Minister: Berlins og Londons cirkelzoner vil give ulogiske priser på Sjælland
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Minister: Berlins og Londons cirkelzoner vil give ulogiske priser på Sjælland

Paris er også en europæisk by, der har valgt et cirkelzonesystem til det omfattende område. Systemet består af fem cirkulære zoner. Zone 1 er den indre bydel, mens zonerne 2,3,4 og 5 i rækkefølge omslutter byen.

Markante prisændringer og en ulogisk prissætning. Det ville være konsekvenserne, hvis vi skævede til og kopierede, hvordan Tyskland, Storbritannien og Frankrig har forsøgt at skabe et fair, gennemskueligt takstsystem, når man rejser rundt i de større byer med bus, tog eller metro.

Det anslår transportminister Ole Birk Olesen (LA) i et svar til transport-, bygnings- og boligudvalget.. Hans reaktion kommer, efter at Enhedslistens Henning Hyllested har ønsket, at ministeren forholder sig til disse tre landes zone-systemer.

»Det er svært at se for sig, hvordan et cirkelzonesystem anvendt i flere storbyer skulle finde anvendelse på Sjælland, Lolland, Falster og Møn,« siger Ole Birk Olesen.

Læs også: Store prisstigninger forude: Jyske togpendlere bliver tabere i historisk takst-reform

Anledningen til at kigge på andres zonesystemer hænger sammen med den megen kritik opstået i kølvandet på takstreformen - en af de hidtil mest omfattende ændringer af takst- og zonesystemet i den offentlige trafik i de seneste årtier. Reformen er udrullet på Sjælland, Lolland, Falster og skal senere i år udrulles på Fyn og Jylland.

Movia, DSB og Metro har på Sjælland markedsført reformen som en overgang til mere enkle priser og billetter – og desuden et mere retfærdigt system. For i det forrige takstsystem var der en del ulogiske priser på grund af, at de tre selskaber opererede med forskellige zoner og takster, der flettede ind over hinanden.

Prismoradset har de tre selskaber forsøgt at eliminere ved at forvandle Sjælland til ét stort pendlerområde med ens rejseregler. Men det nye system er langtfra uden skævheder på en række strækninger.

For det første er det samlede antal zoner steget fra 52 til 63.

For andet andet har Movia, som udtaler sig om det nye takstsystem, meddelt, at man godt er klar over, at kunderne i nogle tilfælde kan gøre en god handel ved eksempelvis at vælge en nabozone til der, hvor man egentlig rejser fra.

For det tredje har både chauffører og kontrollører givet udtryk for, at de har svært ved at finde hoved og hale i, hvordan det nye takstsystem er skruet sammen.

Helt diametrale zonesystemer

Men hvad nu, hvis vi havde gjort ligesom Tyskland, Storbritannien og Frankrig?

Deres zonesystemer i London, Paris, Berlin og München har det til fælles, at de består af få store zoner, der omslutter storbyerne i en cirkelform.

Takst Sjælland adskiller sig fra disse zonesystemer ved for det første at have flere zoner, for det andet er disse zoner mindre, for det tredje ligger zonerne på Sjælland, Lolland, Falster og Møn ikke i et cirkelmønster, men snarere i et gittermønster. Endelig dækker zonesystemet ikke én storby, men hele Sjælland, Lolland, Falster og Møn.

München har modsat Takst Sjælland valgt et cirkelzonesystem. Det består af fire cirkulære zoner bestående af fire ringe. En enkeltbillet gælder pr. zone, mens et pendlerkort gælder pr. ring.

Hvis man så overfører de tre landes pendlerpriser på baggrund af deres valgte systemer ud fra en rejse på henholdsvis 5 kilometer og 44 kilometer svarende til en strækning såsom Helsingør-København, vil den sjællandske model på den korte strækning prismæssigt være at foretrække set fra pendlernes synspunkt. Det viser ministeriets sammenligning.

Læs også: Takstjungle for tog og busser vokser

Omvendt vil Berlin- og Paris-modellen overført til danske forhold klart være at foretrække, såfremt man er pendler med en rejselængde på omkring de 44 kilometer. Prisen for sådan et pendlerkort vil være halvt så dyr som et dansk pendlerkort efter den nuværende Takst Sjælland-model.

En indvending mod ministeriets opgørelse – som dog altså vel at mærke er blevet til på forespørgslen fra Enhedslisten – kan også være, at London muligvis ikke er så sammenlignelig i en dansk kontekst, idet priserne på offentlig transport i den britiske hovedstad og Storbritannien i øvrigt er blandt verdens højeste.

Se ministeriets sammenligning herunder:

Ministeriet tager forbehold for de angivne priser i London, Paris, Berlin og München, da antallet af zoner kan variere i forhold til antallet af kørte kilometer alt efter startsted og destination. Foto: Grafik af Transport- Bygnings- og Boligministeriet

Men hvis vi gennemførte eksperimentet og lavede København til centrum for et ringzone-system, så påpeger ministeren, at den struktur ville medføre mange utilsigtede uretfærdige priser. Eksempelvis ville en rejse fra Roskilde til Ringsted være i samme ringzone. Den ville være en billig 1-zones rejse.

Omvendt ville en rejse fra Roskilde til København, som ligeledes er omkring de 35 kilometer lang, køre på tværs af ringzonerne. Sådan en rejse, som altså kilometermæssigt er samme strækning som til Ringsted, ville være væsentligt dyrere.

»Det ville således bryde grundlæggende med den logiske sammenhæng mellem rejsende længde og pris, som er skabt med Takst Sjælland,« pointerer transportminister Ole Birk Olesen.

Tog

Som f.eks 10kr i stargebyr og 50 øre/km ?

Simpelt, nemt og forståeligt for alle

Dertil så skal km tallet gøres op som korteste Km antal mellem på- og afstigning. (som bilist)

Foreslog de 50 øre da det giver 2 kr/km ved 4 personer og dermed ca samme pris/km som hvis man fyldte en gennemsnits bil. (baseret på nye biler ca 3,5 kroner og gamle vrag ca 1 krone)

Foreslog startgebyret, for at motivere at tage cyklen på de korte ture i de større byer.

Om mine foreslåede tal så er de rigtige er et politisk smagsspørgsmål, mellem økonomi og "religiøs" tilgang om hvorvidt at folk skal køre med off. transport eller ej.

  • 13
  • 2