menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Danskerne har ingen grund til at frygte, at en storbrand som den i Grenfell Tower i London kan sprede sig herhjemme. Det fremgår af en stribe svar fra transport- og bygningsminister Ole Birk Olesen (LA).
Han fastslår, at de danske brandkrav sikrer, at en brand ikke kan sprede sig fra lejlighed til lejlighed, som det skete i Grenfell Tower 14. juni. Her mistede mindst 80 mennesker livet. Skaderne var så kraftige, at politiet forventer at benytte resten af året på med sikkerhed at fastslå antallet af omkomne.
En del af mistanken har samlet sig om isoleringen af facaden på den 24 etager høje bygning. Her blev blandt andet benyttet et aluminiumbeklædt sandwichpanel med en polyethylenkerne, altså isolering i plast.
Som udgangspunkt må samme materiale - og alle andre - også benyttes i Danmark. Vores brandkrav er nemlig funktionsbestemte. Det vil sige, at bygningslovgivningen stiller brandkrav til bl.a. flugtveje, og hvor længe en brand er om at sprede sig fra en del af bygninger, f.eks. en lejlighed, til en anden. Hvordan kravene opfyldes, er op til bygningsejeren og dennes rådgivere at dokumentere.
Derfor findes forskellige typer af plastisolering også på det danske marked. Men det udgør ifølge Ole Birk Olesen ingen fare for personsikkerheden.
'Kravene om blandt andet begrænsning af brandspredning medfører i praksis, at fx brændbare materialer kun kan anvendes i det omfang, at de ikke bidrager til brandspredning i en sådan grad, at det påvirker personsikkerheden i en bygning,' skriver han.
'Det er Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens vurdering, at kravene i bygningsreglementet fastsætter et forsvarligt personsikkerhedsniveau i byggeriet i Danmark.'
De danske myndigheder følger alligevel opklaringsarbejdet efter branden i Grenfell Tower tæt, lover ministeren.
De funktionsbaserede brandkrav blev indført i 2004. De bliver suppleret af en række vejledninger. En sådan vejledning forhindrer under alle omstændigheder en katastrofe som den i London, hvor bygningen var for høj til, at beredskabets stiger kunne nå op og evakuere beboerne.
I Danmark må man nemlig kun benytte isolering, som ikke kan brænde, når byggeriet er så højt, at stigerne ikke kan nå, pointerer Ole Birk Olesen.
'I 2016 blev der på opfordring fra kommuner og andre af byggeriets aktører tilføjet yderligere eksempler til vejledningen, der beskriver, hvordan beboelsesbyggeri op til 45 meters højde kan brandsikres. De eksempler, som fremgår af eksempelsamlingen, beskriver bl.a., at bygninger, der er så høje, at redningsberedskabet med sine stiger ikke kan nå redningsåbningerne på alle etager, skal udføres med ubrandbar isolering,' skriver han.
Ingen centrale myndigheder ligger inde med oplysninger om, i hvilket omfang der bliver brugt plastisolering af samme eller andre typer som i London. Det skyldes, at kommunerne godkender nye byggerier og større ombygninger, herunder brandsikkerheden.
Mens reglerne for plastisolering i boligblokke i praksis blev strammet i 2016, så gik det den modsatte vej for erhvervsbyggeri, herunder højlagre. De var tidligere omfattet af beredskabslovgivningen, som stillede krav til isoleringsmaterialer.
Som et led i skiftende regeringers vækstpakker blev også erhvervsbyggeriet imidlertid udelukkende styret af byggelovgivningens funktionskrav. Dermed forsvandt de konkrete krav til isoleringsmaterialer, og erhvervslivet fik frihed til at benytte plastisolering, der ofte er billigere at bygge med.
Det bekymrer dog ikke ministeren.
'Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har oplyst, at det er styrelsens vurdering, at reguleringen af brandsikring af lagerbygninger under byggeloven sikrer et forsvarligt personsikkerhedsniveau,' skriver han.
Socialdemokratiets beredskabsordfører, Annette Lind, som har spurgt Ole Birk Olesen til Grenfell Tower-branden, deler ikke ministerens tiltro til de danske byggeregler.
»Det er rigtig fint, at vi har skærpet kravene til personsikkerhed,« understreger hun.
»Men det er rigtig skidt, at vi ikke stiller krav til materialevalget i erhvervsbygningerne, så vi ikke er sikre på at kunne stoppe en brand,« tilføjer hun.
Annette Lind er altså ikke bekymret for en gentagelse af katastrofen i London, men for, at særligt erhvervsbygninger kan brænde ned til grunden. Hun henviser blandt andet til slagteribranden i Skive for ti år siden. Slagteriet blev aldrig genopbygget, og mange af arbejdspladserne havnede i udlandet.
»For mig er det afgørende, at vi kigger på, hvilke materialer vi bruger til at isolere. I et rigt land som Danmark bør vi ikke nøjes med at se på personsikkerhed, men også på, hvordan vi kan redde bygningerne,« siger hun.
Tænk at jeg skal rose DK, har ellers været mavesur over dit og dat her i DK!
Jeg har næppe tidligere set så mange systematiske stavefejl i 2 artikler. Næsten samtlige steder hvor, der må være tale om STIGER er der skrevet STIER. STIGER benyttes oftest til lodrette bevægelser STIER benyttes til vandrette bevægelser
I begge lande findes der plast isolering på markedet. Og i begge lande er der lovgivning der indeholder krav til høje bygninger, som er svært/umuligt at overholde med plast isolering.
I Grenfell Tower er problemet at loven ikke er blevet overholdt. I Danmark vurdere Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen at bygningsreglementet fastsætter et forsvarligt personsikkerhedsniveau. Men der der nogen sikring af at loven bliver overholdt?
Spørgsmålet er om vi har en bedre kvalitets kontrol ifm. byggesagsbehandlingen, og efterfølgende kontrol med om der er brugt de korrekte materialer på bygningen.
Der er bygninger som p.g.a. den gode isoleringsevne er brugt til frysehuse. Men har man nogen kontrol med beboelsesejendomme? Ole Birk Olesen burde sætte en undersøgelse i gang!
Kun skruppelløse idioter pakker en bygning ind i plast.
Æv, ja, det er noget møg.
Tak for at gøre opmærksom på det og send gerne en mail en anden gang.
Uden sammenligning i øvrigt – producenter af enfamiliehuse med sammenbygget carport/udhus negligerer vejledning i ”Brandsikring af småhuse”. Det anføres her, at døre, vinduer samt loftslemme skal være modstandsdygtige med brand RI 30 – men der isættes almindelige døre, vinduer samt lemme.
Det næste er, at ingen vil skrive om forholdet, og de større firmaer med byggetilsyn etc. overser problematikken.
Bygkon/Anders Petersen
... eller bruger enhver anden form for brændbart materiale i noget, der kan fungere som skorsten i tilfælde af brand - og det gælder også vindskærmen og evt. kabler - så jeg synes ikke, at ministeren kan pudse glorien!
Nu er der nok bedre med udgange i tilfælde af brand. Det er røgudviklingen der skal sættes ind overfor, hvilket nogle fungerende røgalarmer nok skulle opdage. Så er det med at udgange er sikre nok til at udgang er mulig.
"I Danmark må man nemlig kun benytte isolering, som ikke kan brænde, når byggeriet er så højt, at stigerne ikke kan nå, pointerer Ole Birk Olesen."
Så må man åbenbart kun bruge brændbar isolering, når byggeriet ikke er så højt ^o)
Spændende med funktionskravet og erhvervsbygninger. Jovist kan man spare nogle penge, men det betyder vel, at man bagefter ikke blot kan ændre funktionen, som det er sket flere steder hvor man har indrettet gokartbaner, legelande o.s.v. i tidligere erhvervsbygninger.
Hvis ikke det skulle bruges til Isolering, hvad lavede Flamingo så på et tag i Rødovre?
https://www.b.dk/nationalt/brand-i-roedovr...
Hvor god er kontrollen med at reglerne bliver overholdt?
Da vi for ca. 17 år siden skulle have nyt tagpap på vort flade parcelhus, fik vi tilbud om, at placere EPS isoleringsplader under det nye pap, men undlod.
Så det har i hvert fald tidligere været almindeligt, og husene står der fortsat, så hvorfor fokuserer man kun på nye bygninger?
Sikkert, fordi brande er forholdsvis sjældne, og forsikringen betaler skaderne.
Forsikringsselskaberne burde sikre sig bedre, inden bygnings forsikringer tegnes, og øge prisen, når materialer, der nærer en brand, anvendes.