Minister: Dyrk endelig energipil - bare ikke langs vandløb

Landmænd skal endelig dyrke energipil til brug i kraft-varme-værker eller biogasanlæg, men bare ikke langs vandløbene, lyder det fra fødevare-, landbrug- og fiskeriminister Mette Gjerskov (S). Udmeldingen kommer, fire måneder før der skal etableres ti meter brede bræmmer langs 25.000 kilometer danske vandløb.

Tidligere i år forbød ministeren flerårige afgrøder i randzonerne, fordi hun vil sikre, at de bliver 'rene dyrkningsfrie zoner'. Forbuddet kom på trods af advarsler fra forskere fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) og Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF), der pegede på, at bræmmerne kun vil forhindre betydelige mængder fosfor i at ende i vandløbene, hvis der gror træer i områderne.

Men ministeren vil ikke have et tæt krat af energipil langs vandløbene.

Læs også: Fosforzone kræver træer - minister synes ikke det pynter

»Der er hverken kønt eller en fordel for fuglene, som jeg forstår ornitologerne,« siger Mette Gjerskov.

Kunne dyrkningen af energipil ikke være et skridt på vejen mod et samarbejde mellem energisektoren og landbrugssektoren, hvor man bruger det som brændstof i kraft-varme-værker eller biogasanlæg. Hvad tænker du om det?

»Jeg er stærkt optaget af at få landmændene til at dyrke energipil. Derfor har jeg for nylig hævet støtten til landmænd, der dyrker energiafgrøder. Men de skal ikke dyrkes langs vandløbene, fordi de er udlagt som dyrkningsfri zoner. Landbruget har i øvrigt selv sagt, at det er besværligt og urentabelt at dyrke energiafgrøder i randzonen,« siger Mette Gjerskov og påpeger, at urter og græsser i randzonen også holder på fosforen, selv om det ikke er i samme grad som træer.

En nøgen randzone vil kun fjerne mellem 6 og 38 ton fosfor pr. år, afhængigt af om landmanden fjerner plantemateriale. Hvis han ikke fjerner plantemateriale, vil zonen kun stoppe udvaskningen af mellem 12 og 18 ton fosfor om året. Får træer derimod lov at vokse, vil effekten af randzonerne øges til mellem 17 og 120 ton fosfor om året, vurderer forskerne.

Kunne man ikke forestille sig en mellemting, hvor randzonerne ikke er plastret til med træer, men landmanden dyrker lidt træer for at mindske udvaskningen af fosfor?

»Ikke i øjeblikket. Det vil kræve en helt anden praksis for landmanden, hvis han skal til at fjerne organisk materiale fra zonerne,« siger Mette Gjerskov.

Men så står vi jo med en udfordring, hvor vi vasker fosfor ud i vandløbet og mangler brændstof til kraft-varme-værkerne og biogassen. Var det ikke en idé at få sektorerne til at arbejde sammen?

»Jo, men hvorfor skal dyrkningen ske i randzonerne?«

Fordi hvis man planter energipil eller lignende, så holder det på fosfor, opsuger det og fjerner det til en vis grad.

»Det bliver også bundet i urter i randzonerne. Men randzonerne er langt vigtigere til at fjerne kvælstof end fosfor alene. Der er mange andre initiativer, såsom kloakering i det åbne land, der forholder sig til fosfor. Randzonerne er der for at forhindre udvaskning af kvælstof og sikre dyrkningsfri zoner. Men vi vil gerne have energipil, bare ikke i randzonerne,« siger Mette Gjerskov.

Når det gælder kvælstof, påpeger Charlotte Kjærgaard, seniorforsker ved Aarhus Universitet, at randzonerne ikke fjerner kvælstof. De er nemlig ikke en slags svamp eller mur, der holder kvælstof væk fra vandløbene. Kvælstofudvaskningen mindskes alene, fordi 50.00 hektar landbrugsjord tages ud af drift. Så kunne man vel lige så godt vælge andre dyrkningsfrie zoner end randzonerne?

»Jeg synes, man skal se mere nuanceret på det. Charlotte Kjærgaards argument er også, at der er tale om dræn fra markerne (så kvælstoffet bliver ført ud i vandløbene med drænene, red.). Og det er jo ikke alle marker, der er drænet,« siger Mette Gjerskov.

Ifølge Mette Gjerskov er det afgørende for landmændene, at de ikke oplever ændringer hele tiden, og derfor ligger en eventuel ændring af randzonerne også langt ude i fremtiden, hvis overhovedet.

»Der ligger i Natur- og landbrugskommissionen netop en anmodning om, at de laver overvejelser om, hvordan man kan udnytte arealerne bedst muligt, også miljømæssigt, så de kunne tænkes at komme med forslag, og det vil jeg være lydhør over for,« siger hun.

Emner : Vandmiljø
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvad er der galt med simpelthen at plante almindeligt forekommende danske træer - at genskabe den natur som var engang? Hvis vi ikke kan finde ud af det, hvordan skulle de så i Amazonas, Indien eller Afrika? Med den indstilling har den globale biodiversitet jo ingen chance.

Utroligt at naturens egne reparations-mekanismer som binder forureningen ikke er 'kønne' nok!!?

  • 0
  • 0

Det lyder mere som om Mette Gjerskov vil have stier ved vandløbene end hun vil stoppe fosfor. Jeg syntes det lyder meget som et forslag der skjuler sig et helt andet ønske bag.

  • 0
  • 0

Det lyder mere som om Mette Gjerskov vil have stier ved vandløbene end hun vil stoppe fosfor. Jeg syntes det lyder meget som et forslag der skjuler sig et helt andet ønske bag.

Ja bare den kære minister så husker på at stierne og de dyrkningsfri zoner også skal gå langs vandløbene inde i byerne, så alle parcelhusejerne kan få eksproprieret deres haver eller få en latterlig lille erstatning.

  • 0
  • 0

Pil har det med at dominere alt andet. Hvis man planter pil langs vandløb vil det gå massivt ud over en række sjældne planter som findes der. Det vil blive ualmindelig ensformigt i de danske ådale hvis der ligefrem plantes piletræer. Mange steder kæmper man for at komme af med dem.

  • 0
  • 0

Ifølge forskere fra Aarhus Universitet har randzonerne en langt mindre effekt på udledningen af fosfor, end tidligere antaget (JP 23.4)....men ministeren er ligeglad - hun vil ha' sine spadserestier!

  • 0
  • 0

Vindmøller er skam gode, bare de ikke er i min baghave eller mit synsfelt. Der var en ophedet diskussion om havvindmøller ud for kysten nord for New York. Alle politikerne (som boede der) syntes det var rigtig fint og grønt, indtil de opdagede at de selv skulle se på dem. Så kom der ellers en skov af andre placeringer i spil.

  • 0
  • 0

Tak til Mette Gjerskov

Tak fra dyreriget, planteriget, svamperiget, protisterriget, og bakterieriget fordi du tænker på os. Vi føler os trængt på vores diversitet. Ikke mindst på jorden men også i vandet. Vi er trængte, fordi naturens mest intelligente væsen, homo sapiens, tilsyneladende har glemt, at der findes andre værdier end cool cash og nytteværdi. Som f.eks. mangfoldighedsværdi og herlighedsværdi. Ti meter langs de danske vandløb giver os et meget stor areal, og som nybyggerne vil vi forsøge at opbygge sunde samfund. Botanikerne kalder vores samfund for plantesamfund, og vi udvikler os over tid, der er også plads indvandring. Men vi har brug for tid til at udvikle vores samfund, og derfor foreslår vi, at der ikke pløjes de næste mange år langs randzonerne. Vores samfund er meget sårbart.

Vi deler gerne alt vores information med homo sapiens. Vi er leveringsdygtige i mange forskellige molekyler, enzymer og proteiner. Spørg bare vennerne i svamperiget. Vi levere information om os selv, og hvad vi består af til alle interesserede og har kunder som f.eks. Novo Nordisk, Leo Pharma, Biogen og Dupont. Vores kunder lever af, at vi så forskellige som muligt - altså vores diversitet- at vi kan levere så mange forskellige molekyler som muligt.

Vi tænker også på vores venner i vandmiljøet og vil dem kun det bedste. Vi ved at homo sapiens har ofret mange penge på vandmiljøplaner for at undgå eutrofiering, men hvis I forstår vores ernæringsbehov, som vi gerne oplyser om, det kræver kun en undersøgelse, vil I kunde opstille stofbalancer til vores fælles bedste.

Venlig hilsen De fem Riger

  • 0
  • 0

Hvis der skal dyrkes noget i randzonerne er de jo ikke dyrkningsfri.

Som en anden skriver, lad naturen klare det selv, med en højde af max 1,2 m, og lad de lokale bestemme om der skal indskydes nogle træer. Invansive arter som bjørneklo skal holdes nede fra dag 1.

For mange år siden var der på et gods hvor min fader arbejdede en splittergal forvalter som forlangte at de pløjede så langt ud at det ene hjulpar blev våde. Og greven var naturelsker så samarbejdet "fungerede"..

  • 0
  • 0

Til redaktionen på ing.dk

Beklageligvis er dette indlæg også givet på PHloggen, på trods af det måske gør mere nytte her?

Venlig hilsen

Peter Vind Hansen

PS jeg kender debatreglerne.

  • 0
  • 0

Kære Søren

Fordi de samtidig er rendyrkede BL'er, ligesom en del af den øvrige agroforsamling. Er her kun for at få luft!

Alene et ord som "spadserestier" siger lidt om mulighederne for en saglig debat ...

Landbruget glemmer helt, at alternativet til randzoner er nedsættelse af kvælstofnormerne - det hører man ikke så meget om!

  • 0
  • 0

Hvorfor giver agronomer mig knobber?

Tag det helt roligt. Det er normalt at snyltere ikke kan lide de produktive.

  • 0
  • 0

Og det er jo ikke alle marker, der er drænet,« siger Mette Gjerskov.

Aha! Det er så klun en lille del af det der dyrkes nu, som fremover må dyrkes. Hovedparten af landbrugsjorden i danmark er drænet, især de bedre jorde.

Men afslører måske selv, hvem hun er minister for ved:

»Der er hverken kønt eller en fordel fra fuglene, som jeg forstår ornitologerne,« siger Mette Gjerskov.

Det er så ikke danmarks økonomi, dansk landbrug der vægtes højt af ministeren, og da slet ikke vandmiljøet. Er det virkelig danske interesser ministeren foretræder?

  • 0
  • 0

Ja - men som jeg læser det, så skal landmændene pleje randzonerne... det vil de nok blive pålagt, således at det altid ser pænt ud, jvf vores "kloge" minister.

"»Der ligger i Natur- og landbrugskommissionen netop en anmodning om, at de laver overvejelser om, hvordan man kan udnytte arealerne bedst muligt, også miljømæssigt, så de kunne tænkes at komme med forslag, og det vil jeg være lydhør over for,« siger hun."

  • 0
  • 0

Ja, Salix =!= salig.

Men eftersom, der jo nok kommer en del vildttrafik langs randzonerne, mon så ikke der opstår en ligevægt mellem selvspredt pil og dyrene?

Eller er rådyr/krondyr/sika/dådyr for kræsne til at spise pil?

  • 0
  • 0

Mine erfaringer fra det nordjyske er at dyrelivet render rundt over det hele: marker, hegn, raps, byg, hvede, brakzoner,... Det eneste sted de ikke er, er hvor der er mennesker. Det er lidt naivt at tro at hjorten vil færdes pænt langs vandløbet i bræmmen så man kan se dem når man går tur...

Vil I se sådanne ting så tag til New York - nærmere bestemt Hastings/Dobbs Ferry og deromkring og gå en tur på ækvaduktstien. Jeg har gået og løbet der flere gange og passeret hjorte indenfor 3m uden at de render deres vej.

  • 0
  • 0

Man tør næsten ikke tænke på, hvad de økonomiske og kulturhistoriske omkostninger vil blive, hvis byer som Ribe og Odense skal naturgenoprettes med 10m brede enge langs åernes bredder.

Selv om jeg hidtil har været enig med ministeren, så synes jeg godt nok hun er lidt beton-økologisk i denne sag.

Ang. hjorte, så har vi på Fanø en dejlig masse rådyr, der stort set er tamme. I hvert fald så meget at det kræver et halvandet meter højt hegn at holde dem væk fra blomsterne og grønsagerne i vores haver.

  • 0
  • 0

Pil har det med at dominere alt andet. Hvis man planter pil langs vandløb vil det gå massivt ud over en række sjældne planter som findes der. Det vil blive ualmindelig ensformigt i de danske ådale hvis der ligefrem plantes piletræer. Mange steder kæmper man for at komme af med dem.

Hvorfor er det egentlig, at når debatten drejer sig om tilplantning i ådale, så ser alle (eller de fleste) for sig en grøn mur af pil. Der er mange andre muligheder i den danske og importerede flora for at skabe varieret og produktiv skov langs vore vandløb, men desværre er enkeltbetalingsordningen en af de største barrierer for det, idet reglerne kræver, at afgrøden omlægges efter højst 10 år. Med en smule fantasi og perspektiv ud over 10 år ville træplantning langs vandløb kunne udvikles til gavn for natur, vandmiljø, rekreation og muligvis også CO2 balancen.

  • 0
  • 0

Med en smule fantasi og perspektiv ud over 10 år ville træplantning langs vandløb kunne udvikles til gavn for natur, vandmiljø, rekreation og muligvis også CO2 balancen.

En smuk tanke, men det vil ministeren ikke arbejde for. Det skal helst være så dyrt og bøvlet for lodsejerne(landbruget), naturen må vige for skrankepaver. Det er det ministeren er minister for.

  • 0
  • 0

Jeg forstår godt at ing. anlægger vinklen med energipil, for ellers ville emnet ikke være relevant i en ingeniørsammenhæng.

Men den vinkel forstyrrer, for sagen i en nøddeskal er at ministeren er langt ude når hun frabeder sig træer i randzonerne fordi "det ser grimt ud". Har hun overhovedet kompetance til det?

Set fra de berørte landbrugeres side er det sådan at når de bliver pålagt at passe randzonerne, og så burde de vel også have ret til at plante hvad de vil, også træer (=ingen eller kun lidt pasning).

Ministeren burde holdes fast på hvorfor hun synes at træer er grimme, og tvinges til at argumentere for sin specielle æstetiske sans, som åbentlyst er helt ude af trit med hvad de fleste mener, nemlig at træer forskønner landskabet.

  • 0
  • 0

Nu bliver det ikke så ingeniør- eller agronomfagligt, men jeg håber det går: Det er et kæmpe selvmål af Mette Gjerskov. Hun har en forestilling om at hun kan lave erstatningsfri regulering med begrundelsen miljøtiltag. Nu har vi så nogle miljøkyndige, der kan fortælle at den bedste måde at sikre miljøet på er at plante pil, men det kan MG ikke li', så det må landmændene ikke. Jeg vil som ekspropiationsramt derfor straks gribe muligheden og sige; det er ikke hensynet til forureningsbekæmpelse, det er ministerens lyst til at bestemme over andres jord, der er afgørende, og derfor må ministeren selvfølgelig dømmes for ekspropriation.

  • 0
  • 0

Reelt set er udtalelsen om at "det er grimt og derfor vil jeg ikke have det" et udtryk for magtfuldkommenhed (som under enevælden).

Inden den nye regering kom til talte de meget om at der fremover vil være mere fokus på dialog og lydhørhed, fremfor at der bare blev tromlet. Noget tyder på at den holdning er forduftet sammen med alle de øvrige løfter og tanker.

Men hvad nu hvis der blev plantet pengetræer!? Nårh-nej - de findes jo ikke....

  • 0
  • 0

Det er et kæmpe selvmål af Mette Gjerskov. Hun har en forestilling om at hun kan lave erstatningsfri regulering med begrundelsen miljøtiltag. Nu har vi så nogle miljøkyndige, der kan fortælle at den bedste måde at sikre miljøet på er at plante pil,

Nej det er minsteriet, embedsmændene, eksperter i området, der siger at det kan gøres erstatningsfrit (forureneren betaler). Miljøkyndige kan alle kalde sig, problemer er at træerne skygger for vandløbene, således at flora og faune i vandløbet skades. Derved kommer Danmark i konflikt med EU-direktiverne, Habitatdirektivet og Vandrammedirektivet - ja netop det EU som landmændene er så glade for og som fylder deres lommer med støttekroner,

  • 0
  • 0

Nej det er minsteriet, embedsmændene, eksperter i området, der siger at det kan gøres erstatningsfrit (forureneren betaler).

Nu er der ikke belæg for at tale om forurening. Der er ingen eksperter der underbygger at 10 meter er meget bedre end 2 meter. Ej heller at afvandingsagrøfter nu kaldes for vandløb. Altså ingen bevis. Men dette er rent flertalsdiktatur over et mindretalserhverv, som alle gode socialister har været over for bønder i Sovjet og DDR.

Miljøkyndige kan alle kalde sig, problemer er at træerne skygger for vandløbene, således at flora og faune i vandløbet skades.

Hvor trækronerne er levesteder for insekter og fugle, øget fødegrundlag for vandløbsfauna samt skjul for fisk. Ja det er da en [b]stor[/b] skade.

Derved kommer Danmark i konflikt med EU-direktiverne, Habitatdirektivet og Vandrammedirektivet

Øget biodiversitet er mod direktiver, jeg vil gerne læse det på tysk. Vandrammedirektivet er opfyldt til fulde. Det er kun demokratiet og mindretalshensyn der mangler, hov det står der vist også noget om i direktiverne.

  • ja netop det EU som landmændene er så glade for og som fylder deres lommer med støttekroner,

Endelig kom der adresse på dette spin, eller?

  • 0
  • 0
  1. Omkring alle marker ryger kunstgødning 10 - 20 meter udenfor marken. De 10 meter begrænser altså den direkte gødskning af vandløbet.

  2. Marker som hælder ned mod vandløb, har ofte afstrømning af overfladevand og jord med gylle- og pesticidrester i. Bræmmer vil reducere den mængden der rammer vandløbet.

3.Etablering af energipil, vil skygge vandløbets flora og floraen på brinkerne - mangel på lys er et væsentligt problem, derfor er det vigtigt at holde bræmmerne så lysåben som muligt. Vandløb uden grøde, vil have en større drift af sand og mudder som skader fiskenes gydebanker.

  1. Vi har i forvejen store problemer med at holde pil væk fra enge og moser - energipil vil muligvis kunne krydse sig med hjemmehørende sorter og skabe hurtigvoksende hybrider.

  2. Det gode ved pil er at rødderne lukker drænrørene, set ud fra et ønske om at begrænse næringsstoffer fra dræn. Men jeg tvivler på at landmanden har lyst til at få rødder i drænene.

Vores natur og vandmiljøer er voldsomt belastet af næringsstoffer - og det kan ikke undre, når den modtager gylle fra ca 27 mio svin , 17 mio mink, 110 mio slagtekyllinger, 16 mio høns og ca 1, 7 mio kvæg, og ikke at forglemme 5,5 mio tobenede grisebasser. (ca tal)

10 meters bræmmer er det første miljøtiltag i 10 år, og det er hårdt tiltrængt.

  • 0
  • 0

Du har tydelighvis ikke kontakt med virkeligheden, landmændene har sandelig ikke råd til at gøde uden for markerne, 10 - 20 meter uden for? Det må være mange år siden hvis du nogen sinde har set det. Moderne gødningsspredere er langt mere præcise.

  • 0
  • 0

@ torben gørtz, gid det var så vel, men desværre må det være et spild man acceptere i landbruget, da eksempelvis et overdrev ofte har et tydeligt bælte på ca 10 meter, hvor næringselskende arter dominere. Desværre kan man ikke uploade billeder her, men du vil blive overrasket over hvor tydeligt det er. Jeg har ingen interesse i, at fremføre noget som ikke holder.

  • 0
  • 0

Jeg har ingen interesse i, at fremføre noget som ikke holder.

Der er måske enkelte der ikke bruger kantspredningsudstyr, men de fleste gør. Et spredningsmåling viser hvor skarp afgrænsning det har. De der bruger flydende gødning, er endog mere præcis. Så argumentet om spredning 10-20 meter ud generelt holder ikke.

  • 0
  • 0

10 meters bræmmer er det første miljøtiltag i 10 år, og det er hårdt tiltrængt.

Et argument der kræver underbyggelse. de ovenstående har ikke hold i virkeligheden.

  • 0
  • 0

Jeg vil foreslå at halvdelen af strækningen langs vandløbene får lov at springe iskov, og den anden halvdel får lov at forblive uden.

  • 0
  • 0

Moderne gødningsspredere er langt mere præcise.

Helt rigtigt, en test af gødningsspredere i maskinbladet:

Kantspredning var intet problem for nogen mærker. Ikke én eneste af de seks spredere krydsede 0,3 procents reglen, og alle spredere var under et CT-tal på 25 procent.

kilde: http://www.maskinbladet.dk/artikel/alle-sp...

Så der er tale om et godt ingeniør-håndværk, landbruget gør brug af. Desuden for den bedste i testen:

Kun 0,9 promille af gødningen ender uden for kanten af spredningen, hvilket er bedst af alle i testen, og CT-tallet er under grænsen på 25 procent. Et perfekt resultat.

kilde: http://www.maskinbladet.dk/artikel/flot-ka...

Så en 5.000 meter kant på ca. 2 meter vil ikke se mere end 0,5 kg N, ud over 2 meter vil slet ikke kunne måles.

  • 0
  • 0

ud over 2 meter vil slet ikke kunne måles.

Så mangler vi bare at alle landmænd, og maskinstationer benytter de rigtige gødningsspredere. :-/

  • Så sent som i søndags, blev der spredt gødning på marken som grænser op til vores grund. Selv om jeg stod 6+ meter fra skel (har lige været ude at skridte af ;-)) hoppede gødningspillerne rundt om mig.
  • 0
  • 0

Jeg vil foreslå at halvdelen af strækningen langs vandløbene får lov at springe iskov, og den anden halvdel får lov at forblive uden.

Man kunne dele det den anden vej: De første tre meter fra marken ind i de friholdte arealer får lov til at springe i skov, resten friholdes. Så bliver skyggeeffekten i hvert fald minimal og skævskidende gyllespredere rammer træerne/buskene i stedet for vandet. Sæt geder og får til at patruljere de sidste syv meter for forbryderiske gevækster.

Mere seriøst, det må skuda være muligt at finde en løsning, som ikke er “lige dårlig”. Kan man virkelig ikke forestille sig en løsning som hjælper med at holde de farlige stoffer fra vandløbene og samtidig ikke skygger etc? Hvis en sådan løsning kan findes og man i samlet flok kan lægge pres på det politiske system, så må den kære ministers (mis)fornemmelse for landskaber ikke kunne stå.

  • 0
  • 0

Så mangler vi bare at alle landmænd, og maskinstationer benytter de rigtige gødningsspredere. :-/

Der vil altid være nogen som ikke bruger deres højteknologiske udstyr ordentligt, måske var det noget landbrugsforeningernes maskinkonsulenter kunne efteruddanne maskinførerne. Men at der generelt er et problem, er der ikke belæg for.

  • 0
  • 0

En test under kontrollerede forhold er nok ikke retvisende for aktiviteterne i marken, som er præget af den enkeltes evner. Jeg kontrollerede cirka 3 km markkanter og der var spredt udenfor over hele strækket, faktisk op til 25 m - 2 små søer havde også fået en dosis. Så enten er der noget galt med udstyret eller landmændene. Det er let at få syn for sagen, når du ser en gødningsspreder, langs vejen så stop bilen og se om der ligger perler på vejen.

@ Karin Hansen - så fik du da gødet haven, men skal så også ud med plæneklipperen oftere :-)

  • 0
  • 0

Anders - jeg tror at det med at det så grimt ud, var en bramfri udtagelse fra Mette Gjerskov, og det er da egentlig meget rart at nogle politikker siger hvad de mener. Men hun burde nok have sagt: at det ikke er godt for de landskabelige værdier i ådalene.

Jeg anser de 10 meters bræmmer for et absolut minimum, og det er i bund og grund landmandens ansvar at gylle, pesticider og kunstgødning ikke belaster omgivelserne. Nu betaler samfundet denne runde, hvad erhvervet så vil gøre for yderligere for at begrænse belastningen må være for egen regning - finder de ikke selv ud af det, så vil flere restriktioner følge. Så i stedet for at bekæmpe alle miljøtiltag, så synes jeg at erhvervet selv skulle komme med nogle konstruktive tiltag. Jeg skal gerne give konstruktiv kritik.

  • 0
  • 0

Men hun burde nok have sagt: at det ikke er godt for de landskabelige værdier i ådalene.

Er det ikke temmeligt subjektivt? Hvad siger fuglene og de andre dyr? Hvad siger os fritidsbrugere af naturen? Har den indflydelse på hvad der betragtes som landskabelige værdier?

  • 0
  • 0

Jan, du ved godt hvor presset priserne er i forhold til markdriften, og at det skal gå hurtigt, uanset om det er maskinstationen eller landmanden selv som køre i marken. Med mindre man har tid og overskud og er meget opmærksom på miljøet, så er det ikke mange der tager sig tid til at sikre at udstyret er perfekt indstillet, og at afstanden til markanten er præcis.

  • 0
  • 0

Det er helt rigtigt Anders, og derfor er det vel egentligt også ligegyldigt hvordan hun siger det - men samfundet udstikker nogle overordnede rammer for hvordan landskabet og byerne skal forvaltes, herunder hensynet til de landskabelige værdier - det ville da være trist om man ikke kunne så ådalene for bare træer? - det bruges masser af ressource på at holde pil væk fra ådalene, at tillade plantning med pil nu vil være ret uheldigt. En god pilekultur vil desuden kræver ret meget pleje og renholdelse - så tvivler på at landmændene egentlig er interesseret i pil. Så hvorfor de er så sure undre mig lidt.

  • 0
  • 0

Med mindre man har tid og overskud og er meget opmærksom på miljøet, så er det ikke mange der tager sig tid til at sikre at udstyret er perfekt indstillet, og at afstanden til markanten er præcis.

Med de gødningspriser vi har og begrænsede kvote betaler det for ordentlig indstillingen af kantspredningsudstyr.

  • 0
  • 0

se følgende link og få en god ide om problemet i debatten om hvilken natur der er oprindelig. http://www.dr.dk/DR2/Danskernes+akademi/Na... som man vil kunne høre i ovenstående link er det en meget dårlig ide for den truede natur med adgang for offentligheden. da de slår den ihjel.

Hvad angå kantspredning. så er der sket en stor udvikling på spredere de sidste 5-7 år, på hvor nemt det er at lave indstillingen. det var tidligere meget tidskrævende. på de fleste nye maskiner tager det under 1 min. at ændre. men da det ikke er en maskine som skiftets tit køre der mange gamle maskiner. hvorfor der vanen tro snydes lidt her, hos nogen. men da erhvervet igen står over for en masse dyre stramninger bliver det nok ikke her at man for råd til at investere i nyt og bedre udstyr foreløbig.

  • 0
  • 0

TilPROPning af drænnene ville også hjælpe. + forbud mod al gødskning og sprøjning i nærheden af vandløb og vandhuller, + evt. også forbud mod al gødskning og sprøjning i store radier udenom alle vandborringer. D.v.s. STOP for forureningskilder, på samme måde som men for længst har indført stop for udlendning af andre former for spildevand.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten