Minister om DSB’s passagertab: »Det er ikke et mål i sig selv, at danskerne kører med tog«
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Minister om DSB’s passagertab: »Det er ikke et mål i sig selv, at danskerne kører med tog«

Transportminister Ole Birk Olesen (LA) afviser at gribe ind, selv om togtrafikken falder, hvor der tidligere var planer om en fordobling.

Læs også: Trods baneinvesteringer på 74 milliarder: Passagererne flygter fra DSB

»Det er ikke et mål i sig selv, om man vælger at køre med tog, bil eller bus, men op til den enkelte at vurdere, hvad der i situationen er det bedste valg,« skriver ministeren i en e-mail til Ingeniøren:

»Nogle togpassagerer i de senere år har fundet frem til, at den service, som toget kan tilbyde, ikke står mål med prisen i forhold til andre alternativer. De omfattende afbrydelser på grund af banearbejder har heller ikke fremmet togets attraktivitet.«

Dygtige fjernbusser

»Modsat har fjernbusserne været dygtige til at tænke kundeorienteret og tilbyder lave priser, der gør produktet konkurrencedygtig for mange grupper,« skriver ministeren.

Læs også: Nu skal de kun køre 75 km: Fjernbusser vil nuppe 250.000 passagerer fra busser og tog

Ole Birk Olesen fremhæver togenes evne til at flytte mange mennesker på begrænset plads.

»Det vil i praksis sige pendling ind og ud af de største byer, hvor fremkommeligheden på vejnettet er lav. Desuden vil direkte fjerntogsforbindelser mellem de største byer i landet fortsat være attraktiv, hvis farten er høj, og toget ikke skal stoppe for tit,« skriver ministeren.

Nye penge skal gå til veje

»Men når vi for øjeblikket bruger rigtig mange penge på investeringer i jernbanen, så er regeringens indstilling, at størstedelen af de nye penge, som er til rådighed fra 2021, skal bruges på at opdatere vejkapaciteten til nutidens og fremtidens behov,« tilføjer han.

Det inkluderer også en ny vejbro over Kattegat, som Ole Birk Olesen har bestilt en undersøgelse af. Den vil ellers fjerne endnu flere passagerer fra togene, men det får ham ikke til at stoppe op.

»Hvis samfundet som helhed bliver rigere med en vejbro over Katte­gat, der måtte kunne realiseres af brugerbetaling, så er det for mig helt afgørende,« argumenterer han.

SF: Det er katastrofalt

Oppositionen på Christiansborg kunne ikke være mere uenig.

»Det er en katastrofalt, at togtrafikken falder,« mener SF’s transport­ordfører, Karsten Hønge.

Han var med til at skrive den politiske aftale, som i 2009 fik som konsekvens, at DSB forberedte sig på en fordobling af togtrafikken.

»Men ét er at sætte målene op, noget andet at følge op med handling. Vi skal gøre det attraktivt at tage den kollektive transport, men regeringen har gjort det modsatte,« siger SF-ordføreren.

Socialdemokraten Rasmus Prehn skyder med skarpt mod Liberal Alliance for at have sænket bilafgifterne.

»Det har konsekvenser for trængslen, og det forstyrrer den strategi, som har været for jern­banen,« siger han.

S: Der er brug for togdrift

»Der er brug for togdrift, også i fremtiden, men det kan meget vel blive anderledes, end vi havde forestillet os. Hvis du lige har bygget en funklende ny motorvej, og bilerne er billigere, end de nogensinde har været, så kan det godt være, at det ikke er på den strækning, togene vil opleve fremgang,« tilføjer han.

Rasmus Prehn ved godt, at det bliver vanskeligt at vinde togpassagererne tilbage, men afviser at bremse baneinvesteringerne.

»Hvis vi stoppede op nu, midt i det hele, og trak følehornene til os, ville det først være at hælde milliardkronesedler i lokummet,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

How to Fix Traffic Forever

Videoen beskriver at sporvogne kan løse alle trafikproblemer. Det kan de muligvis, og alt muligt andet kan også løse trafikproblemerne, men ikke uden at skabe nye problemer.

Det er altså ikke et problem at løse trafikproblemerne, det kan vi sagtens.

Det er en umulighed at løse trafikproblemer uden at:

  • bruge uforholdsmæssigt mange af samfundets ressourcer på samfærdsel
  • hæmme mobiliteten
  • skade samfundsøkonomien
  • øge forureningen mv.

Løsning 1 - Letbaner/sporvogne overalt!
Problem; hundedyrt, ikke dør-til-dør-transport, langsom, uflexibel, dækker ikke alles behov.

Løsning 2 - Bompenge!
Problem; flytter ofte blot problemet, hæmmer mobiliteten, samfundsøkonomisk ofte dyrt, socialt skævt.

Løsning 3 - Små elbiler!
Problem; efterlader kæmpe hul i statskassen, dækker ikke alles behov, mest konkurrent til kollektiv trafik da de ofte blot dækker samme behov.

Løsning 4 - Tvungen/frivillig Samkørsel!
Problem; efterlader kæmpe hul i statskassen, hæmmer mobiliteten da ingen gruppe skal fra et sted til et andet på samme tid, tiltaler mest passagerer fra den kollektive trafik.

Løsning 5 - Metro!
Problem; fantastisk dyr at anlægge, uflexibel og uøkonomisk at drive i alt andet end meget tæt befolkede områder, dækker ikke alles behov.

Løsning 6 - Rundkørsler og anden infrastruktur!
Problem; ingen byer er bygget så der er plads til dem, lav kapacitet, ikke altid den mest hensigtsmæssige løsning, trafikfarlige for cyklister, omvejskørsel.

  • 12
  • 14

Letbanen på Djursland er nu officielt udskudt til tidligst marts 2019. Ikke nogen overraskelse, for der er stadig intet arbejde med at forny stationerne. Nogen vil det ikke (og her er der plads til mange konspirationsteorier). De træer, der groede på skinnerne, er blevet fjernet, det samme er sket med de fliser, som frustreret ungdom (?) havde kylet ned på skinnerne. Men det er så dét. Det flyder stadig med løse fliser på perronerne, så der skal nok blive kastet mere med fliser. Det eneste, der fungerer, er at der bliver sat reklamer op, nu vist mest for den kollektive trafik!

Jeg bruger knap 5 timer på daglig transport, og jeg skal ikke ret langt. Hvorfor køber jeg da ikke en bil? Fordi jeg ikke har råd og aldrig vil få råd. Jeg føler mig "kørt over" af liberalisters bilglæde. Måske skal jeg købe mig sådan en trehjulet knallert og så køre langsomt gennem myldretidstrafikken med den. Det vil være liberalt og den rigtige løsning! Og det ville halvere min transporttid.

  • 14
  • 4

Overvejede du et kort øjeblik, om dit indlæg virkelig bringer debatten intelligent videre?

  • 9
  • 10

og det har han jo ret i.

men

der er vel også steder og tidspunkter, hvor jernbanen faktisk er den gode (bedste) løsning?

Rasmus Prehn vil smide flere penge i dødssejleren futtog,da han selv har stemt for at åbne ballet .
Nogen kan sikkert nemt og intelligent belære ham om sunk cost.

Så kan vi andre imens prøve at definere hvor to jernskinner i 1448mm s afstand giver mening.
Et rør gennem Nørreport kan håndtere ca 4-5 mennesker per sekund med Stog.
Det samme areal lagt ud til BRT kan håndtere 7 måske 8 så det er ikke her.
Thisted- Struer der nyligt er blevet signalkabelforberedt for over en halv milliard?
Heller ikke?Jamen hvor så?

  • 10
  • 27

Niels Abildgaard, Din påstand er fuldstændgt uunderbygget. Hvorfor skal jeg tro på det?

Der kan kører 30 s-tog i timen på de skinner, de kører i myldretiden sammenkoblet to sæt ad gangen, med 600 personer i hvert togsæt. Jeg får det til ca 1200 personer pr 120 sekunder eller 10 i sekundet.

  • 26
  • 1

Videoen beskriver at sporvogne kan løse alle trafikproblemer. Det kan de muligvis, og alt muligt andet kan også løse trafikproblemerne, men ikke uden at skabe nye problemer.

Måske jeg har misset noget. På intet tidspunkt hører jeg sporvogne eller det der ligner nævnt i den angivne video. Der er dog hårdt brug for dem i de førstnævnte videoer med den biltrafik, der er at se der.

Det samme areal lagt ud til BRT kan håndtere 7 måske 8 så det er ikke her.

Det ville i givet fald kræve tre dobbeltledbusser i minuttet. Og der ville skulle køre endnu en dobbeltledbus ad samme strækning, hvis der skal være samme kapacitet, som med S-togene.

  • 9
  • 0

Så man ka' få aflastet vejene da der er lidt for meget trængsel i myldretiden, samt fjerne personbiler hvor der kun sidder een person i.

  • 0
  • 5

Niels Abildgaard, Din påstand er fuldstændgt uunderbygget. Hvorfor skal jeg tro på det?

Der kan kører 30 s-tog i timen på de skinner, de kører i myldretiden sammenkoblet to sæt ad gangen, med 600 personer i hvert togsæt. Jeg får det til ca 1200 personer pr 120 sekunder eller 10 i sekundet.

På et ingeniør forum skal man ikke tro,men regne.
Det har Du jo så gjort og fået max 10 togpassagerer per sek per rør.
Med busser foreslår en anden debattør at det samme kan gøres med en ledbus per femtende sek.
Piece of cake hvis man ser på en rutebil terminal i myldretiden eller ser ned på en motorvej lidt fra oven.
De vigtige borgere i Danmark bor Nord for København og skal heldigvis kun til Nørreport.
Busserne med disse samfundsstøtter kan sendes til jordhøjde ved Statens Museum for Kunst,læsse af,dreje rundt og returnere nordpå igen ved Nørreport.
Derved undgås uønsket kontakt med sydboerne der ikke har andet end fodbold og den slags i hovedet.
.

  • 5
  • 19

Hvis busserne kører med 5 sekunder i mellem dem, hvad mon deres gennemsnits fart så bliver?

S togene er ca tyve minutter om at køre 7 km fra Hellerup til Sjællør ,som må være den mest belastede strækning.Det giver ca 21 km i timen eller indenfor hvad elektriske Rickshaws kan klare.
Da busserne flytter mindre klumper,men hyppigere, behøver de ikke holde så mange steder.
På den strækning vil max 30kmh være helt fint.
Fire styk 150 pladser busser per minut kræver femten sekunder mellem hver og Du taler om fem sek mellem hver?

  • 3
  • 16

Flere mennesker over i bilerne = Flere brændstof afgifter til staten !

Flere afgifter ind, så kan man sænke afgiften på fossilbrændere så elbiler forbliver relativt dyre og dermed få endnu flere brændstof afgifter ind i mange år frem.

Manden er ikke dum, han pakker bare ønsket om flere brændstof afgifter ind i noget hans stemmekvæg gider høre.

Når offentlig transport er decimeret og elbilerne er mange, kommer han med roadpricing for at kompensere for faldende brændstof afgifter. (under dække af at ville løse hans selvskabte trængsels problemer)

15-20 år fremme i tiden har de røde lejesvende fået indført stedvise forbud mod fossilbrændere og diverse bomafgifter, men de laver ikke forbedringer at blå bloks decimerings af off. transport.
Rød blok kan jo også lide de asociale punkt afgifter.

Folk der ikke har firmabiler bliver landets slagtekvæg !
Hvilket de delvist allerede er, men offentlig transport fungere i det mindste nogenlunde i dag så de har et alternativ, men kun i dag i morgen er det slut hvis det stod til blå blok.

  • 6
  • 9

Folk der ikke har firmabiler bliver landets slagtekvæg !

Som bekendt er det ofte en dårlig forretning at have firmabil. Det er kun en god forretning for få. Det kan man bl.a. læse af anbefalingerne fra sælgernes fagforening, revisionsfirmaer m.fl.

Der er også nogen der foretrækker firmabil selv om de taber penge på det, fordi de så slipper for investering og usikkerhed om reparationer. (De bør så overveje privatleasing af nye biler med garanti og servicekontrakt).
Det fænomen kendes også fra folk der - i dyre domme - lejer fjernsyn hos f.eks. Leasy og DER.

  • 7
  • 2

En alternativ løsning er at sørge for at folk arbejder mere forskudt tidsmæssigt.
Det er klart at når 90% af dem der arbejder i byerne møder mellem 07 og 09 og køre ud af byen mellem15 og 17, så bliver der klem på.

Men det skaber blot flere problemer end løser.
Personligt møder jeg kl. 0600 når jeg arbejder k KBH, orker simpelthen ikke at bruge 1-2 timer ekstra om dagen på transport. Så hellere forskyde når nu jeg har muligheden.

  • 3
  • 2

Der er netop en direkte busrute på strækningen - 39 minutter køretid på en mandag på afgangen kl 15.08 fra Hellerup. 26 minutter længere køretid.....

Der tales forbi hinanden her.

Min beregning er at en ledbus hvert femtende sekund,kørende på de asfalterede S-togsarealer kan yde som de nuværende S-tog.
S togene bruger idag 16 minutter og hvis busserne skal det samme behøver de ikke at køre mere end ca tredive kmt dvs langsommere end S togene da de ikke behøver holde ved alle stationer som S togene er nød til.
Per passager er busserne lettere og har mindre luftmodstandsareal.
Lettere,mindre luftmodstandsareal og lavere kørehastighed betyder mindre energi.
S-togs- begejstring er miljøfordærvende

  • 1
  • 13

S-tog er sikkert en udmærket løsning, men som her beskrevet for et afgrænset lokalområde som København.
Joh - der ER en verden udenfor :-o

  • 2
  • 5

Det er jo ikke kun et spørgsmål om at få flest muligt biler gennem færdselsårerne i storbyerne. Bilerne skal også parkeres et eller andet sted, hvilket vist er et ikke-trivielt problem. Og det hjælper ikke en bønne at forskyde folks mødetider. At bygge kæmpe parkeringskældre eller -huse er dyrt, og det tager tid at få fat i sit køretøj igen. Kollektive transportformer behøver ikke hobe stillestående køretøjer op i bymidterne.

Det er også rigtigt, at ikke alle transporter kan klares af kollektiv trafik med mindre det bliver sindssvagt dyrt. Man kan spare en del ved at skifte de store tomme rutebiler ud med mindre rutebiler, men der vil stadig være dele af landet, hvor rutebiler er lidet anvendelige. Robot-tele-taxaer med mulighed for automatisk samkørsel (central computer) bliver måske en mulighed her. Man kan evt. nøjes med at køre til en eller anden form for kollektiv hovedfødelinje. (tog, s-tog, rutebil, letbane, noget helt nyt).

Fordelen ved de tyndt befolkede dele af landet er jo, at der ikke er mange mennesker, der skal flyttes rundt. Så meget alternative løsninger behøver ikke vælte noget samfundsbudget (måske kunne man have lave udkantsafgifter på bilerne? Bare en strøtanke, det er jo meget få biler, der ville være tale om).

  • 11
  • 2

Nu kan der være 1000 passagerer Per tog de kører hvert andet minut i begge retninger, det giver åndssvagt mange busser, tillige er der tunnel på en del af strækningen, det bliver noget af en opgave at få det til at spille.

  • 9
  • 0

For mig at se er DSB ved at lave samme "finte" som Post Danmark / Post Nord: De prissætter deres ydelser på de produkter, de burde lave penge på (langdistance persontransport hhv. pakker), så dyrt, at kunderne flygter og lægger deres omsætning hos private aktører. Så sidder de offentlige virksomheder tilbage med forpligtelserne - og det kan vel nærmest kun ende med at virksomhederne sælges/afvikles. I min optik er det til skade for både miljø og forbrugere... Men det er måske reelt bare liberal tænkning i yderste konsekvens?

  • 4
  • 2

Mon ikke vi skal erkende at mennesker i dag gerne vil køre i egen bil, så de i deres egen "dagligstue" kan komme fra punkt 1 til punkt 2 på en let måde. Det vil bliver sværere og sværere at presse menneskene over i tog. Men megen vejtransport af gods kunne med fordel tvinges over i tog, I dag er masser af gods pakket i containere som bare flyttes med lastbiler. Hvis de blev leveret af en lille lokal transportvogn til nærmeste station, kørt til den station, der var tættest ved modtager og der ved hver lille stationsby var tilknyttet en lille lastbil, der kunne tranportere det sidste stykke, kunne vi slippe for de store lange lastbiltransporter på landevejene. Det ville være godt for vejene, godt for miljøet og godt for DSB.
vh Mogens Bülow

  • 3
  • 3

Ingen sender breve mere. Det er ikke startet med at være fordi portoen er for høj.


Forkert! Fordi portoen steg, har mange foreninger måttet begrænse medlemsudsendelser for mere end 10 år siden. Hvorfor skal det være billigere at sende noget fra Kina end fra Danmark til Danmark? Posten er også billigere at sende fra Sverige til Danmark!
Der er mere et spørgsmål om prioritering. Danskere må leve med en ringere service fordi ressourcerne allokeres.

  • 2
  • 2

For mig at se er DSB ved at lave samme "finte" som Post Danmark / Post Nord: De prissætter deres ydelser på de produkter, de burde lave penge på (langdistance persontransport hhv. pakker), så dyrt, at kunderne flygter og lægger deres omsætning hos private aktører.

Så er det heller ikke værre. På den strækning, jeg har kørt på i 15 år, er prisen steget med cirka 50%, siden jeg startede. Det er en stigning på cirka 2,7% om året.

Hvor meget er PostDanmarks takster steget i samme periode?

  • 4
  • 0

Kan du konkretisere?
75% (slag på tasken) af Danmarks areal har ikke offentlig transport der er relevant ift. en bil, målt på mer-rejsetider, idet der ofte er timedrift eller ringere.
Hvilke kriterier vil du foreslå for områder med udkantsafgifter?


Nej, jeg kan ikke konkretisere, det var bare en løs ide. Men selv om de 75% af arealet skulle være rigtigt, så bor der jo ikke 75% af befolkningen der. Så man kan tillade sig en hel masse, uden at det behøver være vanvittigt dyrt. Det ville jo nok desværre være nødvendigt med noget automatisk overvågning af rabat-biler, så man ikke lader farbror Åge i Fjaltring "eje" bilen, og så bruger den i Århus.

Timedrift behøver nu ikke give urimelige rejsetider. Dengang der stadig var tog på Grenåbanen, var det fint at cykle til nærmeste station (12 minutter og 2 minutter til at stille cyklen), 38 minutter med tog (tror jeg) og 18 minutters gang. Rejsetiden var ikke meget dårligere end en bil, ca. 30 minutter mere. Til gengæld er det surt at komme 1 minut for sent til toget.

  • 1
  • 0

Ingen sender breve mere. Det er ikke startet med at være fordi portoen er for høj.

Forkert! Fordi portoen steg, har mange foreninger måttet begrænse medlemsudsendelser for mere end 10 år siden. Hvorfor skal det være billigere at sende noget fra Kina end fra Danmark til Danmark? Posten er også billigere at sende fra Sverige til Danmark!
Der er mere et spørgsmål om prioritering. Danskere må leve med en ringere service fordi ressourcerne allokeres.

Foreninger var vist en specialsag. Det gjaldt vist kun medlemsblade osv., men ikke øvrige breve fra foreningen.
De betalte vist også en meget lavere porto end alle andre, og blev så blot normaliseret.

Kig på hvad virksomheder og myndigheder før sendte af breve til kunder og borgere. Den gang fyldte jeg to til tre brevordnere om året med breve fra SKAT, bank, forsikring,...
I dag har jeg ikke længere brevordnere til sådanne kommunikationer, for de er elektroniske.
Jeg er næppe den eneste.
Til gengæld får jeg stadig medlemsblade fra nogle foreninger, hvilket jeg er glad for.
Hvis jeg husker rigtigt fra hukommelsen, så er det 90% af brevene der er forsvundet.

Kina har - med en international, ulandslignende poststatus, vildt billig adgang til at sende breve og pakker.
Det arbejdes der vist på at ændre.

Alt er billigere i Sverige end i Danmark. Danmark er bare indrettet som et af de dyreste lande, og det påvirker naturligvis også prisen på postydelser.

  • 2
  • 1

Alt er billigere i Sverige end i Danmark. Danmark er bare indrettet som et af de dyreste lande, og det påvirker naturligvis også prisen på postydelser.

Et 50g brev koster 9 SKr, og uddeles normalt inden for 2 hverdage efter indleveringsdagen - men bevares Sverige er jo også kun 10½ gang større end Danmark.

Og hvis vi går over på den anden side af kloden, så koster der 1,2$ (5,08 Dkr) at sende et brev på op til 500 g internt i hele New Zealand, inden for typisk 3 hverdage.

Og hvordan er det så lige i Danmark - 27Kr for 100g, og hvis vi er heldige er det fremme inden for et par dage (ja, ja, de påstår næste dag, meeeeen) - og så skal man i øvrigt selv lave halvdelen af postvæsnets arbejde, da brevet jo skal indleveres på et posthus, og man kan selvfølgelig ikke bruge almindelige frimærker.

  • 5
  • 1

Min er steget mere end det. Det er de flestes vist.
Og jeg får ikke løn efter anciennitet. Det er da vildt gammeldags.


Det er sådan set revnende ligegyldigt, om du formelt får løn efter anciennitet eller ej.

Hvis du arbejder i en branche, hvor en person med længere erfaring får mere i løn end en nyuddannet, skal du rense denne forskel ud af dine årlige lønstigninger, hvis du vil kende din reelle "inflationskompensation".

Det har jeg i hvert fald altid brugt som argument over for mine arbejdsgivere, når vi har snakket lønstigninger.

  • 1
  • 0

Min er steget mere end det. Det er de flestes vist.
Og jeg får ikke løn efter anciennitet. Det er da vildt gammeldags.

Det er sådan set revnende ligegyldigt, om du formelt får løn efter anciennitet eller ej.

Hvis du arbejder i en branche, hvor en person med længere erfaring får mere i løn end en nyuddannet, skal du rense denne forskel ud af dine årlige lønstigninger, hvis du vil kende din reelle "inflationskompensation".

Det har jeg i hvert fald altid brugt som argument over for mine arbejdsgivere, når vi har snakket lønstigninger.

Enig.
Men det er gammeldags hvis det er stigning efter anciennitet.
Det er relevant hvis det er efter værdiskabelse i bred forstand.
Den KAN ofte stige over tid, men som regel kun til et vist niveau. For nogen enkelte stiger den ikke væsentligt over tid.
Og for mange begynder den at falde igen/svinge en del i perioder, og når energien på et tidspunkt begynder at falde for alvor.

Med mindre man skifter fagområde/lederniveau stiger værdiskabelsen ofte ikke væsentligt efter 15 år.

  • 0
  • 1

Nu kan der være 1000 passagerer Per tog de kører hvert andet minut i begge retninger, det giver åndssvagt mange busser, tillige er der tunnel på en del af strækningen, det bliver noget af en opgave at få det til at spille.

Min geniale plan er kun at bruge rørene for de få busser med passagerer ,der skal forbi Nørreport i sydgående retning og Vesterport i nordgående.Busser kan køre op og ned af 10% ramper og avet om på ca 50 60 meter.Planen er åbenbart bedre en min tidligere forklaring,men det springende punkt er at der ikke er offentlige,troværdige analyser for hvor mange der skal gennem rørene.
Altså Hvor mange procent af de statskasse supporterede tidligere S-togs kunder fra f.eks Lyngby skal forbi Nørreport og Hvor mange fra Solrød forbi Vesterport.
I myldretiden vil der komme en bus ihvertfald en gang i minuttet og der kan sikkert findes et forståeligt logo som fortæller at bussen bliver i lyset eller at den med fryd kører med høj hastighed igennem og forbi de tidligere /ulækre under jordiske/lavtliggende Stogsstationer Nørre-og Vesterport

  • 1
  • 11

Jeg forholdt mig til den sammenligning, der blev gjort i det indlæg, jeg svarede på.

Ok, jeg fik nok formuleret mig uklart.

Spørgsmålet gik på om din løn hvis du havde forsat i præcis samme funktion ville have været steget tilsvarende i samme periode.

Men det havde nok været bedre, nu vi er i et ingeniørforum, at spørge om dimittendsatsen er steget tilsvarende i perioden.

Lønindexet for det private erhverv er steget ca. 42% siden 4 kvartal 2003.

Kunne du tænke dig at gøre det samme?

Hvis jeg havde forudsætningerne, så ja - men som selvstændig med yoyo økonomi har jeg ikke basis for at kunne gøre det.

  • 2
  • 0

Kan man overhovedet håndtere den nødvendige antal busser på den plads? Det antal busser, der skal til for at håndtere S-tog, er ret stort. Hvis ser fx på Nørreport så kommer der allerede propper i bustrafikken med relativ færre busser. Hvis der skal være mange busser på kun 2 vejbaner, så må busserne hægtes sammen til et "tog", så man udnytte pladsen bedst mulig, når en masse busser skal stoppe ved de samme stoppesteder.

Jeg har fulgt sommers bustrafik på Frederikssundbanen. Der blev gjort meget for at fordele trafikken, så man undgik de værste propper i trafikken. Mit bud er at Niels Abildgaard undervurdere, hvor meget plads busser skal have.

  • 9
  • 0

Jeg havde en våd og kold morgen på cyklen. Jeg måtte endvidere taget toget på grund af en punktering men heldigvis først efter jeg var kommet ind i Zone 2, så jeg slap med 15 kroner (Det kan koste op til 47,50 kroner).

Idag passerede jeg biler allerede ude kort tid efter Måløv. En kollega som kommer syd fra sendte et link med et vejnet præget af køer. Man kunne spørge trafikministeren om det var et mål i sig selv at alle skal ud og sidde past i trafikken uanset om de kører bus eller bil. Jeg har set hvordan vejnettet tog sig ud som følge af en lukket banestrækning. Det er ikke sjovt for bilisterne og heller ikke for de pendlere som tager busser sat ind som erstatning for tog.

Faktum er at vi mangler togstrækninger og det kan også være at på landet skulle etablere en moderne version af Morgantowns (WV) selvkørende køretøjer som kører i egen trace, men styret af f.eks. en magnet løsning istedet for en betonbarriere hvor det er for dyrt at anlægge jernbanestrækninger, så folk via en app. kunne booke en minibus til en given busstation. Biler og busdrift er et gode, men de er også et nemt offer for myldretid.

  • 4
  • 1

Nu kan der være 1000 passagerer Per tog de kører hvert andet minut i begge retninger, det giver åndssvagt mange busser, tillige er der tunnel på en del af strækningen, det bliver noget af en opgave at få det til at spille.


Oven i købet er S-tog ikke engang særligt pladseffektivt opbygget. To gennemsnitlige sammenkoblede asiatisk lokaltog med samme længde som litra SA, kan transportere over 1500 passagerer. Det er vel at mærke det antal passagerer, de kan rumme behageligt. I myldretiden kan den slags tog i Tokyo komme op på en belægningsgrad på over 200%. Det er altså over 3000 passagerer per 2xSA-ækvivalent tog, og ville give røret en kapacitet på 108000 passagerer i timen i hver retning med de 36 tog i timen, ERTMS skulle understøtte. Held og lykke med at stoppe så mange passagerer ind i busser, uanset hvor meget du propper dem.

Nu har vi næppe behov for den slags kapacitet i Danmark i den nære fremtid, men det understreger hvorfor busser på ingen måde kan erstatte tog i tæt bebyggede områder, det endda uden at tale om komforten.

  • 6
  • 1

Men i gennemsnit bruger man 1/2 time mere end det grundlæggende behov.
Hvis jeg har behov for at komme fra A til B lige nu, og der er 59 minutter til næste afgang, så starter tidsforbruget med at være 59 minutter længere end bilen.
Hvis det kun er et minut til afgang er det fint.


Det gennemsnitlige tidsforbrug rammer kun 30 minutter, hvis man antager, at folk ankommer tilfældigt til stationen. Nogle vil ankomme tilfældigt, men de lokale vil ret hurtigt lære køreplanen. Og så er mer-tiden afhængigt af ens gamblerhjerte, jeg ville spilde knap 5 minutter. Mere hvis cykelturen kan gøres på 10 minutter i stedet for 12.

  • 4
  • 2

Sydtrafik
Busindtægter kr. 274 mio - busudgifter kr. 589 mio.
Togindtægterter kr. 3,3 mio - togudgifter kr. 29,6 mio
Groft 1 : 2 / 1:9

  • 1
  • 3

Men i gennemsnit bruger man 1/2 time mere end det grundlæggende behov.
Hvis jeg har behov for at komme fra A til B lige nu, og der er 59 minutter til næste afgang, så starter tidsforbruget med at være 59 minutter længere end bilen.
Hvis det kun er et minut til afgang er det fint.

Det gennemsnitlige tidsforbrug rammer kun 30 minutter, hvis man antager, at folk ankommer tilfældigt til stationen. Nogle vil ankomme tilfældigt, men de lokale vil ret hurtigt lære køreplanen. Og så er mer-tiden afhængigt af ens gamblerhjerte, jeg ville spilde knap 5 minutter. Mere hvis cykelturen kan gøres på 10 minutter i stedet for 12.

Jeg prøver på en anden måde.
Min vandhane er LIGE NU gået i stykker, og jeg skal ind til byggemarkedet for at købe de dimser jeg skal bruge.
Togets næste afgang er om 59 minutter. Når jeg har været i byggemarkedet er der igen 59 minutter til togafgang mod hjemmet.
Bilen kan bringe mig afsted og retur med det samme.
Samlet tid fra hjem-destination-hjem med bil f.eks. 30 minutter. Med tog f.eks. 3 timer.

Andet eksempel.
Der er fodboldtræning fra 19-20. Med toget kan jeg være der enten 1815 eller 1915. For toget hjem skal jeg enten gå fra fodbold 1945 eller 2045.
Spildtid med tog med Timedrift 1,5 time plus mertid fordi togturen kræver 3 km ekstratransport i begge ender for at komme til/fra station.

Tredje eksempel. Butiksansat. Samme spildtid som ved fodbold, men hver dag.

Så spildtid for stedkendte er ikke fordi de er dumme, men fordi togafgange med timedrift jo pr. definition ikke altid kan passe med folks grundlæggende behov.

  • 1
  • 2

Ud over lidt research omkring ankomst tider til og fra destinationerne, vind & vejr og ventetider osv. Så er jeg lige blevet gjort opmærksom på, at at man ikke længere bare kan hoppe på bussen og betale ( det man normal vis gør i alle andre sammenhænge, som indkøb og biograf). Nej, der er nogen der har fået en fix idé til et par milliarder.

Som jeg forstår det, skal jeg først have bestilt "endnu" et kort online på en eller anden offentlig ustruktureret hjemmeside. Et kort som jeg skal rende rundt med i min lomme sammen med mit studiekort, kørekort, nem-ID, 2 stk. sygesikringsbeviser, donorkort, arbejdets adgangskort, IKEA-kort osv. Så skal jeg garanteret overføre et mindstebeløb til dette kort på et par hundrede kronor, samt finde ud af at benytte dette kort på en bestemt måde vad af og påstigning.

Sjovt nok kan alle andre butikker benytte sig af kontaktløs betaling og mobilepay. Man skulle næste tro at der var en målsætning om at komplicerer og fordyrer den offentlige transport, i en udstrækning hvor folk ikke har andet valg end at droppe den.

  • 0
  • 2

Jeg prøver på en anden måde.


I stedet for at prøve på en anden måde, kunne du så ikke bare helt grundlæggende forholde dig til Ditlev Petersens argument...:

...at togpassagererne kan opdeles i to grupper: Dem, der ikke har mulighed for at indrette sig efter togtiderne, og dem, der har denne mulighed.

Den første gruppe vil i gennemsnit have en spildtid, der er netop 30 minutter. Den anden gruppe vil i gennemsnit have en spildtid på meget mindre end 30 minutter.

Ergo kan den gennemsnitlige spildtid for de to grupper til sammen ikke være 30 minutter.

  • 3
  • 0

Kina har - med en international, ulandslignende poststatus, vildt billig adgang til at sende breve og pakker.

Men mig bekendt er Tyskland ikke et uland, så er der nogen der forklare hvorfor posttaksterne fra Tyskland også er langt lavere end de danske.

Jeg har lige modtaget en pakke på et par hundrede gram, sendt som brev fra Tyskland - den blev postet søndag, og er fremme her nu tirsdag, altså to dage, til en pris af 3,70 Euro, altså 27,60 kroner, eller det samme som det koster at sende et 100g brev her i landet.

Og et almindeligt brev op til 50g koster 0,85 Euro (og et postkort 0,45!), men så er det også fremme på et par dage.

  • 2
  • 0

Høje posttakster er selvforstærkende. Jeg kender flere foreninger, der når de skal sende post til medlemmerne, sender de en kasse breve til Estland, hvor nogen der så sender brevene ud. Taksterne der er så lave at det kan betale sig. Det mest groteske er så, at det danske postvæsen ikke får noget for at dele brevene ud i Danmark. For internationalt har man aftale om at befordre breve fra hinanden og en tro på at det jo nok går lige op.
vh mogens

  • 4
  • 0

I stedet for at prøve på en anden måde, kunne du så ikke bare helt grundlæggende forholde dig til Ditlev Petersens argument...:

...at togpassagererne kan opdeles i to grupper: Dem, der ikke har mulighed for at indrette sig efter togtiderne, og dem, der har denne mulighed.

Den første gruppe vil i gennemsnit have en spildtid, der er netop 30 minutter. Den anden gruppe vil i gennemsnit have en spildtid på meget mindre end 30 minutter.

Ergo kan den gennemsnitlige spildtid for de to grupper til sammen ikke være 30 minutter.

Point taken.

Det hjælper så bare ikke den gruppe der ikke har mulighed for at indrette deres liv efter togtiderne.
De er stadig dårligt stillet med timedrift (eller ringere), og vil derfor vælge andre muligheder i det omfang de kan betale det (cykel, elcykel, knallert 30, knallert 45, mikrobil, ...).

DP vurderede at det drejer sig om meget få personer og dermed biler:
"Fordelen ved de tyndt befolkede dele af landet er jo, at der ikke er mange mennesker, der skal flyttes rundt. Så meget alternative løsninger behøver ikke vælte noget samfundsbudget (måske kunne man have lave udkantsafgifter på bilerne? Bare en strøtanke, det er jo meget få biler, der ville være tale om)."

Jeg vurderer at det nok er 50% af danmarks bilpark der er hjemmehørende de steder, hvor der er timedrift eller ringere med offentlig transport.

Vi taler tydeligvis ud fra hver sin opfattelse af situationen i Danmark, og sådan kan det jo være i en debat. Jeg tror ikke vi kommer meget videre herfra. Tak for debatten.

  • 0
  • 2

Men mig bekendt er Tyskland ikke et uland, så er der nogen der forklare hvorfor posttaksterne fra Tyskland også er langt lavere end de danske.

Er Tyskland overhovedet blevet digitaliseret?
Er deres brevmængder faldet 90% efter deres "edag" (hvis de har haft en)?
Internetforbindelser plejede at koste formuer i Tyskland, det kan også have påvirket digitaliseringsgraden.

e-Boks blev startet i 2001.
Allerede i september 2003 havde vi edag i Danmark.

Er Tyskland generelt billigere eller dyrere end Danmark? (retorisk spørgmål)
(Alting er dyrere i Danmark - det er konsekvensen af de valg vi har foretaget.
Danmark er verdens dyreste land, men vi har også nogle af verdens højeste lønninger og offentlige ydelser, så vi har også - på visse områder - en god levestandard for langt de fleste. (Se blot på iPhones markedsandel i Danmark; det er formentlig nær verdensrekord i markedsandel)
Til gengæld kan man læse at man i Tyskland har problemer med "working poor" som følge af meget lave lønninger.

  • 1
  • 1

Ud over lidt research omkring ankomst tider til og fra destinationerne, vind & vejr og ventetider osv. Så er jeg lige blevet gjort opmærksom på, at at man ikke længere bare kan hoppe på bussen og betale ( det man normal vis gør i alle andre sammenhænge, som indkøb og biograf). Nej, der er nogen der har fået en fix idé til et par milliarder.

Det er også al den virak om alskens ejendommelige betalingsmetoder, zoner oghvadvedjeg der i høj grad afholder mig fra busser i store byer, - altså uden værge (læs lokalkendt), men er det bedre med tog?
Mellem landsdele kan man vist få billetter i mange farver, men for at sikre sig en siddeplads skal man minsandten betale særskilt. Det skal man vist ikke i busser. Sidst jeg kørte med S-tog for nogle år siden, fulgtes jeg heldigvis med nogen som fandt ud af princippet, - tror jeg nok.

  • 1
  • 3

Mellem landsdele kan man vist få billetter i mange farver, men for at sikre sig en siddeplads skal man minsandten betale særskilt. Det skal man vist ikke i busser. Sidst jeg kørte med S-tog for nogle år siden, fulgtes jeg heldigvis med nogen som fandt ud af princippet, - tror jeg nok.

I bussen har du slet ikke muligheden for at reservere en plads...

Der er en siddeplads til alle i de busser der kører mellem landsdele.
Det er der ikke i tog.
Det er ganske vist ikke muligt, men jo heller ikke nødvendigt, at reservere en plads i bussen.
Hvis man køber en pladsbillet til toget kan man faktisk nogle gange opleve, at pladsen faktisk findes. I andre tilfælde er den reserverede plads desværre ikke lige kommet med dagens tog, og så kan man jo så bare stå op fra Aarhus til Høje Taastrup.

  • 0
  • 0

Der er en siddeplads til alle i de busser der kører mellem landsdele.


Hvilket kun kan lade sig gøre takket være, at langt de fleste stadigvæk tager toget. Tror du virkelig, at det fortsat ville være tilfaldet, hvis DSB lukkede og slukkede? Bare se de strækninger i KBH, hvor der ikke kører S-tog. Selv hvis man indsatte busser nok, tvivler jeg kraftigt på at der er kapacitet nok på vejene. Der foretages årligt vel over 20.000.000 rejser med fjerntog, mod mindre end 2.000.000 med fjernbus. Der er altså tale om en forskel på mere end en faktor 10.

  • 2
  • 1