Minister afviser solcellebranchens kritik: Vindmøllefabrikanternes behov var vigtigere
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Minister afviser solcellebranchens kritik: Vindmøllefabrikanternes behov var vigtigere

Illustration: www.jeppebnielsen.com

Vindmølleindustriens behov er vigtigere end solcellebranchens. Derfor valgte regeringen og støttepartiet Dansk Folkeparti at tage penge fra en fælles udbudspulje til sol og vind og i stedet bruge dem til støtte til elproduktion fra vindmølleindustriens testmøller.

Det er den korte version af kommentarene fra energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) og Mikkel Dencker, Dansk Folkeparti, til solcellebranchens åbne brev.

Læs også: Solcelleforening raser: »Vi troede, vi havde en aftale«

Heri kritiserer de, at udbuds-puljen til fri konkurrence mellem sol og vind er blevet reduceret med cirka 160 mio. kroner. Pengene går i stedet til støtte til vindmølleindustrien.

Læs også: Vind og sol-pulje barberes – pengene går til testmøller

»Jeg kan godt forstå ærgrelsen, men der har været et ønske fra vindmøllebranchen, og hvis vi skal bevare vores globale førerposition på området, så skal der være gunstige testforhold i Danmark. Da vi ikke har bundløse lommer, måtte vi jo tage pengene fra puljen,« siger Lars Christian Lilleholt.

Mikkel Dencker, energiordfører for DF forklarer, at man fik en forespørgsel fra Vindmølleindustrien, som man gerne ville efterkomme. Illustration: Folketinget

Nogle gange må man justere

Energiordfører Mikkel Dencker kan også godt forstå, at solcellebranchen er skuffet, men mener også, at det er rigtigt at tilgodese den industri, der har skabt mange produktionsarbejdspladser i Danmark:

»Jeg anerkender, at det havde været kønnere, hvis vi havde tilgodeset vindmølleindustrien med testpladser i den oprindelige aftale. Men det er ikke altid, man har den fulde indsigt, og så må man justere undervejs,« erkender han.

Læs også: Her er tallene: Ny aftale mere end halverer udbygningen af sol og vind på land

Mikkel Dencker tilføjer, at en branche som solcellebranchen, der lever af offentlige og politisk bestemte tilskud, må regne med, at politiske aftaler nogle gange ændrer sig.

Siger du dermed, at solcellebranchen bare må vænne sig til, at de er lillebror, at vindmøllebranchen er storebror, og at der gælder forskellige regler for de to?

»Sådan ser jeg ikke på det, for om ganske få år regner jeg med og håber på, at solcellerne ikke mere behøver tilskud. Vindmøller har historisk set været favoriseret; det prøver vi at modarbejde for eksempel med de teknologineutrale udbud,« siger han.

Læs også: Solceller på vej ud af vindens skygge

Afviser testpladser til solbranchen

I det åbne brev skrev Solcellebranchen ligeledes, at solteknologien også gerne – som vindmøllebranchen – vil have støtte til test-opstillinger af solcelleparker for at afprøve de nye muligheder indenfor teknologien, som lanceres i disse år.

Men det har ministeren ikke meget forståelse for.

»Danmark jo ikke er så langt fremme på solceller som på vindmøller, og derfor vil jeg anbefale branchen at søge statslige fonde som for eksempel EUDP, hvor man kan søge tilskud til demonstrationsanlæg, som er lidt længere fra markedsrealiseringen, end vindmøllerne er.,« siger han.

Læs også: Minister siger god for store solcelleparker på danske marker

Men alligevel skal solceller og vindmøller nu dyste med hinanden på samme betingelser?

»Ja, det skal de – det skal man altid, næsten…«

Men det må jo være, fordi man regner med, at de er nogenlunde lige tæt på markedet?

»Men der er mulighed for at søge støtte – der er forskellige puljer – herunder også EUDP, « siger ministeren uden at forholde sig direkte til spørgsmålet.

Læs også: Minister og vindmølleindustri i bitter talkrig

Vanskeligt at skabe arbejdspladser

Lars Christian Lilleholt henviser i øvrigt til, at der skal afholdes et rent solcelleudbud i 2018, hvortil der er afsat 105 millioner kr.

Læs også: Politisk aftale tryller solcellepulje om til et nyt udbud

Det forventes at føre til 35 MW solceller, men der er ikke tale om nye penge. Pegnene stammer fra sløjfede solcellepuljer fra 2017.

Formanden for solcellebranchen, Flemming Kristensen fra Eniig, er ked af, at politikernes udmeldinger, der gør det meget vanskeligt at skabe de eftertragtede arbejdspladser i solcellebranchen, som politikerne fremhæver inden for vindbranchen:

Læs også: Solcellebranchen: Lange sagsbehandlingstider kvæler branchen

»Det er netop nu, vi skal satse på at være med i udviklingen og skabe vækst hos vore virksomheder indenfor såvel solcellebranchen som byggeindustrien og arkitektstanden,« siger han og tilføjer, at det mere overordnet handler om at få flere teknologier i spil, der kan sikre lavere priser og højere fleksibiltet i den grønne omstilling.

så er det altså ikke den vigtigste.
Og har heller ikke udsigt til at blive det.

Fordi:
Vi ikke producerer ret meget i DK til solceller.
Vi importerer det meste.
og eksporter nærmest intet.
Solceller bliver aldrig en afgørende spiller på det danske elmarked. Højst 10 - 15% af vort samlede behov.
Med større grad af elektrificering af opvarmningen, vil solceller blive fortrængt endnu mere, fordi vi har behov for mere vind om vinteren til at dække varme. Vind leverer som bekendt også el om sommeren, medens solceller ikke leverer ret meget om vinteren.

  • 17
  • 7

Man kan vist roligt sige at solcellebranchen på mange måder, og i lang tid, er blevet behandlet rimeligt dårligt. Det er helt skandaløst. Kan godt forstå at de er sure.

  • 7
  • 12

Vindmøller producerer når det blæser.
Solceller producerer når det er lyst, og når solen skinner.

Solceller har potentialet til at lade husejeren betale for energi frem for gebyrer og afgifter.
Det har VE ikke. Fordele og ulemper begge steder.

Tænk engang hvis man kunne få alle boligejerne til at sætte solcelleanlæg op for egen regning, som der med deres overskudsproduktion kunne strømforsyne erhvervslivet i dagtimerne? Det er jo et win win, medmindre at man baserer sin samfundsdrift på afgifter tjent via energiforsyningen fra store statssponsorerede anlæg.

Jeg syntes det er lidt ærgerligt at solceller altid skydes i jorden med "de producerer ikke om vinteren", og "har en lav kapacitetsgrad"

Til trods for så dårlige produktionsvilkår rammer de fleste solcelleanlæg vel et egetforbrug på mere end 50%. Endnu højere med varmepumper til opvarmning.

Om sommeren når alle butikkerne kører med fuld aircon og brummende kølemontrer for åbne døre i vindstille vejr, er det da meget rart, at det tomme villakvarter kan løfte opgaven med overskudsproduktionen?!

En kombination af VE og PV må da være optimalt? dermed også krav til lige vilkår.
Jeg ville da vældigt gerne sætte en husstandsmølle op i baghaven i mit 60ér villakvarter, men indtil dette kan accepteres hænger jeg på solcellerne ;)

  • 10
  • 4

Lige i dag havde vi en udnyttelsesgrad på solenergi på 70%,hvilket da må være meget godt, årstiden taget i betragtning.

Hvis vi havde haft samme kapacitet på solenergi som vi har på vindenergi, så havde vi kortvarigt dækket 100% af vores energiforbrug med sol og vind, resten af den producerede strøm havde vi så måtte eksportere.

Solenergi har cirka installeret en niende del af den som vindenergi har. For at komme op på samme kapacitet som vindenergi, behøver vi ikke engang at lave store kommercielle anlæg, for vi har rigeligt plads på tagene, men det er selvfølgelig forholdsvis dyrere.

  • 2
  • 1

Solceller bliver aldrig en afgørende spiller på det danske elmarked. Højst 10 - 15% af vort samlede behov.

Det er utvivlsomt rigtigt, i det mindste i en længere årrække.

På grund af monopolet og straffeforanstaltninger vil strøm fra solceller hovedsageligt blive brugt på matriklen til opladning af elbilen, opvarmning og almindeligt forbrug.

Strømmen vil blive brugt uden om markedet.
Helt kan man dog ikke udelukke, at der kan opstå et sort marked, hvor folk oplader elektriske køretøjer, hos naboer, venner, naboer til arbejdspladsen etc.

Strøm fra solceller vil efterhånden blive så billig, at selv virksomhederne, vil begynde at opsætte solceller.
Transportomkostningerne i "markedet" vil vokse ind i skyerne, og gøre egenproduktion attraktiv for virksomhederne..

Vindmøllebranchen har hårdt brug for al den nepotisme, der kan opdrives - branchen kan stadig ikke klare sig uden, og kommer sikkert aldrig til det, medmindre man som Vestas har set lyset og laver hybride anlæg med solceller og batterier.

  • 6
  • 4

For at komme op på samme kapacitet som vindenergi, behøver vi ikke engang at lave store kommercielle anlæg, for vi har rigeligt plads på tagene, men det er selvfølgelig forholdsvis dyrere.


NREL forudser at LCOE vil falde til en trediedel af dagens priser, forsåvidt solceller installeret på tage i USA, frem mod 2030.
https://www.nrel.gov/docs/fy18osti/70748.pdf

Her har man slet ikke medtaget BIPV til facader og vinduer, der vil kunne få stor betydning i Danmark til vinterproduktionen.

I Danmark står solen kun 11 grader over horisonten på en midvinterdag, og azimut er ligesom temperaturen fordelagtig for vinterproduktionen - meget bedre end om sommeren.
https://www.sunearthtools.com/

  • 2
  • 1

Med større grad af elektrificering af opvarmningen, vil solceller blive fortrængt endnu mere, fordi vi har behov for mere vind om vinteren til at dække varme. Vind leverer som bekendt også el om sommeren, medens solceller ikke leverer ret meget om vinteren.

Det er så let, og så dejligt ukonkret, bare at skrive at solceller ikke producere ret meget om vinteren.
December producere ca. 1/9 af juni. November/januar producere kun 1/7af juni. Oktober/marts producere 1/3 af juni.
Hvis prisen pr produceret kWh på sol bliver det halve af hvad vind kan præsterer, så rykker balancen jo for hvormeget sol vi skal have for at det er optimalt.
På en optimal skyfri sommerdag kan jeg lave 6,5kWh/kWp.
Her i dag den 14 februar har jeg laver 4,6kWh/kWp
Sidst jeg så i min kalender, rubriceres februar som vinter, på den nordlige halvkugle

  • 13
  • 0

Det er så let, og så dejligt ukonkret, bare at skrive at solceller ikke producere ret meget om vinteren.
December producere ca. 1/9 af juni. November/januar producere kun 1/7af juni.

Konklusionen er stadigt den samme.
Der produceres ikke ret meget om vinteren, sammenlignet med sommer.
I mit univers er 1/7 til 1/9 ikke ret meget.
Udfordringen er og bliver at vi bruger mere el om vinteren end om sommeren. Og vil være stærkt stigende om vinteren ved omlægning af opvarmning.
Her passer vind perfekt. Og sol bliver mindre og mindre relevant.

  • 4
  • 3

Historisk har hver fordobling af installeret effekt givet et prisfald på 21%.
Det gik tidligere ret hurtigt med at fordoble mængden.
Det gør det ikke længere.
For nuværende er næste fordobling ikke sket før om ca 5 år.
Det giver i snit en forventning om en årlig reduktion i prisen på 4-5%.
Træerne vokser ikke ind i himlen.
Ligeledes bliver solceller aldrig gratis.

  • 2
  • 2

Ligeledes bliver solceller aldrig gratis.


nej, men merprisen for et solcelle tag versus traditionel tegl falder og falder.

På et tidspunkt er der en producent der knækker koden og kommer under tegltagets pris pr m2.
Er solceller så gratis, eller?

15-20Kwh på taget vil blive norm ved nybyggeri. ikke i dag, ikke i morgen, men det kommer.

Ud fra den betragtning giver det god mening at vi ikke giver støtte til solceller, med mindre det er for at give de danske tag producenter en udviklingsmulighed for at lave solcelletage som eksport eventyr.

  • 5
  • 0

15-20Kwh på taget vil blive norm ved nybyggeri. ikke i dag, ikke i morgen, men det kommer.

Det man jo lige skal huske på er at den værdi den strøm har som solcellerne de afsætter den er så uendelig lille. Et typisk 6 Kw anlæg vil yde 6 MWh el årligt som koster 1000- 1200 kr/MWh på Nordpool så når den årlige forsikring på anlægget er betalt, og en lille smule vedligehold på anlægget i løbet af dets levetid så 'går tiltaget i nul'.

  • 1
  • 7

Nej men det er den samfundsøkonomiske værdi af den strøm som solanlægget producerer.


Den strøm er jo ganske ubrugelig når den ikke leveres i forbrugerens stikkontakt.
Her er prisen: Spotpris+profit+energinet+distribution+(statens lange fingre)

Når et solcelle tag bliver billigere end tegl, hvad er så prisen på strømmen?

Den er ikke gratis, men.....
Få et nyt tag, spar 50.000,- og få 15.000Kwh strøm med i købet.

Spørgsmålet er kun hvem der kommer først.
Solcelle producenterne med et tag, eller icopal med en nyt version tagpap?

  • 11
  • 1

Den strøm er jo ganske ubrugelig når den ikke leveres i forbrugerens stikkontakt.
Her er prisen: Spotpris+profit+energinet+distribution+(statens lange fingre)

Når et solcelle tag bliver billigere end tegl, hvad er så prisen på strømmen?

Den er ikke gratis, men.....
Få et nyt tag, spar 50.000,- og få 15.000Kwh strøm med i købet.

Spørgsmålet er kun hvem der kommer først.
Solcelle producenterne med et tag, eller icopal med en nyt version tagpap?

Det ændre jo ikke ved at tiltaget er værdiløst eller strømmen er ubrugelig og ved en stor udbygning med sol så skal samfundet afholde meget betydelige udgifter til at fjerne strømmen fra nettet når der produceres meget strøm i konkurrance med andre energiproduktioner og forbruget er vigende.

Eller værditilvæksten for produktionen fra soltaget er tæt ved 0 og givet endda negativ.

Eller værdien af el-produktionen for det samlede energisystem er stort set nær ved gratis, når markedsomkostningen for en boligs årsforbrug er under 1000 kr/år. Og yderligere for sol så overproducerer sol netop i sommerhalvåret hvor de nordiske vandmagasiner har behov for at yde strøm når smeltevand løber til vandmagasinerne. Hvis ikke strømmen produceres så løber vandet bare 'ved siden af'. Den samlede Hydrokapacitet når alle nordiske vandmagasiner er fulde er omkring 225 Twh el. Det samlede årlige el-behov i de nordiske lande er omkring 400 TWh.

Det er og blive en samfundsmæssig katastrofe at udbygge med sol simpelthen fordi strømmen vil overvejende være værdiløs, når samfundet i lange perioder må afholde store omkostninger for at destruere strømmen.

  • 2
  • 12

Ligegyldigt hvilken måde man ønsker at producere strøm på, så er det vigtigt at man som investor i den teknologi kender forholdene langt frem.

Kulkraft-værk mv. nyder godt at få tilskud når de intet laver.. de er jo en del af vores "backup"..
Dvs.. de kender deres fremtid.

Vi har nogle succesfulde selskaber inden for vind, og de har kendt deres vilkår her hjemme, i nogen grad, men ikke i tilstrækkelig grad.

Indenfor sol-energi, har deres været skiftende tilskud, faste priser, og regler der blev ændret, endda med tilbagevirkende kraft.
Det er dybt grotesk at man ikke acceptere at selv en dårlig aftale.. vil være fin nok, så længe man kan være sikker på at den er stående.. og også gælder om 10 år.

Det er en kæmpe problem at politikere ikke kan tænke mere end 5 år frem, eller kan drage andre konklusioner end de der bliver visket i deres øre af lobbyister.

  • 10
  • 0

Konklusionen er stadigt den samme.
Der produceres ikke ret meget om vinteren, sammenlignet med sommer.
I mit univers er 1/7 til 1/9 ikke ret meget.
Udfordringen er og bliver at vi bruger mere el om vinteren end om sommeren. Og vil være stærkt stigende om vinteren ved omlægning af opvarmning.
Her passer vind perfekt. Og sol bliver mindre og mindre relevant.

Jeg ser elforsyningen fra en privat forbrugers synspunkt.
Med den udskælde nettomåler ordníng, kunne en privat solcelleejer mere end får dækket sit årlige behov for strøm med et 6kWp anlæg.
Det fine ved netto ordningen set fra solcelleejerens synspunkt, var at overskud om sommeren kunne gemmes til den mørke vinter.
Eller sagt med andre ord, så er overskud produktionen om sommeren måske det dobbelte af behovet
Hvis et 12kWp anlæg koster det samme idag som et 6kWp anlæg kostede i 2012, så kan man dumpe overskudsproduktionen om sommeren, og få næsten dækket sit vinterbehov alligvel, uden at det økonomisk rander helt i skoven

Så når november og januar dækker 1/7, så vil det med 12kWp anlæg betyder at solcelle anlægget dækker mere end halvdelen af dit behov i disse måneder, og mere end dækker dit behov de andre 9 måneder.
hvis eksempelvis du kan købe 12kWp for 80.000kr og vi siger at det laver 11000kWh/årligt i 20år, får du en kwh pris på 0,36kr/kwh.
Hvis du dumper halvdelen, bliver prisen 0,73kr/kWh

  • 3
  • 1

Så når november og januar dækker 1/7, så vil det med 12kWp anlæg betyder at solcelle anlægget dækker mere end halvdelen af dit behov i disse måneder, og mere end dækker dit behov de andre 9 måneder.
hvis eksempelvis du kan købe 12kWp for 80.000kr og vi siger at det laver 11000kWh/årligt i 20år, får du en kwh pris på 0,36kr/kwh.
Hvis du dumper halvdelen, bliver prisen 0,73kr/kWh

Når der så også skal betales for den ydelse at anlægget kan dumpe og hente strøm fra/til el-nettet, hvor altså det øvrige el-net skal stå klar med denne ydelse, herunder at de afgifter som nu ikke betales til staten, de skal betales på en anden måde, så er økonomien katastrofal, og givet et bundløst underskud for samfundet.

  • 3
  • 6

når samfundet i lange perioder må afholde store omkostninger for at destruere strømmen.


Du må gerne fortælle om de omkostninger du mener der er for samfundet, ved at destruere den strøm, som solcelle ejere ikke sender ud på elnettet?

Også gerne hvordan vi i dag håndterer strøm fra vindmøller, og hvorfor du mener at solcelle strøm ikke kan bruges i de samme elpatroner og kabler?

Når der så også skal betales for den ydelse at anlægget kan dumpe


Hvorfor skal andre end elproducenterne betale for at komme at med overskudsstrøm når disse bare kan undlade at sende strøm ud på nettet?

hente strøm fra/til el-nettet, hvor altså det øvrige el-net skal stå klar med denne ydelse,


Altså nu har jeg ikke solceller, endnu, men tænker da at elnettet ** idag ** står klar til at levere strøm til mig når jeg tænder for kontakten? (eller hvordan er det lige?)

herunder at de afgifter som nu ikke betales til staten,


Hvad skal vi dog gøre med alle de som har købt elspare pærer og dyrker deres egne gulerødder........?
Forskellen er: blå

så er økonomien katastrofal, og givet et bundløst underskud for samfundet.


Ser du for forbrugerne er økonomien GOD = flere penge til flere mennesker
For industrien er billig energi lig bedre konkurence vilkår = mere arbejde til flere mennesker

Traditionelle elproducenter, må indse at deres traditionelle måde at malke forbrugerne på er ved at ebbe ud.
"i morgen" skal de levere backup, i fri konkurence med, Nordisk hydro, batterier og generatorer.

  • 9
  • 1

Når der så også skal betales for den ydelse at anlægget kan dumpe og hente strøm fra/til el-nettet, hvor altså det øvrige el-net skal stå klar med denne ydelse, herunder at de afgifter som nu ikke betales til staten, de skal betales på en anden måde, så er økonomien katastrofal, og givet et bundløst underskud for samfundet.

Der er noget du har misforstået.
Mit overskydende strøm skal da ikke dumpes ud på nettet.
Det skal da dumpes i min elbil og i min 500l buffertank til varmtbrugsvand.
Og skulle det ikke være nok, så skal det dumpes i en terressevarmer, så jeg kan sidde ude og nyde de kolde danske sommeraftener
Selvfølgelig skal der batteribackup til, især når man skal betale en transportpris på 40øre/kWh.

At overskud af strøm i det heletaget er et problem, viser bare at det kollektive net er styret ud fra helt andre kriterier end hvad der er effektivitet for elnettet .
En dysfunktion som har været kendt i årevis, men som har vist sig svær at løse.

  • 7
  • 1

Og skulle det ikke være nok, så skal det dumpes i en terressevarmer, så jeg kan sidde ude og nyde de kolde danske sommeraftener

Det er jo en aldeles grusom tankegang at el fra et så exorbitant dyrt produktionssystem at strømmen skal 'dumpes' ud i terrassens gulv.

At overskud af strøm i det heletaget er et problem, viser bare at det kollektive net er styret ud fra helt andre kriterier end hvad der er effektivitet for elnettet .

Fuldstændig forkert tankegang!!

Et el-system som fremadrettet skal være fossilfri vil af gode grunde bestå af mange varierende produktionskapaciteter som ikke producerer on/off men derimod som 'vinden blæser' eller som 'solen skinner'. Herunder som industrien producerer som i fremtiden til afsætte strøm fra forskellige tørreprocesser og mange andre industriprocesser som vil kunne yde strøm som 'spild' fra produktionen.

Og i den situation er det vigtig at strømmen flyder derhen hvor den kan forbruges og som betyder at hele forbrugsledet skal virke sammen med hele produktionssystemet.

Når strømmen så ikke forekommer til overflod og der skal indsættes kraftværkskapaciteter så er det vigtig at det overordnede styresystem dengang der forekom overskud af strøm tilrettelagde alle 'depoter' så når der så skal produceres strøm fra kraftværker eller brændselsceller at det sker ved et absolut minimum af brændsler.

Og i den sammenhæng er Power walls og solceller dybt godnat. Herunder hvis man skal have et solcelleanlæg med Power Wall som kan køre ø-drift herunder forsyne el-bilen med el er det > 300.000 Kr. Eller fuldt og helt tabt sutten!

  • 3
  • 5

Måske har andre skrevet det, men når galt skal være, er vind-el langt mere værd end sol-el.
Ganske enkelt fordi vindmøller har betydelig el-produktion i 60-70 % af tiden, men solceller ligger på 12-15 % af tiden.
Men begge skal have backup, hvis ikke samfundet må gå i stå i mindst 30-50 % af tiden.
Og back-up kan kun komme fra kul, gas, biomasse og/eller import af strøm fra vandkraft og kernekraft, som hidtil.

  • 1
  • 4

Ganske enkelt fordi vindmøller har betydelig el-produktion i 60-70 % af tiden, men solceller ligger på 12-15 % af tiden.


Holger du ved godt at kapacitets faktor ikke er sammenhængende med hvor stor del af tiden solceller/vindmøller leverer strøm.

Solceller leverer i knap 50% af tiden
Vindmøller er godt oppe i 90%'erne af tiden

Overprovisionering er nøgleordet også hvis vi skulle bygge a-kraft og leve uden backup fra andre kilder.

  • 4
  • 1

Michael: Det er komplet ligegyldigt, at vi får en lille smule effekt fra møllerne i 90 % af tiden.
Derfor skrev jeg med vilje "en betydelig el-produktion".
Mit budskab er (og var), at vi en væsentlig del af tiden (40-60%) skal have backup til møllerne,
og langt mere til solcellerne, hvis samfundet skal fungere, som det plejer.
Kapacitetsfaktoren har betydning for vindmøllernes økonomi, men det er varighedskurven, der viser, hvad vindmøller kan og ikke kan!
Og jeg går mest op i det sidste.

  • 2
  • 4

Flemming Ulbjerg

Historisk har hver fordobling af installeret effekt givet et prisfald på 21%.
Det gik tidligere ret hurtigt med at fordoble mængden.
Det gør det ikke længere.
For nuværende er næste fordobling ikke sket før om ca 5 år.
Det giver i snit en forventning om en årlig reduktion i prisen på 4-5%.
Træerne vokser ikke ind i himlen.
Ligeledes bliver solceller aldrig gratis.

Du plejer at være en særdeles facts baseret og nøgtern debatør, men her har du da fuldstændigt tabt sutten.

Sidste år blev den totale installerede kapacitet i både USA og Kina så nær som nogle få procent fordoblet.

Hverken solenergi eller vindenergi er på trods af dette kommet ind på den lodrette del af den traditionelle S kurve for disruptive teknologier, men det er lige op over.

Som et eksempel så sænkede Nextera, der har installeret 14GW vindmølle kapacitet og 2GW solcelle kapacitet, deres LCOE for vind med 30% i USA fra 2016 til 2017.

Det generelle prisfald for offshore vind skønnedes til 20% fra 2016 til 2017.

Den fordobling af global solcelle kapacitet som du taler om sker formentlig inden 2020 og i den periode vil prisfaldet ikke begrænse sig til 21%, da solenergi aktuelt er ved at tabe priskrigen med vindenergi.

I Indien var 90% af ny kapacitet enten solenergi eller vindenergi.

Iøvrigt er helt 100% gratis solenergi allerede vidt udbredt selv på vore breddegrader. Min ven Anders Smith var primus motor på byggeriet af CIS i nordhavn, hvor prisen for de flotte solceller var 100% udgiftsneutral i forhold til andre bygningsbeklædninger. Den beklædning som Anders fandt på udmærker sig bare ved at levere 50% af bygningens totale energiforbrug. For at få den beklædning han ønskede, så var han nødt til at få den udviklet specielt. De næste bygninger vil kunne regne med endnu billigere løsninger og om nogle få år vil effektiviteten på solcellerne sandsynligvis betyde at en meget større del af energiforbruget vil blive dækket.

  • 4
  • 2

JS mener, at FU har tabt sutten!
Men det har I begge, for det er slet ikke prisen, der afgør, om vi skal satse på sol og vind.
Selv om de begge var gratis (GRATIS), ville de ikke levere stabil el til os alle.
Forsyningssikkerhed er langt vigtigere end prisen.
Jeg kan også vende argumentationen: HVIS sol og vind altid leverede el, når der er brug for el, så ville prisen næsten være underordnet.
Så ville jeg kæmpe for, at vi satsede 100 % på sol og vind. Men vi bor ikke i Eventyrland, så vi må leve med, at sol og vind skal have 100 % backup fra stabile kilder, - eller vi skal (som nu) importere det meste af vores strømforbrug, når det ikke blæser.
Er det acceptabelt? - Ja, åbenbart!

  • 0
  • 3

Holger du fik en up af mig, fordi du uddybede din holdning og dit budskab.

Overprovisionering af sol og vind vil reducere behovet for backup væsenligt.
Javist der vil komme flere timer hvor vi bliver nød til at lukke solceller og vindmøller ned grundet manglende afsætnings muligheder. og hvad så?

Akraft kan stå backup for sig selv, HVIS der vel og mærke er kraftværker nok.
Vi skal op på 16-20 reaktorer (500MW) for at være nogenlunde på samme forsyningssikkerhed som vi har i dag. Færre men større værker vil kompromittere forsyningssikkerheden.

  • 1
  • 1

Flemming Ulbjerg
Den eneste forudsigelse gør jeg selv og motiverer den med at solenergi bliver nødt til at gøre noget særligt for ikke at tabe yderligt terræn prismæssigt til vindenergi.

Nextera CEO er citeret hos Energywatch og Energywatch har også rapporteret de 20% prisfald for offshore wind sidste år.

Kapacitetsforøgelsen er vidt rapporteret men du kan helt sikkert finde tallene på Cleantechnica eller GTM.

Ditto kan du finde oplysningerne om at Indiens nye kapacitet var 90% vedvarende energi.

Prisen på vindenergi er nu så lav at du ikke engang kan dække prisen for de kul der skal indkøbes for at produre en kilowatt el.

  • 2
  • 2

Den eneste forudsigelse gør jeg selv og motiverer den med at solenergi bliver nødt til at gøre noget særligt for ikke at tabe yderligt terræn prismæssigt til vindenergi.

Jens.
Det er ok.
Jeg har ikke kunne finde belæg for den tilgang.
Alle prognoser viser at væksten i Pv aftager og mere har karakter af en lineær vækst end den exponentielle som vi har set indtil nu.
Når tiltroen til pv aftager på grund af tabet til vind mister investorerne interessen, hvilket også indvirker på prisudviklingen.

  • 2
  • 3

Det er jo en aldeles grusom tankegang at el fra et så exorbitant dyrt produktionssystem at strømmen skal 'dumpes' ud i terrassens gulv.

Jeg ved ikke hvem der har tabt sutten.

Før i tråden flæber du over hvor dyrt det er for det kollektivenet at håndtere mit overskuds solstrøm om sommeren.
Nu græder du over at jeg bruger det hele på min egen matrikel.

Det korte af det lange er at jeg gør hvad jeg finde opportunt for min økonomi inden for lovens grænser, og jeg tror, at det er der også rigtig mange andre danskere der gør.

At man kan købe billig norsk strøm om sommeren til 10øre/kWh, når ikke ud til mig som forbruger. Jeg bliver bonnet over 2kr.
At det koster omkring 40øre at drive og vedligeholde distributionsnettet, viser desværre også at det hele ikke er afgifter.

Så du kan sidde på din høje hat, og prøve at snakke solen sort, om hvor dårlig en ide solceller er på danske breddegrader, mens flere og flere solcelle/ batteri anlæg skyder op på de danske hustage.
Måske ikke idag, men om 5år.
De mest optimistiske elbilsentusiaster, mener at elbilsbatteriprisen om 5 år kommer ned omkring 250kr/kWh batterikapacitet.

Det er da en glædelig udvikling.

  • 3
  • 0

Michael og Flemming: Så er vi mere enige! - Men jeg vil ikke ALTID diskutere kernekraft.
Og Jens: du skrev: "Prisen på vindenergi er nu så lav, at du ikke engang kan dække prisen for de kul der skal indkøbes for at produre en kilowatt el". - Du mener nok kWh.
Læs mit igen: Du kan ikke igen-igen-igen bruge pris-argumentet, når det ikke er relevant.
Og ellers må du forklare, hvorfor du mener, at prisen er vigtigere end forsyningssikkerheden.
Jeg lytter!

  • 2
  • 2

Før i tråden flæber du over hvor dyrt det er for det kollektivenet at håndtere mit overskuds solstrøm om sommeren.
Nu græder du over at jeg bruger det hele på min egen matrikel.

Hvis man producerer så ekstremt dyrt strøm som strømmen fra solceller vil være om 5 - 10 år eller forøvrigt i al fremtid, så skal man ikke dumpe strømmen i terrassen, og når ens luksus investeringer i powerwall og solceller finder det belejligt at afsætte strøm til det offentlige net, så sker det når forbruget i boligen er vigende og akkumuleringskapaciteter er fulde og når så 'ressourcerne' på matrikel er løbet tomme så må det offentlige net træde til med dels ledningskapacitet og produktionskapacitet som så kan yde strøm få timer over året. Eller en ufattelig dyr samfundsøkonomisk måde at yde boligen strøm på og som iøvrigt aldrig kommer ned i pris hvor den bare nogenlunde er konkurrancedygtig.

  • 1
  • 3

Eller en ufattelig dyr samfundsøkonomisk måde at yde boligen strøm på og som iøvrigt aldrig kommer ned i pris hvor den bare nogenlunde er konkurrancedygtig.


Hmm.. hvis strømmen leveret i stikkontakten hos forbrugeren er billigere end transportomkostningerne fra en hvilkensomhelst større producent- er strømmen så ikke billig nok?
Har lidt svært ved at se, hvor du vil hen, Niels.
Det virker somom, at det er vigtigere for dig, at bibeholde storproducenter og synnergieffekter end at skaffe billig energi til forbrugerne herunder virksomhederne.

Alle prognoser viser at væksten i Pv aftager og mere har karakter af en lineær vækst end den exponentielle som vi har set indtil nu.


Her kunne du så passende komme med nogle referencer til dine ...prognoser, Flemming.

Tak iøvrigt for fejlfindingstips på vakuumrør, som jeg vil benytte mig af.

Den fordobling af global solcelle kapacitet som du taler om sker formentlig inden 2020 og i den periode vil prisfaldet ikke begrænse sig til 21%, da solenergi aktuelt er ved at tabe priskrigen med vindenergi.


Og her kunne du så passende komme med nogle referencer, Jens og husk at lave prissammenligningen på anlæg, der færdiggøres og leverer mærkeeffekten hos forbrugerne nogenlunde samtidigt.

  • 2
  • 1

Hvis man producerer så ekstremt dyrt strøm som strømmen fra solceller vil være om 5 - 10 år eller forøvrigt i al fremtid, så skal man ikke dumpe strømmen i terrassen, og når ens luksus investeringer i powerwall og solceller finder det belejligt at afsætte strøm til det offentlige net, så sker det når forbruget i boligen er vigende og akkumuleringskapaciteter er fulde og når så 'ressourcerne' på matrikel er løbet tomme så må det offentlige net træde til med dels ledningskapacitet og produktionskapacitet som så kan yde strøm få timer over året. Eller en ufattelig dyr samfundsøkonomisk måde at yde boligen strøm på og som iøvrigt aldrig kommer ned i pris hvor den bare nogenlunde er konkurrancedygtig.

At min egenproduceret solcellestrøm er ekstrem dyr, må da være min egen sag.
Man kan i den forbindelse, så fundere over at strøm fra det kollektive net er mere end dobbelt så dyrt som end det strøm jeg selv kan producere.

Du bliver ved med at sige, at jeg vil afsætte overskudsstrøm til det kollektive net.
Det vil jeg ikke, det er jo her terressevarmeren kommer ind i billedet, efter jeg har ladet min elbil, og opvarmet mit varme brugsvand.
Og det har du åbenbart så forfærdeligt ondt af.

Vi tager den lige igen.
Du og andre affærdiger solceller på vores breddegrader med at det er alt for dyrt, ikke producere noget i "vinterhalvåret", og passer dårligt med vores elsystem.
Det kan da udmærket passe hvis man ser overordnede på det, men på forbruger niveau ser tingene bare meget anderledes ud.
Jeg som forbruger forholder mig til de muligheder jeg har at få min økonomi til hænge sammen.
I 2012 kostede et 6kWp anlæg 100.000kr.
Med nettomålerordningen dengang, kunne man bruge det kollektivenet kvit og frit, og dermed få dækket sit behov for strøm alle årets dage.
Man kunne populært sagt sende sin overskudstrøm ind på nettet om sommeren, hvor der i forvejen var "overskud"(billig), og trække strøm fra nettet om vinteren, hvor der så typisk var "underskud"(dyr).
Det var en god forretning for forbrugerne, så solcellerne blev populære.

Idag koster et 12 kWp anlæg 100,000kr.
Det bliver opstillet uden at kunne sende strøm ud på det kollektive net.
Et sådant anlæg ville kunne dække dit strøm behov i 9 af årets 12 måneder, og over 50% i yderligere 2 måneder.
For at kunne gøre dette, har du brug for noget batteribackup til at udjævne produktionen.
Hvormeget batterikapacitet du behøver, hænger mest sammen med hvor mange dage i ydermånederne du vil være 100% selvforsynende.
I mit tilfælde, vil man komme langt med bare 10kWh batteri.
I princippet vil jeg kunne klare mig med en fase med 12 AMP forsikring, fra det kollektive net, hvor der så kun vil blive trukket strøm fra i november, december, januar svarende til ca. 15% af årsforbruget.
Løseligt ser regnestykket således ud.
12kWp solceller +10kWh batteri til 125.000kr
20 år med 5000kWh elforbrug -15% = 85.000kWh
pris for egen produceret strøm knap 1,5kr/kWh.
Dertil har jeg så gratis strøm til min elbil hele sommeren+ gratis brugsvand.

Hvordan kommer regnestykket til at se ud om 5år? Ja det bliver ihvertfald ikke ringere

Denne tankegang er åbenbart kætterisk for mange.
Jeg må godt bruge oceaner af resurcer på at dyrke mine egne gulerødder, kartofler og ærter i min have, selvom det overordnet set og samfundsmæssigt ikke kan betale sig.
men snakker man solceller, uha uha.

  • 6
  • 1

Dan: Du har et meget lille elforbrug og solceller, og så er det klart, at du kan komme langt med et passende batteri.
Jeg har to varmepumper (og en flittig brændeovn), men bruger alligevel mere strøm end dig.
Strøm til varmepumper, vandvarmer, gulvvarme i to badeværelser og elbil.
Her i en mild vinter bruger jeg om natten + hver morgen (indtil brændeovnen tager over): henholdsvis 15 kWh + 1 kWh + 3 kWh + 10 kWh = 29 kWh. Lidt mere, hvis det er en kold vinter.
Og da solen ofte har været bag skyer en uge i træk, skulle mit batteri være på 200 kWh.
Faktisk mere, da jeg vel bruger ca. 15 kWh om dagen i en uge uden sol.
Så er vi oppe på 300 kWh, altså ca. 3,5 Tesla-batterier, som jeg nedrunder til 3 Tesla-batterier, da mine solceller leverer ca. 10 % effekt i gråvejr. Pris skønsmæssigt: 600.000 kr, og de vejer 1650 kg.
Heldigvis har jeg nettomålerordningen for solcellerne, så selv om de har kostet det dobbelte af dine, er investeringen nogenlunde fornuftig, hvis reglerne ikke ændres.

  • 0
  • 0

Dan: Du har et meget lille elforbrug og solceller, og så er det klart, at du kan komme langt med et passende batteri.

@Holger.

Jeg har faktisk et højt forbrug, og har også solceller på nettomålerordningen.
Jeg har en luft/vand varmepumpe, og dertil også pillefyr og solvarme.
Som rosineren i pølseenden har jeg 2 elbiler, der tilsammen tilbagelægger ca 50.000km årligt.
Mit årlige forbrug er knap 18.000kWh/årligt.
Man kan sige at jeg har mange muligheder for at justere mit forbrug, så det passer med min produktion, hvis jeg valgte at forlade nettoordningen og øge min solcelle ydelse betragtelig.
Især pillefyr/varmepumpe giver stor fleksibilitet i vinterhalvåret.

Batterier er endnu for dyre til at jeg vil forlade nettoordningen, men det forventer jeg er ændret om 5 år.
Angående produktionen så har jeg f.eks idag på en overskyet dag alligevel produceret ca 1kwh/kWp, så med et 12kwp anlæg ville jeg næsten kunne klare mig igennem døgnet uden at tære på mit batteri, hvis jeg ikke har brug for at lade på elbilerne.
Det er derfor i min optik forkert at påstå at solceller ikke kan bruges på danske breddegrader.
Når selskaber som Radius hæver betalingen for transport i distributionsnettet til 82øre/kWh fra 17-20 i vinterhalvåret, så er en batteriløsning allerede på den baggrund en overvejelse værd, så hvorfor ikke skaler batteriet lidt op og tilføj en passende solcelle produktion.
læg der til at den danske energipolitik sejler, og intet er til at regne med.
Tag strøm til elbiler f.eks.
Der er ingen logisk forklaring på at fritagelsen for elafgift skulle hænges op på et fordyrende mellemled som en elbilsoperatør.
Jo, skjult støtte til Clever og EON

Den oprindelig ordning udløb ultimo 2015, men de blev besluttet den 28 december 2015 at forlænge den endnu et år.
5 december 2016 blev det så besluttet at forlænge den i 2017 også.
Foråret 2017 tog politikerne sig så lidt sammen og forlænger ordning 2,5 år til og med 2019.
Hvad der sker efter 2019 ved ingen.
Har man ingen varmepumpe, kan man komme til at betale 2.3kr/kWh når man skal lade sin elbil, eller enddog 2.7kr/kWh hvis man skal lade mellem 17 og 20.
Og så tror man ikke på, solceller på nogen måde kan have en relevans ?
Det samme sker for varmepumper.
så aftaler man at nedsætte afgiften med 15 øre, her i 2018, og yderligere 10 øre i 2019, men ingen ved om den ryger tilbage til 2017 niveau i 2021.
Tror man virkelig at folk går ud og køber varmepumper på baggrund af en afgiftslettelse der kun vare i 3 år?
En inverstering i et solcelle anlæg kunne ses som en forsikring mod politisk dårskab, så selvom inversteringen i sig selv måske ikke ser attraktiv ud, så kan den eventuel afbøde de værste virkninger, hvis elprisen eller elafgiften løber løbsk.

  • 7
  • 0

Bar et afgrænset energisenarie hvor 10 Gw Danske møller sammen med de Norske vandmagasiner lererer samlet 90 % el af den danske el-forsyning.

Når smeltevandet løbet til de Norske vandmagasiner i foråret og hen over sommeren, sammen med at møllerne yder en stor produktion, dette gør at el-produktionen fra vandkraft er faldende når møllerne i forårsmånederne varmetager en store del af forsyningen.

Fyldningsgraden i de Norske vandmagasiner over året Se http://nhsoft.dk/Coppermine1425/displayima...

Forholdet i dag er at magasinerne ofte løber tomme sidst på vinteren inden smeltevand løber til på ny. Men yderligere i vandrige år løber magasinerne ofte fulde når smeltevand løber til magasinerne.

OG netop flere og flere møller i forsyningsnettet vil have den positive virkning at vandmagasinerne aflastes i de sene vintermåneder. Men i de tidlige sommermåneder vil flere møller bevirke at el-produktion fra vandmagasinerne vil blive mindre med det resultat at enten må møllerne stoppes ellers må vand bypasses turbinerne i Norge med det resultat at el-produktionsevne tabes.

Og i den sammenhæng er det fuldt og helt tåbelig med Power Walls og solceller.

  • 1
  • 3

Raymond: Faktisk skrev jeg, at solcellerne leverer ca. 10% i gråvejr (højt sat) i forhold til fuld sol, så man kan næsten se bort fra ydelsen i gråvejr.
Og det gælder naturligvis uafhængigt af mit anlægs størrelse!

  • 3
  • 2

Med overløb af dæmninger og nedlukning af solcelle/vindmølle parker samt dumpning af privat solcelle strøm i græsplænen?

Hvilket først sker når alle fleksible elforbrugere har taget fra: Opladet deres biler, akkutanke, fjernvarmens damlagre, husstandsbatterier med videre.

Fordelen er at Nordisk hydro aflastes , det sikres at der er fyldte magasiner i længere tid og dermed kan Nordisk Hydro meget bedre kan fungere som fleksibel elproduktion vinteren over.

Det er jo ikke kun lille Danmark er ønsker at trække på Svensk/Norsk vandkraft, UK, DE, NL PL, FI med flere vil også gerne benytte "Det store Nordiske batteri"
En af udfordringerne ved at vi alle vil have en snabel i det store billige batteri er den relativt begrænsede transmissionskapacitet, en udfordring der kan aflastes ved lokal energilagring.

Hvis forbrugere ønsker at opstille solceller og husstandsbatteri frem for at købe en sejlbåd så bør vi som samfund sige pænt tak, fremfor at udskamme folk.

  • 5
  • 0

Dan.
Er du profet, eller har du konkret viden der sandsynliggør den udvikling. ?

Nej, jeg er hverken profet, eller har konkret viden om batteriteknologi, men hvis man følger lidt med i trådene omkring elbilsbatterier her på sitet, så er der mange profetier der tilsiger kraftigt faldende batteripriser,
Disse profetier er som regel bakket op af et eller andet link til en forsker, eller analyseinstitut.
Nuvel, i disse tider kan man vel næsten altid finde et link som bakker ens eget synspunkt op, især når det handler om fremskrivninger.
Du kan bare tages vores transportministerog elbilersudbredelse som eksempel.

Faktisk er jeg en af de mere konservative i disse diskussioner.

Fakta er dog at batteriprisen er mere end halveret de sidste 5år, og at det først er nu
at de store bilproducenter er kommet ind i kampen og investerer massivt i batteri/celle produktion, og inverstere massivt i forskning af battericelle kemi,

  • 0
  • 0

Ingen grund til at angribe folk der overvejer og regner på Ødrift.

Problemet er udelukkende at samfundet har gjort det rentabelt for den enkelte at lave Ø-Drift, solceller, batteri, generator på rapsolie.
Dertil kommer at denne rentabilitet bliver bedre år for år.

Afgifter.
Høj pris på strøm i stikkontakten (selv uden afgifter)
Rådighedsbeløb, komplicerede regler med fri elastik for gebyrgribbene.

Individuelle solceller og batterier bliver kun billigere, lad os inkludere dem i stedet for at motivere folk til Ø-Drift.

  • 1
  • 0

De er derfor gratis om 5 år ?

Undskyld, men hvor har jeg skrevet dette?

Iøvrigt har jeg ikke i denne tråd snakket om at gå i ødrift, men udelukkende sat spørgsmålstegn ved den nedgørelse som solceller i DK bliver udsat for i tråden.

Jeg er så (næsten) også sikker på at jeg kommer på en batteriløsning på et eller andet tidspunkt. Ødrift bliver det nok ikke, men det kommer jo an på hvordan tingene udvikler sig.
Alt er dyrt, hvis du bare gå til den første og nærmeste leverandør.
Jeg har jo den fordel, at energisystemer interessere mig, og jeg køber hvor jeg synes jeg finder den bedste kvalitet til prisen. Jeg projektere og bygger det i reglen også selv.

Så min batteri løsning bliver nok ikke en hypet Tesla Powerwall, men noget ligeså godt, men til den halve pris.
Jeg havde aldrig fået elbil, hvis jeg skulle betale et Clever abonnement til 300% overpris.

  • 2
  • 0

Dan.

Du startede med at skrive:

Batterier er endnu for dyre til at jeg vil forlade nettoordningen, men det forventer jeg er ændret om 5 år.


Da jeg spurgte ind til de 5 år, så havde du ikke noget konkret svar på det, men slog fast at prisen på batterier var mere end halveret på 5 år.
Ok, tænkte jeg så. Gad vide om du så regnede batterierne for gratis om 5 år.
det gjorde du så heller ikke.

Jeg så på McKinsey at de venter et prisfald til ca. 160USD/kWh i 2025.

  • 1
  • 1

Hvilket først sker når alle fleksible elforbrugere har taget fra:

Det hjælper jo ikke noget når du vil have den luksus at producere strøm til en ekstrem overpris sammenlignet med det Norske vandkraft og Danske Møller og hvis du så også begynder med en Power Wall så går det da helt galt økonomisk. Solceller og Power Walls er ene og alene skatte/afgiftstænkning og ikke andet til skade for omlægning over mod VE.

  • 1
  • 2

Solceller og Power Walls er ene og alene skatte/afgiftstænkning og ikke andet til skade for omlægning over mod VE.

Du kan også set det på en anden måde, og så se solceller og batteribackup, som et tiltrængt konkurrencepres, der kan sørger for et effektiv kollektiv net.
Som jeg ser det, er høje elpriser den største stopklods for omlægning til VE, og det er paradoksalt, når den rå elpris er så billig i DK, at vi som forbruger skal betale tæt på en faktor 10, når vi samtidig foreskriver at være foregangsland for VE

  • 3
  • 1

Da jeg spurgte ind til de 5 år, så havde du ikke noget konkret svar på det, men slog fast at prisen på batterier var mere end halveret på 5 år.
Ok, tænkte jeg så. Gad vide om du så regnede batterierne for gratis om 5 år.
det gjorde du så heller ikke.

Jeg så på McKinsey at de venter et prisfald til ca. 160USD/kWh i 2025.

Under en diskussion med Søren Lund, henviste han mig til følgende interessante link.

https://data.bloomberglp.com/bnef/sites/14...

På side 8 er prisen på batteripakker listet for 2010-2016, og estimeret pris fra 2016 til 2030.
Jeg aflæser på kurven at en batteripakke koster ca 220$/kWh i 2018 og ca 130$kWh i 2023.
Prisen i 2025 lige omkring 100$/kWh
USD ligger idag lige under 6kr, så 600kr/kWh for en ny batteripakke i 2025.
Mon ikke man kan købe en brugt til det halve, hvis man kikker sig lidt omkring?

  • 3
  • 0

Dan
Måske. Men hvor mange har du behov for ?


Det kommer an på så meget.
Snakker vi ofgrid, så kommer jeg ikke udenom en eller anden form for generator, eller V2H, hvor elbils batteriet sikre strøm primært i december måned.
I det setup, er det prisforholdet mellem produceret el på generator, og pris på batterier.
Hvis jeg lader elbilen, på mit arbejde om vinteren, så vurdere jeg at med et 60kWh batteri, så vil jeg være nogenlunde kørende.
Snakker vi at jeg bliver på nettet, men ikke ligger noget strøm ud på nettet, og kun trækker strøm når jeg har behov for det, så kan jeg komme langt med 20kwh.

Jeg bruger knap 18.000kwh årlig.
Tænker man sig at jeg boede i Radius forsyningsområde, og agere som jeg gør idag, så skulle jeg betale ca 7500kr bare for transport i distributionsnettet.
Over en 20 årig periode giver det 150.000kr.
Det giver da noget at tænke over.

  • 1
  • 3

eller måske rettere, noget at regne på.

Ja. F.eks 12kwp solcelle anlæg, der producere knap12.000kwh/årligt, hvoraf de 10.000kwh er brugbare og 2000kWh formeget sommerproduktionen dumpes, og de resterende 8000kWh hentes fra nettet.
betaling for transmission fra nettet, kun lavlasttarif på grund af batterikapacitet.
0,35kr x 8000kWh x 20år = 56.000kr.
Altså 94.000kr kr at inverstere for,bare på bagrund af sparede transportudgifter i distributionsnettet.

Med tanke på at jeg har de 6kWp i forvejen, hvor jeg betaler transport af ca 80% af produktionen, så er det vist mere et spørgsmål om jeg kan finde plads på mit tag, end om jeg kan finde økonomi i arrangementet.
For mig er der ingen tvivl om hvor det bære hen.
Jeg må finde mere plads.

  • 2
  • 0

For mig er der ingen tvivl om hvor det bære hen.

På de nuværende betingelser, så har du nok ret.

Hvis vi skal hæve os lidt over hvad der kan betale sig for den enkelte, under de nuværende betingelser, så er der flere forhold, som bør tages I betragtning.

Samfundsøkonomi.
For det første giver batterier og til nogen grad solceller ikke noget positivt bidrag til vores samfundsøkonomi.
Vi kan skaffe same vare - vedvarende energi - noget billigere på anden vis. (vind og vandkraft)
Når den situation opstår, at privatøkonomi og samfundsøkonomi ikke peger I samme retning, er der behov for regulering. og det mener jeg der er behov for her.

PSO og betaling til net.
PSO er som bekendt på vej over til Finansloven. Det medfører at el bliver lidt billigere for alle.
Den nuværende betaling for at være tilkoblet nettet, er allerede under overvejselse.
Dels RADIUS fremgangsmåde med differentierede tariffer, men også overvejeleser om at gå fra afregning pr kWh til afregning pr kW. Altså en ændring til en kapacitetsbetaling.
Netop overgang til kapacitetsbetaling vil være interessant, da omkostningen til at drive et elnet IKKE er afhængig af hvor meget energi der transporteres, men er alene afhængig af hvor stor kapaciteten skal være, for at forsyne alle ved max. behov.
I eksemplerne med solceller på taget og batterier I stakkevis, er der stadigt samme behov henover vinterdagene, hvor hverken solceller eller batterier har nogen effekt til at reducere max. behov.

Afgifter.
Og så er der afgifterne til staten.
For husholdningernes vedkommende er de første 4.000 kWh belagt med fuld afgift.
Forbrug derudover er til en stadigt lavere afgift. (forudsat elvarme).
Der er belsuttet yderligere 10 øres reduction og derudover er der en ambition om yderligere 15 øres reduktion.
I same relation ligger hele problemsættet om at kunne være egenproducent.
Vores Elafgiftslov er ret klar I teksten. Der skal svares afgift af forbrugt el.
For mig er det oplagt at se på om det er tiden, yderligere at begrænse adgangen til at være egenproducent.
Elforbruget er jo det der kommer ud af stikkontakten, uanset hvor det stammer fra.

Lad ovenstående være mine sidste ord I denne tråd.

  • 4
  • 4

, men også overvejeleser om at gå fra afregning pr kWh til afregning pr kW. Altså en ændring til en kapacitetsbetaling.
Netop overgang til kapacitetsbetaling vil være interessant, da omkostningen til at drive et elnet IKKE er afhængig af hvor meget energi der transporteres, men er alene afhængig af hvor stor kapaciteten skal være, for at forsyne alle ved max. behov.


En ret kW-betaling lyder på overfladen besnærende - men kun i et elnet, som hele vejen igennem er dimensioneret til, at hver eneste forbruger kan trække sit max. forbrug samtidigt.

Sådan dimensionerer man vel ikke elnet? De fleste net - telefonnet, datanet osv. - dimensioneres ud fra en eller anden samtidighedsfaktor, fordi man godt ved, at ikke alle forbrugere bruger deres individuelle kapacitet samtidigt.

Hvis vi antager, at også elnettet er dimensioneret ud fra nogle samtidighedsfaktorer, bliver en ren kW-afregning problematisk, fordi den ikke vil give forbrugerne noget incitament til at lade være med at trække max. effekt på det tidspunkt, hvor alle andre trækker max. effekt - altså det problem, som Radius lige nu forsøger at løse med højere kWh-afgift i kogespidsen.

  • 0
  • 0

Radius opfordrer med deres kogespids model alle til at synkronisere ure og trække maksimal effekt kl 20:00:00


Ja, det skrækscenarie vil mange gerne fremhæve. Det keder mig efterhånden at høre om.

Lad os nu se, om ikke Radius viser sig at have mere styr på den menneskelige faktor, end Egon Olsen plejede at have.

Og hvis de ikke har styr på den menneskelige faktor, kan de jo bare justere afregningsmodellen. Den frihedsgrad har du ikke med en ren kW-afregning.

  • 3
  • 0

Ja, det skrækscenarie vil mange gerne fremhæve. Det keder mig efterhånden at høre om.

Lad os nu se, om ikke Radius viser sig at have mere styr på den menneskelige faktor, end Egon Olsen plejede at have.


Selvfølgelig er det deres tanker
De vil jo miste penge, hvis folk gjorde som de gerne vil have dem til.

Det keder mig at høre om fortræffelighederne vil denne kogespidsordning, mest fordi den ikke er nødvendig og kun har til formål at skaffe penge til ejerne af Radius.

Og hvis de ikke har styr på den menneskelige faktor, kan de jo bare justere afregningsmodellen. Den frihedsgrad har du ikke med en ren kW-afregning.


Hvis det viser sig at de ikke har styr på den menneskelige faktor, kan vi ikke debattere emnet, da hele sjælland er lukket ned i en blackout, som følge af synkroniserede ure kl 20:00:00.

Det er lige nemt at justere en KW afregning som et skarpt klokkeslet,
Begge dele er database/regnearks gymnastik på historiske opsamlede data.

  • 0
  • 1

Flemming Ulbjerg
Jens.

"Det er ok.
Jeg har ikke kunne finde belæg for den tilgang.
Alle prognoser viser at væksten i Pv aftager og mere har karakter af en lineær vækst end den exponentielle som vi har set indtil nu.
Når tiltroen til pv aftager på grund af tabet til vind mister investorerne interessen, hvilket også indvirker på prisudviklingen."

IEA og lignende tumpede organisationer kommer hvert år med den type profitier (fortjener ikke betegnelsen prognoser).
Cleantechnica har moret sig med at gøre lidt grin med deres gentagne sludder. https://cleantechnica.com/2017/09/06/iea-g...

Når verdens to største markeder for solenergi USA og Kina næsten fordobler deres samlede installerede kapacitet på blot et eneste kalender år, så er det sgu helt ærligt ikke tiden til at gentage IEA sludder.

Forudsætningen for at solenergi skal henfalde til en lineær vækst er at prisfaldet stopper abrupt inden prisen for solenergi når under 1C/kWh i områder med optimal solindstråling og adgang til havet. Prisfaldet må med andre ord højst være yderligere 50%.

Ingen ved deres fulde fem tror at solenergi stopper ved 1C/kWh.

Det eneste man kan diskutere er hvornår prisgennembruddet sker og hvor det sker samt hvordan det vil blive udnyttet.

Aktuelt er det billigste accepterede bud på utility skala solceller i Saudi Arabien 1.8C/kWh.

Du lagde selv ud med at der er 21% fald per fordobling af den installerede kapacitet. Det vil sige at der konservativt skønnet med 18 måneder mellem doblinger af den installerede globale solcelle kapacitet vil gå højst 5år før strøm fra solceller produceres for under 1C/kWh.

Når først det bliver billigere at producere flydende brændsler med vand, solenergi og overskydende CO2 fra luft og have, så kører toget.

I Saudi Arabien er planen at bruge solenergi til at booste og billiggøre deres produktion af FF og de har etableret adskillige industrielle projekter allerede både med solceller og CSP. En logisk strategi for dem vil være at upgrade deres FF eksport med mere raffinerede produkter der er mere acceptable mht. GHG.

Somt nævnt er vindenergi stadigt marginalt billigere end solenergi på gode lokalisationer og prisfaldet i vindenergi er lidt kraftigere end i solenergi og derudover har vindenergi en kapacitetsfaktor fordel, der betyder noget for økonomien i Synfuels produktion.

Det Kinesiske Kommunist Parti står for en langsigtet satsning på solceller, så din teori om at de skulle begynde at ryste på hænderne som investorer i solcelle industri er ikke trolig. Desuden har Kina ekstremt lovende onshore og offshore vind resourcer, så skulle de endelig komme i den situation at solcellerne ikke vinder energimarkedet, så kan de hurtigt skifte hest.

  • 2
  • 1

Flere har skrevet om - og regnet på Ø-drift (for især solceller).
Men tænk lige over, hvad der ville ske, hvis mange gør det....
Så bliver der færre til at betale de faste omkostninger (kraftværker, nettet, kabelforbindelser, service og vedligeholdelse m.v).
Hvis halvdelen af os (laaaangt ude i fremtiden) har solceller og vindmøller i Ødrift, så vil omkostningerne for den anden halvdel fordobles!
Og så bliver det mere rentabelt at køre ødrift, så mange flere vælger det....
Fortsæt selv! - Det ender i kaos!
Konklusionen må være, at det - som hidtil - bør være samfundet, der sørger for stabil elforsyning, og så deles vi alle om omkostningerne.
Ligesom vi gør for hospitaler, veje, militæret, ambulancer og fly, m.v.
Vi kan leve med, at nogle få % selv laver strøm, selv dyrker gulerødder, selv fælder træer og fyrer, osv, osv. - men som sagt kaos, hvis for mange får så gode ideer!!!

  • 4
  • 3

Flere har skrevet om - og regnet på Ø-drift (for især solceller).
Men tænk lige over, hvad der ville ske, hvis mange gør det....

Vi kan leve med, at nogle få % selv laver strøm, selv dyrker gulerødder, selv fælder træer og fyrer, osv, osv. - men som sagt kaos, hvis for mange får så gode ideer!!!


Vi kan såmænd nok leve med at alle har solceller også evt. batterier.

Jeg er ganske enig i Ødrift er uheldigt.

Vi skal inkludere solceller og batterier, i stedet for at motivere folk til Ø-drift.

Så kan virksomhederne lukrere på at folk opsætter solceller og nærmest forærer strømmen væk.

Det er bedre at folk bruger deres opsparing på solceller end de tager 6 mdrs orlov og en jordomrejse.

  • 5
  • 1

Ligesom vi gør for hospitaler, veje, militæret, ambulancer og fly, m.v.


Der er altså nogen, som abonnerer på den opfattelse at samfundet kun skal tilvejebringe den service, som efterspørges. Og at samfundet helst kun skal træde til, i den udstrækning folk ikke kan klare sig selv.
Det er selvfølgeligt tåbeligt at man vedligeholder en afgiftsstruktur, som understøtter en ikke-optimal opbygning af elsystemet. Men hvis folk af en eller anden grund finder det attraktivt at forsyne sig selv, så skal de da have lov til det.
Dels er det mentalt sundt at klare sig selv, dels har vi set, at teorien om at det kollektive altid er bedst, ikke rigtigt kan klare mødet med virkeligheden.

  • 5
  • 2

Holger

Du tror fuldt og fast på at folk ikke skal træffe deres egne beslutninger.

Hvis du har betalt din skat og tjent dine penge ærligt og redeligt efter kongerigets regler så er pengene dine og hvad du vil bruge dem til er din sag.

Hvis elselskaberne med massive regninger toppet op af afgifter er for dyre eller du syntes der er en pointe i ødrift på matriklen så er det din private sag som ingen kan tillade sig at stille sig til herre over.

Der er faktisk en case for at droppe alt andet end vedvarende energi - eller rettere jorden bliver et mere og mere utåleligt sted desto længere det tager før det på globalt plan er sådan at energi kun produceres af vedvarende energikilder.

De kraftværker du drømmer om at bevare er for dyre at køre videre med så det svæver meget uafklaret rundt hvilket kaos du forestiller vil bryde ud når de lukkes.

  • 4
  • 2

Jens, du skriver bl.a:
"Du tror fuldt og fast på at folk ikke skal træffe deres egne beslutninger.
Hvis du har betalt din skat og tjent dine penge ærligt og redeligt efter kongerigets regler så er pengene dine og hvad du vil bruge dem til er din sag.
Hvis elselskaberne med massive regninger toppet op af afgifter er for dyre eller du syntes der er en pointe i ødrift på matriklen så er det din private sag som ingen kan tillade sig at stille sig til herre over."
Vi må gerne træffe egne beslutninger, hvis de ikke skader samfundet (=hinanden)!
Men hvordan i alverden skulle vi hver især sikre vejene, elforsyningsledningerne, hospitalerne, togene osv.
Faktisk forstår jeg ikke, hvad du mener???
Og Karsten: Hvad mener du med, at staten skal have lidt konkurrence på afgifterne?

  • 3
  • 1

Ja. F.eks 12kwp solcelle anlæg, der producere knap12.000kwh/årligt, hvoraf de 10.000kwh er brugbare og 2000kWh formeget sommerproduktionen dumpes, og de resterende 8000kWh hentes fra nettet.
betaling for transmission fra nettet, kun lavlasttarif på grund af batterikapacitet.
0,35kr x 8000kWh x 20år = 56.000kr.
Altså 94.000kr kr at inverstere for,bare på bagrund af sparede transportudgifter i distributionsnettet.


Har du tænkt over, at dine handlinger påvirker prissætningen for distribution af el, og at beregningen dermed ikke nødvendigvis holder?

Hvis nu vi alle sammen investerer i solceller og batterier og derfor kun har behov for at købe el i nogle vintermåneder, så bliver det i disse vintermåneder, at distributionsnettet er hårdest belastet. Vi skaber med andre ord en ny spidslastperiode.

Hvis der kommer en ny spidslastperiode, hvad tror du så, der sker med Radius' afregningsmodel?

  • 4
  • 1

Holger

Det er ikke op til andre at beslutte om husejere skal købe solceller og batterier.

Det er deres egen økonomi de sætter på spil.

De fleste er nok enige om at man ikke skal træffe beslutninger, der skader andre. Desværre halter det generelt med at føre den fromme og sunde holdning ud i livet.

Det kræver ret meget at undgå produkter man ved eller i det mindste mistænker er skadelige for andre.

Langt de fleste er enige om at afbrænding af FF vil øge GHG koncentrationer og medføre giftige gasser som skader andres helbred og ejendom.

Skulle man i praksis ønske at nedsætte sin egen GHG belastning, så kan man gøre det, men de færreste og mig selv indbefattede får rent faktisk gjort det.

  • 1
  • 0

Har du tænkt over, at dine handlinger påvirker prissætningen for distribution af el, og at beregningen dermed ikke nødvendigvis holder?

Eller sagt med andre ord: Kan man køre 100% ø-drift kan man spare udgiften til transmissionsnettet. Men kan man kun køre 99% ø-drift skal man stadig bruge hele transmissionsnettet.

De udgifter vi betaler til transmissionsnettet pr. kWh har intet at gøre med hvad det koster for den specifikke enhed. Det er en gnms. pris for at være tilsluttet nettet. Hvis for mange kører delvis ø-drift er man nødt til at ændre afregningsmodellen for afgifter til transmissionsnettet. Men pengene skal stadig betales.

  • 4
  • 1

Hvis nu vi alle sammen investerer i solceller og batterier og derfor kun har behov for at købe el i nogle vintermåneder, så bliver det i disse vintermåneder, at distributionsnettet er hårdest belastet. Vi skaber med andre ord en ny spidslastperiode.


Den vil blive mindre end nuværende vinter spidsbelastnings periode.

Batterierne kan udjævne så belastningen bliver tæt ved flad hen over døgnet, med et fald i dagtimer hvor der er lyst og solcellerne oplader batterierne, og virksomhederne har brug for evt overskudsenergi i dagtimerne.

Elbiler vil udfordre nettet, men solceller og batterier kan reducere/udjævne elbilernes belastning af nettet.

Har du tænkt over, at dine handlinger påvirker prissætningen for distribution af el, og at beregningen dermed ikke nødvendigvis holder?


Jo flere der går i Ødrift, jo mere vil prisen for at være tilkoblet nettet stige, og vi er inde i en endeløs spiral hvor Ødrift ender som den store vinder.

Det er derfor vi skal stoppe med at have en samfundsstruktur der motiverer til Ødrift. !!!

Sænk elafgifterne. (lad dem afspejle mængden af VE i elsystemet)
Sænk distributionsprisen (hvorfor skal der kunne tages profit ud af disse selskaber?)
Sæt (g)Rådidighedsafgiften så den ikke er en gebyrskrue, men afspejler at nettet står som backup.

Vi bør omfavne solceller og husstandsbatterier, så de bliver en værdi for alle og ikke kun de få som tænker at gå i Ødrift i ren protest!

  • 2
  • 1

Har du tænkt over, at dine handlinger påvirker prissætningen for distribution af el, og at beregningen dermed ikke nødvendigvis holder?

Hvis nu vi alle sammen investerer i solceller og batterier og derfor kun har behov for at købe el i nogle vintermåneder, så bliver det i disse vintermåneder, at distributionsnettet er hårdest belastet. Vi skaber med andre ord en ny spidslastperiode.

Hvis der kommer en ny spidslastperiode, hvad tror du så, der sker med Radius' afregningsmodel?

For det første så startede jeg i diskussionen på baggrund af udtagelser om at solceller ikke havde nogen relevans i DK.
Nu efterfølgende så spår man at solcelleløsninger vil rive hele det danske elnet op med rode.
Man kunne jo også som jeg har sagt før, sige at solcelleløsninger giver et tiltrængt konkurrence pres på den bestående elsektor, som deraf forhåbentligt bliver mere effektiv, og også presse politikerne til at ophæve brandbeskatningen af strøm

Elsektoren har være vant til bare at kunne sætte prisen på strøm , efter deres forgodtbefindende.
Selvom der måske ikke generes et overskud, så har der vel heller ikke været det store intecitament til de store spare øvelser.
Den store elafgift, har måske også sløvet fokus på transportudgifterne.
De enkelte hustande, har været tvunget til at betale gildet, da alternativet var nul strøm.

For det andet, så taber elnet ikke penge.

Før 2012, så blev opvarmningen af huset lavet på træpiller, og transport blev udført af en dieselbil og en benzinbil, Elforbruget i hustanden var på ca 5000kWh.
Så fik jeg solceller på taget i sommeren 2012 på nettomåler ordningen, og i den forbindelse så fik jeg en lille check fra Energinet for overskudsstrøm.
Så begærlig som jeg er, så fandt jeg det ærgeligt at skulle aflevere ca 600 kWh til 0,60kr, når nu strømmen for mig kunne være 2kr værd, så i 2014 købte jeg den første elbil.
I den tro at politikerne var til at stole på, så havde jeg en forventning om at elafgiftfritagelse på strøm til elbiler ville fortsætte enten fuld eller i reduceret form.
Det skete ikke, så jeg måtte have fat i en varmepume. så jeg kunne få strøm til min elbil til fornuftige penge. Læs reduceret elafgift.
Nu gik jeg hen og blev så glad for min elbil, at jeg måtte have en mere, så idag har jeg to elbiler og en varmepumpe, og bruger knap 18000 kWh.

Så har jeg nogle tanker om at hoppe af nettomåleordningen, udvide min solcelleproduktion, få noget batteri backup, og så nøjes med at købe 8000kWh på nettet, som i parentes betragtes kan leveres i lavlast perioder.
Og det ser i som et kæmpe problem for det kollektive net.

For det tredje så bor jeg heldigvis ikke i Radius forsyningsområde, men i N1, som i 2018 har været istand til at sænke prisen med ca. 5øre/kWh så transport nu koster 25øre/kWh inkl moms, og det er hele døgnet også vinter.
Det er tæt på det halve af hvad Radius skal have, og det rykker jo kraftigt ved mit regnestykke.
Hvad der også rykker på det endelige regnestykke, er hvis elafgiften på strøm til varmepumper fremadrette, og mange mange år frem kun bliver på 15 øre som der ligenu kun midlertid er stillet i udsigt. Dette afgiftsniveau skal selvfølgelig også gælde elbiler, varmepumpe eller ej.

Så istedet for at klantre mig og ligesindede for tanker om flere solceller på vores hustage, så burde i klandre Radius for forhøje priser, og politikerne for ikke at føre en langsigtet og fornuftig afgiftspolitik på strømforsyningsområdet.

Hvis vi ikke får en konkurrencedygtig pris på el på forbrugerniveau, så får vi heller ikke rigtig gang i at udfase fossile brændstoffer og nedbragt træpilleforbruget.

Til sidst, så må Radius Net være svagt, når de ser sig nødsaget til at lave en højlagt tarif på 82 øre inkl moms, for at imødegå en en spidslast på 10%,.
De må da i den grad hilse solceller med batteribackup velkommen, så de kan få aflastet deres net.

  • 4
  • 2

Til sidst, så må Radius Net være svagt, når de ser sig nødsaget til at lave en højlagt tarif på 82 øre inkl moms, for at imødegå en en spidslast på 10%,.
De må da i den grad hilse solceller med batteribackup velkommen, så de kan få aflastet deres net.


Ved at indføre en model der hedder fleksafregning kan Radius regnskabsmæssigt retfærddiggøre at deres elnet er Y kroner mere værd da de jo ikke skal investere i nye kabler.

Forrentningsprocenten (overskuds loftet) er ca 6%.
Laves der så en regnearksgymnastikøvelser der sider at selskabet er 1 milliard mere værd, så kan der hives 60 millioner kroner, mere ud af kunderne uden at bryde loftet, hvert eneste år.

Så kan man vurdere med sig selv om man tror på det, når en kommerciel virksomhed påstår det er nødvendigt af lave denne slags tiltag.

Måske de har ret når de siger at gennemsnitsbrugeren ikke kommer til at betale mere, men de 60 millioner pr opskrevet milliard, kunne så være brugt til at sænke prisen, fremfor at sende dem videre som profit.

  • 2
  • 0

Så istedet for at klantre mig og ligesindede for tanker om flere solceller på vores hustage, så burde i klandre Radius for forhøje priser,


Jeg har ikke klandret dig for noget.

Jeg har påpeget en forudsætningsfejl i dit regnestykke. I din meget lange ordstrøm kan jeg ikke rigtigt finde noget sted, hvor du forholder dig til det. Men jeg må indrømme, at jeg ikke har læst den særligt grundigt, da den ser ud til at handle om noget helt andet, end jeg skrev.

  • 3
  • 0

Eller sagt med andre ord: Kan man køre 100% ø-drift kan man spare udgiften til transmissionsnettet. Men kan man kun køre 99% ø-drift skal man stadig bruge hele transmissionsnettet.


Ja, det er meget præcist udtrykt.

Eller rettere: Måske skal man kun bruge et halvt eller et kvart transmissionsnet, men man skal i hvert fald ikke regne med at få adgang til det for 1% af den hidtidige pris, blot fordi man ikke bruger det 99% af tiden.

  • 4
  • 0

, da solenergi aktuelt er ved at tabe priskrigen med vindenergi.

Da Jens åbenbart ikke kan dokumentere den påstand, synes jeg det er på sin plads, at bringe dette link:

https://www.pv-magazine.com/2018/02/20/ger...

Ikke alene taber vindmøller til solceller i Tyskland; de gør det samtidig med at de har forskudt færdiggørelse på 2-3 år.
For sammelignelige anlæg (anlæg der færdiggøres samtidigt), vil vindmøller næppe kunne konkurrere med solceller, end ikke så langt mod nord som Danmark.

  • 0
  • 2

Jeg har ikke klandret dig for noget.

Jeg har påpeget en forudsætningsfejl i dit regnestykke. I din meget lange ordstrøm kan jeg ikke rigtigt finde noget sted, hvor du forholder dig til det. Men jeg må indrømme, at jeg ikke har læst den særligt grundigt, da den ser ud til at handle om noget helt andet, end jeg skrev.

Måske, måske ikke.
Jeg syntes at læse en modvilje mellem linierne , men fred være med det.

Du kan være uenige med mig i mine forudsætninger, jeg vil sætte spørgsmålstegn om de kan kaldes en "fejl"

Som jeg skriver til sidst i min lange ordstrøm, så er det nok nærmere den forudsætning, at jeg regner ud fra Radius priser, der kan diskuteres som retvisende.

Men sig mig.
Hvordan kan det blive dyre for distributionsnettet, at sælge mig 8000kWh istedet for 5000kWh.
Jeg trækker godtnok kun strøm om vinteren, til gengæld har jeg mulighed for at gå udenom spidslast perioderne, og trække strøm om natten.

Taberne er ikke elnettet.
taberne er olieselskaberne og min træpillepusher.

Mit hoved budskab er, at bliver det kollektive elnet ikke konkurrencedygtig med de fossile brændstoffer, er der lange udsigter til en fossilfri fremtid.

0,3% elbilssalg i 2017 taler sit tydelige sprog,
Og nej, det er ikke pga af registringsafgift på elbiler, det alm elbiler betaler næsten intet idag.
Og nej, det er ikke fordi elbilen ikke er en moden nok teknologi til at konkurrere med fossilbilerne.

Det er i høj grad fordi man er låst til elnettet, hvor priserne er skyhøje, og den politiske handlekraft på området er på lavpunktet.
Ingen ved hvad der sker efter 2019.

Så når der er så meget nøl, hvorfor ikke tage sagen i egen hånd, når det privat økonomisk endda er fordelagtig.

  • 0
  • 0

Hvordan kan det blive dyre for distributionsnettet, at sælge mig 8000kWh istedet for 5000kWh.
Jeg trækker godtnok kun strøm om vinteren, til gengæld har jeg mulighed for at gå udenom spidslast perioderne, og trække strøm om natten.


Jeg har ikke skrevet, at det bliver dyrere for distributionsnettet, eller at det på årsbasis vil blive dyrere for dig at købe distribution.

Jeg har skrevet, at din forudsatte besparelse på distribution ikke nødvendigvis vil blive så stor, som du har regnet med i dit eksempel. Og jeg har også forklaret hvorfor - det står dig frit for at læse.

  • 3
  • 1