Minister efter britisk storbrand: Vi har styr på sikkerheden i Danmark
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Minister efter britisk storbrand: Vi har styr på sikkerheden i Danmark

Udbrændt er en passende beskrivelse af Grenfell Tower, hvor særligt brugen af plastisolering er kommet i fokus. (Foto: London Metropolitan Police) Foto: Metropolitan Police

Danskerne har ingen grund til at frygte, at en storbrand som den i Grenfell Tower i London kan sprede sig herhjemme. Det fremgår af en stribe svar fra transport- og bygningsminister Ole Birk Olesen (LA).

Han fastslår, at de danske brandkrav sikrer, at en brand ikke kan sprede sig fra lejlighed til lejlighed, som det skete i Grenfell Tower 14. juni. Her mistede mindst 80 mennesker livet. Skaderne var så kraftige, at politiet forventer at benytte resten af året på med sikkerhed at fastslå antallet af omkomne.

En del af mistanken har samlet sig om isoleringen af facaden på den 24 etager høje bygning. Her blev blandt andet benyttet et aluminiumbeklædt sandwichpanel med en polyethylenkerne, altså isolering i plast.

Materialet er fuldt ud tilladt i Danmark

Som udgangspunkt må samme materiale - og alle andre - også benyttes i Danmark. Vores brandkrav er nemlig funktionsbestemte. Det vil sige, at bygningslovgivningen stiller brandkrav til bl.a. flugtveje, og hvor længe en brand er om at sprede sig fra en del af bygninger, f.eks. en lejlighed, til en anden. Hvordan kravene opfyldes, er op til bygningsejeren og dennes rådgivere at dokumentere.

Derfor findes forskellige typer af plastisolering også på det danske marked. Men det udgør ifølge Ole Birk Olesen ingen fare for personsikkerheden.

Læs også: Indsatsleder: Med plastisolering var Gigantium brændt ned til grunden

'Kravene om blandt andet begrænsning af brandspredning medfører i praksis, at fx brændbare materialer kun kan anvendes i det omfang, at de ikke bidrager til brandspredning i en sådan grad, at det påvirker personsikkerheden i en bygning,' skriver han.

'Det er Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens vurdering, at kravene i bygningsreglementet fastsætter et forsvarligt personsikkerhedsniveau i byggeriet i Danmark.'

De danske myndigheder følger alligevel opklaringsarbejdet efter branden i Grenfell Tower tæt, lover ministeren.

Forbudt i bygninger, hvor beredskabets stiger ikke kan nå op

De funktionsbaserede brandkrav blev indført i 2004. De bliver suppleret af en række vejledninger. En sådan vejledning forhindrer under alle omstændigheder en katastrofe som den i London, hvor bygningen var for høj til, at beredskabets stiger kunne nå op og evakuere beboerne.

I Danmark må man nemlig kun benytte isolering, som ikke kan brænde, når byggeriet er så højt, at stigerne ikke kan nå, pointerer Ole Birk Olesen.

Læs også: Brandfarlig isolering fundet i 95 britiske højhuse - tvivl om test vokser

'I 2016 blev der på opfordring fra kommuner og andre af byggeriets aktører tilføjet yderligere eksempler til vejledningen, der beskriver, hvordan beboelsesbyggeri op til 45 meters højde kan brandsikres. De eksempler, som fremgår af eksempelsamlingen, beskriver bl.a., at bygninger, der er så høje, at redningsberedskabet med sine stiger ikke kan nå redningsåbningerne på alle etager, skal udføres med ubrandbar isolering,' skriver han.

Ingen centrale myndigheder ligger inde med oplysninger om, i hvilket omfang der bliver brugt plastisolering af samme eller andre typer som i London. Det skyldes, at kommunerne godkender nye byggerier og større ombygninger, herunder brandsikkerheden.

Reglerne lempet for højlagre

Mens reglerne for plastisolering i boligblokke i praksis blev strammet i 2016, så gik det den modsatte vej for erhvervsbyggeri, herunder højlagre. De var tidligere omfattet af beredskabslovgivningen, som stillede krav til isoleringsmaterialer.

Som et led i skiftende regeringers vækstpakker blev også erhvervsbyggeriet imidlertid udelukkende styret af byggelovgivningens funktionskrav. Dermed forsvandt de konkrete krav til isoleringsmaterialer, og erhvervslivet fik frihed til at benytte plastisolering, der ofte er billigere at bygge med.

Læs også: Højhusbrand i London: Fire centrale spørgsmål trænger sig på

Det bekymrer dog ikke ministeren.

'Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har oplyst, at det er styrelsens vurdering, at reguleringen af brandsikring af lagerbygninger under byggeloven sikrer et forsvarligt personsikkerhedsniveau,' skriver han.

S: Vi bør også stille krav, der sikrer bygningerne

Socialdemokratiets beredskabsordfører, Annette Lind, som har spurgt Ole Birk Olesen til Grenfell Tower-branden, deler ikke ministerens tiltro til de danske byggeregler.

»Det er rigtig fint, at vi har skærpet kravene til personsikkerhed,« understreger hun.

»Men det er rigtig skidt, at vi ikke stiller krav til materialevalget i erhvervsbygningerne, så vi ikke er sikre på at kunne stoppe en brand,« tilføjer hun.

Annette Lind er altså ikke bekymret for en gentagelse af katastrofen i London, men for, at særligt erhvervsbygninger kan brænde ned til grunden. Hun henviser blandt andet til slagteribranden i Skive for ti år siden. Slagteriet blev aldrig genopbygget, og mange af arbejdspladserne havnede i udlandet.

»For mig er det afgørende, at vi kigger på, hvilke materialer vi bruger til at isolere. I et rigt land som Danmark bør vi ikke nøjes med at se på personsikkerhed, men også på, hvordan vi kan redde bygningerne,« siger hun.

Læs også: Grenfell-brand: Gasrør manglede brandbeskyttelse

I begge lande findes der plast isolering på markedet.
Og i begge lande er der lovgivning der indeholder krav til høje bygninger, som er svært/umuligt at overholde med plast isolering.

I Grenfell Tower er problemet at loven ikke er blevet overholdt.
I Danmark vurdere Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen at bygningsreglementet fastsætter et forsvarligt personsikkerhedsniveau.
Men der der nogen sikring af at loven bliver overholdt?

Spørgsmålet er om vi har en bedre kvalitets kontrol ifm. byggesagsbehandlingen, og efterfølgende kontrol med om der er brugt de korrekte materialer på bygningen.

  • 7
  • 0