Minister åbner for at udskyde FM-sluk
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Minister åbner for at udskyde FM-sluk

Illustration: Bjarke Ørsted / Kulturministeriet

»Allerede på nuværende tidspunkt er jeg åben for at udskyde et FM-sluk til 2023.«

Sådan sagde kulturminister Mette Bock (LA) i dag under et samråd i Folketingets transportudvalg. Udmeldingen kommer, efter at regeringens forslag har været at slukke for FM-nettet i 2021 som led i det medieforlig, som Folketingets partier forhandler om netop nu.

Læs også: DAB-distributør: Danske bilister kan også misse trafikmeldinger efter FM-sluk

Senere under samme samråd åbnede ministeren for, at datoen kunne udskydes yderligere.

»Vi kan diskutere tidspunktet for, hvornår slukket skal være. Og hvis der er et flertal, der ikke ønsker, at det skal komme, så kommer det jo ikke,« konstaterede hun blandt andet.

Hun tilføjede dog, at hun mente, at det ville gå ud over den mangfoldighed, som DAB-nettets mange kanaler kan tilbyde. Hun fastholder videre over for Ingeniøren, at hun fortsat foretrækker, at FM-nettet skal slukkes senest i 2021.

Imidlertid kan FM-kanalerne ikke genbruges til DAB-kanaler, som Ingeniøren tidligere har skrevet.

Læs også: FM-sluk: Staten sparer håndører og kan ikke genbruge frekvenserne

Hertil kommer, at FM-nettet kun koster omkring 30 mio. kr i drift årligt. Der er dermed ikke meget at spare på statsbudgettet ved at slukke for FM-teknologien, som stadig forsyner omkring 90 pct. af danske biler og hovedparten af danske hjem med radio.

Hvordan øger det mangfoldigheden, når man ikke kan genbruge frekvenserne til DAB-kanaler?

»30 mio. kr. er jo også mange penge for mig. Derudover er der lidt kaos for øjeblikket. Vi har FM, DAB og internet-radio på én gang. Der er mange tilgange til at høre radio i dag,« konstaterede ministeren efterfølgende over for Ingeniøren.

Så det handler ikke om at frigive penge eller frekvenser, men om at flytte forbrugerne?

»Det handler om, at vi gerne vil sige, at vi i Danmark også kigger ind i den teknologiske udvikling og kigger ind i de muligheder, som den giver os.«

Læs også: Norske chauffører efter FM-sluk: Forringet dækning giver farlige situationer

Når snakken går på, om de sparede frekvenser skal genbruges, afviser Mette Bock imidlertid, at der skal være landsdækkende FM-radio på dem.

»Et sluk er et sluk,« konstaterer ministeren.

»Det kan jeg ikke sige noget om. Det er jo ikke Folketinget, der skal udsende radio. Jeg tror, det åbner nogle muligheder for alle dem, der har rigtig god forstand på at lave radio,« tilføjede hun imidlertid.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

»30 mio kr. er jo også mange penge for mig. Derudover er der lidt kaos for øjeblikket. Vi har FM, DAB og internet-radio på én gang. Der er mange tilgange til at lytte til radio i dag,« konstaterede ministeren efterfølgende overfor Ingeniøren.

Nu står der ikke lige hvad det koster at drive DAB+, men lur mig om det ikke er dyrere end FM. Og der er stort set ingen der bruger det eller har behov for det. Jeg har selv haft en, og mine forældre og svigerforældre også.

Mine forældre bor i Padborg, og der er INGEN dækning overhovedet. Selv med udendørs antenne lykkedes det ikke at få signal ind, så det opgav vi.

Mig selv og svigerforældre brugte det lidt, indtil man lukkede DAB. Ingen af os gad købe en DAB+ radio, så vi bruger bare PC, TV eller mobiler i stedet.

FM bruger jeg dagligt i mine biler. Hvis jeg vil høre andet streamer jeg på mobil. Jeg bruger også FM på min 50 år gamle B&O radio i sommerhuset.

Jeg har mødt een der havde DAB i bilen, og det virkede ikke. Der var konstante udfald - og da man jo har skiftet til DAB+ er hans anlæg også ubrugeligt.

  • 32
  • 1

Et argument for at lukke FM netværket med henblik at få flere radiokanaler via DAB hænger ikke sammen. Frekvensspektret er et andet, og selvom man nedlægger FM-båndet så kan frekvenserne ikke bruges til andet i henhold til internationale aftaler, da man risikere at genere FM båndet i nabolandene.

  • 22
  • 0

Sandt!

Det eneste argument jeg har hørt for DAB, det er, at man så kan presse flere radiokanaler ud, men hvad med kvaliteten, hvorfor skal vi ikke også kunne vælge efter bedste lydkvalitet, og er behovet der i det hele taget?

Hvad hjælper 100´vis af radiokanaler, hvis lydkvaliteten er piv ringe, og de fleste egentligt er tilfreds med det udbud der er i dag, jeg tror ikke på, at folk har et behov for utallige nye reklamefinansierede radiokanaler, hvem gider lytte til det, jeg orker i hvertfald ikke lytte til reklameradio, det er spild af min opmærksomhed og tid.

  • 16
  • 0

¤ DAB+ er forældet teknologi
¤ Kun ved 192kBit/s er lyden brugbar
¤ Dækning forbliver dårlig selv ved flere master
¤ Udendørs antenne er påkrævet
¤ FM er stadig DAB+ overlegent

Ovenstående har været debatteret før.

  • 27
  • 0

Der må stikke noget andet under - et eller andet med at de har nogle andre planer, som de behændigt undlader at smide på disken. De fleste vil bare have noget musik at vrikke lidt til, mens de arbejder og nogle fornuftige nyheder, som holder dem orienteret omkring det vigtigste.
1000 kanaler og skrigende reklamer har vi ikke mere brug for - vi har rigeligt med stress i forvejen og flere valgmuligheder lyder, som en omgang salgsgas, frem for at fokusere på kvalitet.

  • 7
  • 2

Hej Christian og andre

Husk venligst at dokumentere DAB-hullerne nøgternt her. Det er aldrig for sent at få dokumenteret DAB+ hullerne - også selvom andre også har dokumenteret DAB+ hullet. Jo flere meldinger - jo bedre:

19. sep 2017, Læserne: Her er hullerne i DAB-dækningen. Selv om det officielle dækningskort hævder, at DAB-dækningen er god i næsten hele landet, er det ikke, hvad Ingeniørens læsere oplever. Er der også hul i DAB-dækningen hjemme hos dig?:
Citat: "...
I kortet her kan du se indberetninger fra Ingeniørens læsere, efterhånden som de bliver lagt på.

Hvis du vil supplere: Udfyld formularen længere nede på siden for at bidrage med dine erfaringer.
Klik på ikonerne på kortet, hvis du vil læse mere om andre læseres erfaringer.
..."

  • 3
  • 0

Det er jo bare å se til Norge, DAB har vært en gedigen skandale ,radiolyttingen har sunket med 20% ! . DAB er en digital blindtarm , det er Internett og FM folk vil ha

  • 18
  • 0

Hej Christian og andre

Husk venligst at dokumentere DAB-hullerne nøgternt her. Det er aldrig for sent at få dokumenteret DAB+ hullerne - også selvom andre også har dokumenteret DAB+ hullet. Jo flere meldinger - jo bedre:

Jeg har jo ikke en DAB+ radio og agter heller ikke at købe en. Ved ikke om dækningen er anderledes for +, men det ser ud til at det stadig bare er Rangstrupsenderen der skal dække i Padborg, så om der er nogen forskel ved jeg ikke.

  • 2
  • 0

Kære Christian/Ing.
Tak for jeres dækning af denne sag. Ministeren påstår at det koster 30 mio at holde fm båndet kørende. Hvad svarer det til pr lytter?
Og hvad er prisen for en lytter på dab+ båndet?

Vil i spørge ministeren om det?:)

  • 16
  • 0

Få nu lagt DAB+ hen på hylden sammen med LaserDisc, minidisk, 3D fjernsyn og buede fjernsyn. Det er den hylde der hedder "teknologi som aldrig slog igennem"

Den dag man kan slukke for FM er den dag hvor streaming har taget helt over. DAB er død, så indse det dog.

  • 18
  • 0

Jeg undrer mig lidt over, at det er kulturministeren der er på banen her. Jeg ville indordne fordeling af frekvensbånd til infrastruktur, dvs. trafikministeriet. Er jeg galt på den?

  • 4
  • 0

Nu står der ikke lige hvad det koster at drive DAB+, men lur mig om det ikke er dyrere end FM.

Det kommer an på, hvordan opgør det. I kroner og øre er det dyrere end FM, men så kan det også sende flere kanaler. Hvis man gør det op i pris pr. kanal, er det billigere.

Ifølge Slots- og Kulturstyrelsens 360 graders undersøgelse om emnet kostede det i 2015 24 millioner kroner at drive DR's tre FM-kanaler og 40 millioner at drive alle de landsdækkende DAB-kanaler (incl. Radio 24syv og de kommercielle).

Fra 2020 anslås det at ville koste 28 millioner kroner årligt at drive DR's tre FM-kanaler og 59 millioner årligt at drive alle DR's DAB+-kanaler og Radio 24syv på DAB+, forudsat at DAB+-dækningen inden 2020 udbygges, så den matcher FM-dækningen. Radio 24syv på FM indgår ikke i disse tal. De kommercielle DAB+-kanaler er heller ikke med.

Kilde: Side 96-97 her:
https://slks.dk/fileadmin/user_upload/doku...

Jeg har mødt een der havde DAB i bilen, og det virkede ikke. Der var konstante udfald - og da man jo har skiftet til DAB+ er hans anlæg også ubrugeligt.

Hvad var der så af DAB-antenne på bilen? Selv oplever jeg i praksis aldrig udfald på DR's DAB+-kanaler i bilen.

  • 1
  • 0

Det er nok en kende for kreativt, for der lyttes jo kun til en kanal ad gangen, for ikke at nævne TMC og trafikmeldinger. Pris pr. bruger/lytter er nok den mest reelle pris.

Den er lidt tricky ;-), fordi hvis vi forstiller os, at alle FM-kanaler rent faktisk bliver tvangslukket samtidigt, så vil omkostningen pr. lytter på DAB+ falde, fordi det i kroner og øre koster det samme som før, men antallet af lyttere må forventes at stige en hel del.

Om prisen pr. lytter i sidste ende bliver mindre med DAB+ i et Danmark uden FM, end prisen pr. lytter er på FM i dag, vil komme an på, om der alt i alt er flere lyttere, når der er flere kanaler. Tror vi, at et DR med 8 radiokanaler alt i alt vil have flere lyttere end et DR med 3 radiokanaler?

  • 1
  • 1

Svar på:

Det ved jeg ikke lige. Han havde fået det lavet på et værksted. Men selvfølgelig kan man lave det så det virker. Det virker bare generelt dumt, at stort set INGEN nye biler bliver solgt med det som om få år skal tvinges igennem.

Hvorfor er det ikke lovkrav at alle biler har DAB+ i dag så?

Noget af løsningen er her:

getdigitalradio.com: digital tick:
Citat: "...
There are two versions of the Digital Radio Tick Mark, one for products and one for installers of in-car digital radios and adapters.
..."

ebu.ch, European Broadcasting Union: NEW EUROPEAN STANDARD FOR DIGITAL RADIO RECEIVERS, backup:
Citat: "...
Originally created in 2013 as part of the UK government's planning for a possible Digital Switchover, the UK Minimum Specification for digital radio standard has now been made Europe-ready as ETSI TS (Technical Specification) 103 461. This covers both receiver sensitivity and performance, as well as device behaviour, e.g. consistent display of text, "service following" between DAB and FM and use of DAB service announcements.
...
Alongside the minimum specification is a consumer-facing Digital Radio Tick Mark logo, which manufacturers can use to advertise their compliance with the scheme. A range of manufacturers including Kenwood, Panasonic, Philips, Pioneer, Pure, Roberts, Ruark and Sony will be making radios to the new standards, with others planning to follow suit. Several countries have signalled their support for the Digital Tick Mark scheme including UK, Switzerland, the Netherlands, Belgium and Italy, to be used in marketing and communication to consumers. [Danmark?]
..."

etsi.org: ETSI TS 103 461 V1.1.1 (2017-08) TECHNICAL SPECIFICATION. Digital Audio Broadcasting (DAB); Domestic and in-vehicle digital radio receivers; Minimum requirements and Test specifications for technologies and products, backup.

fra og med efterfølgende indlæg:

Er følgende en garanti "EURO-SPEC COMPLIANT"?.

  • 0
  • 0

Hvorfor spilder staten overhovedet sin tid med sådan en bagatel?

Har der været en folkebevægelse imode FM-radioer som jeg ikke har været opmærksom på?
Har der været underskriftindsamlinger som opfordrede til nedlægning af FM?
Er det et borgerforslag?

Hvem er det der ønsker dette så stærkt, at man arbejder og planlægger i månedsvis for at nedlægge noget som vi alle bruger, og erstatte det med noget de fleste ser problemer i?

Man sidder og får grimme mistanker om, at der er 'nogen' som sidder og får 'noget' for at gøre det her, for der er ved Gud ikke nogen af borgerne som har nogen som helst fordel ud af nedlægningen af FM.

Hvad med at bruge tiden til noget fornuftigt? Vi har hospitaler som kører ringere og ringere på grund af nedskæringer, og et offentligt transportsystem hvor kun direktørerne mener det fungerer optimalt.
Der er rigeligt at tage fat på, af langt vigtigere ting.

  • 9
  • 0

Jeg undrer mig også:

Jeg kigger på Norge (og Sveriges overvejelser) og deres reelle udfordringer med DAB+:

12.jun.2018, aftenposten.no: Norge og NATO «i krig» om det norske DAB-nettet. Advarslene fra svensk forsvar og riksrevisjon var krystallklare. Landet droppet DAB. Norge gikk motsatt vei. Nå har vi NATO på nakken.:
Citat: "...
Slik advarte svensk riksrevisjon i 2016 da Sverige vurderte å innføre DAB. Den anbefalte uansett å beholde FM-nettet.
Sveriges militære sa at DAB kunne skade landets forsvarsevne. Bruk av visse DAB-frekvenser ville være i strid med NATOs behov, skrev Försvarsmakten i sin høringsuttalelse.
..."

-

riksdagen.se: Riksrevisionens rapport om digitalradio. Konstitutionsutskottets betänkande 2015/16:KU6, backup:
data.riksdagen.se: Betänkande 2015/16:KU6 (pdf, 223 kB), backup:
Citat: "...
Riksrevisionens slutsatser
Riksrevisionen bedömer i sina slutsatser att övergången till marksänd digitalradio är förknippad med betydande risker. En övergång till ett digitalt marksänt radionat innebär ett stort teknikskifte som berör hela Sveriges befolkning. De underlag som finns är enligt Riksrevisionen inte tillräckligt allsidiga och grundliga. Det finns bl.a. en risk att lyssnarna i framtiden inte kommer att köpa DAB+-apparater i den utsträckning som krävs för en lyckad övergang.
[]
Riksrevisionen anser vidare att det med tanke på den snabba utvecklingen på teknikområdet hade varit rimligt med en ny utredning av tekniska alternativ till DAB+.
[]
Enligt Riksrevisionen finns det teknikexperter som anser att det finns goda skäl att tro att internetbaserad teknik kommer att dominera utvecklingen i framtiden, medan DAB+ är ett separat system som inte omfattas av denna utveckling. Enligt Riksrevisionen är inte heller lyssnarnas behov av eller efterfrågan på marksänd digitalradio klarlagda. Det är enligt Riksrevisionen också tveksamt om lyssnarna efterfrågar fler kanaler. Ett byte från FM-mottagare till nya radioapparater innebär också kostnader för lyssnarna, inte minst för bilägare.
...
Riksrevisionen är också kritisk mot ett av de kriterier för släckning av FM- nätet som Digitalradiosamordningen föreslår, som innebär att 50 procent av radiolyssnarna dagligen ska lyssna på radio via en digital plattform. Riksrevisionen anser att det finns två problem med ett sådant kriterium, dels hur man ska mäta det på ett tillförlitligt sätt, dels hur man ska få information om hur många som faktiskt bara lyssnar på FM-radio. Om 50 procent av befolkningen lyssnar på internetradio och 50 procent på FM-radio vore det olyckligt att släcka FM-bandet och satsa på DAB+, bl.a. ur ett beredskapsperspektiv.
Vidare anför Riksrevisionen att det finns brister i de tekniska bedömningar som ligger till grund för planen att släcka FM-nätet, och övergå till digital marksänd radio. Det finns t.ex. en risk för sämre yttäckning med DAB+ än med FM-nätet och investeringskostnaderna för att komma till rätta med detta kan komma att bli högre än vad som tidigare beräknats. Riksrevisionen menar också att en utbyggnad av DAB+-nätet kan få negativa konsekvenser för den framtida planeringen av frekvensutrymmet, eftersom det frekvensutrymme som är avsatt för marksänd digitalradio troligen har ett betydande samhällsekonomiskt värde för annan användning på längre sikt.
Slutligen anser Riksrevisionen att det saknas en samhällsekonomisk analys av övergången till marksänd digitalradio som tar hänsyn till lyssnarnas kostnader för ny utrustning, deras värdering av nya kanaler samt värdet av alternativ användning av de frekvenser som digitalradio kommer att ta i anspråk. Enligt Riksrevisionens skattning är en övergång till digitalradio antagligen inte samhällsekonomiskt lönsam ens i ett 50-årigt perspektiv. Riksrevisionen menar att övergången innebär betydande kostnader för lyssnarna, som måste köpa nya radioapparater till både hem och bilar. För att en övergång inte ska bli alltför kostsam för lyssnarna bör tiden med parallellsändningar av FM och DAB+ vara så lång som möjligt – minst 15 år enligt Riksrevisionen – även om detta troligen blir dyrare för radioföretagen.
..."

  • 2
  • 0

Hej Bent

Det kan du have ret i. Det skyldes, at radio-området er en del af medieforliget, som Kulturministeren er ansvarlig for. Det var tilgengæld folketingets transportudvalg, der havde kaldt hende i samråd, da trafiksikkerhed er deres område.

Mvh Christian, Ingeniøren

  • 0
  • 0

Det ved jeg ikke lige. Han havde fået det lavet på et værksted. Men selvfølgelig kan man lave det så det virker. Det virker bare generelt dumt, at stort set INGEN nye biler bliver solgt med det som om få år skal tvinges igennem.

Du går ud fra at en almindelig mekaniker har forstand på bilradio? De ved ikke en skid, og de monterer gerne en intern DAB-antenne i forruden på bilen, hvilket med statsgaranti giver problemer med modtagelse af signalet.

Hvorfor er det ikke lovkrav at alle biler har DAB+ i dag så?

Godt spørgsmål... og et endnu bedre spørgsmål; Hvorfor blev det ikke et lovkrav for 6 år siden.

  • 0
  • 2

Tror vi, at et DR med 8 radiokanaler alt i alt vil have flere lyttere end et DR med 3 radiokanaler?


Det svarer til at blot der er flere butikker, bliver der flere kunder og mere omsætning.
Virkeligheden er at butikker må dreje nøglen om, da der ikke er kunder nok.
DR er jo ligeglad med om der er kunder, fordi de henter betalingen efter hvor meget de kan brede sig, fremfor at målrette. Som tvangsbetalende kunde, er det kvalitet og brugbarhed der står øverst. Det er kvalitet og pålidelighed der holder lytterne.
DAB/DAB+ er ikke kundeorienteret nok. Slet ikke siden tvang er dets eneste force.
Måske derfor DR ønsker DAB, for at sænke kvalitet med flere ansatte til at underholde på mange gange flere kanaler? Det bliver dyrt og rød blok (som blå) udskriver endnu en "blankocheck" når DR "kommer til" at mangle penge.

  • 1
  • 1

I glimmer i regnestykket med de 30 mio at en omstilling til DAB vil koste danske bilejere 3-4 mia. Det betyder at momsen alene vil udgøre 600-800mio. Mon ikke det er grunden til at skiftet skal hastes igennem inden teknologien er helt død?

  • 3
  • 0

Den er lidt tricky ;-), fordi hvis vi forstiller os, at alle FM-kanaler rent faktisk bliver tvangslukket samtidigt, så vil omkostningen pr. lytter på DAB+ falde, fordi det i kroner og øre koster det samme som før, men antallet af lyttere må forventes at stige en hel del.

Det syntes jeg nu nok er en lidt frisk udmelding.

Jeg kan jo kun tale for mig selv, men personligt vil "sluk for FM" betyde at jeg kommer til at lytte mindre til FM, men ikke mere til DAB.

Jeg har ikke i sinde at købe en ny radio til min bil som kan tage DAB og da bilen er det eneste sted jeg lytter til FM, så vil jeg trække i forkert retning.

Det er min umiddelbare tanke at jeg nok langt fra er den eneste som har det sådan, ikke mindst fordi de fleste biler nu om dage har en radio som passer til lige netop deres bil (Ikke noget standard 1-DIN hul) og at det derfor i de fleste tilfælde vil være umuligt eller rasende dyrt at opgradere til en DAB radio.

Hvis man havde ment noget seriøst med DAB i EU, så skulle man for mange år siden have gjort det lovpligtigt at montere en radio som kunne tage både FM og DAB i alle biler der sælges indenfor EU.

Ikke engang idag, ville jeg ofre pengene på en DAB radio hvis jeg købte en sprit ny bil af samme mærke og fabrikat.

Jeg kan afsløre at hvis jeg vil have DAB så kræver det først at jeg betaler 15.000 ekstra for at få den radio de har med navigation i og bagefter skal jeg så smide 3260 Kr. for DAB delen.

Altså vil det give en merpris på 18.260 Kr. at få DAB.

Inden 2021, vil "alle" biler nok næsten være udstyret med en radio med touchskærm og mobil integration og så kan jeg streame musik og radio via min mobil.

Det er min påstand at lukker man FM, så vil antallet af lyttere falde drastisk. (På FM og en stor del af disse vil ikke rykke til DAB, men undvære eller rykke til streaming.)

  • 5
  • 0

I stedet for at spilde penge på DAB og at snakke om at gøre det lovpligtigt med DAB radio i nye biler, så foreslår jeg at man i stedet gør det lovpligtigt at alle nye biler der sælges er udstyret med håndfrit bluetooth med integration til bilen og som skal understøtte A2DP standarden.

Med dette monteret så kan alle (Der har datapakke på mobilen) blot streame de radiokanaler de gerne vil lytte til.

Bonus'en er så også at folk ikke rigtigt har nogen undskyldning for at sidde og snakke i håndholdt mobil når der ER bluetooth indbygget i bilen.

  • 1
  • 0

Hvis jeg skal købe en ny bil magen til den jeg har idag (Nyere model javist) så vil DAB koste 18.260 som tilvalg.

Men det ville du nok ikke skulle finde dig i, hvis det var et lovkrav. Så ville VW sænke priserne, når folk begyndte at købe Kia, fordi de godt kunne levere til alm. pris. Lige nu er DAB ikke et konkurrenceparameter. Det er en niche, som der simpelthen ikke er penge i at tilbyde. Derfor er det dyrt.

Og jeg er enig med mange af de andre kommentarer, at det meste nok ryger til streaming. Bevares - jeg er selv stor fan af "radio" konceptet, så jeg vil da nok også stream DR's radiokanaler i fremtiden via min mobil eller tablet i bilen, men mange vil nok bare starte Spotify op i stedet. Så jeg tror man mister en hel del lyttere ved at nedlægge FM.

DAB er dødfødt.

  • 4
  • 0

Men det ville du nok ikke skulle finde dig i, hvis det var et lovkrav. Så ville VW sænke priserne, når folk begyndte at købe Kia, fordi de godt kunne levere til alm. pris. Lige nu er DAB ikke et konkurrenceparameter. Det er en niche, som der simpelthen ikke er penge i at tilbyde. Derfor er det dyrt.

Selvfølgelig ville prisen falde. Som det er nu kræver DAB jo at jeg køber den største variant af radio for overhovedet at kunne få DAB modulet.

Mig bekendt er det faktisk slet ikke lovpligtigt at der overhovedet ER en radio i bilen og jeg mener da også at have hørt om folk som, for at spare på deres i forvejen billige mikrobil, har fået den leveret uden radio.

Hvis det bliver muligt at fravælge radioen helt, ligesom idag, så vil den nok blive fravalgt.

Jeg ser ofte bilister som sidder med høretelefoner i begge ører og kører bil.

Det er mit indtryk at de gør dette fordi deres bil ikke har radio, eller ikke har radio med bluetooth og de sidder og hører streamet musik.

Desværre oplever jeg også at disse bilister tit sidder "i deres egen verden" fordi de rent lydmæssigt isolerer sig fra omverdenen.

Ved at slukke FM båndet så vil man nok se flere af disse folk.

Det var derfor MEGET bedre at tvinge producenterne til at putte bluetooth med A2DP i deres biler, frem for stendød DAB.

  • 2
  • 0

Nu er jeg ikke ekspert, men findes der ikke alternativer til DAB, som måske mere ligner FM mht. lydkvalitet og udstråling (set bort fra internettet) i alle ender og hjørner?

Der er jo også den fordel ved FM, at den mere eller mindre, og for det meste, kan høres fra kælder til tag, frem for det mere målrettede DAB, hvor antennen helst skal pege mod samme retning som senderen.

Men, det kunne da være interessant, og høre om der ikke er alternativer derude, eller om man f.eks. alternativt kan udbygge og forbedre FM, f.eks. i et FM+?

  • 0
  • 0

I glimmer i regnestykket med de 30 mio at en omstilling til DAB vil koste danske bilejere 3-4 mia. Det betyder at momsen alene vil udgøre 600-800mio. Mon ikke det er grunden til at skiftet skal hastes igennem inden teknologien er helt død?

Okay, det lyder faktisk ret gangbart.

Også selv om samtlige bilejere nok ikke farer ud og køber en DAB-radio til bilen, så skal der nok være en del som gør.

Politik og politikere har aldrig rigtig været min kop te, men det forekommer mig at dem vi har haft her i det sidste årti, har været så fokuserede på at få skattekroner ind, at de er fuldstændig ligeglade med om og hvad de ødelægger i processen.

  • 5
  • 1

Også selv om samtlige bilejere nok ikke farer ud og køber en DAB-radio til bilen, så skal der nok være en del som gør.

Jeg tvivler på at der findes ret mange mennesker som lige farer ud og køber en DAB radio til deres bil.

Tiden hvor alle biler havde et 1-DIN hul til at smide en autoradio i, er altså langt ovre og langt de fleste biler på gaden idag har en radio som er tilpasset netop den bil.

Det er min påstand at for langt over halvdelen af den danske bilpark vil det slet ikke være muligt, lige at skifte radioen til en med DAB og for resten vil det være meget kostbart, hvis bilfabrikanten overhovedet har DAB som en mulighed.

  • 5
  • 0

Hvad i alverden skal et sprogområde på 5½ mill mennesker med "hundredevis af radiokanaler," ??

Der er jo ikke lyttere til mere end allerhøjest 10, hvis de skal kunne løbe rundt uden tvungne skatteydertilskud og have en bare tålelig indholdskvalitet ud over reklamerne.

  • 7
  • 1

Nu nævner du selv reklamerne.

Når jeg, hjemme hos mig selv, vælger at streame via Sonos, så vælger jeg netop IKKE de her danske kanaler.

DR fravælges fordi der normalt intet er jeg gider høre der og de knævrer alt for meget. Jeg gider knævr og reklamer lige lidt.

De andre danske stationer (Nova, TheVoice og så videre) fravælges også i 9 ud af 10 tilfælde, netop fordi der findes masser af streams med den type musik jeg gerne vil høre og uden reklameblokke og ellers kan jeg jo bare selv lave en playliste med det musik jeg gider, via yousee play.

Nu om dage er det jo efterhånden også ved at være "Vi afbryder reklameblokken for at spille lidt musik" snarere end omvendt på de fleste af de stationer som jeg forventer man vil få endnu flere af hvis man skifter til DAB.

Når reklamerne så samtidigt er på et pinligt ringe niveau og den samme bovlamme reklame kører i hver eneste reklameblok, så bliver man også hurtigt "mæt".

  • 3
  • 0

Mine forældre bor i Padborg, og der er INGEN dækning overhovedet. Selv med udendørs antenne lykkedes det ikke at få signal ind, så det opgav vi.

Nå er nok Danmark et svært vanskelig land å bygge ut DAB+ i forhold til Norge!

Selv har jeg to bærbare DAB-radioer (ca kr 1000 per stk) som jeg får god lyd (DAB+) fra hjemme og i to hytter jeg disponerer. Jeg har DAB+ adapter til min FM-radio i bilen (ca kr 1000 pluss installasjon, en time) som fungerer meget bra i et område på ca 700 km X 300 km inklusive fjell og ubebygde områder. Lyden falt imidlertid ut ca 5 minutter over et fjell på en tur over 410 km. Så DAB+ i Norge er ennå ikke helt perfekt!

I mangel på DAB-radio (før jeg fikk adapter) hadde jeg den ene bærbare DAB-radioen med i bilen og til min overraskelse så virket også det bra (måtte imidlertid resette den tre ganger over 410 km da den ikke automatiske skiftet til nye sendere).

Jeg vil anbefale at alle fortsetter å klage på DAB+. Den dagen dere måtte få erfaring med og god kunnskap om DAB+, er det kanskje for sent!

  • 1
  • 0

Svar på:

Når jeg, hjemme hos mig selv, vælger at streame via Sonos, så vælger jeg netop IKKE de her danske kanaler.

Hvordan mon Sonos klarer GDPR/persondataforordningen? Højttalere, mikrofoner og it er åbenbart en dårlig cocktail for privatlivet:

22. august 2017, itavisen.no: Sonos starter innsamling av brukerdata – og den er obligatorisk:
Citat: "...
En interessant detalj er at nåværende Sonos-kunder ikke har mulighet til å avstå fra at bruksinformasjonen deres samles inn av selskapet. Overfor ZDNet sier en talsperson fra Sonos at brukere som nekter risikerer å miste funksjonalitet.
– Hvis en kunde velger å ikke godkjenne de nye personvernreglene, vil den ikke lenger motta programvareoppdateringer på Sonos-systemet, og over tid vil funksjonaliteten til produktet bli dårligere.
..."

Backup: blog.sonos.com: What you should know about our new privacy statement.

2. januar 2018, computerworld.dk: Hackere kan kontrollere tusinder af private hjemme-højtalere fra internettet: Kan overtage Amazons Alexa.
Højtalere fra Sonos og Bose kan manipuleres til at afspille en hvilken som helst lydfil. Det kan hackere udnytte til at fjernstyre ofres digitale assistenter
.

25. maj 2018, version2.dk: Alexa sender private samtaler til kollega.
Et amerikansk par har opdaget, at Amazons Alexa-drevne Echo uden samtykke har optaget og sendt en privat samtale til en af mandens medarbejdere
.

8. marts 2018, version2.dk: Amazon bremser Alexas umotiverede latter.
Flere brugere melder om tilfældige og umotiverede latterudbrud fra Amazons stemmestyrede assistent Alexa
.

25. maj 2018, computerworld.dk: Amerikanske virksomheder opgiver at overholde GDPR-krav - blokerer istedet for en halv milliard europæiske brugere.
500 millioner europæiske borgere er nu afskåret fra at bruge en række store amerikanske websites, der har opgivet at nå dagens GPDR-deadline
.

  • 1
  • 0

Tror vi, at et DR med 8 radiokanaler alt i alt vil have flere lyttere end et DR med 3 radiokanaler?

Det svarer til at blot der er flere butikker, bliver der flere kunder og mere omsætning.
Virkeligheden er at butikker må dreje nøglen om, da der ikke er kunder nok.

Nu ser man jo faktisk ofte, at det er storcentrene (med mange butikker), der tiltrækker kunderne. Og det må jo være fordi, udvalget er stort på sådan et sted.

Men forestiller vi os nu, at alle butikkerne i dit eksempel sælger præcis det samme, og vareudvalget således ikke bliver større af, at der er flere butikker, så kan du have ret. Men DR's 8 radiokanaler er jo ikke ens. Der er f.eks. en med jazz, en med klassisk, en med taleradio og forskellige popkanaler for forskellige aldersgrupper. Alle sammen hele døgnet på DAB+.

Så man kunne da godt forestille sig, at et DR med 8 kanaler alt i alt ville have flere lyttere end et DR med 3 kanaler, fordi der med 8 kanaler bliver sendt noget programindhold, som ikke ville blive sendt, hvis der kun var 3 kanaler. F.eks. har DR ikke nogen jazzkanal på FM.

  • 1
  • 1

" hvis vi forstiller os, at alle FM-kanaler rent faktisk bliver tvangslukket samtidigt, så vil omkostningen pr. lytter på DAB+ falde, fordi det i kroner og øre koster det samme som før, men antallet af lyttere må forventes at stige en hel del."

Det syntes jeg nu nok er en lidt frisk udmelding.

Jeg kan jo kun tale for mig selv, men personligt vil "sluk for FM" betyde at jeg kommer til at lytte mindre til FM, men ikke mere til DAB.

Jeg har ikke i sinde at købe en ny radio til min bil som kan tage DAB og da bilen er det eneste sted jeg lytter til FM, så vil jeg trække i forkert retning.

Det er min umiddelbare tanke at jeg nok langt fra er den eneste som har det sådan, ikke mindst fordi de fleste biler nu om dage har en radio som passer til lige netop deres bil (Ikke noget standard 1-DIN hul) og at det derfor i de fleste tilfælde vil være umuligt eller rasende dyrt at opgradere til en DAB radio.

Det er jo bare at kigge på, hvordan det gik i Norge.

Den første fane i dette excelark, fanen "DRU", viser udviklingen i fordelingen mellem de forskellige radioplatforme fra januar 2016 og frem til uge 48, 2017:
https://www.medietilsynet.no/globalassets/...

F.eks. steg det samlede antal af DAB-radioer med to millioner, og DAB's andel af den samlede radiolytning steg fra 49 til 78 procent. I biler steg DAB's andel af radiolytningen fra 17 til 41 procent. Internetradio i alt steg fra 18 til 24 procent (der er ikke noget tal for internetradio biler).

DAB-radio i biler var således betydeligt større end internetradio i alt i Norge i uge 48/2017, hvorimod internetradio i alt var en smule større end DAB i biler i januar 2016. En meget stor del af dem, der blev tvunget til at vælge som følge af FM-sluk, valgte altså DAB i bilen.

FM faldt i samme periode fra 73 til 29 procent af radiolytningen totalt, og fra 55 til 22 procent i biler. Vi skal her huske, at de sidste FM-sendere i uge 48/2017 ikke var blevet slukket endnu, herunder de kommercielle i Olso-området.

  • 1
  • 1

F.eks. steg det samlede antal af DAB-radioer med to millioner, og DAB's andel af den samlede radiolytning steg fra 49 til 78 procent. I biler steg DAB's andel af radiolytningen fra 17 til 41 procent. Internetradio i alt steg fra 18 til 24 procent (der er ikke noget tal for internetradio biler).

Selvfølgelig vil DAB's lytterandel på papiret stige.

Hvis jeg har 3 muligheder og der er en fordeling på 33% til hver.

Så fjerner jeg option 3 og så vil andelen på option 1 og 2 stige til 50% uden at de behøver få en eneste ny lytter.

Skal jeg forstå det sådan at du tror at mange/de fleste bilejere ville fare ud og købe en ny DAB radio til deres bil, hvis man nu slukkede FM i morgen ?

Hvad med din egen bil, hvad ville en DAB radio koste til din bil.

Min bil, som ikke er helt ny mere, kunne faktisk leveres med en radio som understøttede et modul til DAB.

For det første er det en radio som, hvis den kan få's mere, ville koste 10.000+ og for det andet, så ville det alligevel ikke virke, for den understøtter kun DAB og ikke DAB+

En ny bil i samme mærke og serie, ville som også skrevet længere oppe, blive 18.260 Kr. dyrere hvis man VIL have DAB+ understøttelse i.

Når jeg ser på brugte biler af dette mærke og model, så har jeg stadigvæk til gode at se en eneste hvor der står at den har DAB radio.

Der findes nogen som har den store navigationsradio, så nogen har altså betalt de 15.000 som den koster ekstra, men DAB modulet til 3260 Kr. har jeg ikke set een eneste som har haft.

Denne fabrikant har en "DET kan man ikke eftermontere" politik, så det er endda usandsynligt at det kan eftermonteres og kan det, så koster det med garanti mere end de 3260 Kr. det koster hvis det bliver monteret på fabrikken.

Lad os antage at 5% af alle dansk indregistrerede biler har DAB idag.

Lad os derfor antage at 95% af dansk indregistrerede biler IKKE har DAB idag.

Har du et gæt på hvor mange af de 95% som vil gå ud og tage aktive skridt for at få DAB understøttelse i deres bil.

Mit personlige gæt er at det vil være ganske få som vælger den løsning og at der vil være LANGT flere som enten undværer radio, streamer via headset og deres mobil, eller køber en løsning så de kan streame via bilens radio. En del biler har en AUX indgang, mon ikke den blot vil komme i brug som streaming input.

  • 2
  • 0

Selvfølgelig vil DAB's lytterandel på papiret stige.

Hvis jeg har 3 muligheder og der er en fordeling på 33% til hver.

Så fjerner jeg option 3 og så vil andelen på option 1 og 2 stige til 50% uden at de behøver få en eneste ny lytter.

Læste du overhovedet excelarket? ;) Hvordan kan du få en undersøgelse fra et analyseinstitut af, hvad lytterne rent faktisk gør, til at blive til "på papiret" ?

DAB-andelen af radiolytningen er ikke gået fra 33% til 50%, men fra 49% til 78% i alt, og fra 17% til 41% i biler.

Påstanden om, at DAB-andelen ville kunne gå fra 33% til 50% uden at DAB fik en eneste ny lytter, ville kræve at alle der havde hørt FM, holdt HELT op med at høre radio. Det gjorde de ikke, jfr. tallene.

Skal jeg forstå det sådan at du tror at mange/de fleste bilejere ville fare ud og købe en ny DAB radio til deres bil, hvis man nu slukkede FM i morgen ?

Jeg tror, at der vil ske nogenlunde det samme som i Norge, for jeg kan ikke se, hvorfor det skulle gå væsentligt anderledes her end i Norge.

Hvad med din egen bil, hvad ville en DAB radio koste til din bil.

Den kostede mig cirka 1500 kroner incl. en rigtig DAB-antenne til montering udvendigt på bilen. Men så monterede jeg den også selv.

Denne fabrikant har en "DET kan man ikke eftermontere" politik, så det er endda usandsynligt at det kan eftermonteres og kan det, så koster det med garanti mere end de 3260 Kr. det koster hvis det bliver monteret på fabrikken.

En fabrikant med den politik ville jeg aldrig købe en bil af, men det er selvfølgelig for sent, når man først har bilen.

Lad os antage at 5% af alle dansk indregistrerede biler har DAB idag.

Lad os derfor antage at 95% af dansk indregistrerede biler IKKE har DAB idag.

Har du et gæt på hvor mange af de 95% som vil gå ud og tage aktive skridt for at få DAB understøttelse i deres bil.

Ifølge BfE var der i efteråret 2017 mere end 300.000 biler med DAB-radio i Danmark. Det er en del mere end 5% - historien melder dog ikke om, hvor mange af dem der understøtter DAB+ eller kan softwareopdateres til det.

Mit gæt på hvor mange som vil gå ud og tage aktive skridt for at få DAB+ i bilen ved et FM-sluk, vil stadig være, at det vil gå som i Norge.

Antallet af biler med DAB i Norge steg med 670.000 i perioden januar 2016 til uge 48/2017 (fra 730.000 til 1.400.000 biler). Jeg gætter på, at det ville blive det samme i Danmark, dog selvfølgelig korrigeret for, hvor mange biler der i alt er i Danmark hhv. i Norge.

  • 1
  • 2

Svar på:

Antallet af biler med DAB i Norge steg med 670.000 i perioden januar 2016 til uge 48/2017 (fra 730.000 til 1.400.000 biler). Jeg gætter på, at det ville blive det samme i Danmark, dog selvfølgelig korrigeret for, hvor mange biler der i alt er i Danmark hhv. i Norge.

DAB radioerne virker vel dårligere end lastbilchaufførernes, da bilerne hyppigere kører steder med endnu dårligere DAB-dækning:

6. jun 2018, ing.dk: Norske chauffører efter FM-sluk: Forringet dækning giver farlige situationer:
Citat: "...
Blandt de 521 respondenter oplever hele 81,7 pct., at DAB+-senderne leverer dårligere dækning end den aldrende FM-teknologi gjorde, inden den blev slukket.
...
Hertil kommer, at den oplevede modtagelse på DAB ofte er dårligere end på FM, selv hvis modtagelsen reelt er lige så god. Det skyldes, at et digitalt signal som DAB normalt vil være helt tavst i de situationer, hvor en FM-modtager vil levere et støjfyldt signal.
...
Et af argumenterne fra radiobranchen lyder typisk, at problemer med modtagelsen ofte skyldes en dårligt monteret radio, der eksempelvis ikke har en ekstern antenne på bilen.
Denne pointe modsiger undersøgelsen imidlertid. NLF har spurgt respondenterne om de bruger en fabriksmonteret radio eller en eftermonteret radio. Også her er resultaterne bemærkelsesværdige:
Brugerne peger på, at der oftere er problemer med modtagelsen på fabriksmonterede løsninger. Her oplever 44 pct. utilfredsstillende dækning, mens det kun er tilfældet for 32,4 pct. af chaufførerne med eftermonterede løsninger.
Samme tendens gør sig gældende blandt andelen, der har oplevet farlige situationer på grund af dækningen. Til gengæld er der ifølge ejerne oftere tekniske problemer med de eftermonterede løsninger (55 pct.), end med de fabriksmonerede (31 pct.).
..."

  • 2
  • 2

Jeg er helt enig.

Jeg mener ikke vi har behov for flere kanaler, end dem der er allerede er plads til på FM båndet alene. Som nævnt benytter vi os af andre medier nu, når vi vil have "digital" information eller underholdning.

Jeg vil meget hellere have et hurtigt og billigt landsdækkende Digitalt bredbånd til rådighed.

Et andet problem som sjældent bliver omtalt i debatten om DAB radio, er det store strømforbrug i forhold til en FM radio modtager. Vores radio modtagere er også til brug for public service i forbindelse men en større krise og i den forbindelse mener jeg, at det er uheldigt med en strømhungerende radiomodtager, hvis vi alle kun har den strøm til rådighed som vi har fra batterier, købt i supermarket.

  • 2
  • 0

Nu ser man jo faktisk ofte, at det er storcentrene (med mange butikker), der tiltrækker kunderne. Og det må jo være fordi, udvalget er stort på sådan et sted.

Men forestiller vi os nu, at alle butikkerne i dit eksempel sælger præcis det samme, og vareudvalget således ikke bliver større af, at der er flere butikker, så kan du have ret. Men DR's 8 radiokanaler er jo ikke ens. Der er f.eks. en med jazz, en med klassisk, en med taleradio og forskellige popkanaler for forskellige aldersgrupper. Alle sammen hele døgnet på DAB+.

Så man kunne da godt forestille sig, at et DR med 8 kanaler alt i alt ville have flere lyttere end et DR med 3 kanaler, fordi der med 8 kanaler bliver sendt noget programindhold, som ikke ville blive sendt, hvis der kun var 3 kanaler. F.eks. har DR ikke nogen jazzkanal på FM.


Det er altså ikke forstået at antallet potentielle kunder er nogenlunde konstant og omsætningen (timer radiolytning) også det samme. Flere butikker betyder mere konkurrence om de samme kunder(lyttere). Det kan diskuteres om DR vil blive mere lytterorienterede med uendeligt antal kanaler, men omkostningerne vil stige for hver ekstra kanal DR får fingrene i.
DR har hidtil været ligeglad med konkurrence, fordi betalingen kommer i form af licens, så hvor er motivationsstrukturen for bedre radio? Andre udbydere vil blot skulle kæmpe om gunsten fra et fast antal "stamkunder".
De tekniske muligheder fra FM-båndet, som trafikradio(RDS) og TMC (GPS) mangler der et teknisk fiks til at overtage på DAB+, måske noget for et fremtiddigt DAB+Service?
Kvaliteten af det udsendte er afgørende, hvor der med FM til nogen grad tilvælges kritisk, hvor ukritisk sending vil sænke kvaliteten.
Mønstret på antallet af lyttere vil i høj grad afhænge af hvilken suppe der sendes ud, hvis det bliver for "vandet", så siver lytterne blot væk.

  • 0
  • 0

De tekniske muligheder fra FM-båndet, som trafikradio(RDS) og TMC (GPS) mangler der et teknisk fiks til at overtage på DAB+, måske noget for et fremtiddigt DAB+Service?

Jan, hvad pokker snakker du om????

Både RDS, TA og TMC er tilgængelig via DAB+ - det hedder blot noget andet og fungerer rent teknisk anderledes. Det bruger der f.eks. både i Norge og Tyskland.

Men selve funktionerne findes på DAB-nettet, og de er oven i købet LANGT mere avanceret og kan mange flere smarte ting som f.eks. at vægge en radio i standby og udsende beredskabsmeddelelser både via lyd, simpel HTML samt billeder/animationer.

  • 0
  • 0

Ok, så kan nyere udstyr bruge det. GPS skal så også skiftes sammen med radioen.
Kan dog ikke se hvad man skal med animationer og billeder i en bil.

Ja, man skal skifte til udstyr, som understøtter DAB+ akkurat ligesom dengang du havde en 2G telefon og skulle skifte til 3G. Og derfor SKAL MAN DØD OG PINE sørge for at købe udstyr som er fremtidssikret - læs: Køb DAB+ kompatibel næste gang.

De funktioner, som ligger på det nuværende RDS system via FM, kan man også tilgå via DAB+.
De fungerer dog anderledes rent teknisk, og hedder noget andet.

Har man en GPS, så skal denne GPS selvfølgelig understøtte trafikinformationerne via DAB+.
Garmin kaldet det f.eks. "Garmin Digital Traffic via DAB" http://www.garmin.com/da-DK/traffic

Rent teknisk svarer RDS (FM) til DAB+ nettet "TPEG traffic and travel data".
Du kan læse mere om TPEG her: http://tisa.org/technologies/tpeg/

Ang. billeder og animation så bruges dette i de fleste lande - Danmark undtaget fordi vi er nogle idioter, som ikke følger med tiden - til reklamer, coverart, billeder til nyheder.

Billeder og animationer kan bruges til f.eks. beredskabsmeddelelser, hvor man visuelt kan vise hvor der er fare - forstil dig et kort over København, hvor beredskabet beder alle indbygger på visse dele af Frederiksberg holde døre og vinduer lukket pga. et gasudslip eller større brand.

Denne meddelelse kan kun høres på den DAB+ sender, som dækker området, mens alle andre områder forsat spiller normal radio. Beredskabsmeddelelsen tænder automatisk alle kompatible DAB+ radioer i hele området, og beredskabsmeddelelsen afspilles med 10 minutters mellemrum indtil faren er ovre.

På de radioer, som kan vise billeder (og dem kommer der flere og flere af), der kan beredskabet udsende et lille kort, som med rød indikerer hvilke områder beredskabsmeddelelsen vedrører.

Nej, sådan virker det ikke i Danmark, mens det skyldes ikke teknologien - det skyldes politikerne og de folk der ikke ønsker fremskridt.

  • 0
  • 1

Et andet problem som sjældent bliver omtalt i debatten om DAB radio, er det store strømforbrug i forhold til en FM radio modtager.

Det er måske fordi, påstanden ikke rigtigt holder i den virkelige verden (i al fald i den del af verden, hvor der sendes DAB-radio).

Man kan rigtigt nok godt lave FM-modtagere, som bruger meget lidt strøm, og man kan også godt købe dem, hvis man leder målrettet efter dem - men de FM-modtagere, som i praksis sælges i butikkerne i dag, bruger ikke væsentligt mindre strøm end DAB-radioerne. Sommetider bruger de endda mere. Se side 7 i denne rapport fra nogen, der har sat sig ned og undersøgt det:
https://assets.publishing.service.gov.uk/g...

  • 1
  • 0

Ja, man skal skifte til udstyr, som understøtter DAB+ akkurat ligesom dengang du havde en 2G telefon og skulle skifte til 3G. Og derfor SKAL MAN DØD OG PINE sørge for at købe udstyr som er fremtidssikret - læs: Køb DAB+ kompatibel næste gang.

Min gamle 2G telefon virker stadig ! - selv om min Iphone 7 naturligvis er den jeg bruger......

Jeg skiftede naturligvis fordi teknologien kunne noget nyt og bedre - DAB er ikke en forbedring, tvært i mod.

DAB kan ikke konkurrere på markedsvilkår

  • 7
  • 0

Min gamle 2G telefon virker stadig ! - selv om min Iphone 7 naturligvis er den jeg bruger......

Men det gør den ikke ret mange år længere, og det gør din rene 3G telefon heller ikke.

Teknologi har det med at blive udskiftet på et eller andet tidspunkt. Nogle teknologier bliver blot hængende lidt længere end andre, og FM er et eksempel på én af de teknologier, som har hængt ved i årevis. Man kan også nævne den analoge telefon eller forbrændingsmotoren.

  • 0
  • 0

DAB kan ikke konkurrere på markedsvilkår

Se det er selvfølgelig en fair påstand du kommer med, så lad os se hvordan det kommer til at gå i Østrig, hvor de udruller et kommerciel DAB+ netværk - vel at mærke med stor modstand fra det statslige radioselskab.

Lad os tage diskussionen om et år eller to, så kan vi se om den påstand holder i Østrig.

  • 0
  • 1

Tillader mig at genudgive min kommentar fra for 2 måneder siden, som fik 85 tommelfingre opad (https://ing.dk/artikel/regeringen-vil-sluk...)

"
Jeg synes stadig ikke det giver mening:

Hjemme hos mig kan jeg i hvert hjørne af huset inclusive kælder få en hvilken som helst FM radio til at virke. Hvis jeg prøver med DAB vil den allernådigst sige noget, hvis jeg på 1. sal holder den helt hen til vinduet.

Det fungerer simpelthen ikke i en nødsituation, hvor man er overladt til at holde sig indendøre og evt. gemme sig i kælderen uden strøm etc.

En anden ting er, at garvede radiofolk stadig kan finde ud af at strikke en nødradio sammen af komponenter fra skrotkassen.- Det er dælme besværligt op i mod internet, DAB, DVB etc, som alle er digitale.

Endvidere er problemet ved alle digitale tjenester, at de enten virker (signal nok) eller slet ikke. En analog FM radio, vil langsomt degraderes, men man kan få noget ud af det langt op i støjniveau, og man er klar over, hvad der sker.

Sidst har FM formatet overlevet i mange år, og derfor kan alle radioer fra de sidste 60+ år modtage dagens FM, og der er således meget stor sandsynlighed for, at folk har en kompatibel radio.

De digitale formater bliver ændret med 2-3'års mellemrum, hvorfor gamle apparater sandsynligvis ikke kan anvendes i en nødsituation.

Hvis vi skrotter FM, vil vi også se et massivt ressourcespild i form af kasserede radioer.
Hvorfor beholder vi ikke bare FM til det vi har i dag og så supplerer med Internettet for at sikre diversiteten. Hvorfor skal vi bøvle med DAB+(+...) og kun få et begrænset udvalg, når de to andre teknologier fungerer fint og kan give det hele. Det er muligt at der skal fokuseres lidt mere på multicasting i Internettet, men ellers er det vel lige til.

Bevar FM og suppler med de andre tjenester efter behov.
"

Man henviser hele tiden til Norge (hvor tvangslukningen vist ikke er den helt store succes) - man kunne jo også se på Sverige - hvor man besluttede sig for at droppe DAB.

  • 6
  • 0

Der kommer stadig dårligere radiolytter nyheder efter Norges tvangs-DAB-ificering/FM-"sluk":

15-6-2018, nettavisen.no: 540.000 lyttere har rømt fra radio etter DAB-tvangen, backup:
Citat: "...
Fasiten de offisielle PPM-tallene fra Kantar TNS, viser at radiokanalene har opplevd en dramatisk lytterflukt:
* Gjennom 2016 var lyttertallene på radio stabile.
* Den siste måneden hvor hele FM-nettet var i drift, lyttet 68,3 prosent av befolkningen på radio daglig.
* I desember 2017, da de siste regionene ble skrudd av, var dekningen redusert til 59,4 prosent.
* Og tallene for mai 2018 viser nå at andelen nordmenn som lytter til radio daglig er redusert til 56,3 prosent.
Det betyr det at 540.000 radiolyttere har forsvunnet etter at FM-slukkingen startet.
...
Lytter kortere enn før
PPM-tallene sier også noe om hvor mye den gjennomsnittlige nordmannen lytter til radio, og den viser en nedgang på 12 minutter daglig på rundt halvannet år.
* 2016: Gjennomsnittlig 85 minutter hver dag
* 2017: Gjennomsnittlig 79 minutter hver dag
* 2018*: Gjennomsnittlig 73 minutter hver dag (*basert på siste 8-ukersrapport)

...
Etter at de store skrudde av sine FM-sendinger, har mange lyttere hoppet over på alternativene som er igjen på FM. Samtidig har de lokale radiostasjonene har gjort sitt for å forsøke å dekke blant annet Oslo med sendere som er plassert utenfor hovedstaden, med det som blir beskrevet som ulovlig høy sendestyrke.

[Sarkastisk: Fy - tænk sig at fortsætte med at bruge FM som er meget bedre end DAB+. Det er at snyde: ]
P4-gruppen har derfor sendt et klagebrev til Kulturdepartementet der de ber om hjelp til å stoppe konkurransen fra FM:
..."

  • 1
  • 0

Den 1. oktober 2017 blev der slukket for DAB signalet. Det blev erstattet af DAB+ signalet som, ifølge TERACOM, der leverer signalet kun dækker 81,3% af landet. Jeg har adresse i Rødby, som desværre falder udenfor dækningsområdet. Men er det ikke et rimeligt krav at DAB+ signalet bliver landsdækkende inden man overhovedet overvejer at slukke for FM signalet?

  • 4
  • 0

Skal DAB+ ikke være landsdækkende?

Den 1. oktober 2017 blev der slukket for DAB signalet. Det blev erstattet af DAB+ signalet som, ifølge TERACOM, der leverer signalet kun dækker 81,3% af landet. Jeg har adresse i Rødby, som desværre falder udenfor dækningsområdet. Men er det ikke et rimeligt krav at DAB+ signalet bliver landsdækkende inden man overhovedet overvejer at slukke for FM signalet?

Det kort svar er nej, for du blandet tingene sammen.

Det er politisk besluttet at DAB+ dækningen, med forbehold for de tekniske forskelle mellem FM og DAB+, skal kunne erstatte FM nettet med udgangen af 2019. Det betyder på dansk, at DAB+ dækningen på public service blokken skal være landsdækkende med udgangen af 2019. Public service blokken er DRs kanaler + Radio24syv. Dækningsgraden er i dag over 95% både demografisk og geografisk.
Men det er altså først med udgange af næste år at dækningen skal være acceptabel, og dækningen er ikke hvor den skal være endnu.

Det du skriver om Teracom omhandler den kommercielle blok med radiokanaler som f.eks. NOVA, Ekstrabladet radio m.fl. Denne blok skal overhovedet ikke være i nærheden af at være landsdækkende jf. de licenskrav som politikerne stillede.

Derudover er den lokale blok med lokalradiostationer, og denne skal heller ikke dække mere end 80% - jeg kan ikke huske om det er demografisk eller geografisk.

  • 0
  • 0

Claus Bruun skrev:

Tillader mig at genudgive min kommentar fra for 2 måneder siden, som fik 85 tommelfingre opad
(...)
De digitale formater bliver ændret med 2-3'års mellemrum, hvorfor gamle apparater sandsynligvis ikke kan anvendes i en nødsituation.

Det bliver ikke sandt af at blive genudgivet... Hvor har du det med de 2-3 år fra? DAB blev ændret til DAB+ i 2017 - hvornår fandt den foregående ændring sted? Nej vel? ;) Svaret er, at der ikke har været nogen foregående ændring. Det er kun blevet ændret denne ene gang.

Det gamle DAB åbnede officielt i Danmark i oktober 2002, og vi havde det således i 15 år.

  • 1
  • 0

Derudover er den lokale blok med lokalradiostationer, og denne skal heller ikke dække mere end 80% - jeg kan ikke huske om det er demografisk eller geografisk.

Der er ikke noget dækningskrav til lokalradioerne. De må selv bestemme, hvor meget eller hvor lidt de vil dække, inden for deres sendetilladelsesområde.

Kravet er blot, at de sender, d.v.s. dækningen må ikke være 0 (hvis de ikke sender, kan tilladelsen inddrages og sendes i udbud på ny).

  • 1
  • 0

Svar på:

Det gamle DAB åbnede officielt i Danmark i oktober 2002, og vi havde det således i 15 år.

Hej Ulrik

FM-mono radioer fra 1950'erne virker stadig med dagens FM-signaler. Dvs ca. 60 år og de vil stadig virke fremover ! Dog dækkede de mindre frekvensinterval i DK vistnok: 87,5-100MHz.

FM-stereo (og mono) radioer fra 1960'erne virker stadig med dagens FM-signaler. Dvs ca. 50 år og de vil stadig virke fremover !

På et eller andet tidspunkt blev frekvensintervallet i DK udvidet til: 87,5-104MHz, men mange importerede FM-radioer dækkede faktisk 87,5-108MHz.

Fx dækker Grundig Satellit fra slutningen af 1960'erne, FM-radio i frekvensintervallet 87-108 MHz.

På et eller andet tidspunkt blev frekvensintervallet i DK igen udvidet - til: 87,5-108MHz.

FM-radio fik digital RDS-information fra 1987 og virker stadig med dagens FM-signaler; med FM-mono og stereo. Dvs ca. 30 år og de vil stadig virke fremover ! RDS lider af den digitale "syge"/ulempe: Cliff effect - men det påvirker ikke det analoge FM-signal !

Kilde: Wikipedia: FM-radio.

-

Min bærbare FM-radio Sangean ATS-909-W dækker 76-108 MHz og har stereo og RDS. Med den indbyggede højttaler, kan den dog kun formidle mono - det må vist kaldes en verdens FM-radio?

Jeg har intet mod at man laver FM-radioer, som dækker bånd I, II, III, IV, V; som tidligere beskrevet - og de kan i dag laves billigt incl. fx to bredbåndsantenner.

  • 1
  • 2

Hej Ulrik

FM-mono radioer fra 1950'erne virker stadig med dagens FM-signaler. Dvs ca. 60 år og de vil stadig virke fremover ! Dog dækkede de mindre frekvensinterval i DK vistnok: 87,5-100MHz.

Glenn, jeg har ikke nævnt noget om FM-signalet. Påstanden var, at det digitale format ændres med 2-3 års mellemrum, og jeg har gjort rede for, at det ikke er sandt - det digitale format er kun blevet ændret én gang, og det var efter 15 år.

Men hvis vi endelig skal ind på det, så kan man diskutere, hvor brugbar en FM-monoradio fra 50'erne er. Den kan spille, men hvis radioen aldrig har hørt om FM-stereo, så vil 19 kHz-pilottonen stryge lige igennem og ud af højttaleren. Det kan vi voksne ikke høre, men for børn og teenagere kan det være særdeles generende - det har jeg selv oplevet som barn, da der i et lokale på skolen stod sådan en gammel radio. ;)

  • 2
  • 0

28. jun. 2018, eb.dk: Din FM-radio er reddet.
Delresultat: Det gode gamle radiosignal overlever. Medieforhandlinger som afgør bl.a. DR's fremtid går ind i afgørende fase
:
Citat: "...
Dermed kan du også i fremtiden høre radio i bilen på din nuværende radio. Eller mens du slår græs på den gamle transistor, du fik i konfirmationsgave dengang, der gik cigarer rundt på sølvfade.
FM-båndets overlevelse kommer efter kritik fra landmænd, chauffører og andre faggrupper, som hører radio på jobbet.
..."

  • 2
  • 0

Fornuftigt valg af politikerne... FM er dog ikke mere home-safe end, at der gælder det samme som før - at politikerne skal tage FM-sluk op igen, når 50% af radiolytningen, herunder i biler, sker på digitale platforme. Herefter skal der gå mindst to år inden et FM-sluk.

Og læser man lidt længere, så bliver det endnu mere interessant:

Der etableres en ny digital radiokanal til formidling af kultur og den udbydes uden en sendemulighed. Dvs. kanalen forudsætter at der laves en aftale med en eller fleredistributører om udsendelse af kanalen så den kan modtages af hovedparten af befolkningen.

Se det bliver spændende. Hvordan skal det kunne lade sig gøre? Jeg kan kun se én mulighed, og det er at der laves en aftale med Teracom, og at Teracom på den baggrund udvider deres DAB+ sendenet med langt flere sendepositioner.

  • 0
  • 0

Der etableres en ny digital radiokanal til formidling af kultur og den udbydes uden en sendemulighed. Dvs. kanalen forudsætter at der laves en aftale med en eller fleredistributører om udsendelse af kanalen så den kan modtages af hovedparten af befolkningen.

Se det bliver spændende. Hvordan skal det kunne lade sig gøre? Jeg kan kun se én mulighed, og det er at der laves en aftale med Teracom, og at Teracom på den baggrund udvider deres DAB+ sendenet med langt flere sendepositioner.

Det kommer vel an på, hvor meget "hovedparten af befolkningen" er. Hvis det er de 80%, som Teracom angiveligt allerede dækker, så er det vel dét... Men det bliver nok præciseret i den udbudsbekendtgørelse, der skal laves.

Kabel er vel også en mulighed. Mig bekendt distribuerer YouSee m.fl. stadig radio digitalt i kabelnettene. Der står strengt taget ikke, at hovedparten af befolkningen skal kunne modtage kanalen æterbårent. Hvis Teracoms 80% ikke er nok, kunne Teracom+YouSee måske være, hvad der skal til.

En tredje mulighed kunne være, at den vindes af samme aktør som FM4, f.eks. Radio 24syv. I så fald følger der formentlig kapacitet med i DAB blok 2, som vil kunne bruges til at udsende begge kanaler.

  • 0
  • 0

Fornuftigt valg af politikerne... FM er dog ikke mere home-safe end, at der gælder det samme som før - at politikerne skal tage FM-sluk op igen, når 50% af radiolytningen, herunder i biler, sker på digitale platforme. Herefter skal der gå mindst to år inden et FM-sluk.

Det er konsistent med følgende udmelding:

29. jun 2018, ing.dk: FM-senderne overlever det nye medieforlig:
Citat: "...
Efter denne melding åbnede kulturminister Mette Bock (LA) for en udskydelse af FM-slukket. Hun sagde ved samme lejlighed, at man måtte beholde FM-nettet, hvis der slet ikke var et flertal for at slukke det.
..."

  • 0
  • 0

Internet ?

Men ellers, ja - smid dem dog på DAB+ nettet, så er der muligvis noget der trækker marginalt den vej.

Så skal politikerne bare lige sælge ideen om, at man som radiolytter skal være kunde hos et kommercielt teleselskabet for at kunne lytte til public service radio.

Liberal Alliances vælgere har selvfølgelig intet problem med det, men det er der nok en del andre der har...

Internet er en mulighed, men Dansk Folkeparti har netop skud kulturministerens ide om et FM sluk ned, så tanken om at danskerne skal betale et dataabonnement til et teleselskab for at kunne høre public service radio virker ikke realistisk.

Tilbage er kun muligheden for at sende via Teracoms DAB+ sendenet, som pt. ikke er landsdækkende. Som Tercaom selv skriver på digitalradio.dk:
-" En opgave som vi har fået af staten. I følge aftalen med staten skal kanalerne kunne høres i mindst 81,3 % af Danmarks geografiske landareal. Der er altså ikke krav om, at alle dele af Danmark skal kunne modtage de kommercielle stationer i DAB-blok 1. I praksis er betyder det, at der er områder af Danmark som ikke er dækket. Det gælder især dele af det fynske ø-hav, Bornholm og enkelte andre steder i Danmark "

Men jeg tager de positive briller på. Hvis den nye kanal skal sendes på Teracoms DAB+ sendenet, så betyder det, at Teracom bliver nød til at opsætte flere sendemaster og derved udvide den kommercielle radiodækning - en udbygning som selvfølgelig delvis bliver finansieret med licenskroner.

  • 0
  • 0

Så skal politikerne bare lige sælge ideen om, at man som radiolytter skal være kunde hos et kommercielt teleselskabet for at kunne lytte til public service radio.

Det vil jeg tro der er VÆSENTLIGT flere der er, end der ejer en DAB+ radio :-)

Og bemærk at datapakkerne kun går mod max - jeg forventer at der er fri data under "fair use" inden for et par år...
Og mobilt internet dækker ret tilsvarende DAB, og har flere anvendelsesmuligheder. GPS ? - hvor mange bruger off-line GPS i dag ?

Jeg kan GODT NOk få et fiffigt data-abonnements udvidelse for det jeg skal give for at skifte FM > DAB+ i mine to biler....

  • 0
  • 0

Men jeg tager de positive briller på. Hvis den nye kanal skal sendes på Teracoms DAB+ sendenet, så betyder det, at Teracom bliver nød til at opsætte flere sendemaster og derved udvide den kommercielle radiodækning - en udbygning som selvfølgelig delvis bliver finansieret med licenskroner.

Det har jeg lidt svært ved at se ske, medmindre der allerede i udbudsmaterialet om DAB+ MUX1 var taget forbehold for, at der senere kunne komme public service i blokken, og at dækningskravet kunne blive udvidet. Man kan ikke ændre vilkårene, efter udbuddet er afsluttet og vinderen er udpeget.

Og kommer man med licenskroner til udbygning af Teracoms kommercielle sendenet, så har vi vel en ny "TV2-sag" om statsstøtte.

Men ja, det er da en besynderlig konstruktion, at der skal sendes licensfinanseret public service-radio på kommercielle dækningsvilkår - hvis det da er det, man har tænkt sig skal ske. Men vi bliver nok klogere, når udbudsbekendtgørelsen kommer.

  • 0
  • 0

med DAB-teknologien, det er bare politiske klovnerier. Det kunne nemt løses ved at tage en DR-kanal eller to ud af MUX2 og lægge den nye kanal ind i stedet for.

Rigtigt mht klovnerierne....

Men det viser vel bare at det ENESTE DAB skulle kunne overleve på, flere kanaler, heller ikke er gangbart....

Der der mobile internet, hvor infrastrukturen allerede er på højde med DAB i DK, og seriøst er det WorldWide..... og der er 100000-vis af kanaler.... men det bliver nok overhalet af snæver 80-er teknik der kræver egen infrastruktur, speciel hardware for at kunne modtage, og har tvivlsom dækning, relativt lille programudbud, lille accept på verdensplan....

And concrete pigs can fly.....

  • 0
  • 0

Der der mobile internet, hvor infrastrukturen allerede er på højde med DAB i DK

Men er den nu også det? Ville hele morgenkøen ind til København kunne høre internetradio på én gang? Det tillader jeg mig jo stadig at tvivle på.

og seriøst er det WorldWide..... og der er 100000-vis af kanaler....

Det er der, ja, men min oplevelse er nu dog, at for den almindelige, repræsentative dansker (som ikke har nogen særlig interesse i radiomediet og næppe ville deltage i denne debat) er det inderligt ligegyldigt, om man kan høre radio fra UK eller USA. De vil bare høre radio fra Danmark. Så de 100.000-vis af kanaler er ikke i sig selv en konkurrenceparameter.

Om der bliver en "vinder" på sigt, kan vi ikke vide (selv er jeg ikke overbevist om, at fremtiden skulle være "enten/eller"), men i 2017 - som er det seneste, der foreligger tal fra - var lytningen på DR's kanaler stadig mere end dobbelt så stor på DAB(+) som via internet.

Kilde: Side 22 her:
https://slks.dk/fileadmin/user_upload/doku...

Her kan man i øvrigt også se, at overgangen til DAB+ tilsyneladende kostede et enkelt procentpoint i DAB-lytningen, men at net ikke gik tilsvarende frem. FM gik derimod frem i forhold til 2016 - det skyldes formentlig både DAB+-overgangen og lukningen af analog radio i YouSee's kabelnet.

  • 0
  • 0

30. juli 2018, abcnyheter.no: Tidenes laveste lyttertall på radio: – DAB er årsaken:
Citat: "...
Den daglige lyttingen ble målt til 48,5 prosent. En nedgang på 2,7 prosent fra uken før. Det er kun de nasjonale radiostasjonene som er med i målingen, NRK, P4 og Bauer Media. Lokalradioene er dermed ikke regnet med.
...
Lyttertallene har falt med 400.000 de siste to årene. Senterpartiet mener situasjonen er dramatisk og mener FM-nettet bør skrus på igjen.
...
Men ingen andre land enn Norge har gått fra rundt 70% lytting til under 50% på to år. De andre landene holder seg fortsatt på rundt 70%. Jeg nekter å tro lytterflukten skyldes at vi plutselig lager så dårlig radio i Norge, sier Åslaug Sem-Jacobsen, mediepolitisk talsperson i Senterpartiet, til ABC Nyheter.
...
– Det er ingen tvil om at dette har skjedd med bakgrunn i interessen til de store radiostasjonene. Hadde man tatt hensyn til teknologiutvikling og brukernes interesser, hadde man beholdt FM. Det hadde vært den riktigste veien å gå, sier han til ABC Nyheter.
...
– Vi må se hva som faktisk foregår i tiden, og ikke bare høre på et snevert miljø som er forelsket i en teknologi.
..."

juli 2018, nettavisen.no: - Laveste radiolytting siden 2. verdenskrig med DAB:
Citat: "...
Milliard-investering i DAB-radio har gitt 700.000 færre radiolyttere.
Slukkingen av FM-båndet påfører norske bilister en gigantregning. Nye biler må installere DAB-radio, og mange velger også å ta kostnadene ved å få DAB i sin gamle bil.
Totalt blir regningen bare for bilistene på rundt 23 milliarder kroner, viser et regnestykke fra Nordeas investeringsdirektør Robert Næss.
Rundt 20 millioner FM-radioer må på søppeldynga. Samtidig koster utbyggingen av selve DAB-nettet rundt en milliard kroner.
...
- Jeg har vært med på hele denne reisen og synes det er tragisk å se at radio ikke lenger er den kanalen det var. Det skyldes ene og alene slukking av FM og innføring av DAB - som eneste land i Europa, sier medierådgiver Arne-Inge Christophersen.
..."

19. juli 2018, tb.no: Erfaringene så langt levner ingen tvil om at slukkingen av FM-nettet og innføringen av DAB er en tragedie for det norske folk:
Citat: "...
Erfaringene så langt levner ingen tvil om at slukkingen av FM-nettet og innføringen av DAB er en tragedie for det norske folk. Allerede i 2016 fremmet Senterpartiet forslag i Stortinget om å utsette slukkingen av FM-nettet til det ble dokumentert at DAB-teknologien har lik dekning geografisk og kvalitetsmessig som FM-nettet slik Stortinget fastsatte i Innst.329 S(2010-2011). Bakgrunnen for Sps forslag i 2016 var at erfaringene på det tidspunktet viste at dekninga ikke var tilfredsstillende, og at tilbudet ga ikke lytterne en merverdi.
..."

13. APRIL 2018, tu.no: DÅRLIG LYD MED DAB. Etter 17 år har danske DAB-signaler fremdeles dårligere lydkvalitet enn FM-båndet:
Citat: "...
– En del av problemet er at man i Danmark har kodet signalet så hardt at kvaliteten er dårligere enn FM, selv om vi ble lovet bedre lydkvalitet på DAB, og selv om det teknisk er mulig, sier professor Knud Erik Skouby ved Aalborg Universitets Center for Kommunikation, Medier og Informationsteknologi.
...
– Danmarks Radio (DR) lovet selv 192 kbit/s for musikk for å sikre bedre kvalitet. Man endte med å bruke 64 kbit helt generelt. DAB+ gir sannsynligvis litt bedre resultat enn DAB med denne kodingen, men det er neppe krystallklart, og ikke på nivå med et godt FM-mottak, fortsetter Knud Erik Skouby.
..."

  • 1
  • 1

Og hvad med at forholde dig til de øvrige henvisninger ?

Jo, hvad skal jeg sige om dem? Det skal da nok være rigtigt, at der er blevet færre lyttere på de stationer, der måles lyttertal for - man skal dog huske, at de stationer, der er tilbage på FM, angiveligt ikke bliver målt, så det KAN da godt være, at der alligevel bliver hørt lige så meget radio som før. Det skal da nok også være rigtigt, at det samlet set er dyrt at montere DAB+ i alle bilerne.

Om DAB+-dækningen i Norge er tilfredsstillende kan jeg ikke sige noget om, da jeg ikke har været deroppe og prøve det.

Og hvilken bitrate har DR så valgt at være "nede på", forskellig fra 192kbit/s ?

Jeg tror ikke, at DR nogensinde har lovet 192 kbit/s på alle kanaler, men hvis de har, så har det helt sikkert handlet om DAB og ikke DAB+. Det giver ikke rigtigt mening at kræve, at DAB+ sendes i 192 kbit/s.

Hvad der giver mening at kræve ved DAB+ kan man udlede af DR's lyttetest, som der allerede har været henvist til flere gange i disse debatter (husk at der skal trækkes cirka 10% fra DAB+ bitraten for at få AAC-bitraten) :
https://www.dr.dk/om-dr/lyttetest-dab

Her kan man bl.a. læse, at ved 128 kbit/s HE-AAC opnås højeste score (Excellent) på alle parametre, og allerede ved 80 kbit/s HE-AAC (cirka 88 kbit/s DAB+) opnås Excellent ved alt andet end klassisk musik og bifald (applause). De fleste af DR's DAB+-kanaler sendes i 88 kbit/s. P2 (med klassisk musik) sendes i 128 kbit/s.

Du kan se alle de anvendte bitrater her:
http://www.wohnort.org/DAB/denmark.html

  • 1
  • 0

Glenn, du glemte vidst denne artikel i din oversigt. Der er ellers links til den, fra én af de nævnte artikler: https://www.tb.no/meninger/tonsberg/vestfo...

Citat: "Tønsbergs Blad har vært en av de flinkeste i klassen når det gjelder å fortelle hvor dyrt, vanskelig og totalt ubrukelig DAB er. For meg som strålende fornøyd radiolytter har det vært uforståelig at en avis velger å helle bensin på et allerede godt etablert bål fremfor å fortelle leserne hvordan de kan få nyanskaffelsene til å fungere.

Derfor tok jeg kontakt med avisen og ga dem en utfordring: «La en av deres medarbeidere bli med meg på tur i min bil. Vedkommende journalist skal få bestemme nøyaktig hvor vi skal kjøre, for jeg har klokkertro på at radioen vil virke over alt».

Det ble en interessant opplevelse. Journalisten hadde flere forslag til steder vi skulle kjøre der han stadig opplevde bortfall av signaler. På denne turen var det full dekning hele veien, til min store glede og journalistens store frustrasjon. Senere fikk TB besøk av eksperter, og det ble da avdekket brukerfeil i én bil og behov for programvareoppdatering i en annen. Dekningen var det imidlertid ingenting i veien med. "

Tænk - DAB+ virker faktisk i Norge ifølge læserbrevet. SIKKE EN OVERRASKELSE!

  • 1
  • 0

Hvis man lige skal tage den et hak længere, så kunne DR faktisk godt sende med 64 Kbit/s uden at gå væsentligt på kompromis med kvaliteten.
64 Kbit/s HE-AACv1 i 32 KHz lyder til forveksling som FM.

Hvorfor 32 kHz ? Ifølge DR's lyttetest klarer 48 kHz sig da bedre end 32 kHz ved 64 kbit/s HE-AAC. Og det koster det samme i Capacity Units, om det er 32 eller 48 kHz.

P.S. DR udsender faktisk P1 i cirka 64 kbit/s HE-AACv1 (72 kbit/s DAB+) - det er dog i 48 kHz.

  • 0
  • 0

Hvorfor 32 kHz ? Ifølge DR's lyttetest klarer 48 kHz sig da bedre end 32 kHz ved 64 kbit/s HE-AAC. Og det koster det samme i Capacity Units, om det er 32 eller 48 kHz.

P.S. DR udsender faktisk P1 i cirka 64 kbit/s HE-AACv1 (72 kbit/s DAB+) - det er dog i 48 kHz.

Begge dele kan vel være rigtig? Det kommer lidt an på, hvad sigtet er.

Sagen er, at DRs lyttertest tester imod en referencelydkilde, og testens bliver testet op imod reference lydkilde.

32 KHz kan slet ikke komme i nærheden af lydkvaliteten på referencen, hvilket DRs lyttertest også viser ganske fint. 48 KHz vil med 64 Kbit/s dog samtidig være meget metalisk i visse senarier. Dette opvejes så på andre områder, med et lagt klarer lydbillede.

32 KHz kan derimod godt benchmarkes imod FM, som heller ikke lyder ligesom referencen i DRs test (FM blev desværre ikke testet, hvilket var en fejl).

Det er i hvert fald min personlige subjektive vurdering, at 32 KHz kan konkurrer med FM efter at have lyttet i timevis til mange forskellige former encodinger af henholdsvis 32, 44,1 og 48 KHz i 48, 64, 88 og 96 Kbit/s HE-AAC v1.

Med 64 Kbit/s i 32 KHz får man en rundere lyd med meget få metaliske mislyde, hvilket er et af de generalle klagepunkterne ved brugen af AAC og HE-AAC v1/2.
Lyden bliver med 32 KHz også mere begrænset (dåseagtig) akkurat ligesom når man lytter til udsendelser via FM. Specielt hvis man sammenligner med lokal radio via FM, så er forskellen næsten ikke til at høre.

Hvis man absolut kun har 64 KBit/s til rådighed, så vil jeg til en hver tid foretrække 32 KHz, men har man mere til rådighed - f.eks. 80 eller 88 Kbit/s. - så er 48 KHz helt sikkert at foretrække.

Men jeg må helt ærligt sige, at jeg er ved at blive skør i bolden, når jeg lytter til en af de kommercielle kanaler fra Bauermedia. Hvis man har en elendig DAB+ radio med skodhøjttalere, så kan man måske leve med det, men med en god stereo modtager, så er lyden på Bauers kanaler simpelthen uudholdelig pga. med mange metalliske mislyde - lyde som simpelthen ikke bør være der, mens som SBR delen generer i lydbilledet.

Det samme kan jeg sige om Ekstra Bladet Radio, som også burde skifte til 32 KHz.

At P1 sender taleradio i 48 KHz med 64 Kbit/s er også en skandale. De kunne sagtens nøjes med 32 KHz og 48 Kbit/s.

  • 1
  • 0

Hej Johnny Olesen og Ulrik Brinck

Ret din/jeres kritik til professor Knud Erik Skouby ved Aalborg Universitets Center for Kommunikation, Medier og Informationsteknologi.

Hvis du/I får svar på jeres (velunderbyggede?) kritik, må du/I meget gerne lægge kritikken og svaret som et indlæg i tråden - hvis du/I tør.

vbn.aau.dk: Efter 17 år: Danske DAB-signaler halter stadig bagefter FM's lydkvalitet:
Citat: "...
Knud Erik Skouby

Aalborg Universitet København
Det Tekniske Fakultet for IT og Design
Institut for Elektroniske Systemer
http://www.cmi.aau.dk/
...
Beskrivelse
Regeringen er blevet kritiseret for udmeldingen fra kulturminister Mette Bock (LA) fredag sidste uge om at nedlægge det nationale FM-net. Dårlig dækning af DAB-nettet, store omkostninger på nye radioer og manglende forklaringer er blandt kritikpunkterne. Professor ved Center for Kommunikation på Aalborg Universitet Knud Erik Skouby påpeger også problemet i, at DAB-signalet er kodet så hårdt, at lydkvaliteten er dårligere end på FM-signalet. Kilder:Ing.dk (Ingeniøren), 12-04-2018Recordere.dk, 12-04-2018Ingeniøren, sektion 1, side 10, 13-04-2018
..."

12. apr 2018, ing.dk, : Efter 17 år: Danske DAB-signaler halter stadig bagefter FM’s lydkvalitet:
Citat: "...
Efter den udmelding har det regnet med kritik af dårlig DAB-dækning, store omkostninger til nye radioer og manglen på en god forklaring på teknologiskiftet.
Men også hvad angår selve lydkvaliteten er den gal: Det højteknologiske og digitale DAB-signal når ikke den 77 år gamle FM-teknologi til sokkeholderne.
»En del af problemet er, at man i Danmark har kodet signalet så hårdt, at kvaliteten er dårligere end FM, selv om vi blev lovet bedre lydkvalitet på DAB, og selvom det teknisk er muligt,« siger Knud Erik Skouby, professor ved Aalborg Universitets Center for Kommunikation, Medier og Informationsteknologi.
Med ‘hård kodning’ hentyder han til, at signalet på de danske DAB-kanaler sendes med væsentligt lavere bitrater, end det ville kræve at leve op til lydkvaliteten på FM-båndet. Selv med perfekt modtagelse af begge teknologier i din stue, vil FM-radioen altså have hørbart bedre lydkvalitet.
...
I Slots- og Kulturstyrelsens såkaldte 360-graders-undersøgelse af digital radio fra 2015 påpeger styrelsen selv dilemmaet.
...
»DR lovede selv 192 kbit/s til musik for at sikre bedre kvalitet. Man endte med at bruge 64 kbit helt generelt. DAB+ giver muligvis lidt bedre resultat end DAB med denne kodning, men det er næppe helt klart og ikke på niveau med en god FM-modtagelse, fortsætter Knud Erik Skouby.
...
»Resultaterne indikerer, at en lavere bitrate end 72 kbit/s ikke bør vælges, hvis god lydkvalitet skal opretholdes, selv for ikke-kritiske (f.eks. tale-) programmer,« fremgår det af rapporten om kvaliteten på DAB+.
..."

  • 0
  • 0

Hej Johnny Olesen og Ulrik Brinck

Ret din/jeres kritik til professor Knud Erik Skouby ved Aalborg Universitets Center for Kommunikation, Medier og Informationsteknologi.

Hvis du/I får svar på jeres (velunderbyggede?) kritik, må du/I meget gerne lægge kritikken og svaret som et indlæg i tråden - hvis du/I tør.

Glenn, hvorfor pokker skulle jeg dog rette en kritik at Knud Erik Skouby? Jeg tror faktisk ikke, at jeg er særlig uenig i det, som han er citeret for.

Jeg kan da tage den i punktform ud fra dit indlæg:

-"Professor ved Center for Kommunikation på Aalborg Universitet Knud Erik Skouby påpeger også problemet i, at DAB-signalet er kodet så hårdt, at lydkvaliteten er dårligere end på FM-signalet. "

Helt er helt enig. DAB var hårdt kodet, og lydkvaliteten var bedre på FM. DAB+ er anderledes, da der bruges HE-AAC og AAC, og her kan man faktisk både argumentere for at FM er både bedre og ringere på visse områder. Det er et spørgsmål om man mener glasset er halvt fyldt eller halvt tomt.

"En del af problemet er, at man i Danmark har kodet signalet så hårdt, at kvaliteten er dårligere end FM, selv om vi blev lovet bedre lydkvalitet på DAB, og selvom det teknisk er muligt,« siger Knud Erik Skouby, professor ved Aalborg Universitets Center for Kommunikation, Medier og Informationsteknologi."

Jeg er faktisk delvis enig, men igen kommer det an på, hvordan man anskuer det.
HE-AAC gengiver altså kildematerialet mere præcist end FM kan, men HE-AAC introducerer desværre også nogle mislyde såsom en meget metalliske gengivelse af lyden, hvilket ikke alle lyttere kan lide. Det kommer i høj grad an på bitraten.

Som Knud Erik Skouby påpeger, så er det teknisk muligt, at lave en bedre lydkvalitet på DAB, hvilket jeg er HELT ENIG I. Det kræver dog stadigvæk en bitrate på minimum 88-96 Kbit/s i HE-AACv1 (afhængig af musikgenren), og i visse tilfælde over 160-192 Kbit/s AAC.

Følgende er han vidst ikke citeret for, og jeg tror faktisk at journalisten har misforstået kilden, for det giver ikke rigtig mening:
"Selv med perfekt modtagelse af begge teknologier i din stue, vil FM-radioen altså have hørbart bedre lydkvalitet."

Øh - nej. Med en tilstrækkelig høj bitrate på AAC encoderen, så vil AAC kunne lave en mere præcis gengivelse af kildematerialet end FM. Om folk så foretrækker FMs bløde lyd over AACs noget mere hårde og metalliske lyd, det er en anden sag.

Og endelig er han citeret for "DR lovede selv 192 kbit/s til musik for at sikre bedre kvalitet. Man endte med at bruge 64 kbit helt generelt. "

Jeg kan ærlig talt ikke huske, hvad DR har "lovet" danskerne, og det er sådan set også irrelevant. Men Knud Erik Skouby tager tilgengæld fejl, når han påstår at "man endte med at bruge 64 kbit helt generelt". Helt generelt så er der kun én DR kanal, som sendes i 64 Kbit/s, og det er DR P1. Alle de andre DR kanaler sendes i en højere bitrate.

Men spørgsmålet er, om Knud Erik Skoubys citatet ikke omhandler DAB+ sådan helt generelt, for så har han ret. I mange lande (inkl. Danmark) sendes mange af de kommercielle radiostationer i 64 Kbit/s HE-AACv1, og i mange lande faktisk også i 48 Kbit/s HE-AACv2.

Så Glenn, jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skulle få ud af at rette en kritik til professor Knud Erik Skouby ved Aalborg Universitets Center for Kommunikation, Medier og Informationsteknologi.

Jeg er faktisk meget overbevist om, at der ikke er ret meget den kære professor og undertegnede er uenig om, og jeg tror faktisk, at vi hurtig kan blive enig om, at journalister har det med at misbruge citater til at underbygge en en anden vinkel/kontekst end udtalelsen oprindeligt var tiltænkt.

  • 0
  • 0

Læs overskriften fra vbn.aau.dk:

vbn.aau.dk: Efter 17 år: Danske DAB-signaler halter stadig bagefter FM's lydkvalitet:

Det er ikke til at tage fejl af; efter 17 år har vi kun "landsdækkende" DAB+ i Danmark. Så det ér DAB+ han taler om.

Glenn, det er en overskrift som er forfattet af Ing.dk:

"Efter 17 år: Danske DAB-signaler halter stadig bagefter FM's lydkvalitet" er en sætning noget som Ing.dk står bag.

Den sætning vil jeg simpelthen ikke give Knud Erik Skouby skylden for, for det er han altså ikke citeret for. Sætningen opsummer den vinkel, som journalisten har valgt til artiklen, og Knud Erik Skoubys udtalelser bliver altså sat ind i den kontekst, som journalisten nøje har valgt.

Det kan f.eks. ses ved at kigge nærmere på, hvordan journalisten vinkler artiklen. Et fint eksempel er denne sætning "Det højteknologiske og digitale DAB-signal når ikke den 77 år gamle FM-teknologi til sokkeholderne." Det er en påstand, som journalisten kommer med.

Av for pokker, tænker læseren, som straks leder efter beskæftigelse på, at den påstand er korrekt, og den beskæftigelse får læseren ved at læse et citat fra Knud Erik Skouby, som bliver fulgt op med journalistens uddybende forklaring; "Med ‘hård kodning’ hentyder han til, at signalet på de danske DAB-kanaler sendes med væsentligt lavere bitrater, end det ville kræve at leve op til lydkvaliteten på FM-båndet."

Problemet er bare, at kigger man på citatet fra Knud Erik Skouby, som i princippet skulle underbygge journalistens påstand, så siger Knud Erik Skouby faktisk det modsatte. Han udtaler f.eks.

-"En del af problemet er, at man i Danmark har kodet signalet så hårdt, at kvaliteten er dårligere end FM, selv om vi blev lovet bedre lydkvalitet på DAB, og selvom det teknisk er muligt".

Her skal man lægge mærke til ordene "selvom det teknisk er muligt", hvilket fuldstændig smadrer journalistens påstand om, at DAB-signalet ikke når den 77 år gamle FM-teknologi til sokkeholderne.

Journalisten havde en bestemt vinkel, og derfor bliver artiklen opbygget på denne måde. Det er der intet mystisk i, for det er en standard opskrift journalister bruger, når de skal manipulere læseren til at kommer frem til en bestemt konklusion.

Ing.dk har valgt at vinkle de fleste artikler omkring DAB/DAB+ på denne måde, og selvom det er beskæmmende for et såkaldt teknisk medie, så har Ing.dk altså en bestemt agenda, og derfor vinkles artiklerne og overskrifterne altså på en bestemt måde.

Kvikke læsere lader sig ikke manipulere, knap så kvikkere læsere falder lige i fælden med begge ben.

  • 0
  • 0

Det var vbn.aau.dk's overskrift:

vbn.aau.dk: Efter 17 år: Danske DAB-signaler halter stadig bagefter FM's lydkvalitet

Det er sgu op af bakke i dag. Glenn, det er en overskrift, som er taget fra en artikel på Ing.dk

vbn.aau.dk bruger blot overskriften i forbindelse med at Knud Erik Skouby er omtalt i artiklen. Det er helt normalt, at universitetet indsamler links til alle de artikler, hvor universitets forskere er omtalt, og der er som ofte også et kort resume af omtalen. Og som du kan se nederst på siden - lige under alle linkes til diverse medier - så er der er resume af... ja du gættede det... artiklen fra Ing.dk

Direkte link: http://vbn.aau.dk/da/clippings/efter-17-aa...

Overskriften ER fra Ing.dk, og overskriften er skrevet af en person ansvar på Ingeniøren.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten