Lokalt produceret træflis giver større klimafordele end træpiller, der skal tørres, presses og sejles hele vejen over Atlanten, viser beregninger foretaget af konsulenthuset Ea Energianalyse. Alligevel afviser klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) at skelne mellem de to typer biomasse i en kommende forsyningssikkerhedsafgift, også kaldet brændeafgift.
En lang række danske og udenlandske undersøgelser peger ellers på, at klimafordelene ved biomasse kan variere meget, afhængigt af om det f.eks. er etårige afgrøder eller store træer, om det er lokalt produceret, eller om det kommer fra den anden side af kloden.
Direkte adspurgt, om brændeafgiften tager højde for forskellene, svarer ministeren:
»Nej, det gør den ikke, og vores viden på dette område er nok også fortsat for begrænset til at kunne lægge en afgift med så stor præcision. Men idéen bag afgiften er at give et incitament til at økonomisere med en begrænset ressource og samtidig skaffe en erstatning for det provenu, der forsvinder fra statskassen, når vi bruger mindre olie, gas og kul,« skriver ministeren til Ingeniøren.
Venstres klima- og energiordfører, Lars Christian Lilleholt (V), finder det ellers oplagt at diskutere muligheden for differentierede afgifter i forbindelse med de nuværende forhandlinger om forsyningssikkerhedsafgiften. Forhandlingerne - fordi afgiften er blevet udskudt - falder sammen med, at politikerne modtager den omfattende bioenergianalyse, der netop har været bestilt for at tage en beslutning om biomassens fremtid i Danmark.
»Jeg kunne sagtens forestille mig, at vi differentierede afgifterne på biomasse efter deres klimagevinst. Det undrer mig jo, at vi har en masse halm i Danmark og er ved at udfase vores kraftværker og samtidig sejler en masse biomasse ind fra Canada, USA og Østeuropa. Det kan være rigtig svært at forklare det miljømæssigt fornuftige i det ude i forsamlingshusene,« siger Lars Christian Lilleholt (V), der gerne ser et afgiftssystem, der favoriserer danskproduceret halm, hvis det kan lade sig gøre inden for EU's regler.
Læs også: Venstre om træpille-bonanza: Vi risikerer at fyre for gråspurvene
Forsyningssikkerhedsafgiften bliver afventet med stor spænding hos de danske kraftværker, som f.eks. Dong Energy og Vattenfall, der planlægger en massiv omstilling fra kul til træpiller over de kommende år. Omstillingen afhænger dog af afgiften på biomasse.
Læs også: Dong om eksplosivt træpilleforbrug: Der er styr på skovene
Afgiften skulle være trådt i kraft i det nye år, men er udskudt efter kritik af, at også plankeværker og flis til haven blev ramt af afgiften.
Ifølge klima- og energiordfører for Socialdemokratiet Pernille Rosenkrantz-Theil (S) 'lever forsyningssikkerhedsafgiften sit helt eget liv for tiden', og hun tør ikke spå om, hvorvidt politikerne tør diskutere eventuelt differentierede afgifter for forskellige former for biomasse.
»Men oprindeligt var udspillet jo, at biomasse også skulle have pålagt en eller anden form for afgift. Det bliver nu genforhandlet, men hvor forhandlingerne er, kan jeg ikke give et begavet svar på,« siger hun.
