Investorer skal trygt kunne satse penge på at etablere anlæg til at forsyne Danmark med grøn energi, uden at de behøver at frygte, at politikere fjerner den støtte, som gør anlæggene til en god forretning.
Sådan lyder energiminister Lars Chr. Lilleholts vigtigste begrundelse for at bevare den nuværende støtte til nye biogasanlæg. Støtten er så høj, at biogasanlæggene næste år ventes at modtage 1,7 milliarder kroner i offentligt tilskud, stigende til to milliarder kroner årligt i 2020’erne.
Læs også: Det sagde de ikke i skåltalerne: Biogas løber med en tredjedel af støtten til vedvarende energi
I 2023 vil biogas modtage hver tredje støttekrone til vedvarende energi, og det stiger til hver anden i 2030, i takt med at støtten til vindmøller og solceller falder bort. Beregninger baseret på regeringens energiudspil fra foråret viser desuden, at biogas vil levere 13 procent af den støttede vedvarende energi samme år. De ændrer sig ganske vist lidt med energiforliget fra juni, men biogas står stadig til at modtage klart den højeste støtte per energienhed.
Uanstændigt og uansvarligt at fjerne støtte
Når Lars Chr. Lilleholt (V) skal svare på, om han finder det rimeligt, henviser han til, at udbygningen hovedsageligt er sket i de seneste fem år, og at den er et resultat af støttesatserne i det forrige energiforlig fra 2012.
Siden har politikerne flere gange talt for at sænke støtten, fordi de ikke havde forestillet sig, at den blev så kostbar som i dag, men det afviser ministeren.
Læs også: Politikere klar til at skære ned på høj støtte til biogas
»Jeg mener ikke, at det vil være anstændig og ansvarlig politik at trække tæppet væk under de investorer, der har fulgt opfordringen fra energiforligskredsen og faktisk etableret biogasanlæg,« skriver han som et af sine svar på Ingeniørens spørgsmål om sagen.
»Det vil skade investorsikkerheden ikke bare på biogasområdet, men for grønne investeringer generelt i Danmark, hvis vi sænker støtten til de eksisterende anlæg, her ganske få år efter de er blevet etableret. Dertil kommer, at det vil føre til risiko for konkurser og nedlukning af biogasanlæg,« tilføjer ministeren.
Læs også: Biogas forgylder otte fynske kommuner: Nyt, grønt industrieventyr på vej
Han fremhæver, at partierne har givet hinanden håndslag på at overvåge støtten og sørge for, at »der ikke overkompenseres«, som han formulerer det. Det er baggrunden for, at støtten bliver sænket en smule fra nytår.
Minister: Vi får brug for gassen
Endelig sætter det nye energiforlig en prop i støtten fra 2020, hvorefter der kun bliver en pulje på 240 millioner kroner årligt for nye biogasanlæg at slås om. Med energiministerens ord bliver det til:
»Energiaftalen fra juni måned – med opbakning fra alle Folketingets partier - opretholder investorsikkerheden og hegner de fremtidige støtteomkostninger ind.«
Lars Chr. Lilleholt fremhæver, at biogas reducerer landbrugets udledning af drivhusgasser og øger udnyttelsen af næringsstoffer i gyllen. Han svarer dog ikke direkte på Ingeniørens spørgsmål om, hvorvidt der er tale om indirekte landbrugsstøtte.
Læs også: Statsstøtte til biogas dyrere end al anden energistøtte
»Der er i dag ekstra omkostninger forbundet med at etablere et biogasanlæg og eksempelvis opgradere biogassen til gasnettet. Hvis ikke der blev givet støtte, ville den uafgassede gylle blive bragt ud på marken. Så støtten til biogas er nødvendig for at opnå en god udnyttelse af ressourcerne, få produceret en grøn gas, der kan fortrænge den fossile naturgas og opnå klima- og miljømæssige fordele i landbrugsproduktionen,« skriver ministeren i stedet.
»Endvidere er det vigtigt at se på, at biogas kan dække andre energitjenester end elektricitet. Det er min vurdering, at det fremtidige integrerede energisystem i Danmark vil have brug for et gasformigt VE-brændsel eksempelvis til tung transport.«
Lars Chr. Lilleholt understreger, at en årsag til biogassens stigende andel af støtten til grøn energi er, at strøm fra solceller og vindmøller bliver billigere. Han ser det som målet, at også biogas kan klare sig uden offentlig støtte, og fremhæver, at energiforliget nedsætter en taskforce, som blandt andet skal komme med forslag til at effektivisere produktionen.
Læs også: Energiforlig: Alle partier enige om nye havvindmølleparker og 55 pct. VE i 2030
