Ministeren skal lige finde en DJØF'er som kan "ofres" og han selv kan vaske sine tjæresorte hænder i minister håndvasken. Intet nyt i metoderne. Så gammelt, at det daterer til afslutningen af enevældet.
Transportminister Ole Birk Olesen (LA) stiller ikke op til interview om problemerne i signalprogrammet. Det til trods for, at Rigsrevisionen nu har leveret den mest gennemgribende kritik af det problemplagede program til dato.
Rigsrevisionens beretning landede for to uger siden, og Ingeniøren bad samme dag om at tale med Ole Birk Olesen om sagen. Men på trods af flere skriftlige og telefoniske rykkere har det end ikke været muligt at få ministeriets presseafdeling til at forholde sig til spørgsmålet om et interview med ministeren.
Transportministeren har det øverste ansvar for, at det historisk dyre jernbaneprojekt bliver gennemført på en forsvarlig måde, hvilket ifølge Rigsrevisionens beretning ikke har været tilfældet i flere år. Som konsekvens er signaludskiftningen ramt af en forsinkelse på op til tre år og en ekstraregning på 4,4 milliarder kroner.
Banedanmarks kontrol med programmet har i flere år været baseret på misvisende oplysninger. Men Rigsrevisionen peger også specifikt på, at Transportministeriets departement ikke har varetaget sit ansvar tilfredsstillende. Ministeriet har ifølge Rigsrevisionen ikke forholdt sig tilstrækkeligt kritisk til, om tidsplanen for programmet kunne overholdes.
Transportministeriet vurderer selv, at der fortsat er 'væsentlige risici forbundet med de nye tidsplaner i forhold til både tid og økonomi'. Og det vel at mærke, selvom Banedanmark og Ole Birk Olesen har lovet bedring. Programmet har ingen økonomisk eller tidsmæssig buffer tilbage, så de næste syv år skal forløbe fuldstændig fejlfrit, hvilket eksempelvis professor i økonomistyring Per Nikolaj Bukh over for Ingeniøren har betegnet som ganske usandsynligt.
I stedet for et interview henviser Transportministeriet til en pressemeddelelse, hvori ministeren godt nok kræver, at Banedanmark fremover orienterer Folketingets forligskreds bag projektet om situationen hver måned. Deri ligger dog ingen garanti for bedring, eftersom det ifølge Rigsrevisionen ikke er manglen på informationer, der hidtil har hindret Transportministeriet i rettidig omhu i kontrollen med signalprogrammet.
Tværtimod dokumenterer Rigsrevisionen, at ministeriet siden 2014 har kendt til alvorlige problemer med signalprogrammet uden at reagere tilstrækkeligt på problemerne.
Ingeniøren har spurgt pressechef Jan Thane om årsagen til, at ministeren ikke stiller op til interview om signalprogrammet. Det har han ikke ønsket at svare på.
Ministeren skal lige finde en DJØF'er som kan "ofres" og han selv kan vaske sine tjæresorte hænder i minister håndvasken. Intet nyt i metoderne. Så gammelt, at det daterer til afslutningen af enevældet.
OBO overrasker mig, desværre, ikke. Er en minister ikke folkets tjener?
http://www.bane.dk/visModulbeholder.asp?ar...
På ovennævnte side hos Banedanmark erklærer de "kækt" at den nye bane København - Ringsted åbner om 1 år og 299 dage, dvs. 9 december 2018. Med status for signalprogrammet in mente synes denne forudsigelse ikke at have nogen gang på jorden.
Ministeren skal lige finde en DJØF'er som kan "ofres" og han selv kan vaske sine tjæresorte hænder i minister håndvasken.
Hvor længe har signalprogrammet været undervejs? Hvor længe har Ole Birk Olesen været minister?
Og skulle en DJØF'er i øvrigt blive ofret, så vil jeg da også kunne begræde det, hvis altså jeg lige kan finde et skrællet løg!
Erik Lilholt,
Det er nu ikke specielt klart, at København-Ringsted skulle blive ramt af forsinkelser. (Medmindre du ved noget, jeg ikke gør?) Ude i Europa har der ikke været de store problemer med ERTMS på helt nybyggede strækninger. De har tit forløbet nogenlunde efter planen. Det, som udenlandske eksperter var overraskede over, da Danmark annoncerede signalprogrammet, var det totale roll-out på gamle jernbanestrækninger og i overfyldte hovedbanegårde. I andre lande har man fornyet signalsystemerne på een delstrækning af gangen.
Sagen kan være så betændt, at ministeren ikke ved, hvor han skal gribe. Så er det klogest, at holde mund. Er der måske nogen, der kan huske et dansk jernbaneprojekt, der er blevet færdig til tiden og ikke har overskredet budgettet?
Hans Christiansen Nej, jeg ved ikke noget specielt (eller "hemmeligt"). På Banedanmarks hjemmeside om signalsystemet står at Early Deployment strækningerne (Roskilde-Køge-Næstved hhv. Frederikshavn-Lindholm-Hobro) forventes færdige ved årsskiftet 2018/19.
Hvis tidsplanen for København-Køge-Ringsted skal overholdes skal denne strækning altså have rullet det nye signalsystem ud og være i drift INDEN de udpegede teststrækninger er klar. Det lyder i mine ører underligt.
Sagen kan være så betændt, at ministeren ikke ved, hvor han skal gribe. Så er det klogest, at holde mund. Er der måske nogen, der kan huske et dansk jernbaneprojekt, der er blevet færdig til tiden og ikke har overskredet budgettet?
Udbygning af Nordvestbanen mellem Lejre og Vipperød fra 2012-2014 fx
Hvis tidsplanen for København-Køge-Ringsted skal overholdes skal denne strækning altså have rullet det nye signalsystem ud og være i drift INDEN de udpegede teststrækninger er klar. Det lyder i mine ører underligt.
Mon ikke Alstom laver en midlertidig løsning på den strækning? Sådan en kan de sikkert lave hurtigt, for den burde ikke indbefatte noget nyt i forhold til, hvad der tidligere er lavet.
Mig bekendt så blev Øresundstogene forceret 6 mdr. i levering for at være klar til åbningen af Øresundsbroen.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard