På et nyligt samråd i Folketinget kom det frem, at det ikke kun er nitrat, der vil blive udledt mere af, når landmændene som følge af landbrugspakken har fået lov til at gøde mere end hidtil.
Landbrugspakken vil også resultere i en merudledning af CO2-ækvivalenter. Det oplyste ministeren selv til energi-, forsynings- og klimaudvalget.
»Jo, selvfølgelig bliver den samlede udfordring en anelse større,« lød det blandt andet.
Helt konkret er der tale om en merudledning på 1,8 millioner ton klimaskadende gasser fordelt over de næste fem år. Regeringens egne estimater er lidt lavere og lyder på en merudledning på 1,4 ton.
Men regeringen regner såkaldt kulstoflagring med i regnskabet - det gør EU ikke.
Landbrugspakken vil derfor skabe et større pres på Danmark i forhold til at nå de skrappe krav, som EU sandsynligvis vil stille til Danmarks udledning af drivhusgasser i 2030.
»Det eneste, vi ved, er, at alle EU-lande skal reducere deres udslip med 40 procent i forhold til 2005 på de ikke-kvotebelagte sektorer (bønder, biler og boliger, red.). Selv uden landbrugspakken bliver det en udfordring,« lyder det fra ministeren.
Kravene ligger ikke helt fast endnu, men man regner med, at Danmark som rigt EU-land vil blive bedt om at spare mere end 40 procent af udledningen på de ikke-kvotebelagte sektorer, herunder landbruget, transportsektoren og boliger.
Hvis landbruget som følge af pakken udleder mere, skal de øvrige sektorer skære endnu hårdere ned på emissionerne. Det lader allerede til, at smertepunktet er nået for transportsektoren, der i et par år kun har formået at holde udledningen konstant.
Merudledningen fra landbrugspakken skyldes hovedsageligt en mere omfattende spredning af gylle, der udleder methan og lattergas, når det spredes på markerne. Begge gasser er stærke drivhusgasser.
Lars Chr. Lilleholt (V) fastholder dog, at landbrugspakken er ‘neutral overfor klimaet’, som det er formuleret i hans svar til Folketinget;
'Landbrugspakken er neutral over for klimaet i året 2021 i den forstand, at når pakken er fuldt indfaset, skønnes klimaeffekten opgjort som den samlede udledning inklusive kulstoflagring at være omtrent nul,' skriver Lars Chr. Lilleholt i sit svar.
Men EU accepterer ikke den regnemetode, regeringen bruger, og derfor vil landbrugspakken i EU’s øjne også forårsage en merudledning af CO2-ækvivalenter i 2021 og derefter.
Den akkumulerede merudledning på 1,4 til 1,8 millioner ton regner man fra ministeriets side med at hente ind efterfølgende med såkaldt målrettet regulering af landbruget. Man vil lade nogle landbrug udlede mere og andre markant mindre, afhængigt af miljøet omkring det enkelte landbrugs sårbarhed.
Klimaordførerne i rød blok kritiserer, at regeringen tillader landbruget at øge CO2-udledningen, når Lilleholt med egne ord sagde til samrådet, at landbrugs- og fødevarepakken gør den samlede udfordring frem mod 2030 'en anelse større'.
Hvis fem års ekstra udledning skal hentes ind ved et enkelt indgreb, bliver indgrebet meget voldsomt, mener klimaordfører for Radikale Venstre Andreas Steenberg:
»Klimaneutraliteten i pakken står og falder medl, om Venstre har røv i bukserne, når det bliver tid til også at regulere på landmændene. Lige nu er landmændene glade, for de tror ikke, at den målrettede regulering vil ramme netop deres landbrug.«
Andreas Steenberg mener derfor, at regeringen gør landmændene en bjørnetjeneste, når de lader dem gøde mere nu for at slå hårdt ned på dem senere.
