Minister beklager årelangt grønlandsk kortkaos
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Minister beklager årelangt grønlandsk kortkaos

Illustration: www.jeppebnielsen.com

En lette, en spanier, seks danskere og syv briter går ind i et lokale.

Nej, det er ikke begyndelsen på en morfar-vits. Det er dagligdagen og præmisserne for, at Geodatastyrelsen efter udflytningen til Aalborg overhovedet kan fortsætte med at lave grønlandske søkort.

En opgave, som har levet et kaotisk liv og som faktisk skulle være afsluttet i 2018 ifølge en aftale mellem Danmark og Grønlands selvstyre i 2009.

Her forpligtede Danmark sig til at digitalisere og justere 73 søkort. Fra 2008 til 2015 blev 32 af kortene ganske vist digitaliseret. Men produktionen af de resterende 41 søkort er gået i stå, netop fordi regeringen valgte at flytte Geodatastyrelsen fra København til Aalborg.

Læs også: Skibe må finde rundt om Grønland uden søkort

Nul søkort er produceret i år og sidste år, hvor planen ellers var, at 22 nye søkort skulle være afleveret til Grønland. Illustration: Geodarastyrelsen

Hvornår produktionen genoptages for alvor og et ny ekstra kort føjes til samlingen, er fortsat usikkert.

Det erkendte klima- og energi- og forsyningsminister Lars Christian Lilleholt (V) i forbindelse med en redegørelse og et samråd i Folketingets grønlandsudvalg onsdag formiddag.

Især nærer Grønland forhåbninger til, at der sker noget i 2018.

»Jeg håber det, men jeg kan ikke garantere det,« sagde Lars Christian Lilleholt

Beklager, men fortryder ingenlunde

14 ud af 15 medarbejdere i afdelingen for Arktis og Søopmåling sagde op, da det i oktober 2015 blev kendt, at deres job skulle flytte til Jylland.

»Det var ikke til at forudse,« sagde Venstre dengang til Grønlands Radio, KNR, selvom Geodatastyrelsen på forhånd havde advaret om risikoen for at miste vigtig viden.

Herefter har Geodatastyrelsen haft et hyr med at finde nye specialister til produktion af de resterende søkort. En opgave, som yderligere kompliceres af, at oplæringen til søkortproduktion snildt kan tage op til to år, samt at de nye og kvalificerede medarbejdere skulle findes i det nordjyske.

Det var ikke muligt. Og her kommer så de internationale medarbejdere ind i billedet. I dag er afdelingen for Arktis og Søopmåling atter fuldtallig takket være en lette, en spanier og syv briter med rejselyst.

Under samrådet beklagede Lars Christian Lilleholt flere gange forsinkelsen, men fastholdt, at udflytningen af de statslige arbejdspladser – herunder de samlet set 100 arbejdspladser hos Geodatastyrelsen – er en god idé for at sprede vækst og udvikling i hele Danmark.

»Jeg fortryder ikke udflytningen af Geodatastyrelsen,« sagde Lars Christian Lilleholt.

Særligt Enhedslistens Christian Juul langede dog ud efter Lars Christian Lilleholt og Venstre-regeringen for at negligere søkortproduktionen og reelt tilsidesætte aftalen med selvstyret.

»Du har været med til at sælge store mængder varm luft. Det er uartigt,« harcelerede Christian Juul.

Fejl på en kilometer

Søkort viser blandt andet dybder, kystlinje, skær og mærker, og derfor kan det være risikabelt i forhold til eksempelvis grundstødninger, hvis søkortene ikke er up to date. Og det kan i flere tilfælde netop være en risiko i nogle grønlandske farvande, hvis du navigerer efter GPS.

Nogle steder er der op til en kilometers forskel på den reelle kystlinje og tegningen i kortet, og det er problematisk for de fiskerbåde, fragtskibe og krydstogtskibe, der sejler i området mellem byerne Upernavik og Ikerasassuaq.

Læs også: Kan crowdsourcing skaffe præcise søkort til Grønlands skibe?

»Det er jo et meget klippefyldt farvand, så konsekvenserne ved ikke at sejle i de ’korrekte’ afmærkede ruter kan selvfølgelig være store,« forklarede Rune Carbuhn Andersen, kontorchef i afdelingen Arktis og Søopmåling, tidligere i år til Ingeniøren.

Et uheld skete eksempelvis tilbage i 2006, da et dansk skib gik på et skær ud for Arsuk-fjorden i det sydlige Grønland. Skibet var i gang med at lave søopmålinger til nye mere præcise - og dermed sikre - søkort, da det ramte klippen og efterfølgende sank.

Sammenligning mellem ny digital og korrekt GPS-placeret kystlinje (rød streg) og gamle søkort (sort streg). De gamle søkort udviser en god relativ nøjagtighed, men er geografisk placeret ukorrekt. Illustration: Geodatastyrelsen

»Men der er jo altid en risiko for at ramme et skær, når man foretager søopmåling i uopmålt farvand,« pointerede Rune Carbuhn Andersen.

I perioden mellem 2010 og 2014 var der i alt 26 skibsulykker i området omkring Sydvestgrønland. Mere end halvdelen af ulykkerne var grundstødninger. Det vides dog ikke, hvor mange af ulykkerne der direkte kan kobles til de upræcise søkort.

Kystlinjen bliver eksempelvis optegnet ud fra gamle scannede søkort, sort-hvide flyfotos fra 80’erne og nye tekniske bygd-kort. Selve dybdemålingerne bliver udført af Forsvaret på vegne af Geodatastyrelsen.

USA begyndte opmålingen

Med til historien hører også, at den moderne søopmåling i Grønland tog sin begyndelse omkring Anden Verdenskrig, da US Coast Guard foretog opmåling omkring de amerikanske baseanlæg ved Thule, Søndre Strømfjord og Narsarsuaq samt den rømmede base Grønnedal. Opmålingen startede ved Diskoøen og videre sydover.

Efter forliset af M/S Hans Hedtoft i 1959 blev søopmålingen ved Grønland opprioriteret. Der blev bevilget bygning af fire mindre opmålingsbåde samt indsætning af to større inspektionsskibe. I samme forbindelse blev produktionen af søkort over Grønland, med fokus på Vestgrønland, forøget. Størstedelen af de eksisterende producerede grønlandske søkort er fremstillet i perioden fra 1959-1970.

Søkortene byggede i væsentlig omfang på Geodætisk Instituts kortlægning over Grønland fra 1940’erne. Kortlægningen var karakteriseret ved, at der ikke var gennemført en nøjagtig geografisk opmåling af Grønland inden søkortlægningen fandt sted, og at kystlinjen derfor ikke ligger geografisk korrekt.

Læs også: Minister lover Grønland nye søkort efter udflytnings-koks

Indtil 1967 blev der foretaget søopmåling af Grønlands åbne farvande op til Qaqortoq. Herefter blev der kun opmålt indenskærs i Grønland med de fire mindre opmålingsbåde indtil 1980, hvor bådene efterhånden var blevet nedslidte. Opmålingen ved Grønland blev derefter indstillet. Søkortene over området blev opdateret i takt med at rettelser og tilføjelser blev modtaget.

Og som en ekstra krølle i det moderne kapitel om søkort-kaosset, hører det med til historien, at den grønlandske løsgænger i Folketinget Aleqa Hammond har presset på for, at grønlandsudvalget nu skal bruge tid, skattekroner og kræfter på at aflægge Geodatastyrelsens afdeling for Arktis og Søopmåling et visit i Aalborg - blandt andet for at se lokalerne med en lette, en spanier, seks danskere og syv briter.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Indtil det nuværende "kortkaos" er løst, bør al krydstogtssejlads forbydes, medmindre disse selv kan stå for sø-redningsbehovene.

Altså mindst to skibe af nogenlunde samme størrelse skal befinde sig inden for max en halv times afstand.

Ud af de omtalte 26 skibsulykker i perioden 2010-2014, var der mindst to krydstogtsskibe der gik på grund, heldigvis i perfekt godt og vindstille vejr.

  • 3
  • 2

I artiklen berører man kun perifært det vigtigste ved det hele.
Som bekendt tilfalder overhøjheden til et landområde – ifølge gamle internationale regler – den der kortlægger det pågældende område.
Da amerikanerne efter anden verdenskrig begyndte at kortlægge store grønlandske områder indså man, at NU var den gal.
Var amerikanerne ved at sætte sig helt og totalt på Grønland. ??
Derfor satte man himmel og jord i bevægelse for at dette ikke skulle fortsætte, og startede luftfotograferinger blandt anden med en gammel B-17 bombemaskine, med det formål at kortlægge områder i Grønland. Andre hjalp siden til, men det er åbenbart ikke blevet fortsat, og slet ikke ført ud i detaljen.
Det er en fornærmelse mod grønlænderne, at man nu sjusker med arbejdet.

  • 5
  • 0

Kunne man tænke sig, at ministeren HANDLEDE, i stedet for at SNAKKE om, hvor svært det er?
Han kunne jo hyre noget hjælp her i landet til at vedligeholde og udbygge opmålningerne imens man fik sat en chef i gang med at sig om efter noget arbejdskraft og var VILLIG til at betale det, denne kostede på det sted, den skulle opbygges nu.
Mindre snak mere handling i det hele taget - gælder også andre områder.

  • 4
  • 1

Han kunne jo hyre noget hjælp her i landet til at vedligeholde og udbygge opmålningerne imens man fik sat en chef i gang med at sig om efter noget arbejdskraft og var VILLIG til at betale det

Vi har eksperterne - de arbejdede i afdelingen for Arktis og Søopmåling, men ønskede ikke at flytte til Jylland - og jeg tvivler på at mere i lønningsposen vil ændre på det. Typisk arbejder ens ægtefælle også, så hvis man vælger at flytte til jylland, så mister ens ægtefælle jobbet og et af problemerne i provinsen er jo netop at man ikke vader i jobtilbud. Så uanset hvad, så skal én i husstanden ud og finde nyt job, og jobmulighederne er nu engang meget bedre i hovedstadsområdet. Desuden behøver man så ikke flytte fra familie og omgangskreds, børn behøver ikke skifte skole, man behøver ikke sælge sit hus etc. Dette i kombination med at 1) regeringen jo fortsætter de årlige nedskæringer i det offentlige, 2) at man åbenlyst har underfinancieret udflytningen (og pålagt dem der flyttes selv at finde evt. manglende penge i deres budgetter), og 3) at man ikke vil give dem der vælger at flytte ud nogen form for jobgaranti betyder at jeg klart også ville tænke mig om to gange før jeg takkede ja - uanset lønnens størrelse - hvis jeg stod i samme situation. Endelig - og det kan ikke siges tydeligt nok - så er det f..... ikke staten der skal bestemme hvor folk skal bo.

  • 6
  • 1

Det er en sørgelig historie, som viser manglende politisk handlekraft.

Yderst beklagelig er også, at der - når situationen opstår - IKKE bliver lavet nødplaner, som delvis kunne afhjælpe manglerne. For eksempel kunne man have kontraktansat de gamle medarbejdere i København og fortsat arbejdet. Men det blev hårdt modt hårdt og hovedet under armen.

Det har tidligere været nævnt, at der findes flere opdaterede kort end de 32 digitaliserede kort.
De kunne jo bare stilles til rådighed som raster-kort (en simplere proces end rigtig digitalisering).

For de uindviede: et rasterkort svarer fuldstændigt til et krak.dk-kort som ses på en PC eller lignende.
Forskellen handler om 1) opdateringsmetode, og 2) mulighed for at fjerne / vise detaljer.
Relativt set, helt betydningsløst i praksis.

  • 2
  • 0

Manglende politisk handlekraft??? Det er da noget vrøvl, Jan. Man exporterer en række arbejdspladser langt væk og forventer som en anden pol pot at tyendet blot følger med?
Hvis ellers ministeren havde haft nogen som helst interesse i at imødekomme aftalen med Grønland var det tænkt ind i deportationen og håndteret ansvarligt.
Nu er det blot lidt ideologisk københavnerbashing!

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten