Mini-rumfærge kan bruges til videnskab og fjernelse af rumskrot
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Mini-rumfærge kan bruges til videnskab og fjernelse af rumskrot

I september sidste år besluttede den amerikanske rumfartsorganisation Nasa, at rumfartsfirmaerne Boeing og SpaceX fra 2017 skal stå for transporten af amerikanske astronauter til og fra den internationale rumstation ISS. Dermed blev firmaet Sierra Nevada Corp. forbigået, og nu er spørgsmålet så, om Sierra Nevadas rumfly Dream Chaser har en fremtid.

Læs også: Boeing og SpaceX skal bygge rumfærgernes afløsere

Det mener firmaet så absolut, og hvis amerikanerne ikke vil vide af mini-rumfærgen, vil europæerne måske. Det er tilsyneladende tanken bag projektet DC4EU (Dream Chaser for European Utilization), der dog allerede blev sat i gang sidst i 2013.

Sådan kan det komme til at se ud, når Dream Chaser brager mod himlen på toppen af en Atlas V-raket. (Illustration: Sierra Nevada Corp.) Illustration: Sierra Nevada Corp.

I samarbejde med den tyske rumfartsorganisation DLR og det store, tyske rumfartsfirma OHB har Sierra Nevada nu analyseret sig frem til, at Dream Chaser i hvert fald kan bruges til forskning, der kræver mikrogravitation (vægtløshed), og til fjernelse af rumskrot. Det skriver firmaet i en pressemeddelelse.

Læs også: Bemandet rumkapsel skal lande uden faldskærm

I oktober fremviste Sierra Nevada en model af en Dream Chaser udstyret som flyvende laboratorium, der kan sendes i kredsløb om Jorden. Her kan det forblive ubemandet i over et år, hvis det skulle være, for så at bringe eksperimenterne sikkert ned igen.

Men den kan altså også bruges til at få styr på udtjente satellitter og efterladte øverste rakettrin fra rumraketter. Sådanne objekter kredser om Jorden som rumskrot til fare for ISS og for fungerende satellitter. Her er ideen, at Dream Chaser kan sende rumskrottet ned i Jordens atmosfære, hvor det brænder op.

Læs også: Amerikansk mini-rumfærge skadet under sin første landing

Sierra Nevada snakker også med den japanske rumfartsorganisation Jaxa om mulighederne for en japansk version af Dream Chaser.

Rumflyet har endnu ikke været i rummet. Det er designet til at blive opsendt med eller uden besætning. Ved opsendelsen skal det placeres på toppen af en kraftig Atlas V-raket eller en lignende raket (som den europæiske Ariane V), og når det skal ned igen, kan det fuldt autonomt lande på en almindelig landingsbane hvor som helst på kloden.

Emner : Rumfartøjer
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Naturlige kilder:

" Estimates for the mass of material that falls on Earth each year range from 37,000-78,000 tons. Most of this mass would come from dust-sized particles."

Mængde af "Space junk":
"Using the figure of 8,500 known debris items from 2008, the total mass is estimated at 5,500 t"

Så rent massemæssigt er det menneskabte skidt omkring jorden minimalt i forhold til hvad der naturligt kommer udefra.

Der kan selvfølgelig være en del giftige stoffer iblandt det menneskabte, men de 55000 t er hvad der bliver hængende, ikke hvad der falder ned.

  • 0
  • 0

Tak Stig og Leif!

I artiklen ser dette forslag/udsagn jo meget tilforladeligt ud!
Og indtil videre er der jo i "historiens" forløb kommet ret så meget ude fra rummet så det går jo nok.

kopi:
"Men den kan altså også bruges til at få styr på udtjente satellitter og efterladte øverste rakettrin fra rumraketter. Sådanne objekter kredser om Jorden som rumskrot til fare for ISS og for fungerende satellitter. Her er ideen, at Dream Chaser kan sende rumskrottet ned i Jordens atmosfære, hvor det brænder op".

Jørgen

  • 0
  • 0

I artiklen ser dette forslag/udsagn jo meget tilforladeligt ud!

Nogen skepsis er nødvendigt her. Meget af det rumskrot der cirkulerer er meget små stykker - afskallet maling, skruer og håndværktøj, smådele fra Kinas forsøg med sattelitnedskydning, osv. At disse stykker er farlige er mest på grund af hastigheden og ikke fordi de er store.

At sende et fartøj på 11 tons op for at hente den slags ned er vist ikke lige meningen, men til gamle Inmarsat's kan det selvfølgelig bruges. Problemet er så at mange af de gamle satellitter hænger rigtig langt ude, og udenfor Dream Chasers rækkevidde hvis den skal op med en Atlas V.

Så i virkeligheden er historien nok at Sierra Nevada mangler en kunde til deres rumfartøj, og de er i gang med at afsøge markedet.

  • 0
  • 0