Minister: Danmark – og ikke udlandet – er ansvarlig for iltsvind i fjorde og kystnære havområder

Illustration: Niels Fabæk/Scanpix Danmark

Mariager Fjord, det sydlige Lillebælt, de sydøstjyske fjorde som f.eks. Aabenraa og Flensborg Fjord samt Det Sydfynske Øhav er ramt af kraftigt iltsvind, slog årets anden iltsvindrapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi fast i starten af oktober.

Og det er fuldt og helt vores egen lokale kvælstofforurening – og ikke udledninger i udlandet – der er synderen, når iltsvind rammer vores mere lukkede fjorde og de kystnære havområder.

Det fastslår Miljøstyrelsen fast i et svar, som miljøminister Lea Wermelin har sendt til Folketinget.

Af svaret fremgår det, at når man taler om de åbne havområder såsom Kattegat, betyder belastning med næringsstoffer fra luften og i form af fjerntransport fra tilstødende farvandsområder og andre lande en relativt stor rolle.

Helt anderledes ser det ud, når det kommer til vores fjorde og indre farvande. Her »udgør den danske andel af kvælstofudledningerne i de mere lukkede fjorde og kystnære områder op imod 100 %«, skriver ministeren

Danmark og naboer skal skære ned

Fokuserer man på kvælstofbelastningen, fremgik det af et nyhedsbrev fra Miljøstyrelsen i juni måned, at landbruget er ansvarlig for 60-70 procent af kvælstofudledningen på landsplan, mens kun 1-2 procent af udledningen af kvælstof kommer fra overløb af urenset spildevand.

Resten af kvælstoffet kommer fra naturlig udvaskning fra jorden og fra bl.a. den almindelige udledning af renset spildevand fra byer – hvilket også kan kaldes den planlagte udledning og som udgør ca. 6,5 procent. Dertil kommer udledning fra industri og spredt bebyggelse.

I et svar fra september har ministeren også været inde på, hvilke lande der er med til at belaste de åbne havområder mest.

I svaret fremgår det, at alle vores nabolande – Sverige, Tyskland, Polen og Holland – ifølge en opgørelse fra 2018 havde brug for en indsats for at reducere kvælstofudledningen for at leve op til kravet om god økologisk tilstand i kystvand og havområder. Men behovet for indsats svinger:

»Generelt er der beregnet de procentvist mindste indsatsbehov for Sverige og Polen og de største for Tyskland, Danmark og Nederlandene,« lød det.

Klimaet spæder til

Ikke bare landbruget, men også klimaforandringer er med til at forværre problemet med iltsvind.

»Iltsvind er i løbet af de seneste ca. hundrede år forøget i hyppighed, udbredelse, varighed og intensitet som følge af forøget tilførsel af næringsstoffer, organisk stof og klimaforandringer,« tilføjer ministeren i det nye svar.

Iltsvindet starter, fordi tilførslen af næringsstoffer i form af kvælstof fører til forøget indhold af planteplankton og andet organisk stof, som synker til bunds og nedbrydes. Det er bunddyr, bakterier og mikroorganismer, der nedbryder planktonen og bruger ilt i processen. Og når iltforbruget er større end ilttilførslen til bundvandet, vil der opstå iltsvind.

Klimaforandringer i form af stigende temperatur, øget nedbør og ændrede vindforhold påvirker også iltforholdene. Øget nedbør kan medføre en større tilførsel af næringsstoffer og organisk stof samt medvirke til at stabilisere lagdelingen af vandsøjlen.

Vindforholdene påvirker lagdelingen af vandsøjlen samt strømforholdene og dermed ilttilførslen til bundvandet. Stigende temperaturer stimulerer yderligere udviklingen af iltsvind, fordi ilts opløselighed i vand falder samtidig med, at stigende temperatur bevirker hurtigere nedbrydning af organisk stof.

Miljøstyrelsen oplyser også, at ser man på de indre danske farvande under ét, så udgør den danske tilførsel af kvælstof, målt på den biotilgængelige del, altså den del der bidrager til algevækst, i gennemsnit 16 procent.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Underligt at miljøministeren og miljøstyrelsen ophøjes til at være vidende. Hvor er forskerne med måledata?

Jeg mangler stadig svar på:

  • Er der målt type og mænge af f.eks. opformeringen af blågrønalger(cyanobacter)?

  • Er der målt hvad klapning betyder i vandmiljøet?

  • Er der målt på hvad især fosfor og organisk stof betyder når spildevand udledes?

Desuden ignoreres: Klimaforandinger, invasive arter og transporten gennem danske bælter og sund

Før der virkelig måles for alle betydende parametre, finder man ikke nogen brugbare løsninger.

  • 3
  • 14

De glemmer at rensningsanlægenes fosfor udledninger gennem mage år gennem mange år også bidrager til at problemet iltsvind i fjordene opstår.

@Bjarke, du har ret, det er det voldsomme fosfortilledning fra datidens vaskemidler, der passerede datidens rensningsanlæg for 50-70 år siden, der er den største miljøsynder. Kvælstoffet fra landbruget udledes om foråret og sætter gang i livet i vandmiljøet, men det kvælstof afgasser i løbet af få måneder. Kvælstoffet er ikke hovedproblemet! Jeg bor tæt ved Ringkøbing Fjord, der vel nog er og har været et at de meste N-forurenede vandmiljøer i Danmark. Denne fjord burde være hjemsøgt at voldsomme iltsvindsforekomster, altså dem hvor der sker en såkaldt bundvending som det skere i Mariager Fjord i 1997, altså dødt materiale på bunden løftes op pga metandannelse! Bundvending skete sidst engang i 1930-erne og var ret hyppig for 100 år og længere tilbage. Det er ikke i de N-rige lokaliteter man ser iltsvind, men hvor der er et stort fosforindhold. Forholdet mellem N og P kaldes "Redfield-forholdet" har betydning for hvilke alger, der trives. Er N:P forholdet 7:1 eller mere, så trives de spiselige algetyper. Er forholdet mindre, altså mere fosfor, så begundstiges de alger, der selv skaffer sig kvælstof fra luften, blågrønalger eller cyanobakterier. Du husker sikkert mariager Fjords død i 1997. Det er landbugets N-udledning skreg mange (også DN). Man målte senere landbrugets andel i N-udledningen til ca. 44000 tons N, hvilket en Århusforsker mener er "god økologisk tilstand". Den havde vi så i 1997.

  • 3
  • 14

Der en del der ikke kan lide os. Det er deres problem. Problemet for dem er at de ikke kan sondre mellem årsag og virkning og vi må ikke få ret.

For så lyver deres elskede politikere.

Den slags politikere hader bønder, fordi de gider at arbejde som selvstændige og på samme måde som politikernes helgener i det hedengange Sovjet, hvor man var eksperter i at slå bønder ihjel, gør man det her tillands "Inden for lovens rammer"

Lige som Hitler gjorde og Trump ved , kan man beskylde en befolkningsgruppe for landskadelig virksomhed så ofte, at at det for folk kan opfattes som sandheden.

Så man retter bager for smed og fortæller at det er nitraten der er årsagen til iltsvindet i vore indre farvande, på trods af der dog må findes kemiinigeniører blan de som skriver her.

  • 3
  • 16

Er de kødløse dage i alle de offentlige kantiner......undtaget på Christiansborg......Hvad fanden bilder de sig ind....Hyklere....Danmarks indtjening til landet skyldes blandt andet Landbruget.

  • 2
  • 16

Dansk landbrugs overskud er næsten præcist lig med støtten

men husk eftersætningen!:

– langt størstedelen fra EU

så det er ØV, der betaler, mens dan(sk)erne nyder godt af indtægter + beskæftigelse (vedrørende hele fødevareindustrien mv., som åbenbart ikke er indbefattet i DST opgørelse(?)).

Så kunne man indvende, at danske indbetalinger til ØV bør modregnes, i det omfang de 'betaler for' landbrugsstøtte - men dét ved jeg ikke, om man kan 'sætte tal på'?

  • 2
  • 11

Det er allerede forældede tal. Strukturudviklingen er gået med raske skridt, og priserne har bedret sig. Siden har landbruget haft gode år med overskud og mange urentable ejendomme er stoppet. Så gennemsnitsbetragtninger kan ikke bruges.

Forædlingsvirksomhederne(andelsvirksomheder) har alle årene kørt med overskud. Både følgeerhverv og landbrugets serviceerhverv har tjent penge alle år.

Men hvis vi kun ser på eksport, så findes data:

https://www.statistikbanken.dk/statbank5a/...

Langtfra Ebberød ...

  • 1
  • 10

Hvis kravler rundt i maskinrummet, så er EU´s støtte beregnet til landbrug der ikke kan køres uden støtte. Disse kan opleves overalt i Europa, hvor man kan undres over en familie med 4 geder har "Villa, Volvo og Vovhund" .

Europa vil være selvforsynede med fødevarer, men utroligt mange bønder i EU måtte forlade deres landbrug hvis ikke der fandtes utroligt gavmilde støtte ordninger.

Disse bønder får støtte selv om deres landbrug ikke er rentable, men med den støtte de får, er de konkurrenceforvridende over for bønder der som de danske ikke har brug for støtte. Problemet her er så, at hvis der ikke var støtte ordninger, så ville store dele af EU´s landbrug gå istå. Det ville mange lande se på med stor alvor. Og selv om de gerne ville så må man ikke statstøtte i EU.

Så tryller man lidt og opretter landbrugsstøttefond, som alle betaler ind til og modtager deres egne penge.

Derfor ligner det beløb vi betaler til EU den støtte vi får tilbage fra EU....ret smart ikke sandt.

  • 4
  • 10

Så man retter bager for smed og fortæller at det er nitraten der er årsagen til iltsvindet i vore indre farvande, på trods af der dog må findes kemiinigeniører blan de som skriver her.

Enig, mange er forresten blevet meget sure over ikke at kunne forklare, hvorfor de mest N-belastede vandmiljøer sjældent oplever stærke iltsvind!

https://www.dropbox.com/s/52gyrhi0emgnnz7/... 2. Billede ca. 3 uger efter N-tilførslen https://www.dropbox.com/s/2yqcw4fqswn1s7c/...

Fra landbrugets N-gødning contra iltsvind: https://www.dropbox.com/s/k57q4bb9z6xsr70/...

En svensk forsker har målt den præcise udledning i et fuldskalaforsøg, hvor alt udvasket blev målt. Se her: https://www.dropbox.com/s/2v086trihhb2p13/...

Forholdet mellem nedbør og N-udvaskning er målt gennem mange år af landbrgsets forskning, se bla. her: https://www.dropbox.com/s/kcdxjjvjoxuiea3/...

Så der mangler ikke materiale.  
  • 3
  • 13

Hvem betaler så EU for at støtte landbruget???

Landbruget får ikke støtte, det kaldes for "kompensationer". Altså erstatninger for dels udgiftsbelastende beslutninge ri EU, dels præmieringer for at dyrke bestemte afgrøder, dels en præmiering for at levere billige fødevarer til EUs befolkning! Peter, prøv at købe fødevarer inf næste gang du kommer til Norge.

I øvrigt slipper danskerne lidt billigere i skat pga. at kompensationerne fra EU beskattes, desuden belastes produktionsmidlerne med moms som vist det eneste erhverv, og jordskatterne er højere her end i de andre lande! Så du slipper noget billigere i skat indenfor EU end udenfor! Desuden sparer du en masse penge på fødevareindkøbet. landbruget vil gerne undvære "tilskuddet/kompensationerne", de vil hellere afregnes efter produktionspriserne!

I øvrigt var det et EF/EU synspunkt at landbruget skulle have samme muligheder for at stige i indkomst som de øvrige erhverv! Det kan landbruget dog ikke hamle op med, lønnen steg ca. 30% de første år vi var i EU. Nej, du betaler intet til landbruget, faktisk får Danmark flere penge i kompensation for landbrugsvarerne, end vi betaler ind til EUs kasse. (under 5% af budgettet).

  • 3
  • 14

Du ligner faktisk en af de to idioter der vises i Originalos. Deres fremfærd er det Walt Disney har udslettet med deres fravalg af den oprindelige Anders And´s psykotiske provokerende hidsighed. Jeg morer mig meget over dem ...og dig .?

Du har ikke patent på sandheden, det har jeg ej heller, men vil gerne diskutere.

  • 4
  • 12

Så forstår jeg din nye stil, med oneliners :) Pas på når du kører bil. det er vist ret dyrt at blive opdaget

Her diskuterer...diskuterer .....vi fosfor og pudsigheden i at farvande med store nitratforskomster næsten aldrig har iltsvind....uden der er fosfor tilstede. Vaskemaskinerne står i næsten alle hjem og har anvendt vaskemidler med fosfater som ikke er blevet fjernet i rensningsanlæggene tidligere.

Fosfor fjernes enten med fældning med jern- eller aluminiumssalte eller ved biologisk fosforfjernelse. Den biologiske proces til fjernelse af fosfor er den billigste, nemmeste og bedste, men også den nyeste, så bruges derfor ikke på ældre rensningsanlæg.

  • 1
  • 11
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten