Minister: Bæredygtighed kan få plads i bygningsreglementet
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Minister: Bæredygtighed kan få plads i bygningsreglementet

Med stadigt mere isolering, flere lag glas og tættere konstruktioner er det siden 2008 lykkedes at reducere energiforbruget i nye danske bygninger markant. Så markant, faktisk, at energiforbruget til at producere og udskifte byggematerialer – og materialernes miljøpåvirkning – har lige så stor eller større betydning end energiforbruget til drift i hele bygningens levetid.

Læs også: Byggematerialer belaster klimaet mere end opvarmning

Derfor har både bygge- og energibranchen og Statens Byggeforskningsintitut (SBi) slået til lyd for, at bygningsreglementets nuværende energiklasser suppleres med krav til bygningers samlede energiforbrug og miljøpåvirkning inklusive materialer, opførelse og nedrivning. Sådanne klasser kaldes af nogen bæredygtighedsklasser eller livscyklusanalyse-klasser.

Seniorforsker Harpa Birgisdottir fra Statens Byggeforskningsinstitut har sammenlignet det 'indlejrede' energiforbrug med driftsenergiforbruget – defineret som energirammen – i seks forskellige nybyggerier. Det reelle driftsenergiforbrug er i mange huse højere end energirammen, så hvis man om 80, 100 eller 120 år opgjorde energi- og miljøregnskabet for et nedrivningsmodent hus, ville driftsenergiforbruget formentlig spille en større rolle, end vist i disse beregninger. Ifølge forskeren er der imidlertid stadig »muligheder for betydelige effekter ved indsatser over for indlejret energi og indlejrede drivhusgasser«.

Og regeringen arbejder faktisk på sagen, fortæller minister for transport, byggeri og boliger, Ole Birk Olesen (LA) i dag.

»Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen er ved at undersøge, om der kan udarbejdes en enkel, omkostningseffektiv og let tilgængelig frivillig bæredygtighedsklasse med det formål, at branchen får en opskrift på, hvordan der kan bygges, så det sikres, at materialeanvendelsen i byggeriet sker på en ressourceeffektiv måde,« skriver han i en e-mail til Ingeniøren.

Branchen er allerede i gang

Brancheorganisationerne Dansk Energi og Dansk Byggeri har som nævnt anbefalet, at man fra 2025 skal lave livscyklusanalyser på alt nybyggeri. Fem år senere skal alt nybyggeri leve op til særlige bæredygtighedsklasser – på samme vis som de i dag skal leve op til bygningsreglementets energiklasser, lød det rapporten Roadmap 2030, som organisationerne var med til at udgive før sommerferien.

»Vi ville ikke bare sidde og vente på, at myndighederne finder ud af, hvordan byggeriet skal udvikle sig. Derfor satte branchen selv gang i arbejdet og kom med nogle forslag, som vi håber kommer med i de kommende bygningsreglementer,« begrunder direktør Michael H. Nielsen fra Dansk Byggeri.

Læs også: Branchefolk: Sådan halverer vi energiforbruget i danske bygninger

»Men det er glædeligt, at ministeren viser interesse for forslaget,« siger han.

»Jeg er opmærksom på, at en eventuel indførelse af bæredygtighedsklasser i bygningsreglementet er meget efterspurgt i dele af byggebranchen,« lyder kommentaren fra Ole Birk Olesen.

Inspireres af mærkningsordning

Hvis bæredygtighedsklasser skal indføres, skal kravene og beregningsmetoden defineres. Hvordan det skal ske, er endnu uvist.

Men et projekt sponseret af Rockwool kan måske levere nogle af svarene. Allerede i februar bevilgede isoleringsproducenten nemlig 250.000 til Statens Byggeforskningsinstitut, så instituttet kan »udvikle grundlaget for en frivillig bæredygtighedsklasse i Bygningsreglementet.«

»Midlerne skal bruges til at skabe grundlaget for en frivillig bæredygtighedskategori for bygninger baseret på vores erfaring med den danske certificeringsordning, DGNB,« fortalte SBis direktør, Thorkild Ærø dengang i en pressemeddelelse.

Læs også: Byggebranchen: Klare mål skal sikre energibesparelser

Grundlaget forventes at være klart i foråret 2018, men om det betyder, at den frivillige klasse allerede kan blive indført i bygningsreglementet i 2020 vil ministeriet ikke forholde sig til på nuværende tidspunkt.

»Det er for tidligt at forholde sig til,« skriver ministeriets presseafdeling således til Ingeniøren.

Positivt at der kommer fokus på den indbyggede energi i bygninger. Efterhånden som energibehovet/energiforbruget i bygninger bliver mindre og mindre pr. m2 - så stiger den procentvise andel for opførsels/nedbrydningsfasen.

Ser frem til at en ordning (frivillig eller ej) bliver en afvejning mellem noget der er tilstrækkeligt nøjagtigt - og noget der er til at overkomme beregningsmæssigt. Hvis det bliver overordentligt kompliceret at regne/dokumentere, så vil det kun være ildsjæle der vil kaste sig over det.

Jeg har ikke læst studiet fra SBi men kun observeret grafikken ved artiklen her .... bemærker at alle de erhvervsbygninger der synes at være regnet på er kontorbygninger .... og i energirammeberegninger så er energibehovet her rimelig moderat (regnes med brugstid på 45 timer/uge). I et supermarket er der en ganske længere brugstid (og bunker af belysning) - så her kan driftenergiforbruget være en faktor 3 højere.

  • 0
  • 0

Vi ved af erfaring at frivillige klasser kan drive en god udvikling og bringe Danmark på forkant med udviklingen, så det er et godt initiativ.

Men husk at bæredygtighed er mere end energi i materialer og energi i brugsfasen.

Bæredygtighed er også at bygge smukke bygninger vi glæder os over og som vi ønsker bliver stående i mere end 100 år. Det drejer sig også om at skabe byggeri der er sundt og dejligt at opholde sig i og som medvirker til at brugerne er sunde og dermed mere effektive.

Så bæredygtighedsklassen skal bredes ud til også at omfatte sundhed, indeklima og kvalitet/arkitektur.

  • 1
  • 0