Minister: 1.000 MW solceller i stedet for vind kan spare 140 mio. årligt

Rettet: Solceller er nu kommet så langt ned i pris, at det vil være en samfundsøkonomisk fordel for Danmark at investere i 1.000 MW solceller og lade elproduktionen herfra erstatte en tilsvarende produktion fra havvindmøller frem mod 2050. Konkret vil det kunne spare 140 mio. kroner årligt i 2050.

Det bliver nu slået fast i et dugfrisk svar fra klima- energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen til energipolitisk udvalg.

Den meget voldsomme prisreduktion på solcelle-strøm er kommet på utrolig kort tid.
Så sent som i et notat fra Energistyrelsen fra 2014 blev solceller rangeret som den dyreste elproduktions-teknologi med en produktionpris på 92 øre pr kWh for en periode fra 2016-2030.

Læs også: Solcelleanlæg leverer næsten lige så billig strøm som havmølleparker

Udvalget har bedt ministeren om at bruge Energistyrelsens opdatering af prisen på solcelle-el i det såkaldte Teknologikatalog til en genberegning af forholdet mellem prisen på solceller kontra havvind fra Energistyrelsens Energiscenarierapporter fra marts 2014.

På side 99 i rapporten fremgik det, at det dengang kostede 110 mio. kroner mere om året at etablere ekstra 1.000 MW solceller i stedet for havvindmøller i 2050 - når man anvendte solcelle-tal fra Energistyrelsens Teknologikatalog fra 2012.

Hvis man i stedet anvender de opdaterede priser for solceller fra marts 2015 i beregningen, 'vil der være en besparelse på 140 mio. kr. om året ved at etablere ekstra 1.000 MW solceller i stedet for havvindmøller i 2050,’ som det hedder i svaret.

Læs også: Effektivisering gør solceller til billigste VE-teknologi

Ifølge det opdaterede Teknologikatalog forventes prisen pr. kWh, produceret på et stort solcelleanlæg, at falde fra de nuværende 58 øre pr kWh til 26-27 øre pr kWh i 2050.

Rettet: Sammenligningen gælder elproduktion fra de to teknologier og ikke den installerede effekt.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Solceller producerer tæt på 0 om vinteren. Rundt regnet 1% i December af Juniproduktionen. Vi kan ikke undvære strøm om vinteren: Det er der hvor vi bruger mest af den, så mange solceller vil kun medføre en ubalance i den danske elproduktion.

  • 14
  • 15

Spørgsmålet må være om 1GW installeret peak produktionskapasitet PV-paneler har samme samfundsværdi som 1GW peak produktionskapasitet havvindmøller.

Havvindmøllerne må da give betydeligt flere kwh for den samme installerede kapacitet, kan man nøjes med at sammenligne peak produktions kapaciteten?

Under kolde vintre, hvor vi får et højtryk ind fra Sibirien, er der bare ikke meget vind.

Og behovet for elektrisk opvarmning falder i samme takt, jævnfør graddags tabellen, det man kalder et "ikke problem".

  • 10
  • 2

... af en teknologis evne til at lade sig tilpasse i et lands elsystem, er at prøve at se hvad det ville indebære, hvis al vores egen elproduktion skulle komme fra denne ene teknologi.

Som flere selvfølgelig allerede er inde på, vil vi stort set ikke selv kunne producere strøm i de to måneder af året, hvor forbruget er størst, hvis vi skulle forsøge os med solceller, så den første opgave er at finde erstatning - evt. i form af importeret strøm, gennem det meste af vinteren.

Den mest velegnede (og mest benyttede) kilde, som bruges til erstatning for vindmøller, når det ikke blæser, er vandkraften i Norge og Sverige. Denne kan uden problemer erstatte vindkraften i op til flere uger ad gangen, såfremt der bare sendes mindst ligeså meget overskudsstrøm tilbage til Norge og Sverige, indenfor vinterhalvåret.

I visse tørre år, vil vandkraften ikke være tilstrækkelig til at dække skandinavernes eget vinterforbrug, og hvis vi i disse år samtidig har en kold vinter, og tilstrækkelig vindfattig til at der ikke kan leveres overskud, vil der skulle suppleres med termisk elkraft, som så mest går til eksport, for at opretholde balancen i udvekslingen.

Det kræver dog ikke mere end hvad vi kan selv kan producere af biobrændsel, på bæredygtig vis, efter som der kun er tale om visse år.

Med solceller står det helt anderledes til. Disse vil levere 2/3 af produktionen indenfor det halvår hvor vi selv (og vore nabolande, for den sags skyld) forbruger mindst, og overskuddet vil ikke kunne lagres i de norske og svenske magasiner, da disse i langt de fleste år bare vil blive fyldt tidligere end ellers, hvorefter alt det energi der strømmer til magasinet, i form af nedbør, solcellestrøm og overskydende atomkraft, blot løber over ved dæmningen, og går til spilde, uden der kommer mere strøm på lager til vinteren, end der ellers ville være.

Magasinerne kan således heller ikke erstatte vores manglende solcellestrøm om vinteren - hvilket vil sige over halvdelen af vores årlige elforbrug.

Dette vil vi ikke umiddelbart kunne dække med egen produktion af biobrændsler, og slet ikke hvis vores biobrændsler skal kunne bruges til andet end elproduktion.

Med 100% vindkraft, kan vi med andre ord klare forsyningen ved at udveksle med vandkraften, og sørge for at have 2-3 GW termisk elkraft samt et godt lager af biomasse i baghånden.

Da den termiske elkraft er beregnet til at supplere udlandet i tørår, vil der blive tale om en selvforsyningsgrad et stykke over 100. Ønsker man kun 100%, kan man naturligvis skalere efter f.eks. 85 vind + 15% bio. Det kan så i praksis svinge mellem f.eks 75% vind + 40% bio og 90% vind + 0% bio - alt efter vind og vejr - og i gennemsnit udgøre 100% selvforsyningsgrad med 15% bio.

Med 100% solceller, vil en meget stor del af sommerproduktionen gå tabt, da vi ikke har noget sted at lagre den, så i realiteten vil vi aldrig kunne dække mere end knapt halvdelen af forbruget.

Den anden halvdel af forbruget vil kunne dækkes med vindmøller i udveksling med vandkraft, eller endnu bedre, en kombination, hvor biobrændsler indgår som backup.

Problemet er bare at, for at kunne dække vinterforbruget på denne måde, så kræver det stort set samme kapacitet af vindmøller, som hvis solcellerne ikke var der, og vindmøllerne vil så bare ikke kunne afsætte deres strøm i hele sommerhalvåret, fordi dette forbrug er dækket af solceller i udveksling med vandkraft - generelt til elpriser tæt på 0!

Vi får med andre ord ikke meget ud af at installere solcellerne, ud over at elprisen falder markant om sommeren ... og at både vindmøller og solceller derfor skal betales med noget andet end elprisen!

Man kan herefter prøve, på baggrund af data fra Energinet.dk, at se hvilken fordeling af solceller og vindmøller, der passer bedst ind i det danske forbrug.

Jeg har prøvet det før, og kom selv frem til at 10% sol + 90% vind fungerede ligeså godt som 0% sol + 100% vind. Alt over 10% sol krævede derimod mere udveksling med lagerkapacitet, og vel at mærke i disharmoni med den skandinaviske lagercyklus.

Så selvom solceller nu skulle være blevet så billige, at de kan producere strøm til samme pris som vindmøller, så løser de ikke problemet med indpasningen i vores nordiske elsystem, og bør derfor prioriteres derefter.

Det det med prisen, vil jeg dog bare tilføje; det kan godt være de kan konkurrere med vores havmølleparker, men det er ikke bare i nærheden af at kunne konkurrere med landmøller, så hvis det kun er et spørgsmål om at installere VE med lavest mulig CoE, så skal vi jo bare have flere landmøller.

Grunden til at vi installerer havvindmøller i Danmark, er dog ikke kun at opnå billig forsyning af VE, men også dels at vi med den høje kapacitetsfaktor kan penetrere en større del af forbruget, indenfor samme kapacitet i nettet, og dels at vores egne havmølleparker er en meget vigtig show case for vores egen voksende industri - hvilket solceller jo altså ikke kan.

Havmølle-teknologien er allerede faldet drastisk i pris, og ventes at falde yderligere i de kommende år, så den vil formentlig fortsat kunne konkurrere med solceller på CoE, men den vil samtidig gøre det lettere at indpasse mere VE i det danske elnet, og samtidig yde den luksus, at der slet ikke skal bruges plads på land på land, og ingen vil klage over at være naboer til dem.

Solceller skal nok komme til deres ret - men det bliver i egne af verden, hvor deres årsproduktion dels er næsten dobbelt så høj som i Danmark, og dels passer nærmest perfekt ind i deres forbrug, hele året rundt.

Det er typisk indenfor 45'nde nordlige og sydlige breddegrad.

Her kommer de til at dække en ganske betydelig del af verdens elforbrug, indenfor de kommende årtier.

  • 26
  • 5

En stadig større del af det danske elforbrug vil gå til air-condition og køling om sommeren, så det er næppe noget stort problem.

Ja, fint nok, og det bliver da sikkert skønt at kunne tænde for aircon'en på de varme sommerdage, uden at udfordre bæredygtigheden.

Men artiklens forslag går jo ud på at spare 140 mio kr, ved at installere 1 GW solceller I STEDET for 1 GW vind.

Hvis det bare fører til 1 GW aircon om sommeren, så mangler vi jo stadig at dække de 1 GW som vindmøllerne skulle have dækket - og så er vi præcis samme sted som jeg beskrev i ovenstående.

Men fint nok hvis vi indfører en forbrug som aircon, som kan dækkes direkte med solceller. Jeg ser bare ingen grund til at vi som samfund skal støtte, hverken dette forbrug eller denne elproduktion.

Folk bør selv betale for deres aircon og deres solceller, i den udstrækning det kun dækker denne balance.

  • 11
  • 4

Så de vil placere cellerne til havs? Eller hvad? Strøm kun om dagen, og paneler der matteres hurtigt. Hvad med arealet? Hvad fylder solceller med kapacitet svarende til en 8mw mølle? Skal kraftværkerne så kører hver nat, og slukkes om dagen? Så vidt jeg ved tager det tid at starte et kraftværk, og få det til at kører mest optimalt. Eks. Nox tilsætning skal tilsættes ved en meget bestemt og stabil temperatur for at virke optimalt.

  • 1
  • 13

Det virker som et ret stort tidsspilde i min optik

Det giver to udgangspunkt, hvor du rimeligt let kan se hovedproblematikken, og derefter "regne baglæns", for at se hvor langt du kan komme med den pågældende teknologi i et givent system.

Man kan selvfølgelig også undlade at spilde tid på at forstå problematikken, og så komme frem til at mere aircondition skulle være en vej til at løse vores energiudfordringer i Danmark. ;-)

  • 5
  • 2

Det giver to udgangspunkt, hvor du rimeligt let kan se hovedproblematikken, og derefter "regne baglæns", for at se hvor langt du kan komme med den pågældende teknologi i et givent system.

Jeg synes stadig det er et stort tidsspilde at regne på spørgsmålet fra den retning for solceller, alt den stund at det apriori er givet at der intet produceres om natten og om vinteren.

For teknologier som centrale kraftværker, til nøds også vindmøller, kunne den regnemåde given mening, men det gør den dælme ikke for solceller.

En særlig detalje i udregninger for store solcelleanlæg er deres unikke evner som regulerkraft: Solceller kan kobles ind og ud af nettet instantant, uden slid, uden driftomkostninger. Der findes simpelthen ikke nogen bedre regulerkraft mens solen skinner og det er ikke atypisk at energinet.dk betaler 30øre/kWh for negativ regulerkraft.

Det betyder at vi nærmer os et punkt hvor det kan betale sig at bygge en stor solcellepark der kun kører på halv kraft og sælger den anden halvdel som regulerkraft...

  • 3
  • 2

En særlig detalje i udregninger for store solcelleanlæg er deres unikke evner som regulerkraft: Solceller kan kobles ind og ud af nettet instantant, uden slid, uden driftomkostninger.

Enig i den egenskab ... men selvom det ikke indebærer driftsomkostninger, så indebærer det så sandelig da driftstab! ... og det eneste der er til at betale solcelleanlægget, er jo den strøm det kan få lov afsætte ... så det bliver da i hvert fald ikke ad den vej solcellerne kommer til at spare os for 140 mio kr/år.

Tilbage må du så forklare hvorledes vi overhovedet har et reguleringsbehov at dække om sommeren, som vi ikke også har om vinteren, hvis denne "unikke" reguleringsevne skal være et argument.

For hvis behovet for regulerkraft allerede er dækket om vinteren, så kan jeg jo ikke lige få øje på hvilket særligt behov solcellerne skulle kunne dække om sommeren?

Bemærk: Det er for tilstedeværelsen af regulerkraft, Energinet betaler de 30 øre/kWh. Tilstedeværelsen koster reelt det samme, uanset hvor meget den bruges, så hvis du sætter en anden regulerkraft ind om sommeren, så kommer Energinet bare til at betale en højere pris pr kWh for den der stadig skal være tilstede om vinteren.

  • 6
  • 2

deres unikke evner som regulerkraft

Desuden skal det nævnes at solceller nok om noget øger behovet for regulerkraft - og nok også i højere grad end det den selv tilbyder.

Regulerkraft - hvad enten det er til op- eller nedregulering - er noget der efterspørges på tidspunkter, hvor der forventes større variationer i forbruget og/eller i dele af elproduktionen, end de øvrige elkraftværker kan følge.

Hvis der er noget, som kan give variationer, som den øvrige elkraft har svært ved at følge, så er det når en stor penetration af solceller varierer deres output i takt med at et skydække passerer.

Det eneste solcellerne kan yde i forhold i forhold til dette, er at efterleve et krav om at de ikke øger produktionen hurtigere end den øvrige produktion kan følge med, når solen kommer hurtigt frem - altså løser en del af et problem de selv har skabt.

Men dette er jo kun delvist løst, da solcellerne jo ikke kan lukke langsomt ned, når solen hurtigt forsvinder.

Skyggen skal mao kunne forudses, så solcellerne kan lukkes gradvist ned forinden.

Alternativt skal en anden hurtig regulerkraft kunne sættes ind, når solen hurtigt forsvinder ... og når denne er sat ind, så kan den jo ligeså hurtigt regulere ned, når solen kommer tilbage.

Denne reguler-ydelse kunne eventuelt komme fra batterier, som man så kunne forlange at solcelleejere selv installerer ift deres installerede solcellekapacitet - hvis solcellerne skulle medføre et reguleringsbehov, som ikke kan dækkes af den allerede eksisterende regurleringskapacitet.

... herunder decentrale gaskraftværker, som nu ellers ikke har noget problem med at gasse hurtigt op og ned når frekvensen varierer.

  • 7
  • 5

Desuden skal det nævnes at solceller nok om noget øger behovet for regulerkraft - og nok også i højere grad end det den selv tilbyder.

Nix.

I Danmark har energinet af uforklarlige årsager ikke gjort som andre lande: Givet solceller asymmetrisk frekvensbånd.

I Tyskland er reglen nu at solceller producerer 100% fra 47.5 til 50.2Hz, derefter aftrappes (forskellige muligheder) indtil der intet produceres over 51.5Hz.

På den måde er solceller en automatisk del af regulerkraften, helt uden yderligere kommunikationsbehov.

Det skal så siges at reglerne før 2011 var mindre smarte: Der skulle alle solceller droppe helt ud ved 50.2 Hz...

Men de danske krav til solcelle invertere indeholder (sidst jeg kiggede) ikke noget tilsvarende...

  • 9
  • 0

Hvis solceller kun kan give billigere regulerkraft om sommeren er det godt nok til mig, om vinteren giver det mere mening at bruge fjernvarmeværker som regulerkraft.

Hvad er det dog for noget sludder! I Danmark pumper kraftværker strøm ud i nettet sommer og vinter. Og hvis der er for meget strøm i nettet udtages strømmen af nettet (nedregulering) typisk ved el-patroner som opvarmer fjernvarmevand, og det alt i mens kraftværkerne pumper strøm ud i nettet. Det smarte var selvsagt at yde mere eller mindre effekt på kraftværker som under alle omstændigheder er i drift.

  • 3
  • 7

I Danmark har energinet af uforklarlige årsager ikke gjort som andre lande: Givet solceller asymmetrisk frekvensbånd.

I Tyskland er reglen nu at solceller producerer 100% fra 47.5 til 50.2Hz, derefter aftrappes (forskellige muligheder) indtil der intet produceres over 51.5Hz.

På den måde er solceller en automatisk del af regulerkraften, helt uden yderligere kommunikationsbehov.

Det skal så siges at reglerne før 2011 var mindre smarte: Der skulle alle solceller droppe helt ud ved 50.2 Hz...

Men de danske krav til solcelle invertere indeholder (sidst jeg kiggede) ikke noget tilsvarende...

Dette er nyt for mig, og hvorfor gør vi ikke det same I DK?

  • 0
  • 0

I Tyskland er reglen nu at solceller producerer 100% fra 47.5 til 50.2Hz, derefter aftrappes (forskellige muligheder) indtil der intet produceres over 51.5Hz.

PHK - I Danmark er det vist uhyre sjældent at frekvensen bevæger sig udenfor området 49,8 til 50,2.

I hovedreglen bevæger frekvensen sig indenfor 49,95 - 50,05 HZ, og hvis den bevæger sig udenfor området 49,9 - 50,1 Hz, betragtes det ikke som en normal reguleringssituation, men som en driftsforstyrrelse.

Det er m.a.o. dette snævre frekvensbånd regulerkraften (49,95 - 50,05) er tilstede for at opretholde, og den gør det glimrende i de relativt få tilfælde hvor den primære effekt ikke selv kan holde den.

At indstille solcelleinvertere til at koble ud eller reducere, hvis netfrekvensen er over 50,2 Hz, er sikkert en ganske udmærket idé, men hvis det løser et egentlig reguleringsbehov i Tyskland, vil jeg vove den påstand at det er et behov solcellerne selv har bragt med sig.

Det naturlige ville være at undersøge hvor ofte frekvensen var over 50,2 Hz i det tyske net, inden de fik solceller i større stil.

Lur mig om ikke det var MEGET sjældent. ;-)

... og kobler de ud i den frekvens, er der som sagt ikke tale om en reguleringsydelse, men om en driftsforstyrrelse, hvor det kan være er en rigtig god idé at man ikke har for mange "autonome" elgeneratorer kørende - så jeg kan egentlig ikke forstå hvorfor man ikke stiller samme krav i DK.

Jeg ved faktisk ikke om ældre vindmøller er forsynet med en lignende anordning, men de nyere kan Energinet jo bare koble ud via remote control, hvis der er behov - og det er da ikke utænkeligt at det allerede er programmeret til at ske automatisk, hvis frekvensen når et vist niveau.

En vindmølle, såvel som alt andet, med en inverter imellem generator og net, kan i øvrigt koble ud præcis ligeså hurtigt som en solcelleinverter, så jeg ved egentlig ikke hvad den særligt 'unikke' (ned)reguleringsevne skulle bestå i.

  • 6
  • 1

Og formodentlig fordi ingen i Danmark to solceller alvorligt som en relevant regulerkraftkilde dengang man skrev reglerne ?

Nok snarere fordi der endnu er så få solceller i Danmark, at de hverken udgør et problem, hvis frekvensen høj, eller vil kunne yde en regulerings-ydelse af væsentligt omfang.

Og selvfølgelig tager ingen solcellerne alvorligt som "relevant regulerkraft", hvis ydelsen først sættes ind ved 50,2 Hz.

PHK; kan du ikke linke til noget dokumentation, hvoraf det fremgår at intententionen med de 50,2 Hz i Tyskland, skulle være at yde en "relevant regulerkraft"?

  • 2
  • 0

Nej ikke så længe vi kan opstarte et konventionelt kraftværk i mangelsituationer. Eksempelvis har vi i ret kort afstand et dieseldrevet kraftværk i reserve til brug ved strømsvigt.

Eksempelvis vil selv ret korte strømsvigt koste titusinder af kyllinger livet, og i bedste fald være til voldsom gene for områdets smågrise.

Men bedre lagringsmuligheder indskrænker behovet for sådanne reservekraftværker

  • 1
  • 0

Vidner i den grad om at man ikke ved en skid om en skid inde i det ministerium.

Men jeg tror nu nok vi har fundet ud af til den tid at vi skal satse meget mere på energi kilder der faktisk kan supplere den ustabile energi og til den tid burde de også være standart på markedet, feks. molten salt reaktorer som jo vll være et kinderæg for os her i Danmark, (kan virke som grundlast, regulerkraft og som effektivt energi buffer/lager).

  • 1
  • 12

Som sædvanlig køres der i samme spor, alle holder på deres, Søren Lund vil have vind og vand, Niels Hansen vil afskaffe alt hvad der hedder energiproduktion. Kunne være super den dag der blev set på mulighederne og ikke ulemperne.

  • 6
  • 3

der må snart være en fabrikant , som kan lave de store paneler som komplet tag. så kan husene bygges med paneler og spare underliggende tagplader. Det er fjollet at der nu laves tage , og så bores 100 huller i det for at montere solpaneler.

  • 5
  • 1

Brainstorming og grundforskning på tværs af alle teknologier og videnskabelige discipliner. Fysik, Kemi, Biologi, Krystallografi, Metallurgi, Nanoteknologi... Engang i fremtiden vil vi komme frem til en form for lagring over lang tid. Hvorfor fremskynder vi ikke den dato ved at investere seriøst i sagen ? Udfordringen er gigantisk, men gevinsten er ikke mindre. Selv med en effektivitet på 50% kunne vi stoppe den evindelige diskussion om sol kontra vind.

  • 3
  • 0

Til at kunne udligne natmørke skyer og vindstille. Dette har i hvert fald jeg vidst i flere år, men selv om jeg har påpeget dette flere gange, så ser jeg ikke nogen dansk myndighede der har foretaget sig noget som helst.

Lad os teste hypotesen om de sløve myndigheder...

Først hvis vi antager at problemet eksisterer: Hvor stort et problem er det?

  • Vi har et af verdens mest stabile net. Så hvis det er et problem, så er det ikke et overset problem for netværksejerne.
  • Vi prisen på den rå el inklusiv miljøtiltag men før uvedkommende statskasseopfyldende afgifter er sammenlignlig lav, især taget VE-dommedagsprofetierne fra dengang det kun udgjorde 5-10% af elproduktionen i betragtning.

Så hvis det er/var et problem, så er det åbenbart håndteret.

ER det så et problem? Ja det er et problem på linje med at vi til tider heller ikke kan klare den indenlandske efterspørgsel på biler, sko, computere, underbukser, komfurer, jetjagere, passagerfly, fjernsyn, iPhones og et par ting mere som jeg ikke lige kan komme i tanke om men tvinges ud på det internationale marked for at bytte os til disse ting for det som vi rent faktisk producerer i overskud. Og ved kontinuerligt at lægge elkabler til vores naboer så TAGER myndighederne rent faktisk hånd om "problemet".

"Nettooverskud af vind om vinteren" har erfaringsmæssigt vist sig at være en udemærket vare at bytte for "Reguleringskraft ved vindstille". Ikke alle år lige så god (selv om den f.eks. i 2011 var 50% bedre), men nu var det Norge og ikke Danmark som Slartibartfast var forelsket i. At det har stor økonomisk fordel for Norge er bare et af livets faktum, men det ville være idiotisk ikke at forbedre, næsten udligne det forspring ved ikke at drage fordel af Njords til stadighed store opmærksomhed på Danmark.

  • 6
  • 0

Typisk diskussion her på ing.dk

Som sædvanlig køres der i samme spor, alle holder på deres, Søren Lund vil have vind og vand, Niels Hansen vil afskaffe alt hvad der hedder energiproduktion. Kunne være super den dag der blev set på mulighederne og ikke ulemperne.

Meget enig. Jeg kunne godt tænke mig nogle ingeniørers kompetente bud på hvordan Fraunhofers nylige study om deres forventning til de fremtidige omkostninger ved sol ændrer ved det optimale energimix.

Går ud fra at det er den omkostningstrend som har affødt denne nyhed.

  • 1
  • 0

Jeg kunne godt tænke mig nogle ingeniørers kompetente bud på hvordan Fraunhofers nylige study om deres forventning til de fremtidige omkostninger ved sol ændrer ved det optimale energimix.

Næppe meget.

  • Det er ikke et stort problem at skaffe strøm fra eksisterende kilder når solen skinner. Problemet er at skaffe den når solen ikke skinner.
  • Når man planlægger den fremtidige energiforsyningen, så skal man være langsigtet, men der er grænser. Rapporten og ministeriets svar taler om energiprisen om 35 år. Prøv at finde nogle artikler om det fremtidige energisystem fra 1980 og se hvor smart det ville være at have troet fuldt og fast på dem. Hvad er status på fusionsenergi i år 2050? Hvor billigere er vindenergien blevet? Har vi fundet ud af at tæmme havets enorme kræfter?

Hvis solstrøm virkelig er der hvor det forudsiges den er om 35 år, OGSÅ i DK, UDEN at alternativerne også har oplevet samme udvikling, så vil det langsomt få aftrykt i 2020, 2025, 2030 og 2035 reviderede energiplaner.

  • 3
  • 0

Der er rigeligt kraft i Danmark. Desværre så bliver den ikke udnyttet pga. dårlig lovgivning. PT så er der vel ca. 1.800MW standby fra decentral kraftvarmeværker. De fleste motorer står stille, og bliver kun kørt et par timer om året, så de ikke ruster fast. Hvorfor for de ikke lov til at køre? De fleste kan startes inde for ca. 30 sec og lever el stort set uden støj og forurening. Det er yderst trist at danske fjernvarme forbruger har lagt mange penge i noget, der nu er ødelagt af lovgivning.

I 2013 brugte DK 34TWh. Men fjernvarme-værker fik kun lov til at lave 4.468 GWh. Et fald på 9 % fra 2012. Eller gennemsnit kun 517MW. Er der ikke nogle, der burde se på det!!

http://ing.dk/artikel/slut-pa-en-epoke-dan...

  • 1
  • 1

Med de nye regler der er under udvikling, kunne man sagtens forudse at det bliver bedre for varmeværkerne at lave strøm on demand, og varme med andre kilder. Varmelagret vil naturligvis stadig være der, så gasmotorerne har stadig en berettigelse, men det kommer til at koste. Hvis solcelleanlæggene lægges på private tage, er der gode muligheder for lagring idet man med fordel kan supplere med en batterikapacitet på 2-5kwh, dette vil udjævne forbruget og vil kunne fungere som buffer. Samtidig vil det give en stor spredning af produktionsstederne hvorfor skyer ikke vil give store fald/stigninger i produktionen.

  • 0
  • 0

I 2013 brugte DK 34TWh. Men fjernvarme-værker fik kun lov til at lave 4.468 GWh. Et fald på 9 % fra 2012. Eller gennemsnit kun 517MW. Er der ikke nogle, der burde se på det!!

@Bo

Hvor skal strømmen bruges. Skal udlandets billige strøm fravælges. Skal møllerne lukkes ned for at fjernvarmeværkerne kan afsætte strøm eller hvad skal der ske, hvis fjernvarmeværkerne skal afsætte strøm når den egentlig ikke er brugbar.

  • 2
  • 2

Kære debattører Sammenligningen mellem sol og havvind-teknologierne gælder prisen pr kWh og ikke prisen på den installerede effekt for de to teknologier. Det fremgår klart af ministerens svar, og derfor er det min fejl, at indledningen beskriver noget andet. Fejlen er nu rettet.

  • 6
  • 0

I Januar i år varierede solkraften mellem 0 og 197 MW med en middelværdi på 11 MW. Så i den periode havde vi praktisk talt ingen glæde af solkraften.

Vindkraften varierede mellem 4450 og 8 MW, med en middelværdi på 2106 MW. Elforbruget (brutto) varierede mellem 5729 og 2868 MW med en middelværdi på 4283 MW. Vindkraftens andel af elforbruget varierede mellem 1303 og 2 kW/MW med en middelværdi på 512 kW/MW.

Så vi må f or 117. gang bede alle drømmere, fantaster, demagoger og spekulanter forklare os, hvor strømmen skal komme fra, nå vinden ikke blæser og solen ikke skinner. Samt meget gerne sætte tal på hvad en kWh kommer til at koste. Ikke når solen skinner og vinden blæser, men når vi skal betale vore elregninger.

Det kan tilføjes at differensen mellem tysk elforbrug og ydelsen fra (vind + sol) varierer mellem ca. 15 og ca. 60 GW. Norske vandkraftværker har en samlet kapacitet på 31 GW, og middelforbruget i december 2014 var ca. 18 GW. Så skandinavisk vandkraft er ikke en uudtømmelig reserve.

  • 4
  • 9

@Niels De skal levere strømmen når der er brug for det, varmen skal komme fra Solvarme, varmepumper, biobrændsel og spildvarme fra virksomheder og gasmotorer som skal køre når det er økonomisk=strømpris høj eller mangel på strøm. Det er vel let at regne ud.

  • 1
  • 0

Så vi må f or 117. gang bede alle drømmere, fantaster, demagoger og spekulanter forklare os, hvor strømmen skal komme fra, nå vinden ikke blæser og solen ikke skinner. Samt meget gerne sætte tal på hvad en kWh kommer til at koste. Ikke når solen skinner og vinden blæser, men når vi skal betale vore elregninger.

Og for 117 gang så må "vi" spørge hvor din strøm kommer fra når solen ikke skinner og vinden ikke blæser? Ryger strømmen hos dig? Det gør den vist ikke i resten af landet. Ingen producenter til elnettet skal vurderes i isolation fra hinanden men vurderes i forhold til hvad de andre kilder kan bidrage med. Udfordringen er at reducere den del der kommer fra fossilt fyrede kraftværker helst ned til at de kun har en funktion, når de resterende producenter produktion SET OVER ET ÅR ikke matcher efterspørgslen og det er et yderst realistisk mål.

Og hvad prisen på strøm er når solen ikke skinner eller vinden ikke blæser kan du ved hjælp af gennemtænkt metodologi, energinet.dks hjemmeside og Excel ret hurtigt finde ud af.

  • 5
  • 2

Så vi må f or 117. gang bede alle drømmere, fantaster, demagoger og spekulanter forklare os, hvor strømmen skal komme fra, nå vinden ikke blæser og solen ikke skinner. Samt meget gerne sætte tal på hvad en kWh kommer til at koste. Ikke når solen skinner og vinden blæser, men når vi skal betale vore elregninger.

Det står i Energistyrelsens scenarieanalyser (som der endda er et link til i denne artikel). Hvad med at du faktisk prøvede at kigge i dem når du nu er interesseret i emnet?

På den historie Ingeniøren kørte om analyserne spurgte du efter backup, og jeg citerede dengang fra en af rapporterne:

Hvis man – meget forenklet – siger, at de 17.500 MW vindkapacitet i vindscenariet nødvendiggør en gasturbinekapacitet på 4600 MW, svarer det til en ekstrainvestering af størrelsesordenen 10 pct. af vindmølleinvesteringen.

Det er meget tænkeligt, at en del af gasturbinekapaciteten med fordel kan erstattes af flere udlandsforbindelser. Gasturbiner har den fordel, at de er billige i anskaffelse. Til gengæld er de relativt dyre at køre med. Udlandsforbindelser er dyrere i anskaffelse men giver mulighed for at kunne indtjene værdi på almindelig elhandel.

  • 6
  • 2

Det kræver dog ikke mere end hvad vi kan selv kan producere af biobrændsel, på bæredygtig vis, efter som der kun er tale om visse år.

Hvilket igen kræver: - at brændslet ikke bare bliver brændt af i biomasse VARME værker - - at brændsel prioriteres højeffektive biomasse kraftværker med net elvirkningsgrad pænt over 40% - at disse værker honoreres for standby kapaciteten, hvilket ikke er på plads. - at disse værker kan modulere hurtigt og kan køre i meget lav lavlast - uden elproduktion fordi disse primærværker allerede er koblet op på store fjernvarmenet og derfor konstant kan levere en lille varmestrøm, hvorved de samtidig er varmholdte og hurtigt kan modulere op.

Desværre er honorering for disse ydelser ikke på plads og derfor bygges idag nye kraftværker på primærpladser, hvor de dimensioneres efter varmeforbruget og ikke efter mulighed for høj elvirkningsgrad samt modulering.

Biomassen er jo et alle tiders lager medie - langt henad vejen på linie med vandkraften

  • 6
  • 0

Jeg tror vist godt du kan regne med at energistyrelsen netop består af disse "drømmere, fantaster, demagoger og spekulanter"....

Altså bare at betegnes træflis som grønt og VE, direkte i strid med førende forskere på området.

Og at vi skulle kunne tjene på el-handel når vi får flere og flere negative perioder med negative elpriser, jo mere effekt vi installerer, er jo huld i hovedet samtidigt med at vores nabolande også investerer i ustabil VE som pretty much giver overproduktion samtidigt med os. Altså der er jo altså tab forbundet med transport af strøm, og når vi er oppe i meget store mængder af strøm, jamen så er der altså tilsvarende stort tab.

Er der nogen der kan svare mig hvorfor man ikke bare kunne lave et system som kunne lukke møllerne ned i tilfælde af overproduktion, altså så det automatisk lukker møllerne ned der hvor der er mindst brug for strømmen. Man kunne vel kalde det sådan et nationalt vindmølle loadfollowing netværk?

  • 0
  • 7

Og at vi skulle kunne tjene på el-handel når vi får flere og flere negative perioder med negative elpriser, jo mere effekt vi installerer, er jo huld i hovedet samtidigt med at vores nabolande også investerer i ustabil VE som pretty much giver overproduktion samtidigt med os.

Lav et korrelationsplot imellem prisen på el i det sydlige Norge og vindkraftproduktion i Jylland. Du vil opdage at korrelationen er POSITIV og at elprisen i Jylland stort set upåvirket af vindproduktionen så længe at forbindelserne nordpå ikke er mættet. Der er altså stadig stort potientiale til at udbygget kablerne nordpå. Dertil er der også stort potientiale for at udbygge forbindelserne nord-syd igennem Tyskland og Benelux. Potientialet i de lange transportforbindelser har et efterslæb i forhold til vindkraftsudbygningen i et forholdsvist koncentreret område i Nordsøen og alligevel er de problemtiske timer med negative elpriser yderst begrænset.

Altså der er jo altså tab forbundet med transport af strøm, og når vi er oppe i meget store mængder af strøm, jamen så er der altså tilsvarende stort tab.

Der er tab forbundet med ALLE former for transport af energi, enten direkte ved at man mister en del til afgasning, varmeudvikling el. lign. og/eller energi brugt på transporten i olietankers, pumper fra Nordsøen og ind osv. Det tab der er i 1000 km HVDC kabler er i den sammenhæng til at leve med.

Er der nogen der kan svare mig hvorfor man ikke bare kunne lave et system som kunne lukke møllerne ned i tilfælde af overproduktion, altså så det automatisk lukker møllerne ned der hvor der er mindst brug for strømmen. Man kunne vel kalde det sådan et nationalt vindmølle loadfollowing netværk?

Slå op her: http://www.emd.dk/el/ og find vestdanmark i natten mellem 1. og 2. januar 2015. Det system du spørger efter findes og det hedder på økonomsprog "ingen overbetaling for vindmøllestrøm når spotprisen er negativ" og er indført indenfor de sidste par års nye vindmølleparker. Hvordan den fysiske udforming af systemet på de enkelte vindmøller ser ud er op til ejeren, men det ser ud til at være ganske godt automatiseret.

  • 6
  • 2

Gad vist om de ryger noget spændende inde i Energistyrelsen. Hvordan kan de få sig til at skrive at elektricitet fra store solcelleanlæg vil koste 26-27 øre i 2050.

Det er jo lodret imod alle prognoser fra organisationer og virksomheder i solcelle branchen, der iøvrigt helt konstant har underdrevet prisfaldet. Og der er allerede store solcelleanlæg, der etableres på faste kontrakter til den pris - godt nok i områder med meget bedre solindstråling, men alligevel, hvordan kan man være så virkelighedsfjern i en prognose.

Søren Lunds kommentarer er rigtigt ærgerlige både fordi de er helt misforståede og fordi han igen opstiller solceller sm et problem for vindenergi i særdeleshed og elnettet i almindelighed. Vi skal hurtigst muligt frem til et askefrit samfund og det kræver stabil produktion af el baseret på en del forskellige VE kilder der notorisk er underlagt naturens luner. Vi kan nogenlunde regne med vandkraft, men vi ved ikke hvor meget der flyder til reservoirerne og hvornår - se bare på Spanien. Vi kan lidt mere sikkert regne med sol, men der er døgn variation, variation fra døgn til døgn og årstidsvariation. Vind leverer nogenlunde i modfase med både sol og vandkraft.

Solceller kan som PHK tit har gjort opmærksom på købes af almindelige mennesker og sættes op som tagdække og for de mere velhavende, der havde tænkt sig naturskifer, så er der allerede penge at spare ved at vælge solceller, der så også lige producerer energi uden energiafgifter.

Solceller løfter iøvrigt alle de pressede egne af Danmark mere end nogen anden energiform, da udbredelsen af solceller kræver arealer som der ikke er meget af i Hovedstadsområdet. Vi er nødt til

I min optik gælder det om at fortrænge fossiler og at elektricificere samfundet og det skulle helst ske billigst muligt.

  • 4
  • 4

Og der er allerede store solcelleanlæg, der etableres på faste kontrakter til den pris - godt nok i områder med meget bedre solindstråling, men alligevel, hvordan kan man være så virkelighedsfjern i en prognose.

Interessant. Kan du ikke bringe nogle eksempler?

Og der er allerede store solcelleanlæg, der etableres på faste kontrakter til den pris - godt nok i områder med meget bedre solindstråling, men alligevel, hvordan kan man være så virkelighedsfjern i en prognose.

Nej, ikke "men alligevel".

Der er dobbelt så stor solindstråling i godt placerede store anlæg end du kan opnå i Danmark. Desuden bygger de fleste nye systemer med fokus på lav pris på den direkte solindstråling, som de er mulig at koncentrere, hvilket gør forskellen til Danmark med en forholdsvis stor andel indirekte sollys endnu større.

  • 3
  • 2

Anders Jakobsen

Hej Anders jeg har lidt røde ører, da denne pris stadigt er den bedste http://cleantechnica.com/2014/05/21/austin...

I USA har de en ITC støtte de første 10 år på $0,023 per kWh, så der skal lægges halvdelen ovenpå til at finde gennemsnits salgsprisen, der så bliver ca. $0,06 per kWh, der omregnet er 42 øre.

Efter de 20 år fungerer solcelleanlægget selvfølgeligt stadigt, men der skal nok omkring dobbelt så lang service tid til før at prisen rammer de 26-27 Ører.

De 42 ører solcelleanlæg kan sælge strøm for i USA er et realistisk mål her i Danmark inden årtiets udgang, såfremt solcelleindustriens meldinger står til troende.

Suntech mener de kan matche kul i Kina i 2016. http://pv.energytrend.com/news/20140609-68... hvad der må defineres som $0,04 per kWh, der omregnet er 28 øre per kWh og dermed stadigt en finger fra målet og jo i Dansk sammenhæng endnu længere fra.

  • 2
  • 1

Søger man på "www.Søren Kjærsgård Dansk Vindkraft 2014" vil man på side 1 finde en kurve, der viser vindkraftens ydelse time for time i 2014 og på side 2 vil man finde vindkraftens andel af elforbruget.

Så længe vi ikke i nævneværdig grad skal dele norsk vandkraftkapacitet med Tyskland og England, kan vindmøllernes variation formodentlig i høj grad udlignes af det norske og svenske elsystem. I hvert fald indtil svenskerne måtte få den vanvittige ide at lukke deres atomkraftværker.

Variationerne ville sikker også kunne dækkes af gaskraftværker, dog ikke combined cycle kraftværker med en virkningsgrad på omkring 60% idet disse ikke kan fungere som vinden blæser, men kun direct cycle gasturbiner med en virkningsgrad på omkring 30%.

Vinden blæser omtrent samtidigt i Danmark og Tyskland, så man kan glemme alt om at udjævne variationerne ved hjælp af en super grid.

Så jeg glæder mig til at se en erfaren kraftværksingeniør eller maskinmester bevidne, at man kan drive et biomassefyret kraftværk, som vinden blæser.

Til gengæld tillægger jeg Energiministerens underordnede en troværdighed svarende til deres herres og mesters. Om end deres indsigt naturligvis sagtens kan være på et andet niveau.

  • 2
  • 1

I USA har de en ITC støtte de første 10 år på $0,023 per kWh, så til at finde gennemsnits salgsprisen, der så bliver ca. $0,06 per kWh, der omregnet er 42 øre.

Jens, du roder flere ting sammen her.

Det du beskriver med de 23 c/kWh i 10 år er Production Tax Credit, dvs ikke ITC men PTC, og det tilbydes ikke til solar farms men til vindmølleprojekter.

ITC er en Investment Tax Credit, og giver en skattereduktion for selve investeringen - ikke for produktionen. For solar projekter er det 30% af investeringen, og det gælder for projekter indriftsat inden udgangen af 2016 (hvorefter man forventer satsen bliver nedsat).

Når der er tale om Tax Credits, er der tale om en dollar-for-dollar-reduction, og må derfor ikke forveksles med Tax Deduction eller Tax Exemption. Den Tax Credit som optjenes, modregnes altså direkte i den skat som indehaveren ellers skulle have betalt - så der er ikke noget med "der skal lægges halvdelen ovenpå".

Såfremt indehaveren ellers har en skat at betale, som minimum modsvarer tax credit'en (og det har han, for ellers havde han ikke foretaget investeringen), så er det hele skal lægges ovenpå.

For utility scale solar projekter mener jeg at de 30% af investeringen, kan modregnes i de næste 5 års skat.

Da stort set alle omkostninger ved solar farms er kapitalomkostninger (og indehaveren jo har en indlysende skattefordel i at de er det), så svarer det jo til at indehaveren får nedsat sin totale kostpris med næsten 30%, gennem hele den finansielle levetid - altså ikke bare de første 10 år.

Så hans økonomiske grundlag svarer altså til at han skulle have solgt strømmen til 7,14 c/kWh, uden ITC - svarende til 50 øre/kWh ved aktuel dollarkurs.

Havde det samme anlæg skulle klare sig med den solindstråling vi kender i Danmark, så havde prisen jo heddet mindst 90 øre/kWh, og vel nok en del mere, fordi jordprisen ikke kan erhverves ligeså billigt som de tørre græs- og ørkensletter i Californien.

I betragtning af det, synes jeg bestemt ikke det er pessimistisk at regne med 26-27 øre/kWh på en dansk placering i 2050.

Man skal jo igen huske at et komplet solcelleanlæg ikke udelukkende består af solcellepaneler, der bare bliver ved at falde i pris.

Der er også alle de andre elementer i anlægget, herunder jordprisen, samt hele den del af anlægget, der skal levere solpanelets 44 V jævnstrøm i form af højspændt vekselstrøm, ude ved hovednettet - og der er altså intet der indikerer at disse elementer - herunder jordarealet - falder til 1/3 i pris.

Der er heller intet der indikerer at solceller kommer op på en effektivitet, der gør at man kan nøjes med 1/3 af det nuværende jordareal, for så vi jo tæt på 100% effektivitet.

Udover at det aldrig kan være andet end gætværk og spåkoneri, så langt ud i fremtiden, så gad jeg nok se hvilket rationale der ligger bag et tal som 26-27 øre/kWh.

  • 4
  • 1

Hvis vindmøller stadigt produceres i Danmark, så skal staten naturligvis modregne det som kommer ind i skat ved produktionen - både den, som betales af virksomheden, og den som betales af de ansatte medarbejdere. Den reelle udgift, er udgiften uden skat, når vi sammenligner med solceller, der jo ikke produceres i Danmark. Dertil kommer udgiften til opsætning af vindmøller samt infrastruktur, også kræver dansk arbejdskraft, og at skatter som der kommer ind på arbejdskraften, ikke bør medregnes.

Vi kunne også vælge at fritage vindmølle producenter, samt ansatte i vindmølle industrien, for at betale moms, skat, og afgifter. Det vil være en bedre forretning, end at flytte virksomhederne til udlandet.

Hvis udviklingen fortsætter, som den er nu, så går ikke mange år, før at vi kun har administrative jobs i Danmark. Og Danmark bliver et land, der skal leve af administration alene.

  • 0
  • 2

Hvad hvis vi for nemhedens skyld undlod at anslå prispresset, det den ekstra produktions kapacitet vil presse markedsprisen nedad, og f.eks tog et udsnit af de største havmøller og deres produktions mønster og time for time alle årets 8.766 timer regnede differencen ned til markedsprisen, herefter samme øvelse for landmøller og igen for PV-paneler.

Det vil nok vise sig at havmøller så er billigst og at den i rapporterne billigste strøm, den fra landmøllerne ville vise sig at være dyrest, og uanset at PV-panelerne som udgangspunkt stadig er dyre, så har vi for at få en stor mængde havmøllestrøm bundet os til infrastruktur udgifter til udlandskabler, og de virker ikke kun i de vindrige kolde måneder, vi har besluttet os for udgifterne så lad os også tage fordelene og få en passende mængde PV-paneler.

Længere oppe i tråden er anført at den strømfortrængene effekt af PV-paneler vil medføre overløb på de Norske og Svenske vandmagasiner, på solrige dage vil vi i middagstimerne købe mindre eller tilmed sælge strøm, men peakproduktionen varer jo kun omkring 4 timer, mon så ikke vi på de resterende 20 timer heriblandt kogezonen vil bruge så meget mere at den samlede import i sommermånederne vil stige, og risikoen for overløb på magasinerne vil falde, samlet set vil PV-panelerne trække mere vedvarende energi med sig, Norsk og Svensk vandkraft i stedet for Dansk fossil afbrænding.

  • 3
  • 1

Hvis vindmøller stadigt produceres i Danmark,

Øh hvad? Der blev ialt sidste år hyret mindst 2000 nye medarbejdere til PRODUKTIONEN i Siemens og Vestas alene. Jeg ved ikke hvor ideen om at der ikke produceres vindmøller i DK mere skulle komme fra. Måske det er bedre at se på de nøgne tal i stedet for at lytte til de dommedagsprofeter, der i årevis har "forudset" at vindkraftindustrien ville dø ud/udflage/blive overhalet af Kina.

så skal staten naturligvis modregne det som kommer ind i skat ved produktionen - både den, som betales af virksomheden, og den som betales af de ansatte medarbejdere. Den reelle udgift, er udgiften uden skat, når vi sammenligner med solceller, der jo ikke produceres i Danmark. Dertil kommer udgiften til opsætning af vindmøller samt infrastruktur, også kræver dansk arbejdskraft, og at skatter som der kommer ind på arbejdskraften, ikke bør medregnes.

Vi kunne også vælge at fritage vindmølle producenter, samt ansatte i vindmølle industrien, for at betale moms, skat, og afgifter.

NEJ.

Vindkraftindustrien skal ikke sovses ind i alle mulige uigennemsigtige støtteordninger, som for nogen ordninger gives på grund af miljøfordelen og for andre på grund af beskæftigelsen. Den særlige støtte der skal gives vindkraft skal gives uanset hvor møllerne produceres og den skal have et udgangspunkt. Tillægsprisen for vindkraft er nem at se, de er PSO-tilskuddet, derved bliver markedet gennemskueligt for producenter og konkurrencen skærpes. Og vælgerne/aftagerne kan tydelig gennemskue hvad meromkostningerne er og afgøre med sig selv om det er det værd, hvilket en helt overvældende andel af befolkningen synes det er.gså vælge at fritage vindmølle producenter, samt ansatte i vindmølle industrien, for at betale moms, skat, og afgifter. Det vil være en bedre forretning, end at flytte virksomhederne til udlandet.

Hvis udviklingen fortsætter, som den er nu, så går ikke mange år, før at vi kun har administrative jobs i Danmark. Og Danmark bliver et land, der skal leve af spekulation og administration.

Der skete en nedgang i antallet af industrijobs i vindmøllebrancen ovenpå nedturen i ordretilgangen ovenpå den økonomiske krise. Og i takt med at ordrerne er begyndt at komme ind igen, så er virksomhederne begyndt at ansætte produktionsmedarbejdere også i Danmark, så jeg ved ikke hvor du har det fra. Det er rigtigt at fremgangen er større i udlandet end i DK, men det er blot udtryk for at det er en industri der bliver globaliseret med danske virksomheder i front. Er det skidt at den danske andel af branchen over en årrække halveres fra lad os sige 50% til 25%, hvis branchen samtidig har en vækstrate på 200%? Jeg har svært ved at se det som andet end også en hjemlig succes

Men lad os forestille os at branchens industrijobs ikke blot voksede hurtigere i udlandet end i Danmark, men at der ligefrem sker en tilbagegang i industrijobbene Det som du så kalder spekulation og administration vil så være f.eks. Vestas vedligeholdsafdeling, der yder servicekontrakter på deres møller i X antal år efter opstilling, udviklingsafdelinger for alt fra bedre mølledesign, integration af møller i det eksisterende netværk, opstillingsoptimering osv. Det er ikke dårligere arbejdspladser, men arbejdspladser med højere gennemsnitsløn (=bedre indtjening til DK) og hvis overgangen sker i samme takt som der kommer flere "vidensarbejdere" i forhold til industriarbejdere i befolkningen, så har jeg svært ved at se ulempen.

  • 3
  • 1

Elpiser kr/MWh i 1. kvartal 2015

Spotpris Danmark vest, Spotpris Danmark Øst og Systempris

Middel 202 217 210 Maks 523 523 459 Min -234 -234 134

Det forekommer gådefuldt, hvad vi skal med nye kraftværker, når strøm i gennemsnit kan købes til 210 kr/MWh eller 21 øre/kWh..

En vares værdi er jo som bekendt, hvad man kan sælge den til.

Tallene er hentet fra www.Energinet.dk "Markedsdata."

  • 0
  • 0

Det forekommer gådefuldt, hvad vi skal med nye kraftværker, når strøm i gennemsnit kan købes til 210 kr/MWh eller 21 øre/kWh..

Hvad sker der med dig, SHK? .... advarer du os ligefrem om at vi får billigere strøm, hvis vi installerer flere vindmøller ???

Det næste du skriver er vel noget i retning af:

"Det forekommer gådefuldt, hvad vi skal med flere kabler, når vi i allerede har verdens højeste forsyningssikkerhed" ?

Til det vil jeg bare sige; så var den 117. gang vist alligevel ikke helt forgæves. ;-)

  • 5
  • 1

uanset at PV-panelerne som udgangspunkt stadig er dyre, så har vi for at få en stor mængde havmøllestrøm bundet os til infrastruktur udgifter til udlandskabler, og de virker ikke kun i de vindrige kolde måneder, vi har besluttet os for udgifterne så lad os også tage fordelene og få en passende mængde PV-paneler.

Skal det forstås sådan, at du foreslår at beklæde havvindmøllerne med solceller, for at udnytte infrastruktur, invertere, øvrige installationer og faciliteter?

Ellers er det meget lidt af infrastrukturen, der vil blive genbrugt eller overhovedet er nødvendig med 1 GW solceller ekstra installeret i Danmark. Godt fordelt ud over landet på eksisterende og nye bygninger, vil der næppe blive brug for et eneste af de kabler, som er nødvendige for at udnytte strøm fra havvindmøllerne.

  • 1
  • 2

Anders Jakobsen: Tydeligvis er du økonom, fordi systemet virker i hvert fald ikke, så havde vi slet ikke problemer med negative elpriser eller overproduktion, og vi kunne bare sætte møller op uden at skulle bygge dyre udlandsforbindelser mm. Det havde jo ikke været noget problem hvis møllerne kun producerede efter behov!

Og det var så mit sidste indlæg i denne debat, består jo af folk med særinteresser der ikke evner at se helheden i hvad de fabler om eller hvad vi gør, som sædvanligt, men det er jo også de samme trolde der styrer debatten....

  • 1
  • 7

Anders Jacobsen: Det er også lidt mindre seriøst at du argumenterer ud fra vores nuværende situation(som løbende har givet flere problemer med overproduktion, i takt med flere opstillede vindmøller), når det vi snakker om er fremad til 2050, hvor vi vil opstille mere kapacitet. Altså det er jo for dumt ikke!? Så passer din lille forestilling pludseligt ikke, også i takt med hvad jeg skriver om at vores nabolande også installerer mere kapacitet.

Ja sorry for det ekstra indlæg, men selv på ing.dk, er man ikke smart nok til at stoppe timeren, når man er i gang med at redigere indlæg...

  • 0
  • 5

Anders Jakobsen: Tydeligvis er du økonom,

Hvilket jeg så ikke er, men jeg udviser måske en bredere respekt for faglighed, som ikke kun er min egen, uanset om den er teknisk, økonomisk eller samfundsfaglig.

fordi systemet virker i hvert fald ikke, så havde vi slet ikke problemer med negative elpriser eller overproduktion,

Så du vil dømme kapitalismen for ude fordi nogle virksomheder nogen gange må bruge penge på at bortskaffe producerede vare? Spildet alene fra detailleddet er mange gange større end de 0.1-0.2 % energiproduktion som må afhændes til negative priser.

og vi kunne bare sætte møller op uden at skulle bygge dyre udlandsforbindelser mm. Det havde jo ikke været noget problem hvis møllerne kun producerede efter behov!

Udvekslingen af el med udlandet er lavere end for den økonomiske aktivitet generelt. Er det også et problem at vi bytter insulin med kræftmedicin med udlandet? Vi har fra naturens side nemt ved at producere energioverskud om vinteren og andre har fra naturens side nemt ved at producere regulerkraft. Hvorfor er det et problem at skulle udveksle de to typer vare, hvis det fo begge lande er dyrere og/eller mere forurenende at skulle opfylde begge behov indenlandsk?

Og det var så mit sidste indlæg i denne debat, består jo af folk med særinteresser der ikke evner at se helheden i hvad de fabler om eller hvad vi gør, som sædvanligt, men det er jo også de samme trolde der styrer debatten....

  • Jeg har ingen særinteresse i sektoren, jeg ejer ikke en eneste aktie i noget energiselskab eller er ansat i et. Jeg er hellig nok til at påstå at jeg ikke har anden interesse her end den der kommer af at være samfundsborger.

  • Hvis man vil se helheden, så skal man dels kunne magte at sammeføje flere værdier i et samlet syn, dels kunne komme med ædruelige analyser af helhedens enkeltdele. Desværre er den kritik jeg ofte ser imod den nuværende vej meget lidt underbygget, hvadenten den taler om fremtidige grænser for VEs andel af energisystemet på 5, 10, 20 eller 30%. Og opstiller et alternativ, som vil være UMULIGT at gennemføre i et Danmark, hvor et simpelt depot (som de for så vidt kunne lægge i min baghave) er umuligt at få anlagt noget sted i landet.

  • Og trolde, jaja. Mon ikke den kniv har æg på begge sider?

  • 6
  • 1

For under fem år siden barslede Klimakommisionen med sin rapport, som ikke tiltroede solceller nogen særlig rolle i energisystemet, men sidestillede dem med bølgekraft som teknologier under udvikling. Cirka samtidigt havde nogen en vision om 200MW solceller i 2020 - et tal som mange mente var far out, men som alligevel blev hævet til 800MW. I dag har vi allerede ca 600MW installeret og må begrænse tilgangen for at holde væksten nede, da regeringen ikke har råd til at støtte mere end 800MW indtil 2020. Solceller producerer pt ca 2% af vores elforbrug, og der er brug for mange flere for at nå et optimum ved omkring 80% elproduktion fra vindmøller og 20% fra solceller: http://ing.dk/artikel/forsker-800-mw-solce...

  • 3
  • 1

Skal det forstås sådan, at du foreslår at beklæde havvindmøllerne med solceller, for at udnytte infrastruktur, invertere, øvrige installationer og faciliteter?

Ellers er det meget lidt af infrastrukturen, der vil blive genbrugt eller overhovedet er nødvendig med 1 GW solceller ekstra installeret i Danmark. Godt fordelt ud over landet på eksisterende og nye bygninger, vil der næppe blive brug for et eneste af de kabler, som er nødvendige for at udnytte strøm fra havvindmøllerne.

Efter min mening skal PV-paneler sidde på tagflader der i forvejen har en nyttefunktion, og de skal sidde hvor egetforbruget i lokalområdet er større end øjebliks produktionen , dvs ikke på vindmøller eller over marker, så her tror jeg vi er helt enige.

Når det blæser og vindmøllernes produktion stiger mere end vores egetforbrug stiger, eller mere end vi ønsker at regulere andre kraftværker ned med, så må overskuddet eksporteres, ellers får vi de meget omtalte negative priser, den vej har vi allerede valgt.

Om sommeren når solen skinner på de PV-panelbelagte tage er der tale om fortrængning, elsystemet vil se det som manglende forbrug, den øvrige produktion som det ikke kan svare sig at lukke ned må nødvendigvis eksporteres, omvendt vil den produktion der lukkes ned i de næste 20 timer skulle erstattes ved øget import, det er her vi kan udnytte at vi i forvejen af hensyn til vindmøllernes vintereksport har bygget de stærke udlandskabler.

Jeg er ikke nødvendigvis for at solceller skal udbygges på bekostning af havvindmøllerne, hvis vi kan finde det rigtige mix så bliver det mere effektivt, og der burde blive råd til begge dele.

  • 1
  • 0

@Mads Årup:

Solceller producerer pt ca 2% af vores elforbrug, og der er brug for mange flere for at nå et optimum ved omkring 80% elproduktion fra vindmøller og 20% fra solceller: http://ing.dk/artikel/forsker-800-mw-solce...

Men det er altså bare slet ikke der Energistyrelsen har beregnet at optimum ligger.

De kommer frem til 95,2% elproduktion fra vindmøller og 4,8% fra solceller, såfremt solcellestrømmen kommer helt ned på 26-27 øre/kWh.

I den foregående beregning var optimum 97,2% vind og 2,8% sol.

(Se også: http://ing.dk/artikel/store-investeringer-... )

Så kan det godt være en enkelt forsker mener og skriver noget andet. Jeg er dog ret sikker på der ligger et meget omfattende og velfunderet analysearbejde bag Energistyrelsens beregning.

Jeg tror bare, jfr min kommentar til Jens Stubbe, at 26-27 øre/kWh er en alt for optimistisk fremskrivning m.h.t. solceller

  • 4
  • 2

Solceller er nu kommet så langt ned i pris, at det vil være en samfundsøkonomisk fordel for Danmark at investere i 1.000 MW solceller og lade elproduktionen herfra erstatte en tilsvarende produktion fra havvindmøller frem mod 2050. Konkret vil det kunne spare 140 mio. kroner årligt i 2050.

Danmark har en stor vindmølleindustri med mange arbejdspladser. En stor del af udvikling og produktion af vindmøller foregår i Danmark. Solceller og paneler bliver produceret uden for Danmark. Danfoss har en lille andel af invertermarkedet, som igen kun udgør en mindre del af kagen i det samlede solcelleanlæg. Men ellers skaber solceller vist ikke mange danske arbejdsplader i udvikling og produktion, hvis Danfoss da overhovedet producerer deres invertere i Danmark? Tyske SMA Solar Technology har overtaget salg og distribution af Danfoss invertere: http://www.danfoss.com/Denmark/BusinessAre...

Uden at have nogle konkrete tal vil jeg formode at der er en del flere danske arbejdspladser i 1.000 MW vindmølleanlæg end 1.000 MW solcelleanlæg, så det bør man vel også indregne i samfundsøkonomien og ikke bare kigge på indkøbs- og driftsprisen når man regner på samfundsøkonomien. Er det taget med i begningerne?

  • 2
  • 3

Så passer solceller meget godt til variationerne i det daglige forbrug, når de leverer. http://www.emd.dk/el/ Selvfølgelig skinner solen ikke altid, men at de ikke leverer om natten ser ikke ud til være noget større problem, da de leverer om dagen, hvor forbruget er størst. Da den daglige variation ligger omkring 1500MW, lyder det meget fornuftigt med 1000MW. Med PHK's forslag om at bruge dem som regulerkraft, når solen skinner, kunne endnu mere effekt installeres, men om der er økonomi i det ved jeg ikke.

  • 1
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten