Det er jo den sædvanlige med landbrug, muslingeskrab, osv intet nyt under solen.
menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Mariager Fjord, det sydlige Lillebælt, de sydøstjyske fjorde som f.eks. Aabenraa og Flensborg Fjord samt Det Sydfynske Øhav er ramt af kraftigt iltsvind, slog årets anden iltsvindrapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi fast i starten af oktober.
Og det er fuldt og helt vores egen lokale kvælstofforurening – og ikke udledninger i udlandet – der er synderen, når iltsvind rammer vores mere lukkede fjorde og de kystnære havområder.
Det fastslår Miljøstyrelsen fast i et svar, som miljøminister Lea Wermelin har sendt til Folketinget.
Af svaret fremgår det, at når man taler om de åbne havområder såsom Kattegat, betyder belastning med næringsstoffer fra luften og i form af fjerntransport fra tilstødende farvandsområder og andre lande en relativt stor rolle.
Helt anderledes ser det ud, når det kommer til vores fjorde og indre farvande. Her »udgør den danske andel af kvælstofudledningerne i de mere lukkede fjorde og kystnære områder op imod 100 %«, skriver ministeren
Fokuserer man på kvælstofbelastningen, fremgik det af et nyhedsbrev fra Miljøstyrelsen i juni måned, at landbruget er ansvarlig for 60-70 procent af kvælstofudledningen på landsplan, mens kun 1-2 procent af udledningen af kvælstof kommer fra overløb af urenset spildevand.
Resten af kvælstoffet kommer fra naturlig udvaskning fra jorden og fra bl.a. den almindelige udledning af renset spildevand fra byer – hvilket også kan kaldes den planlagte udledning og som udgør ca. 6,5 procent. Dertil kommer udledning fra industri og spredt bebyggelse.
I et svar fra september har ministeren også været inde på, hvilke lande der er med til at belaste de åbne havområder mest.
I svaret fremgår det, at alle vores nabolande – Sverige, Tyskland, Polen og Holland – ifølge en opgørelse fra 2018 havde brug for en indsats for at reducere kvælstofudledningen for at leve op til kravet om god økologisk tilstand i kystvand og havområder. Men behovet for indsats svinger:
»Generelt er der beregnet de procentvist mindste indsatsbehov for Sverige og Polen og de største for Tyskland, Danmark og Nederlandene,« lød det.
Ikke bare landbruget, men også klimaforandringer er med til at forværre problemet med iltsvind.
»Iltsvind er i løbet af de seneste ca. hundrede år forøget i hyppighed, udbredelse, varighed og intensitet som følge af forøget tilførsel af næringsstoffer, organisk stof og klimaforandringer,« tilføjer ministeren i det nye svar.
Iltsvindet starter, fordi tilførslen af næringsstoffer i form af kvælstof fører til forøget indhold af planteplankton og andet organisk stof, som synker til bunds og nedbrydes. Det er bunddyr, bakterier og mikroorganismer, der nedbryder planktonen og bruger ilt i processen. Og når iltforbruget er større end ilttilførslen til bundvandet, vil der opstå iltsvind.
Klimaforandringer i form af stigende temperatur, øget nedbør og ændrede vindforhold påvirker også iltforholdene. Øget nedbør kan medføre en større tilførsel af næringsstoffer og organisk stof samt medvirke til at stabilisere lagdelingen af vandsøjlen.
Vindforholdene påvirker lagdelingen af vandsøjlen samt strømforholdene og dermed ilttilførslen til bundvandet. Stigende temperaturer stimulerer yderligere udviklingen af iltsvind, fordi ilts opløselighed i vand falder samtidig med, at stigende temperatur bevirker hurtigere nedbrydning af organisk stof.
Miljøstyrelsen oplyser også, at ser man på de indre danske farvande under ét, så udgør den danske tilførsel af kvælstof, målt på den biotilgængelige del, altså den del der bidrager til algevækst, i gennemsnit 16 procent.
