Minister bekræfter: Holdt klimatal hemmelige for politikere og borgere

Illustration: Nicolaj Perjesi

Da Danmarks store Infrastrukturplan 2035 til 160 mia. kroner skulle forhandles i folketinget, spurgte forligspartierne gang på gang, om de kunne få lov at se udregninger af, hvor meget CO2 planen ville koste.

De tal fandtes ikke, lød det fra Transportminister Benny Engelbrecht (S). Men det passede ikke. Og det bekræfter ministeren nu selv i et brev sendt til Folketingets transportordførere.

Læs også: Ingeniøren afslører: Sådan blev infrastrukturaftale til 160 mia. kr. vasket grøn

Benny Engelbrecht forsvarer hemmeligholdelsen under forhandlingerne med, at CO2-beregningerne ikke var præcise nok.

»Beregningerne af CO2 fra anlæg var, som jeg tidligere har sagt, ikke tilstrækkeligt konsoliderede og dermed ikke robuste nok til blandet andet at være sammenlignelige på tværs af projekter. Derfor blev de heller ikke brugt i forhandlingerne med Folketingets partier.«

Men den forklaring holder ifølge ordførerne ikke.

»Tit er er der jo en fejlmargen i de oplysninger, som ministerier kommer med, fordi det jo sjældent er fuldstændigt eksakt videnskab. Men det plejer man jo fint at kunne formulere sig ud af og forklare. Det oplever vi ofte, så det synes jeg ikke er et argument i sig selv,« sagde Rasmus Vestergaard Madsen fra Enhedslisten, der vikarierede som transportordfører under forhandlingerne sidste år, til Ingeniøren i går.

Ingen begrundelse for fravalg

Ud over at bede om tal på CO2-udledningen i anlægsfasen spurgte nogle af partierne også, hvordan CO2-udledningen kunne kompenseres - eksempelvis ved at stille krav til CO2-udledningen i de enkelte projekter, som byggebranchens klimapartnerskab tidligere havde foreslået. Men forespørgslerne blev afvist.

»Vi fik det svar, at det (CO2-udledningen, red.) havde man ikke beregninger på, og derfor kunne vi ikke få det. Og når vi efterspurgte dem, var det jo fordi anlægsbranchen var fremme og fortælle os, at man faktisk havde mulighed for at reducere CO2-udslippet ved anlægsarbejdet, og derfor ville vi gerne stille nogle politiske krav til den del,« fortalte Venstres Kristian Pihl Lorentzen til Ingeniøren i samme artikel.

Overfor Ingeniøren bekræfter ministeren nu det, som Ingeniøren skrev i går: At regeringen også havde fået udarbejdet flere forslag til, hvordan CO2-udledningen kunne minimeres eller kompenseres - eksempelvis via skovplantning.

»I forbindelse med forberedelser af regeringens udspil, Danmark fremad, blev der - helt som ved andre store udspil - arbejdet på en række forskellige idéer, herunder idéer vedrørende mulig klimakompensation,« står der i brevet.

Læs også: Regeringen sløjfede CO2-tiltag - og holdt det skjult for politikerne

Men da regeringen præsenterede sit infrastrukturudspil i april var både beregningerne af CO2-udledningerne fra anlægsfasen og muligheden for at reducere klimapåvirkningen ved hjælp af klimakompensation fjernet.

Ingen begrundelse for fravalg

Begrundelsen vil Benny Engelbrecht imidlertid ikke ud med.

»Som med alt andet forberedende arbejde blev nogle af ideerne fravalgt forud for præsentationen af udspillet, men jeg vil ikke kommentere på den interne proces forud for udspillet,« skriver han i brevet.

Et muligt hint om forklaringen kan man imidlertid finde i et notat om klimakompensation via skovplantning, som Ingeniøren har fået aktindsigt i. Der fremgår det, at regeringen ikke ville bruge de midler, der var afsat til anlæg på klimakompensation.

Transportministeren er kaldt i samråd af Frie Grønne i sagen, imens Kristian Pihl Lorentzen nu tager sagen op med de øvrige partier i forligskredsen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Endnu et lovbrud fra den siddende regering? Rækken af overtrædelser vil åbenbart ingen ende tage. Hvad mon bliver det næste? Måske skulle statsministeren overveje, at udskrive Folketingsvalg.

  • 22
  • 11

Ja, der vil da helt sikkert komme meget mere styr på sagerne, hvis en blåborgerlig firkløverregering K, LA, V og NB tegnede en ny regering ?!!

Prøv blot at tænk scenariet til ende med håndtering af infrastrukturplanen, klimaplanen osv. Jeg vil godt vædde en pose lakrids på, at der vil være mere asfalt indholdt i den end det der er i den forvejen asfalt tunge infrastrukturplan der foreligger idag... Og lur mig, ikke underbygget overhovedet af CO2-perspektiver.

  • 22
  • 9

Og lur mig, ikke underbygget overhovedet af CO2-perspektiver.

Det er en meget løs påstand, der ikke har hold i virkeligheden, vil jeg mene. Hvordan skulle man undgå, ikke at beskrive CO2-perspektiver i anlægsprojekter? Det hører med til projektbeskrivelsen.

Det kritiksable er, at ministeren bevidst har tilbageholdt informationer og det burde i det mindste medføre, at han træder tilbage.

Hvordan en ny regering bliver sammensat, vil jeg ikke tage stilling til, men det burde være et signal til politikerne om, at de også skal overholde dansk lovgivning og ikke skalter og valter efter forgodtbefindende. Ninn-Hansen og Støjberg lader hilse!

  • 17
  • 6

Endelig en fornuftig minister der ikke lader sig forstyrre af diverse modelberegninger med indbygget bias, og som helt fornuftigt holder dem ude af konkrete samfundsdrøftelser. Alle disse "modelberegninger" af snart sagt hvadsomhelst, lige fra udviklingen i trafikmængden til partiklers indvirkning på levealderen, er jo ikke andet end blot og bart misbrug af datakraft. Måske en vaks journalist kunne finde tilbage i nogle af tidligere spådomme og sammenligne med dagen ? - det ville være en sund øvelse.

  • 7
  • 20

det er vel ikke,ministren. der skal afgøre sandt og falsk. de øvrige medlemmer kan vel vudre evt.afvigelser i opgørelsen,med sammen manglende evner som ministeren selv.

at vi dagligt for bekræftede vores kendte viden at hele hoppen på borgen er uduelige.

hvordan kan man,indgå et forlig når, et så for folketinget vigtig grundlag mangler, gætværk eller ej.

ministeren må derfor anse sig selv, som kloger end de øvrige deltager. problemet er at han erstattes af et tilsvarende geni, en oplæst hanekylling med pyntefjer og uden viden om området. der gået tiltagende trumpsk uorden i hele cirkuset. i romerriget,havde man et min. krav til kvalifikationer til konsuler=ministre, da disse også bruger borgenspenge, de skulle som minimum ha prøvet det område de blev valgt til. med lov skal land bygges. ministren bør huske på han er borgernes minister ikke systemets.

  • 7
  • 0

. . . og ikke et spørgsmål om videnskabeligt gætteri. Det besluttede forlig er politisk, og også trafikken på landevejene undergår i disse år en hastig overgang til CO2-emissionsfri energi. Derfor er modelberegninger over miljøpåvirkningen ved forskellige teoretiske trafikscenarier helt uden værdi for det politiske forlig. Men kunne jo af nogle politkerer bruges som et uvederhæftigt forstyrrende elemnt, og derved skade den politiske proces. Det er IKKE nogle såkaldt videnskabelige modelberegninger der styre rlandet. Det er politikerne. Og heldigvis for det. Hvis INGENIØRENS evindelige dommedagsprofetier skulle styre noget, var vi jo alle ilde stedt. Hvordan var det nu med modelberegningerne over trafkken over Kronprinsesse Mary`s Bro ? nå nej: Det taler vi kkke mere om.

  • 7
  • 9

Der er masser af indikationer for, at klimaforandringerne er menneskeskabt. Den opvarmning, der er i gang i øjeblikket, skyldes bevisligt CO2, og øgningen af dette i atmosfæren startede samtidig med industrialiseringen, der jo fra begyndelsen var drevet af kulkraft. Man kan i laboratoriet måle, hvor stor drivhuseffekten er for en given mængde CO2. Derfor noget blindt sludder, at effekten ikke er der. Målinger af tidligere tiders varmeforhold kan ikke bruges som argument, der er aldrig sket en så hurtig opvarmning som nu. I stedet for denne tøven med indsatser, der skyldes ønsket om for enhver pris at holde status quo, lad os så hjælpe vore efterkommere ved at stoppe afbrænding af fossile materialer og i stedet starte fjernelse af CO2 fra atmosfæren. Og glem så lige ønskedrømmen om at plante træer, det er kun en forskydning af problemet.

  • 6
  • 3

The Hokey Stick er beviseligt falsum,

Det er et falsk narrativ, som vandt indpas i benægterkredse i årene efter 1998, hvor det - med tilpas stramme skyklapper - så ud, som om kurven var knækket.

Nu har vi imidlertid meget mere data til rådighed og kan se, at hiatussen fra 1998 til ca. 2014 blot var et bump på vejen. Hockeystick'en er (desværre) fuldt intakt.

Og: Når man skriver en påstand som indeholder beviseligt falsum uden - på nogen måde - at præsentere noget, der blot ligner beviser, ligger ens egen troværdighed naturligvis på et ret så lavt niveau.

  • 7
  • 4

Ingreniøren er uvederhæftig - ministeren medtog ikke de opgørelser man siger han "skjulte" fordi tallene ikke var robuste nok simpelthen. Hvis han medtog dem ville han jo svigte sit ministeransvar! Han gør udtrykkeligt opmærksom på det endda - at de tal var ikke robuste. Og alle er jo klar over at der udledes CO2 ved anlægsbyggeri.

Men Ingeniørens linje her som i andre "klimarelaterede" spørgsmål går planken ud som sædvanligt.

Man kan i det følgende citat fra artiklen se hvordan behændigt taskenspilleri kan koge suppe på den limpind:

"Begrundelsen vil Benny Engelbrecht imidlertid ikke ud med.

»Som med alt andet forberedende arbejde blev nogle af ideerne fravalgt forud for præsentationen af udspillet, men jeg vil ikke kommentere på den interne proces forud for udspillet,« skriver han i brevet."

Her glemmer man lige at nævne, at "den interne proces" som ministeren refererer til, ikke kunne præstere tal der var robuste nok. Hvorfor de ikke var robuste nok vil han ikke kommentere.

Men det bliver i Ingeniørens optik til:

"Et muligt hint om forklaringen kan man imidlertid finde i et notat om klimakompensation via skovplantning, som Ingeniøren har fået aktindsigt i. Der fremgår det, at regeringen ikke ville bruge de midler, der var afsat til anlæg på klimakompensation."

Hvis man havde tænkt sig at bruge midler fra anlæg til klimakompensation ville alle medlemmer af udvalget da vide det! Så igen er der tale om en "søgt spekulation" fra Ingeniøren - uden substans - men helt forventeligt af den lobbyvirksomhed som Ingeniøren jo er blevet til med politiske indspark .

Her så mit "hint om forklaring" - som Ingeniøren lidt perfidt udtrykker sig:

Enhedslisten og IDAs bestyrelse har sammenfaldende politiske agendaer - som man bruger Ingeniøren til at fremme. Man kender jo til bevidstløshed "trafikpolitiske" koryfæers holdning til forbedrede infrastrukturprojekter - bodemidlet er enten cykel eller nedskæring af trafikken...Det "nære samfund" med træsko og vadmelsdragt spøger i horisonten, hvor man dog har lidt indtægter fra rige kinesiske turister som man underholder med folkedans etc etc

  • 5
  • 4

1) var der varmere i Grønland under vikingetiden? 2) var det varme klima menneskeskabt? 3) gik Jorden under af den grund?

Og hvad mener du egentlig vejret i Grønland i vikingetiden har at gøre i en debat om menneskabte globale klimaforandringer?

4) Var den globale temperatur i vikingetiden højere, end den er nu (må være det relevante spørgsmål) - og her er svaret et rungende NEJ, den globale temperatur har på intet tidspunkt siden seneste istid været højere, end den er nu. - og den øjeblikkelige stigningstakt er helt off scale voldsommere.

  • 8
  • 3

Før bygningen af Kronprinsesse Marys Bro ved Frederikssund, viste VD´s modelberegninger, at der ville køre 13.143 betalende biler over i døgnet.

Nå: Der kørte så 2.308 biler i døgnet i den virkelige verden. Så småmændene i VD fejlede x 30 !

Og ligeså uvederhæftigt er det at spå om fremtidens vejbyggeris CO2-emission. Det kan ingen vide noget om, fremtiden er jo uforudsigelig nu som før.

Endelig en ansvarlig minister der i politisk arbejde turde udelade dette vås - med risiko for en journalistisk hetz til støtte for Enhedslisten.

  • 2
  • 6

Bertel, du ved sikkert godt, at Marys bro er en betalingsbro. Det er første gang der laves betaling ved en bro, hvor der findes et gratis alternativ nær ved. Derfor kører der flest gennem byen. Hvis VD havde haft erfaring med denne parameter, ville forudsigelserne nok have set anderledes ud. Det er ikke uvederhæftigt at spå om vejbyggeriets CO2 udledning. Det kan udledes af erfarede data og ændres kun, hvis metoder og materialer ændres. Ændringerne står ikke lige for døren, og man er nødt til at arbejde med hvad man ved. Sagen drejer sig om, om en minister må tilbageholde kendte oplysninger for folketinget. Han kan jo ikke sige alt, men at tilbageholde oplysninger, der er af betydning for beslutningsprocessen, er afgjort forkert. Derfor må han gå. Det kunne hurtigt gå skævt, hvis en sådan fremgangsmåde forblev ustraffet.

  • 2
  • 1

Hele problemer er jo, at der IKKE var, og ikke kan være "erfarede data" på hvad der sker området om 5-15 år. Teknikken henimod 0-emission pågår, og udbyderen, Staten, kan jo til den tid i udbuddet forlange brug af f.eks. elektrificeret maskineri. Og nej: En minister må naturligvis ikke tilbageholde oplysninger af betydning for sagen. Men det har han heller ikke, da VD´s tal er ren spådomskunst, og i øvrigt ikke behandlede alle sagens projekter. Men ministeren har klogt tolket dette VD-materiale som uvedkommende, og vel også haft den tanke, at en sådan langsigtet infrastrukturplan ikke skal ødelægges af Enhedslistens politiseren på en spådomsbaggrund. Og deri havde han ret. Og nej: VD havde heller ikke erfarede data for trafik på samtidig gratis og betalt broforbindelse, men hvis de havde kendt en smule til den menenskelige adfærd, havde de ikke skudt 30 gange forkert - og så var vi nok sluppet for disse 2-3 års idioti ! De tal burde en ansvarlig minister OGSÅ have tilbageholdt - så de ikke ødelagde forhandlingsklimaet, som de jo netop gjorde.

  • 1
  • 4
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten