Mini-hjertestarter reddede Svensmark med stød på 35 joule
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Mini-hjertestarter reddede Svensmark med stød på 35 joule

Da den verdenskendte klimaforsker Henrik Svensmark i går aftes fik et ildebefindende på direkte TV, var det efter al sandsynlighed hans såkaldte ICD - en indopereret mini-hjertestarter, der gik i gang og satte hjertet til at slå igen.

Det vurderer overlæge på Hjertemedicinsk Klinik på Rigshospitalet, Finn Gustafsson ud fra det, man kunne se og høre på TV:

»Over 1.000 personer i Danmark har indopereret sådan en ICD, fordi de har risiko for at få hjertestop. Hvis hjertet stopper, giver ICD'en hjertet et stød, som sætter det i gang igen - og redder dermed patienten,« forklarer Finn Gustafsson og understreger, at han ikke kender Svensmarks konkrete sygehistorie.

Klimaforsker Henrik Svensmark er blandt andet kendt for sin teori om, at global opvarmning er et resultat af den mængde kosmiske stråling, der når jordens atmosfære. Illustration: Privatfoto

Modsat en almindelig pacemaker, der kun giver små stød for at justere hjerterytmen, så giver IDC'en et ordentligt stød på 30-35 joule som patienten tydeligt kan mærke. Og hjælper ét stød ikke, så giver apparatet flere. ICD står for Implanterbar Cardioverter Defribrillator.

»Når hjertet er blevet sat i gang igen, så skulle patienten normalt hurtigt være frisk igen,« siger Finn Gustafsson.

Hjerterytmen styres normalt af celler i hjertet, men hvis syge celler af en eller anden årsag overtager styringen, kan de sende besked til hjertet om at slå 4-600 gange i minuttet. Det kan det ikke, og derfor stopper hjertet og patienten er i livsfare.

Henrik Svensmark, som til daglig arbejder ved Danmarks Rumcenter, blev straks kørt til Rigshospitalet, hvor han stadig er under observation. Han har det efter omstændighederne godt, skriver dr.dk.

Emner : Klima
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det har da også undret mig. Men der er jo sket meget på dette område. Da jeg i 70erne producerede defibrilatorer hos S&W medico blev der brugt oliebadskondensatorer på ca 50 x 20 x 20 cm men de skulle også kunne afgive et energi-stød på 400Joule (ved ca 7kV) imidlertid var overgrænsen for stød med ske-elektroder direkte på hjertet 50J.
I slutningen af 70erne fik vi nye kondensatorer der kun fyldte 1/4 af de tidligere selv om de var baseret på oliekonceptet. det gav anledning til produktionen af de første cardioaid. (bærbare systemer) Siden har jeg erfaret at udstyret bliver mindre og mindre. (ved indlæggelse desværre) og her erfarede jeg også at man nu brugte påklæbede elektroder for at mindske hudmodstanden. Her var der dog tale om direkte forbindelse til hjertet, så 35 joule i forhold til hjertestartere med 400j er jo en kraftig størrelsesreduktion. desværre eksisterer S&W M. ikke længere men måsker er der nogle der ved noget om hvilke kondensatorer man bruger i dag.

  • 0
  • 0

"Modsat en almindelig pacemaker, der kun giver små stød for at justere hjerterytmen, så giver IDC’en et ordentligt stød på 30-35 joule som patienten tydeligt kan mærke".

Hvis man har hjertestop går jeg ud fra at man ikke kan mærke noget som helst.

F.eks. berettes det at Svenmark faldt om søndag, så jeg formoder at IDCen først gav stød efter at mandens hjerte havde stået stille så længe at han var blevet sanseløs.

Så under hvilke omstændigheder kan patienten tydeligt mærke at IDCen giver stød?

Fantastisk apparat iøvrigt, så hatten af for opfinderen.

  • 0
  • 0

For ca et halvt år siden fik min svigermor et hjertestop. Heldigvis var hun da allerede på skadestuen ellers havde vi måttet have en begravelse. Hun fik da inopereret en sådan der "dims" som reddede Svensmarks liv. Den har også een gang reddet min svigermors liv. Hun sagde at det föltes som et spark. Hun förtes på kontrol til sygehuset i Vasa. I Jakobstad gör de ikke sådan noget.(Min svgermor er 84 år og "still going strong")
Vi bor altså i (Svensk)Finland, ca 460 km nord for Helsingfors)

  • 0
  • 0

En ICD træder i kraft allerede når hjertet går amok med en ekstrem høj puls - dvs inden et egentligt hjertestop.
ICD'en vil starte med at forsøge at overtage kontrollen over hjerterytmen ved at 'pace' hjertet (holde takten ved en normal puls). Det er mærkbart. Det vil som hovedregel være tilstrækkeligt til at få hjerterytmen tilbage på rette spor. Men hvis det ikke lykkes inden for få sekunder, ja så zapper den - evt. adskillige gange - lidt lige som at blive sparket af en hest i brystkassen.
- og jeg er enig - fantastisk apparat!!!

  • 0
  • 0

"Så under hvilke omstændigheder kan patienten tydeligt mærke at IDCen giver stød?"

Det er ikke altid ICDen gætter rigtigt om der er hjertestop. Det kan være fordi ICD'en tager fejl - et såkaldt inappropiate shock. Eller der kan være et så hurtig rytme at der er en reel risiko for at der er hjertestop, men ikke nødvendigvis.

De fleste vil gerne have et stød hvis der er 10% risiko for at man har hjertestop, selvom det indebærer at man er vågen i 9 ud af 10 tilfælde. Men så overlever man det 10 tilfælde.

Reaktionerne jeg har set varierer fra at de synes det er sjovt, til selvmord.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten