Minister erkender, at regeringen alligevel kan mangle penge til kampfly
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Minister erkender, at regeringen alligevel kan mangle penge til kampfly

Illustration: Statsministeriet

Pengene til nye kampfly skal findes inden for forsvarets eksisterende budget, og det skal ske uden konsekvenser for forsvarets operationelle kapacitet. Det var meldingen fra forsvarsminister Peter Christensen (V), da han sammen med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fremlagde regeringens oplæg til indkøbet.

Den udlægning har forsvarsministeren fastholdt, imens militærforskere og forsvarsordførere har advaret om, at finansieringsplanen kan skride, og at indkøbet dermed vil forringe forsvarets operative kapacitet. Og imens forsvarsforligskredsen vedtog at indkøbe 27 nye kampfly med regeringens finansieringsmodel.

Læs også: Forsvarsordførere: Kampfly-finansiering er uforsvarlig og risikabel

Nu erkender Peter Christensen imidlertid, at finansieringen kan skride, så indkøbet alligevel forringer forsvarets evne til at løse sine øvrige opgaver. Det gør han, efter at Statsrevisorerne og Rigsrevisionen i en ny beretning har påpeget den samme risiko.

»Jeg vil ikke udelukke, at de har ret. Min ambition er fortsat at finde pengene, uden at det har operative konsekvenser, men hvis det alligevel har, så er det noget, vi politisk må tage stilling til,« siger Peter Christensen til Ritzau.

Rigsrevisionen har undersøgt planerne om at spare på forsvarsområdet med forsvarsforliget for 2013 til 2017. Med forliget bliver Forsvarsministeriets bevillinger løbende reduceret, og ministeriet skal igennem perioden gennemføre effektiviseringer, der ender på en fast årlig besparelse på 2,4 milliarder kroner fra 2017. Og med aftalen om at indkøbe nye kampfly skal forsvaret finde yderligere besparelser fra 2018, for at finansieringen kan holdes inden for forsvarets eksisterende budget

Statsrevisorerne: Utilfredsstillende

Men det er hverken i 2013 eller 2014 lykkedes Forsvarsministeriet at reducere omkostningerne som forudsat. Ministeriet har indfriet besparelserne i 2015, men kun ved at medregne en lagerreduktion på omkring 200 millioner kroner, som ifølge Rigsrevisionen ikke er et udtryk for effektivisering. Og Forsvarsministeriet mangler stadig at realisere effektiviseringer for 225 millioner kroner, som skal indhentes i 2016 og 2017.

Rigsrevisionen vurderer, at der er risiko for, at forsvaret ikke når de forudsatte effektiviseringsmål. Rigsrevisionens undersøgelse viser også, at Forsvarsministeriets opfølgning på besparelserne er så mangelfuld, at ministeriet ikke er klar over, om besparelserne har konsekvenser for forsvarets operative kapaciteter.

Læs også: Forsvarsministeriet om rekordhøjt antal flyvetimer: »Vi har ikke mulighed for at uddybe nærmere«

Derfor konkluderer Statsrevisorerne i deres kommentarer til undersøgelsen, at der er risiko for, at forsvaret ikke kan leve op til forudsætningen om, at kampflyindkøbet skal finansieres via effektiviseringer inden for forsvarets budget.

'Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Forsvarsministeriet har haft en mangelfuld styring af og opfølgning på effektiviseringsinitiativerne. Statsrevisorerne kritiserer, at Forsvarsministeriet ikke har kendskab til, om effektiviseringerne kan gennemføres, uden at de operative kapaciteter reduceres,' skriver Statsrevisorerne.

Hvis det skal lykkes at realisere de effektiviseringer, der er en forudsætning for, at finansieringen af nye kampfly holder, skal Forsvarsministeriet etablere en bedre styring og opfølgning på forsvarets gennemførelse af effektiviseringerne, skriver Rigsrevisionen.

»Nej, jeg sagde, at det var min klare ambition«

Størstedelen af de i alt 20 milliarder kroner til nye kampfly, nærmere bestemt 13,4 milliarder kroner, skal hentes fra det eksisterende råderum i forsvarets materielplan.

For at få regnestykket til at gå op har regeringen slået bevillingerne til materielanskaffelser sammen med bevillingerne til materieldriften i forsvaret, så kampflyindkøbet lægger beslag på pengene til begge. 3 milliarder kroner skal hentes gennem effektiviseringer, mens 2,3 milliarder kroner skal hentes fra overskuddet af allerede gennemførte budgetanalyser. Salg af ejendomme skal bidrage med 0,4 milliarder, og de sidste 0,9 milliarder skal findes ved at skære i råderummet fra 2027.

Forsvarsordførere fra Dansk Folkeparti, Radikale, SF og Konservative har kritiseret finansieringsmodellen, og i foråret advarede fire militærforskere fra Forsvarsakademiet og Center for Militære Studier ved Københavns Universitet om, at kampflykøbet næppe kan finansieres uden at forringe forsvarets operative kapacitet.

Læs også: Kampflykøb kan forringe forsvarets operative kapacitet

En af de væsentligste indikatorer for, at finansieringen kan vise sig uholdbar, er dog kommet fra forsvarsministeren selv, idet han konsekvent har benyttet samme formulering om, at det var hans 'klare ambition', at kampflyindkøbet skulle finansieres uden at forringe forsvarets øvrige opgaveløsning.

Således peger han nu over for Ritzau på, at han ikke har sagt, at det rent faktisk ville lykkes at holde regeringens finansieringsmodel, som forsvarsforligskredsen nu har baseret kampflyindkøbet på.

»Nej, jeg sagde, at det var min klare ambition at finde de 400 millioner kroner (om året red.) uden, at det har operative konsekvenser. Så det er der ikke noget nyt i,« siger Peter Christensen til nyhedsbureauet.

Det er torsdag ikke lykkes Ingeniøren at få en kommentar fra Peter Christensen, som i øjeblikket er i USA.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Da flyenes er inderlig overflødige i et solitært dansk regi, næppe kan det som de er tiltænkt, ikke har særlig lang aktionsradius og flyver relativ langsomt - ja så kan vi da blot købe nogle færre.
Lad de 5 fly blive i USA og lad os nøjes med 10 stk herhjemme.

De 4-5 af disse vil sikkert være til reparation og det efterlader 4-6 fly som rigelig kan vise flaget og evt eskortere et fodboldhold hvis Danmark skulle vinde et større internationalt mesterskab.

I krigssituation er det ligegyldigt om vi har 10-20 eller 40 fly. Enten overgiver vi os eller det Helle bliver underlagt en tilfældigt amerikansk general som sikkert ikke ved ar København er hovedstaden i DK!

  • 10
  • 11

Alle os andre bliver nød til at spare op hvis vi vil have nyt dyrt legetøj og rejse udenlands

Så hvorfor er der ingen af de folkevalgte genier der for mange år siden har oprettet en opsparing til flykøb?

De har alle vist at indenfor en årrække skal der udskiftes og bruges mange penge

  • 6
  • 0

Der er også nogen, der har troet på IC4 og på skatteinddrivelsessystemet mm, men når ting ikke gennemtænkes, og man ikke vil lytte til andre end sig selv, så går det som det går....

  • 2
  • 1

Nogle politikere mener, de kan blæse samtidig med, at de har mel i munden. Kan administrationens regnedrenge ikke regne eller stiller politikerne krav, der ikke kan omsættes?
Flyvevåbenet skal have moderne fly, men det må ikke gå ud over de andre værn. Eller vi skal trække os tilbage fra de dyre internationale opgaver og koncentrere os om NATO-området.

  • 3
  • 0

Det er interessant, at se hvorledes man plukker argumenterne.

Man opgiver en vindmøllepark, med et argument baseret på mangel på penge.
Men når det handler om kampflyindkøb giver mangel på penge ikke grundlag for at opgive indkøbet.

  • 5
  • 0

Cherrypicking

        Det er interessant, at se hvorledes man plukker argumenterne.    
        Man opgiver en vindmøllepark, med et argument baseret på mangel på penge.    
        Men når det handler om kampflyindkøb giver mangel på penge ikke grundlag for at opgive indkøbet.  

Brug af midler (=skatteborgernes) betyder sjældent noget når det drejer sig om forsvaret.
Et selvstændigt dansk forsvar har ikke nogen gang på denne jord.

NATO er da fint - hvis bare ikke en vis hr. Trump bliver den næste præsident. Og så er meningen med NATO i princippet - såfremt deltagerne nu så syntes at de vil leve op til muskereden - at det er et fælles forsvar.
Blot koster det meget mere, overlapper eller dækker ikke det reelle behov, fordi det er baseret på de enkeltes landes "behov" / ønsker / militærindustri end et fælles europisk forsvar ville koste.
Men måske lysner det. Nogen i EU har set lyset - i hver tfald Junckers i sin "State on the Union" tale i går. http://europa.eu/rapid/press-release_SPEEC...

Et EU baseret fælles forsvar primært med et formål at forsvare Europa - ja det ville give mening.
Beklagevis giver det ikke stemmer hvorfor politikerne har berøringsangst.

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten