Mini-atomreaktorer vinder frem

Årelange forsinkelser og galoperende konstruktionsomkostninger er mere reglen end undtagelsen ved byggeri af nye atomkraftværker. Ikke mindst i Vesten, hvor skrækeksemplerne fra Finland og Frankrig falder i øjnene.

En mulig løsning på det grundlæggende problem kan være at gøre kraftværkerne langt mindre både fysisk og i kraftproduktionen. Og det er netop tanken bag forskellige koncepter, der overordnet betegnes som 'small and medium sized reactors' eller blot SMR.

Sidste uge afsatte USA’s kongres 600 millioner kroner til at udvikle SMR-koncepter, og siden 2012 har det amerikanske energiministerium, DOE, betalt 2,5 milliarder kroner til udviklingen af de små reaktorer.

Ifølge det internationale atomenergiagentur, IAEA, der i august holdt seminar om SMR-teknologier, udvikles SMR-koncepter først og fremmest til at passe ind i mindre elsystemer, hvor traditionelle reaktorer normalt fungerer som grundlast i store elsystemer, eksempelvis i øde og tyndt befolkede områder af verden.

Flere koncepter er undervejs i lande som Kina, Rusland, Frankrig, Indien og USA. Lige nu er 131 reaktorer i SMR-konceptet i drift, men det er ofte de mellemstore på 300 MW og opefter. Udviklingen af de mindre reaktorer er mere krævende, og ofte bliver de udviklet som moduler, så de kan skaleres efter behov.

Et eksempel på det er amerikanske NuScale, der i december fik penge af DOE. NuScale har udviklet et koncept for en letvandsreaktor, hvor op til 12 moduler kan bygges sammen. Det giver mulighed for at variere effekten fra 45 MW til 540 MW. Samtidig er konceptet designet, så det minimerer eller helt fjerner behovet for mange af de store og komplekse komponenter som pumper, motorer, ventiler og rørføringer, oplyser virksomheden.

Også Babcock & Wilcox, Holtec og Westinghouse arbejder på den type små og fleksible reaktorkoncepter.

Russerne arbejder intenst på at udvikle et SMR-koncept, hvor en 35 MW-reaktor bygges på et skib, der kan sendes til øde egne af landet. Reaktoren kan levere strøm og varme til op mod 200.000 mennesker.

IAEA skriver dog, at avancerede koncepter i SMR-kategorien næppe vil være fuldt udrullet før tidligst 2025. Russiske eksperter har over for Nucnet vurderet, at den installerede kapacitet kan køre 40 GW fra 2030.

Emner : Atomkraft
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Måske kunne sådanne "små" enheder være en energikilde til den Grønlandske mineindustri. Hvis reaktoren bliver på skibet, og sender strøm ind til land, er det vel ikke meget anderledes, end hvis et krigsskib/ubåd sejler forbi ?

  • 0
  • 0

Disse minireaktorer, der købes som færdige plug-n'-play moduler, virker som et godt match til danske forhold, hvor vi har et lille land der måske er for småt til kæmpereaktorer (~1GW enheder), og hvor økonomien heller ikke matcher de store investeringer der ellers ville være påkrævet.

Når en enhed er udtømt kommer leverandøren og udskifter hele molevitten. Intet behov for dansk slutlager eller kernekraftindustri af betydning. Operatørerne kunne såmænd også hyres fra udlandet, i hvert fald i starten.

Mvh, Thomas.

  • 0
  • 0

Måske kunne sådanne "små" enheder være en energikilde til den Grønlandske mineindustri. Hvis reaktoren bliver på skibet, og sender strøm ind til land, er det vel ikke meget anderledes, end hvis et krigsskib/ubåd sejler forbi ?

Tjaaa hvis vi politisk ønsker det... Men ellers så er energibehovet ved en mine vel ret stort så det bedre kunne betale sig at lægge en reaktor på land eller når vi snakker om Grønland, så lave et vandkraftværk...

Der står ikke noget om priser her i artiklen, men jeg formoder at prisen på el ikke er konkurrencedygtig for en 40 MW reaktor, sammenlignet med en 40 MW gasgenerator eller dieselgenerator som de bruger i Grønland i dag... Og heller ikke kan konkurrerer med et vandkraftanlæg og der er et meget stort potentiale for vandkraft på Grønland, men ingen til at bruge energien...

  • 0
  • 0

Disse minireaktorer, der købes som færdige plug-n'-play moduler, virker som et godt match til danske forhold, hvor vi har et lille land der måske er for småt til kæmpereaktorer (~1GW enheder), og hvor økonomien heller ikke matcher de store investeringer der ellers ville være påkrævet.

En minireaktor (under 300 MW) er nok lidt for lille til de normale danske forhold. En mellemreaktor (30-700 MW) vil nok være ideel... Men spørgsmålet er så den pris som forbrugerne kommer til at betale og især hvis det er et "plug-n'-play" koncept hvor den skal udskiftes hvert år når brændslet er brugt op... Mit gæt er at vi så ikke ligger imellem de billigste priser i Europa mere...

  • 0
  • 0

Hvis “flere koncepter er kommet på papir” er “vinder frem”, så er bølgeenergi i sammenligning jo at betegne som en klar kommerciel succes ;)

Men det er da et genialt koncept. Især i områder uden adgang til noget andet alternativ og hvor områdets tekniske og styringsmæssige udvikling ikke “tillader” almindelige atomkraftværker eller (som Thomas påpeger) økonomien ikke tillader et normalt atomkraftanlæg. Nu har jeg lige aktuelt læst op på betingelserne for at drive industri i Malawi og hvis bare et 100 MW anlæg blev placeret imellem de to hovedbyer (donation påkrævet), så ville det radikalt ændre på erhvervsbetingelser i det land.

De kommer næppe til at blive billigere per kWh end almindelige atomreaktorer og hele konceptet vil økonomisk stort set svare til at man importerede strømmen direkte fra det land hvor disse “shake´n´bake” moduler skulle produceres. I mine øjne et lige så dårligt fit for det danske energisystem som et traditionelt atomkraftværk, dog er ulemperne en smule anderledes sammensat (mindre forstyrrende element pga størrelsen men dårligere afkast til samfundsøkonomien).

Men alas, lad os se når disse værker er udviklet, afprøvet, kommet i kommerciel drift og fået bare en smule ind på odometeret. 2050?

  • 0
  • 0

"En mulig løsning på det grundlæggende problem kan være at gøre kraftværkerne langt mindre både fysisk og i kraftproduktionen."

Skal det forstås sådan at små a-kraft anlæg IKKE er så farlige som store, og derfor kan udelade forskellige dele? Det ville måske være et attraktivt terrormål, da et lille anlæg IKKE kræver så meget beskyttelse?

  • 0
  • 0

En minireaktor (under 300 MW) er nok lidt for lille til de normale danske forhold. En mellemreaktor >(30-700 MW) vil nok være ideel... Men spørgsmålet er så den pris som forbrugerne kommer til at betale >og især hvis det er et "plug-n'-play" koncept hvor den skal udskiftes hvert år når brændslet er brugt op... >Mit gæt er at vi så ikke ligger imellem de billigste priser i Europa mere...

Med mini-reaktorer mente jeg SMR generelt, også 300 MW, men det er nitpicking. Det bliver jo hvad end der er billigst og smartest...

SMR reaktorer kan køre typisk 3-4 år uden genopladning, og endda højere, ikke blot 1 år

http://www.world-nuclear.org/info/Nuclear-...

  • 0
  • 0

Det må være meget billigere kun at lade dem levere varmt vand, og en størrelse på 30MW kunne dække mange fjernvarmeanlæg. Atomkraft er i forvejen hæmmet af begrænsninger i maksimaltemperaturen, så netop i Danmark ville det være oplagt med den megen el fra vindmøller. Er der nogle her, der kender til atomkraft brugt kun til fjernvarme?

  • 0
  • 0

Der er klart stordriftsfordele ved at have store kernekraftværker. Men disses størrelse er ikke kun bestemt af hvor store reaktorerne er. Fordelene ved SMR vil netop være at man kan installere mange SMRer på samme kraftværk og skalere efter behov. Man behøver ikke gå glip af alle stordriftsfordele ved store værker, blot fordi reaktorerne er små. Med SMR kan man desuden skalere ned så de egner sig til mindre energisystemer og behov.

Der er desuden mulighed for at realisere stordriftsfordele ikke på kraftværksniveau, men på reaktorproduktionsniveau. Målet er at man kan producere SMR på samme måde som Boeing eller Airbus producerer fly eller Koreanerne bygger skibe.

  • 0
  • 0

Det er også rart at se at atomkraften ikke behøver støtte ligesom andre teknologier - vind, sol mv. der kun eksisterer i kraft at støtte fra staten og ikke kan stå på egne ben rent kommercielt. :-)

  • 0
  • 0

Det er også rart at se at atomkraften ikke behøver støtte ligesom andre teknologier - vind, sol mv. der kun eksisterer i kraft at støtte fra staten og ikke kan stå på egne ben rent kommercielt. :-)

Det er ikke noget problem at staten støtter udviklingen af ny viden eller nye teknologier. Hvis staten definerer at man vil omstille til nye energikilder osv, bør de uden problemer kunne støtte udvikling og kommersialisering af teknologier. Da kommunekemi blev bygget, var det svar på et politisk defineret mål om at få styr på et alvorligt problem med kemiaffald.

Det er en anden problematik, hvis staten skal fortsætte med at støtte salget af f.eks. vindkraft, solceller, kernekraft osv. Men det er igen et politisk spørgsmål om man vil bruge skatteressource på at hurtigere at nå de politisk fastsatte mål.

  • 0
  • 0

Teknologisk ville det være en simpel løsning, men den vil være energimæssig uinteressant. Ved kraft/varmeværker "sorterer" man varmeenergien i den genanvendelige energi (exergien) ud i form af elektricitet, og bruger spildvarmen til opvarmning. Hvis man udelukkende brugte værkerne til at producere varme, så ville der hurtigt komme nogen, som ville foreslå, at man udvandt genbrugelig energi af varmen - og så er vi lige vidt :-)

  • 0
  • 0

Det er endnu mere oplagt at benytte dem i de store containerskibe, her tænker jeg specielt på Mærsk og andre rederier. Det må være oplagt at benytte dem som drivkraft.

  • 0
  • 0

Snip fra Wikipedia:

Small modular reactors (SMRs) are part of a new generation of nuclear power plant designs being developed in several countries. The objective of these SMRs is to provide a flexible, cost-effective energy alternative.

Small reactors are defined by the International Atomic Energy Agency as those with an electricity output of less than 300 MWe, although general opinion is that anything with an output of less than 500 MWe counts as a small reactor.[1][2]

Modular reactors are manufactured at a plant and brought to the site fully constructed. They allow for less on-site construction, increased containment efficiency, and heightened nuclear materials security.

  • 0
  • 0

...hvis EL så kommer til magten, kan man bare sejle hen et andet sted og vente til folk har besindet sig. Løsningen er jo politisk fleksibel, og vil helt sikkert være en lettere introduktion i Danmark af atomkraft, end hvis man skal til at bygge på land.

  • 0
  • 0

har kørt ren kernefjernevarme,så vi mangler Gunnar Littmarck til at fortælle hvorfor det ikke kører idag. Det kunne ellers køre rigtig godt sammen med fjernvarme i Århus f.eks.Belastningen kommer aldrig under 25 %på grund af rørtab og fuelprisen,vedligehold og drift bliver under een øre per kWh (varme) og anlægsprisen næppe over 5000 kr per kW(varme) .Det kunne blive endnu billigere hvis vi opbevarede spent fuel for alle andre og så udnyttede restvarmen.Hvis Århus får en Tsunami af dimensioner er lidt varm fuel et ubetydeligt problem. Eneste problem er at vi er for pjokkede til bare at tænke og diskutere det.På et ingeniørforum sågar.

  • 0
  • 0

Hvis man udelukkende brugte værkerne til at producere varme, så ville der hurtigt komme nogen, som ville foreslå, at man udvandt genbrugelig energi af varmen - og så er vi lige vidt :-)

Ja, det er en almindelig automatreaktion. Og det er da også rigtigt, at ved normal forbrænding er der en høj temperatur, som potentielt kunne bruges til elproduktion, men det koster også noget maskineri, og varme er også nødvendig. Kerneprocesser er ligeglade med temperaturen, de leverer effekten ved hvilken temperatur som helst.

  • 0
  • 0

Bortset fra de økonomiske kan jeg ikke se man på nogen måde har løst de andre problemer der er ved A-kraft?

  • 0
  • 0

Der er blevet lavet nogle få atomdrevne skibe (blandt andet et amerikansk hangarskib) og de bliver nok ikke så udbredt så længe det er fuldt lovligt at forurene og anvende den billigste olie til at drive skibene med...

Der er lavet mange atomdrevne skibe - alle de nyeste hangarskibe er atomdrevne, det samme gælder u-bade og enkelte isbrydere. Så små atomreaktorer til skibsfart er en pålidelig og gennemprøvet teknologi. Det næste skridt burde være atomdrevne containerskibe, hvis man mener det alvorligt med at erstatte fossil energi. Problemet er imidlertid ikke teknologien, men at befolkningerne er misinformeret. Det sælger aviser at skrive negativt om den største energiressource vi har - atomenergien. Der er uran nok til langt ind i næste istid - og måske viser thorium sig at være velegnet som brændsel. Det vil så vise sig når man får bygget nogle prototyper.

  • 0
  • 0

@Svend,

Er der nogle her, der kender til atomkraft brugt kun til fjernvarme?

Som nævnt tidligere, er Rusland i gang med et koncept, hvor hovedproduktionen på et nukleart anlæg er varmt vand til bl.a. fjernvarme.

http://ing.dk/artikel/verdens-foerste-flyd...

Normalt er a-værker så store, at det ville være tåbeligt at rørlægge store arealer med fjernvarmerør. Den bedste og billigste løsning ligger lige for - fjernvarme til alle via el-varme. El-varme er billigt at etablere, der er minimale årlige omkostninger og små transmissionstab. Jeg kunne f.eks. opvarme det halve af mit hus med el-varme for den pris det koster årligt i skorstensfejning, eftersyn og reparation på et gasanlæg, der skal udskiftes efter ca. 15 år. Man skal lige huske på, at for samme varmeeffekt i huset skal der bruges mindre kWh med el-varme - 75 kWh i el = ca. 100 kWh i varmt vand i radiatorerne. Hvis lille Danmark engang beslutter sig til at indføre atomenergi, så skal man naturligvis omlægge varmeforsyningen til el-varme i stort omfang.

  • 0
  • 0

Så skal der backup ombord og det vælter nok prisen. Et stort skib i dårligt vejr er prisgivet uden motorkraft.

Ellers har du ret. Bunker olie er en helbreds og økologi svøbe.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten