.
Selvfølgelig skal man fodre kulturplanterne med de mængder, der svarer til planternes behov. I alt for mange år har ikke-sagkyndige sat N-normerne ned på grund af en teori om, at så fik man en mindre N-udvaskning.
Det gør man ikke nødvendigvis.
Forsøg og målinger viser, at der ikke er nævneværdig forskel på udledningen fra ugødede jorder og på gødede marker. Og da dansk landbrug leverer så lidt som ca. 10% af de totale tilførsler til de indre farvande, er det ren uvidenhed eller ren symbolpolitik at nøjes med at se på se på en af de mindste tilledninger, og ignorere de store tilførsler.
I øvrigt afgasser landbrugets nitrat ret hurtigt i vandmiljøet, så der er kvælstofmangel om sommeren.

  • 3
  • 3
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten