Minister: Danmark skal ikke rense drikkevandet

Politisk er der enighed om, at Danmark ikke skal til at rense drikkevandet mere end i dag. Derimod skal beskyttelsesforanstaltninger sikre bevaring af den danske model med drikkevand baseret på grundvand.

Det bekræftede miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) og medlemmerne af Miljø- og Fødevareudvalget hinanden i i dag på et samråd.

»Vi vil også gerne i fremtiden kunne drikke vores vand urenset. Og vi skal ikke ned ad en sti, hvor vi siger, at vi bare kan forurene vores grundvand, for vi kan rense det igen. Hvis man har lyst til at smage vand, der smager af klor, så kan man rejse sydpå,« sagde Christian Rabjerg Madsen (S).

Og ministeren selv betegnede drikkevandet som en ’særlig dansk værdi, som vi skal holde fast i og beskytte’, da han blev spurgt om, Danmarks skal rense eller beskytte drikkevandet. Samtidigt må vi erkende, at problemerne vil vare ved længe.

»Vi lider under fortidens synder, og det vil vi gøre, fordi det tager noget tid for de her stoffer at komme ned igennem jorden. Og selv hvis vi forbød alt fra i morgen, vil vi stadig de næste mange år skulle screene for ting, der er på vej ned igennem,« siger Jakob Ellemann-Jensen.

Ingen diskussion om rensning af nutidens gamle vand

Det er netop det nutidige problem, som professor på Institut for Vand og Miljøteknologi ved DTU Miljø Hans-Jørgen Albrechtsen og Dansk Miljøteknologi pegede på tidligere i dag over for Ingeniøren.

For vi drikker vand, der er 30-50 og måske 100 år gammelt. De mener, at Danmark bør rense sig ud af de nuværende forureninger i stedet for at fortynde vandet med rent vand, når man finder stoffer som DMS, fordi man så ’smører’ forureningen ud over mange mennesker i stedet for at rense det beskidte vand.

Men rensningen skal følges op med f.eks. et sprøjteforbud i de såkaldte BNBO’er (boringsnære beskyttelsesområder nær vandboringer), pointerede de.

Det var dog betydningen for især fremtidens vand, der var på dagsordenen i dag, hvor oppositionen havde kaldt ministeren i samråd for at redegøre for, hvad han vil gøre for at beskytte danskernes grundvand, set i lyset af stadig flere fund af sprøjtegift er endt i grundvandet. Senest gælder det stoffet Dimethylsulfamid, DMS.

Samtidig ville udvalget høre ministerens holdning til brancheorganisationen Danvas ønsker om at udvide det nationale overvågningsprogram for grundvandet gennem screening for flere stoffer og netop indføre sprøjteforbud omkring drikkevandsboringerne ved BNBO.

»Det er screeningsprogrammet, der er danskernes garant for, at vi har styr på, hvilke stoffer, der findes i drikkevandet. De mange sager viser, at systemet ikke er finmasket nok,« sagde Christian Rabjerg Madsen (S) – og det erkendte ministeren efterfølgende også.

Forbud mod sprøjtning blev taget af bordet

Oppositionen opfordrede ministeren til at handle hurtigt for at bevare danskernes tillid til drikkevandet. Samtidig fremhævede de ønsket om at forbyde sprøjtemidler ved BNBO.

Det var noget, som blev taget af bordet sidste år, blandt andet fordi ministeriet ikke havde udleveret et bestemt notat med viden fra Miljøstyrelsen. Det er en sag som Radio24syv har afdækket. I forhandlingssituationen blev man enige om at forbyde påfyldning og opblanding af sprøjtemidler og vask af sprøjtemaskiner i BNBO-områderne. Samtidig aftalte politikerne at tage et forbud mod sprøjtning med i drøftelserne et år senere.

På samrådet beklagede ministeren forløbet med sin forgænger, Esben Lunde Larsen (V).

»Det lader til at have været et ærgerligt forløb, hvor tilliden har lidt et knæk. Og jeg forventer selvfølgelig, at mit ministerium leverer den relevante faglige information, når vi skal forhandle. Og det gælder også på pesticidstrategien,« sagde Jakob Ellemann-Jensen.

Minister fastholder drøftelser senere i år

Men der kommer ingen hovsa-løsning fra ministeren, for når man vil vise handlekraft, har man en tilbøjelighed til at glemme eller overse vigtig viden, forklarede ministeren.

I stedet vil han holde fast i aftalen fra sidste år, da et bredt flertal af Folketingets partier – Alternativet og Enhedslisten undtaget – blev enige om en ny pesticidstrategi. For i aftalen ligger der, at ministeren godt et år senere skal indkalde til nye drøftelser med henblik på en udvidelse af aftalen, der skal give bedre beskyttelse af grundvandet – og i sidste ende vores drikkevand.

De drøftelser afventer dog også et mere fagligt grundlag at arbejde ud fra, og det forventer ministeren at have i slutningen af september.

Sidste efterår nedsatte den daværende minister en arbejdsgruppe under det såkaldte Vandpanel med ministeriet, myndigheder, forskere og brancheorganisationer, og de diskuterer blandt andet, hvilke kriterier, der skal være for de stoffer, der er på pesticidlisten i boringskontrollen – og hvilke stoffer man skal screene for der. Samtidig skal man undersøge, hvilke andre tiltag der skal til for at beskytte drikkevandsressourcerne.

»Men vi skal vide, hvad vi undersøger for, så vi ikke overser et væsentligt nedbrydningsprodukt, eller så vi ikke tester for stoffer, som ikke er relevante i en dansk kontekst. Vi skal derfor have et ordentligt overblik, inden vi kaster os ud i massescreeninger af stoffer, så vi gør det på en effektiv måde,« sagde Jakob Ellemann-Jensen.

»Der er der ingen uenighed i kredsen om, at vi skal se på, hvilke værktøjer vi skal hive i for bedre at beskytte vores drikkevand. Uenigheden opstår mere i, om det er noget, som vi skal gøre nu – hvor vi ikke ved noget – eller noget som vi skal gøre om nogle måneder, hvor vi ved noget. Der henholder jeg mig til, at vi har aftalt det sidste, og det synes jeg, er en god aftale,« siger Jakob Ellemann-Jensen.

Miljøstyrelsen skal bede folk tjekke gamle dåser

Stoffet DMS, dimethylsulfamid, kan være et nedbrydningsprodukt fra det nu forbudte pesticid, svampemidlet tolylfluanid til frugt- og bæravl. Men det kan også stamme fra stoffet dichlofluanid, der også er forbudt og som har været brugt i træmaling og træimprægneringsmidler. Sidstnævnte anvendelse som biocid har man først for nyligt fået øje på.

Og den biocid-anvendelse mener Hofor (Hovedstadens Forsyningsselskab) kan forklare nogle DMS-fund i deres område.

»Hvis der mod ministeriets viden er produkter på markedet med stoffer, der kan nedbrydes til DMS, og det kan true grundvandet, vil jeg have det stoppet. Det kræver, at vi tager det op i EU, fordi det er godkendt under biocidforordningen,« sagde Jakob Ellemann-Jensen.

Ministeren har bedt Miljøstyrelsen undersøge, om der stadig er produkter på markedet med de to aktive stoffer, og om markedsføringen af produkterne overholder reglerne.

»Derudover har jeg bedt om, at vi informerer forbrugerne om, at de får set gamle træbeskyttelsesmidler efter og får dem bortskaffet, hvis midlerne indeholder de to stoffer,« sagde ministeren.