Minister advarer: Godkendte pesticider risikerer at give børn leukæmi
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Minister advarer: Godkendte pesticider risikerer at give børn leukæmi

Illustration: Bigstock / Ferrari7a

Miljøminister Jakob Ellemann-Jensen (V) hejser nu et advarselsflag over for tre pesticider, som stadig sprøjtes på de danske marker for at bekæmpe ukrudt.

Foreløbige resultater fra danske og amerikanske forskere fastslår nemlig, at der er øget risiko for, at børn får leukæmi, hvis mødrene bor tæt på marker, der bliver sprøjtet med pesticiderne.

Resultaterne bygger på data fra den danske børnekohorte, som er bearbejdet i et samarbejde mellem Statens Serum Institut, Aarhus Universitet og det amerikanske National Cancer Institute, som igen er en del af National Institute for Health.

Intet straksforbud

Resultaterne blev onsdag præsenteret på en konference i Canada og er ifølge de oplysninger, som forskerne har givet til Miljøministeriet, behæftet med usikkerhed og kan ændres, når yderligere analyser er udført.

Miljøministeren præsenterede resultaterne for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalget på et hasteindkaldt møde på Christiansborg fredag eftermiddag. Han vil dog ikke forbyde pesticiderne endnu.

»Jeg ser med stor alvor på indikationerne, og jeg vil have, at myndighederne er klar til at handle,« siger ministeren.

Han nedsætter en arbejdsgruppe, som både skal følge den konkrete undersøgelse og komme med forslag til, hvordan befolkningsundersøgelser kan indgå i godkendelsen af pesticider.

Tre pesticider er stadig i brug

Forskerne har konstateret øget risiko for leukæmi hos børn af mødre, der bor inden for 500 meter fra marker behandlet med pesticiderne pendimethalin, bromoxynil, fluoxypyr og ioxynil. Kun sidstnævnte er forbudt, men bromoxynil er under mistanke for at være hormonforstyrrende. Danmark presser derfor på for at få stoffet forbudt.

I alle tilfælde er der tale om ukrudtsmidler, herbicider, som anvendes i en række afgrøder, herunder korn.

To af dem er godkendt til anvendelse i efteråret, altså med sprøjtning i den kommende tid. De bruges ifølge professor Per Kudsk fra Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet ikke i stor udstrækning i dansk landbrug, skriver ministeriet i sin pressemeddelelse. Den udspecificerer ikke, hvilke af pesticiderne der er tale om, eller hvor meget forhøjet risikoen for leukæmi er.

»Hvis der er dokumentation for, at disse stoffer giver børn kræft, så vil jeg ikke tøve et sekund med at sætte nødforanstaltninger i værk og forbyde dem. Vi skal ikke have pesticider på danske marker, som gør børn syge,« siger Jakob Ellemann-Jensen.

Det er ikke lykkedes at komme i kontakt med hverken ministeriets ansvarlige kontorchef, Aarhus Universitet eller Statens Serum Institut for en uddybning.

Mødet med Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg var lukket, og ved deadline for denne artikel havde kun et enkelt medlem, den radikale Ida Auken, tweetet.

Danmarks Naturfredningsforening er ikke lige så imponeret og taler allerede nu om forbud.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvis det her er rigtigt, gør det mig lidt ærgelig, at vi har boet på landet i mange år.
Hvis de samme mennesker der spiser grisene, der fodres fra sådanne markers afgrøder, havde spist kornet direkte,havde det ikke været nødvendigt at sprøjte så meget vintersæd.

  • 2
  • 11

Da der er tale om midler der kun bruges om foråret(april-maj), er det muligt at læse den endelige artikel til efteråret. Det er klart at interesseorganisationer og deres politikervenner uden regeringsansvar helst ser at der løbes med halv vind.
I dette tilfælde er årstiden en hjælp.

  • 8
  • 12

Så ministeren mener altså, at det først er når det kan dokumenteres, at noget er skadeligt eller farligt, at det skal forbydes? Hvornår skiftede vi egentlig fra precautionary til proactionary prinsippet?

  • 6
  • 8

Ja jeg vil i hvert fald helst have at vores beslutningstagere tager beslutninger på vores andres vegne på dokumenterede, fremfor udokumenterede påstande. Det er ligesom hvad der mest forsvarligt for os alle, eller rettere hvad der faktisk kan forsvares.

  • 9
  • 5

Rolf Hansen: Det handler ikke om, hvorvidt der skal dokumenteres eller ej. Det handler om hvem der er forpligtet til at dokumentere.

  • 7
  • 5

Så ministeren mener altså, at det først er når det kan dokumenteres, at noget er skadeligt eller farligt, at det skal forbydes? Hvornår skiftede vi egentlig fra precautionary til proactionary prinsippet?

Nå det lyder nu ganske meget som om du argumenterer for det anti-videnskabelige forsigtighedsprincip, hvor påstande uden dokumentation skulle være nok til at tage beslutninger som forbud.

Men dokumentation skal selvfølgelig være frembragt ifg. videnskabelig metode ellers er det ikke dokumentation, men udokumenterede påstande. Hvem der er forpligtet til at dokumenterer påstanden er selvfølgelig forfatteren af den, og hvis der er fundet en tilstrækkeligt stærk sammenhæng kan man argumenterer for det er nok dokumentation hvis denne sammenhæng kan gentages og vises i andre studier der efterprøver og undersøger sammenhængen.

  • 5
  • 5

Det undre mig, at landbrugets interesser altid vægter højere end folks helbred.

Ved den mindste tvivl om, at et stof er sundhedsskadeligt, så bør der pr. automatik laves et straksforbud, det synes absurd, at tvivlen skal komme sprøjtemidlerne og ikke menneskene tilgode.

Er det virkelig menneskesynet og holdningen i venstre, kære Miljøminister Jakob Ellemann-Jensen?

  • 9
  • 7

Rolf Hansen: Dokumentationen skal være rettet mod at påvise at et sprøjtemiddel er uden skadelig effekt på mennesker og natur. De foreløbige resultater fra det omtalte videnskabelige studie tyder på at dette ikke har været tilfællet. Jeg er usikker på, hvad du præcist refererer til i denne sammenhæng, når du nævner det "anti-videnskabelige forsigtighedsprincip". Jeg har intet prblem med at forstå begrebet, jeg forstår bare ikke relevansen her.

  • 3
  • 2

Dokumentationen skal være rettet mod at påvise at et sprøjtemiddel er uden skadelig effekt på mennesker og natur.

Det er den også, men der er etiske begrænsninger i at kunne påvise skadelighed i mennesker når man skal godkende et sprøjtemiddel, så man af gode grunde først kan se det empirisk efter det er godkendt og i brug i den virkelige verden.

Jeg er usikker på, hvad du præcist refererer til i denne sammenhæng, når du nævner det "anti-videnskabelige forsigtighedsprincip".

Som jeg skriver og som udtrykket forsigtighedsprincippet reelt antyder, nemlig at lave lovgivning før der forelægger solid dokumentation for påstanden.

Jeg har ikke læst selve studiet, men hvis det er af god kvalitet, kunne det være nok til at få myndighederne til at tage affære overfor de undersøgte midler, men det virker ikke som om det kan stå alene på nuværende tidspunkt, da "behæftet med usikkerhed og kan ændres, når yderligere analyser er udført."

  • 3
  • 5

Rolf Hansen: Jeg troede du refererede til en speciel variant af forsigtighedsprincippet. Nu forstår jeg det således, at du mener at forsigtighedsprincippet er anti-videnskabeligt. Så er der jo ikke rigtig mere at diskutere på det punkt. Forsigtigheds- og handlingsprincippet er ikke videnskabelige i natur, men politiske modpoler for, hvordan man skal kræve videnskabelig dokumentation, i forbindelse med godkendelse af aktiviteter , kemikalier, osv. Jeg er ikke i tvivl om at du ved dette, men undres alligevel over din brug af termen "anti-videnskabelig". Det er således en holdningssag, om man, generelt eller i en given sammenhæng, er tilhænger af det ene eller det andet princip. Jeg selv er nok ikke liberalistisk nok, til at synes at handlingsprincippet er generelt godt. Specifikt i sammenhængene kemikalier, landbrug, medicin, klima og fødevarer, synes det mig at der nok er behov for en hel del mere forsigtighed.

  • 4
  • 4

Hidtidige rapporter har ikke fundet nogle problemer, så mon ikke det er derfor vi skal læse en rapport, der måske eller måske ikke viser noget, først.
Dernæst bliver midlerne normalt ikke brugt efterår/vinter, så det er halsløs gerning ikke at vente på at rapporten udkommer.

  • 5
  • 2

Jan C Damgård: Hvad mener du så man burde gøre i nuværende situation, hvis det var sprøjtemidler der vanligvis ville blive benyttet i efteråret? Det er jo, som også påpeget af Rolf Hansen, et endnu ikke solidt grundlag man rejser tvivl på. Min holding er helt klart, at når der er tvivl, så kan en sprøjtegift ikke stå på positivlisten; selvfølgelig taget i betragtning at det ikke er Maren i Kæret der har rejst tvivlen. Det mener jeg er praktisering af forsigtighedsprincippet. Hvis du mener man kan bruge sprøjtegiften frem til det er dokumenteret, at den er skadelig ud over sin hensigt, i tråd med miljøministerens udmelding, da er du vel tilhænger af handlingsprincippet.

  • 2
  • 3

Hvis og hvis og hvis. Hvad med at forholde sig til den aktuelle sag.
Hvis der skulle være en forhøjet risici, ville der kunne ses en øget forekomst hos folk der bor på landet, særligt landbruget selv! Derfor bør denne rapport også læses kritisk.
Handlingsprincip? Det er vist noget svindlere og autonome aktivister har fundet på. Jeg har ikke hørt andet end at der vil reageres på fakta, så alt andet er ikke seriøst.

  • 5
  • 4

Forsigtigheds- og handlingsprincippet er ikke videnskabelige i natur, men politiske modpoler for, hvordan man skal kræve videnskabelig dokumentation, i forbindelse med godkendelse af aktiviteter , kemikalier, osv. Jeg er ikke i tvivl om at du ved dette, men undres alligevel over din brug af termen "anti-videnskabelig". Det er således en holdningssag, om man, generelt eller i en given sammenhæng, er tilhænger af det ene eller det andet princip. J

Fordi alle mennesker kan få en ide og bygge en holdning på den, men hvis ikke der er noget dokumentation, ja så er det bare ren fantasi/hypotese der intet har med virkeligheden at gøre. Det kan man ikke bygge en rationel lovgivning på, rationel lovgivning bygges på viden. Viden har vi et værktøj til at finde ud af og det værktøj kaldes videnskabelig metode, grunden til vi har det værktøj, er at mennesker er fyldt med bias/holdninger/politiske ideologier, der forhindre os i at tolke data og information neutralt for hvad de i virkeligheden er og viser, men i stedet helst vil have dem til at passe ind vores verdensopfattelse og holdninger og bekræfte os selv. Forsigtighedsprincippet er anti-videnskabeligt, fordi det reelt strider fuldstændig imod videnskabelig metode og tillader lovgivning at blive bygget på forhastet frygt, frem for vores viden om virkeligheden.

Så nej det har intet med politiske ideologier eller holdninger at gøre, men hvordan man faktisk opbygger en reel holdning bygget på viden der stemmer overens med virkelighed og er til gavn i stedet for at være kontraproduktiv.

  • 4
  • 3

Ved den mindste tvivl om, at et stof er sundhedsskadeligt, så bør der pr. automatik laves et straksforbud, det synes absurd, at tvivlen skal komme sprøjtemidlerne og ikke menneskene tilgode.


Per T.,
ville du også opfordre til tvungen sprøjtning med et pesticid, hvis man dokumenterede en sundheds-effekt?
Og hvad med blodtryksnedsættende midler, hvor der foreligger signifikante resultater af skadelige effekter? Jamen det klarer medicinalindustrien med en indlægsseddel, hvor der står flere siders bieffekter?

  • 6
  • 5

@Per A. Hansen

Jeg synes din sammenligning i mellem gift og medicin er usaglig, det ene er en nødvendighed, og kan gælde ens overlevelse, det andet er rent profitorienteret, og ud fra en overlevelses synspunkt unødvendigt.

Hvad skal vægte højest, pengepungen, eller mennesket ve og vel, jeg ved godt hvad jeg vælger!

Hvis det så viser sig, at giften ikke er skadelig for mennesker, så kan man jo hæve forbudet igen, det bør da være den logiske rækkefølge, at tvivlen kommer mennesket, sundheden tilgode, og ikke giften og profitten?

  • 4
  • 4

Hvis det så viser sig, at giften ikke er skadelig for mennesker, så kan man jo hæve forbudet igen, det bør da være den logiske rækkefølge, at tvivlen kommer mennesket, sundheden tilgode, og ikke giften og profitten?


Per T.,
hvis du havde sat dig ind i godkendelsesproceduren, så ville du have opdaget, at den del for længst er dokumenteret.
De mange eksperter i flere discipliner sikrer naturligvis, at behandlede fødevarer har en høj kvalitet.

Hvis pesticider er så usunde, burde landmænd have en kortere levetid end andre erhverv, men faktisk er landmænd den gruppe, der har den højeste gennemsnitsalder.
Men tag blot det sikre, vælg usprøjtede varer. At du så får mere gift fra planternes selvforsvar mod angreb, må du så finde dig i.
(Kilde: Bruce Ames m.fl.)

Sprøjtning betyder på global plan et merudbytte i nærheden af godt 30%.
Måske kan du anvise, hvorledes man skal kompensere for dette udbyttetab, som manglende beskyttelse forårsager.
Du må gerne få hjælp af andre debattører.
Vi er vel enig om, at klodens befolkning har krav på at kunne få mad - eller?

  • 2
  • 4

Og hvad med blodtryksnedsættende midler, hvor der foreligger signifikante resultater af skadelige effekter?

Nu er der jo en risiko ved alting, lige nu triller en bekendt rundt med sin kone i kørestol efter en hjerneblødning.
Og nyheden i pressen fornylig om at der var fundet giftrester i blodtryksmedicin, fordi den kinesiske producent havde sjusket, nævnte ikke noget om hvor mange pakker medicin man skulle spise for at indtage lige så meget af giften som der er i en skive spegepølse!
Og med hensyn til bivirkninger af blodtryksmedicin så skal kroppen vel lige vænne sig til medicinen, så se tiden an et par uger hvis du er startet på noget nyt, mon så ikke pikken kan igen? :-)

  • 0
  • 2

Per A Hansen skrev

Hvis pesticider er så usunde, burde landmænd have en kortere levetid end andre erhverv, men faktisk er landmænd den gruppe, der har den højeste gennemsnitsalder.

Det er givetvis korrekt, at landmænd har et langt liv på grund af et gennemgående godt helbred. Det samme gælder politibetjente, men ikke journalister.

Udfordringen ved sådanne analyse ligger i, at der er en selektion i tilgang til erhvervet og i afgangen fra erhvervet. Denne selektion kan overskygge de negative effekter af pesticider eller usund levevis. Derfor er det betænkeligt at anvende livslængde som et argument for, at pesticider ikke er skadelige for helbredet.

Ud fra Sprøjtejournalen 2016/2016 har jeg undersøgt anvendelse af et af de omtalt pesticider, nemlig fluroxypyr:

Sprøjtejournal 2015/2016 Fluroxypyr

Regnearket indeholder en statistik over arealet afgrøder, hvor der er anvendt pesticider, der indeholder fluroxypy. Endvidere vises et regneark med pesticider, der indeholder fluroxypyr, og de behandlede arealer og andelen af fluroxypyr.

Der er forbehold for denne statistik, idet der er nogle afstemningsforskelle mellem Bekæmpelses-middelstatistik 2016 og den version af sprøjtejournalen 2015/2016, som jeg har modtaget ved aktindsigt. Afventer svar fra Miljøstyrelsen. Det kan tage nogen tid.

Det bemærkes, at det er et vigtigt pesticid for de fleste kornsorter og majs. Mere end halvdelen af omdriftsarealet er behandlet med midlet.

Her er et link til de karakteristikker, som jeg har kunnet finde om de fire pesticider på PPDB.

Karakteristik af de fire pesticider

Bemærk at fluroxypyr er et neurotoxicant med en halveringstid er på 51 dage ved 20°C og et GUS-indeks på 2.42. Dette betyder, at der efter 51 er halvdelen af midlet tilbage og med et GUS-indeks på 2.42, er der et potential for nedsivning til grundvandet.

Desuden er der ”General human health issues” og ”Possible kidney toxicant”.

Der er jf. SEGES Middelbase restriktive tidsgrænser for anvendelse typisk inden 1.august og begrænsning i forhold til høst af afgrøder. Tilsyneladende velbegrundede restriktioner.

Forbehold for senere ændringer/rettelse af fejl. Arbejder videre…

  • 2
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten