Minister afviser genberegning af Baltic Pipe i lyset af Parisaftalen

Illustration: MI grafik

Energi- forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) finder det hverken relevant eller meningsfuldt at genberegne økonomien bag det dansk-polske gasrørprojekt Baltic Pipe, selvom projektet afskrives helt frem til 2053, hvor Parisaftalen og EU ellers taler om, at vi skal være CO2-neutrale.

Læs også: Nu er det helt sikkert: Gasledning til 12 milliarder bliver lagt gennem det danske landskab til Polen

Det fremgår af to svar til energipolitisk udvalg, der har efterlyst genberegninger af den store investering på cirka 12 mia. kroner i gasledningen, der skal bringe norsk gas gennem Danmark til Polen i en spritny gasledning.

Ministeren forsikrede ellers på et åbent samråd den 31. august partierne om, at man vil inddrage de nyeste tal og beslutninger i for eksempel EU i genberegning af business casen for Baltic Pipe for at sikre, at gasledningen er en god forretning for de danske gasforbrugere.

Læs også: Minister lover genberegning af business case for Baltic Pipe

Projektet godkendt

I mellemtiden har ministeren så godkendt projektet uden nogle nye beregninger, og ifølge ministersvaret finder han altså heller ikke, at der er nogen grund til at regne mere på sagerne.

Spørgeren, Christian Poll fra Alternativet, havde dels bedt ministeren om en genberegnet business-case med kortere afskrivningsperiode end 2053, fordi både Danmark og EU stiler efter netto-nuludledning af CO2 senest i år 2050.

Læs også: Fremmer gasledning til Polen grøn omstilling? Minister skal forklare sig

Derfor mener han ikke, at det er retvisende at regne med afskrivning frem til 2053.

I sit første spørgsmål har Alternativets energiordfører bedt om en økonomisk stress-test af projektet, så man kan sikres økonomisk robusthed for investeringen i gasledningen, når man antager, at Parisaftalens ambitioner bliver indfriet.

Nettomål i 2050

Til det spørgsmål peger ministeren på, at når vi arbejder mod en netto 0-udledning af CO2 i 2050, så betyder det blot, at vi ikke udleder mere CO2, end vi optager:

»Det betyder ikke, at der slet ikke må udledes CO2. Business-casen fra Energinet er derfor ikke i modstrid med Energiaftalen, når den antager, at Baltic Pipe-investeringen først er afskrevet i oktober 2053,« siger han og vil på den baggrund ikke foretage sig yderligere.

Læs også: Alternativet kalder minister i samråd om Baltic Pipe-projektet

Til det andet spørgsmål henviser ministeren til Energinet og deres risikojusterede scenarier i selve businesscasen:

»Jeg mener ikke, at dette giver anledning til at foretage mig yderligere, da det risikojusterede scenarie i business casen netop tager højde for en eventuel mindre gasefterspørgsel, og da det ikke er relevant og muligt at foretage en meningsfuld genberegning af business casen ud fra et scenarie, hvor Parisaftalens ambitioner opfyldes,« hedder det i svaret.

Underligt minister-svar

Christian Poll fra Alternativet undrer sig især over den sidste sætning om, at det ikke er muligt at lave en meningsfuld genberegning, som han finder meget underligt:

»Det er et ikke-svar og meget trist, at ministeren ikke vil forholde sig til vores spørgsmål til projektet, som vi har fremlagt på samråd og i minister-spørgsmål,« siger han.

Læs også: Milliarddyr gasledning graver hele Danmark op for polakkernes skyld

Baltic Pipe-rørledningen er i mellemtiden blevet vedtaget. Er det så ikke ligegyldigt med nye beregninger?

»Det kan man jo sige. Men jeg synes nu, at ministeren bør tage bekymringen omkring businesscasen meget mere alvorligt. Hvis den ikke holder vand, bliver det en dårlig investering for Energinet og dermed for Danmark,« siger Christian Poll.

Binder os til naturgas

Christian Poll tilføjer, at det samtidig er en beslutning, der binder os til naturgassen frem til 2053 investeringsmæssigt. Samtidig planlægger Energinet, at der skal transporteres gas i ledningen helt frem til 2063.

»Det forholder ministeren sig slet ikke til,« siger Poll.

Læs også: Professor om ny gigant-gasledning: Selv hvis det går godt, bliver jeg ked af det

Ifølge planen skal ledningen tages i brug senest 1. oktober 2022, når en polsk gaskontrakt med Rusland udløber.

Den nøjagtige placering af gasledningen på dansk jord er endnu ikke fastlagt, oplyser Energinet.

Illustration: MI Grafik / Lasse Gorm Jensen
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Business casen for Baltic Pipe siger, at der er et overskud for Danmark på 1,5 mia. om året for en investering på 6 mia.

Det er i den forbindelse hamrende ligegyldigt, om ledningen skal ligge der i 28 eller 31 år. Det er stadig en god business case uanset.

Nå, Christian Poll fik da lidt medietid ud af det, så han er vel tilfreds...

  • 3
  • 4

overskud for Danmark på 1,5 mia. om året for en investering på 6 mia.

Ret skal være ret: De 1,5 mia. kroner er ikke den årlige indtægt til Danmark af investeringen på de 6 af de i alt 12 mia., som hele projektet anslås at ville koste. Det er nutidsværdien af danske brugeres tarifbesparelse, beregnet over den 35-årige investeringshorisont, med 5 år (2017-22) til anlæg og 30 år (2022-52) til drift.

  • 3
  • 0

Hvorfor ikke en samfundsmæssig Win Win linjeføring af den nye naturgasledning?

Samfundet har aldrig tilgodeset Sydhavsøerne med en forsyningsledning af naturgas. På Langeland, Møn, Lolland og Falster har erhvervslivet som f.eks. sukkerfabrikkerne m.v. i mange år efterlyst naturgas.

Når samfundet nu skal i gang med en investering i naturgasledning. Hvorfor benytter man så ikke muligheden for en linjeføring med en kompresser station på Sydhavsøerne, så Langeland, Møn, Lolland og Falster kan får gav af samfundsresurserne i naturgas?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten