Minister afviser at give elbiler særlige skattefordele
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Minister afviser at give elbiler særlige skattefordele

Regeringens bebudede omlægning af afgifterne på bilerne kommer ikke 'natten over'. Og elbilerne skal ikke alene fritages for deres registreringsafgift, fordi det er elbiler.

De to udmeldinger kom frem på et åbent samråd i Folketingets skatteudvalg fredag. Her skulle skatteminister Benny Engelbrecht (S) og klimaminister Rasmus Helveg Petersen (R) forklare, hvad de danske bilister kan forvente sig af omlægninger af registreringsafgiften og dens mange fradragsordninger.

Især diskussionen om elbilers afgiftsfritagelse er blusset op igen, efter at en ny klimafremskrivning fra Energistyrelsen kalkulerer med nul nye elbiler efter 2015, hvor den nuværende afgiftsfritagelse udløber. Mere bredt var en af pointerne dog, at registreringsafgifterne ikke ændres fra den ene dag til den anden:

»Nuværende og kommende bilejere skal ikke frygte en løsning hen over natten. Og jeg kan på nuværende tidspunkt ikke fortælle, hvornår en endelig reform af registreringsafgiften kommer. Heller ikke med hensyn til elbiler,« sagde Benny Engelbrecht på udvalgsmødet fredag.

Det kom dog også frem på skatteudvalgets møde, at elbiler ikke skal favoriseres, udelukkende fordi de kører på elektrisk energi. Afgiftssystemet skal være mere intelligent og favne bredere, lød klimaminister Rasmus Helveg Petersens vurdering:

»Elbilerne har været fint stillet med at få en afgiftsfritagelse for at sætte skub i markedet. Men når gennembruddet for alvor slår igennem, skal vi til at kigge på miljøgevinsterne og ikke alene på teknikken,« sagde klimaministeren fredag.

Læs også: Rapport: Slut med nye elbiler i Danmark efter næste år

Nul nye elbiler efter 2015

Især Energistyrelsens nye rapport, ’Danmarks Energi- og Klimafremskrivning 2014’, har igen sat skub i debatten om elbiler og deres fritagelse for registreringsafgift. Rapporten konkluderer, at hvis elbiler mister afgiftsfritagelsen ved udgangen af 2015, så kommer der ikke en eneste ekstra elbil på de danske veje inden 2020. I rapporten står der:

'Der er i fremskrivningen medtaget et begrænset salg af elbiler frem til 2015, hvorefter bestanden fastholdes’.

Skal elbiler som Nissan Leaf her fortsat være fritaget for afgifter efter 2015? Det var til debat på samrådet i skatteudvalget fredag. Illustration: Insero

Ifølge Energistyrelsens seneste fremskrivning går det dog i den rigtige retning, når man kigger på vejtransportens samlede udledning af CO2. Den er nemlig faldet med ca. 30 petajoule i perioden 2007 og frem mod 2025. Dermed ser man for første gang et fald i bilernes CO2-udledning i Danmark.

Faldet begrundes primært med, at nye biler som følge af EU-krav generelt er blevet bedre til at spare på brændstoffet, men også, at Transportministeriet har taget en ny og bedre landstrafikmodel i brug.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Fra en tidligere artikel her på ingeniøren. Der ville det koste 25 mio. at holde elbilerne afgiftsfri.

Der er lige blevet brugt 25 mio. på skattekommisionen, som intet brugbart har medført.

Der er rigelig plads i statens budget til, at finde små 25 mio. Hvis politikkerne ville bruge pengene lidt fornuftigt.

  • 15
  • 1

"Ifølge Energistyrelsens seneste fremskrivning går det dog i den rigtige retning, når man kigger på vejtransportens samlede udledning af CO2. Den er nemlig faldet med ca. 30 petajoule i perioden 2007 og frem mod 2025. Dermed ser man for første gang et fald i bilernes CO2-udledning i Danmark."

Det er vist en smutter... Det må være energiforbruget der er faldet 25 PJ, hvilket jo er ret pænt.

Alt i alt kan det da kun være rimeligt at man vælger at se på om en teknologispecifik støtteordning skal fortsætte, eller om man skal vælge en effekt-baseret løsning. Sidst er det vigtigt at huske på at afgifer opkræves for at kunne opretholde et offentligt forbrug - det betyder at man ikke kan give penge til nogen uden tage dem fra nogle andre.

  • 2
  • 1

Brintbilerne er jo ikke særlig effektive hvis man med regner strøm til strøm processen. Så med de udmeldinger der er refereret kan de store Brintbils producenter da godt skyde en hvid pind efter Danmark som testland. Eller er det kun et antal på ca. 2000 Batteri elbiler, der anses for tilstrækkelig en succes til at det er dem der skal rammes?

  • 1
  • 0

Den struktur der er i det politiske liv, er pest for gode løsninger. Når politikerne endelig kommer med et forslag til hvordan de synes det skal være så, graver de forskellige partier sig ned i hver deres idiologiske skytte grav. Det ender i Klemet og så er der for alvor dømt "børnehave"
I det hele tagethar vi et mediehavet som ikke evner at oplyse og informere befolkningen, således at vi har lyst til at have en holding endsige orker at sætte os ind i hvad der vil være gode løsninger.

  • 5
  • 1

De er mere effektive. Ift. hvad der puttes ind går ca. 10-20% afhængig af en række faktorer, som temperatur hvor længe holdes der stille osv

I forhold til el-biler har brintbilerne derudover den ekstra ulempe at de fortsætter den gammeldags tradition med at man udelukkende køber sit brændstof i små mængder på dertil indrettede tankstationer.

Mange elbilister lader overvejende fra private husholdninger, hvilket giver en helt anden forsyningsfrihed.

  • 6
  • 2

Faldet begrundes primært med, at nye biler som følge af EU-krav generelt er blevet bedre til at spare på brændstoffet

Nej, faldet skyldes primært at almindelige arbejdere og et stigende antal pensionister kun har råd til mikrobiler, det kommer af fradrag i registreringsafgiften for langt på literen biler og lavere ejerafgift.

En medvirkende årsag er at når den gamle brændstofsluger har stået foran en større renovering, så har der været bedre økonomi i at skifte til en mindre tørstig UP! eller Ka´

De biler der har solgt godt det seneste par år ligger langt under EU kravene, det er derfor tydeligt at CO2 besparelsen kommer efter den seneste danske afgift omlægning, og ikke pga EU krav.

  • 6
  • 0

I forhold til el-biler har brintbilerne derudover den ekstra ulempe at de fortsætter den gammeldags tradition med at man udelukkende køber sit brændstof i små mængder på dertil indrettede tankstationer.


Jo men, brint og i virkeligheden også syntetisk metan "brint+CO2" eller ny bio metan kan fremstilles uden at hente energi på fossil lageret, overvejelsen må gå på om vi skal satse hårdt på nogle få procent el/brint biler, eller om det bedre kan betale sig at et større antal biler kan skære en stor del af forbruget f.eks ved regenerative systemer der gemmer bremse energi i form af sammenpresset nitrogen/trykluft der kan drive en hydraulik pumpe.

http://youtu.be/rP1yyA_BUeU

  • 0
  • 0

Antag at man lægger en 0.5l benzinmotor i en Tesla med f.eks. et par liters tank... Standard-testcyklus for at måle benzinforbrug vil uden problemer kunne klares på strøm uden at skulle starte motoren. Dermed er km/l uendeligt højt, og afgiftsbonus for ekstra benzinøkonomi er dermed også uendelig. Tesla'en vil altså kun skulle betale minimumsafgiften hvis man laver sådan en pseudo-hybrid. De 25.000 kr er nok ikke det som vælter læsset for en typisk Tesla-køber.

Lav det nu bare om til at elbiler ikke fritages helt men bare nøjes med minimumsafgift. Eller måske n*(årstal-2014)% af købesummen, hvis man ikke kan lide regressive skatter.

  • 0
  • 0

....
Standard-testcyklus for at måle benzinforbrug vil uden problemer kunne klares på strøm uden at skulle starte motoren. Dermed er km/l uendeligt højt,....

Det er da en helt urimelig og meningsløs kommentar

Når man laver et forsøg, der snyder måleinstrumentet - får man et tilfældig og forkert resultat.

Hvis el og eller brintbiler ikke kan bygges uden at give uhyrlige statstilskud (afgiftsnedsættelser), så er det da næppe en rationel måde at nedsætte CO2.

Man skal færdigudvikle før man begynder at sælge produkter til os fra den gemene hop.

Der er heller ikke indlysende, at netop Danmark der er uden bilindustri, skal kaste sig over udvikling indenfor denne industri.
Der er mange andre områder, hvor vi har langt bedre muligheder for at bidrage med noget betydende nyudvikling indenfor klima.

Det er ikke en halvdårlig CO2-besparelse midt i et udviklingsforløb, der betyder noget for klimaet, det er de endelig også økonomisk konkurrencedygtige produkter, der vil gøre en langsigtet forskel.

Lars :)

  • 1
  • 1

Kære Benny Amorsen.

Du skriver ordret : " Lav det nu bare om til at elbiler ikke fritages helt men bare nøjes med minimumsafgift. Eller måske n*(årstal-2014)% af købesummen, hvis man ikke kan lide regressive skatter".

Jeg synes, at det lyder spændende med minimumsafgiften. Jeg mener nemlig, at elbiler og de kommende brintbiler bør have en afgift på minimum 20.000 kr. Denne afgift kunne være op til 60.000 kr, selvom de 60.000 kr er i overkanten.

Den 100 % eldrevne VW Golf koster 285.000-290.000 kr uden afgift. Den vil så komme til at koste lidt over 300.000 kr med mit forslag.

LInket til den spændende elbil er :

http://www.volkswagen.dk/da/models/e-golf/...

Hvis man lægger 20.000 kr på i afgift pr. elbil, vil 1000 solgte stykker give 20 millioner kroner i statskassen.

Benny. Du skriver : " Eller måske n*(årstal-2014)% af købesummen, hvis man ikke kan lide regressive skatter". Vil du være sød at uddybe, hvad du mener ? Jeg forstår det ikke.

Venlig hilsen
Jan Hervig Nielsen
Ideudvikler
Projekt Trafiksikkerhed
( Og Projekt Smørhul )

  • 0
  • 0

På samme måde kunne man jo sige at hvis olie industrien/lobbyen ikke kan klare sig uden massive tilskud fra bl.a. EU så skulle den lade være med at pumpe olie op af jorden. Det ville med garanti nedsætte CO2'en

  • 1
  • 0

Jeg synes, at det lyder spændende med minimumsafgiften.

Nej, det vil yderligere forsinke teknologien, løsningen er et kWh fradrag per indbygget kWh, og fradraget skal være større jo lavere forbruget watt-timer per km er, dvs fradraget skal sættes så små biler der bygges til transport A til B slipper med momsen.

Og hvorfor understøtte el-biler når vi ikke selv har bilindustri/samlefabrikker, jo vi bør minimum have en markedsandel for el-biler som gennemsnittet i EU, når bilindustrien har et marked så vil udviklingen gå hurtigere, og hvem siger i øvrigt at vi ikke kan blive eller være underleverandører.

  • 0
  • 0

Benny. Du skriver : " Eller måske n*(årstal-2014)% af købesummen, hvis man ikke kan lide regressive skatter". Vil du være sød at uddybe, hvad du mener ? Jeg forstår det ikke.


Jeg mener en afgift i 2015 på 1% af købesummen, 2% i 2016, 3% i 2017 osv., så det passer med at afgiften stiger samtidigt med at elbilerne bliver konkurrencedygtige. Eller 2%, 4%, 6%...

Dermed kommer fattige til procentvis at betale det samme som rige (med visse forbehold). En fast afgift er voldsomt dyr for fattige og urimeligt billig for rige.

  • 1
  • 0

Hej Benny.

Tak for dit interessante svar. Det var spændende at læse.

Kærlig hilsen
Jan, Projekt S og T

  • 0
  • 0

Det behøver ikke være et dødsstød til elbilerne, at 0% afgiften forsvinder. Regeringen har trods alt sat et mål om, at Danmark skal være 100% forsynet af vedvarende energi - også i transportsektoren i 2050. Retningen skal altså sættes, og man kan ikke tillade sig at bremse den fuldstændigt.

Ligesom man med grøn afgift har fastsat den ud fra km/l og brændstof type (benzin/diesel), så kunne man vel meget vel lave en variable afgift-% baseret på CO2 udledningen/km? Det ville om noget favorisere elbilerne, og stadig 'straffe' energislugerne.

Eller hvis man strækker den lidt og kigger på DI's forslag fra 2009, og laver registreringsafgiften om til en driftsafregning baseret på km/år og CO2/km. De må være lidt kreative og overveje forretningsmodellen på Christiansborg ;)

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten