Mineselskab vil raffinere Grønlands råstoffer i udlandet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Mineselskab vil raffinere Grønlands råstoffer i udlandet

Endnu holder det australske mineselskab Greenland Minerals & Energy vejret i spænding over, om selskabet får mulighed for at udvinde nogle af verdens mest efterspurgte mineraler fra den sydgrønlandske undergrund.

GME har gjort, hvad det kan, for at gøre Kvanefjeld-projektet spiseligt for de grønlandske politikere og den lokale befolkning. Senest har selskabet besluttet kun at producere et koncentrat af mineralerne i Grønland:

»Minedrift og koncentrering vil komme til at ske i Grønland. Derefter eksporteres koncentratet med skib til vores kommende joint venture-partnere, så sjældne jordartsmetaller, uran og zink kan blive separeret på fabrikker i Europa, Kina eller Sydkorea,« siger australske Damien Krebs, der er metallurgisk ekspert i Greenland Minerals & Energy og har arbejdet med Kvanefjeld-projektet i årevis.

Infografik: Sådan koncentreres zink, sjældne jordarter og uran

Arbejdsdelingen vil dels reducere produktionens grønlandske ‘fodaftryk’ og dermed risikoen for, at projektet ikke bliver til noget – dels vil det reducere produktionsomkostningerne.

GME har indtil videre kortlagt en forekomst på 619 millioner ton malm med et indhold af 6,6 millioner ton sjældne jordartsmetaller, 1,3 millioner ton zink og350 millioner pund uran-oxid i Kvanefjeld.

Da Grønland har en nultolerance-politik over for uran, er sidstnævnte stof årsag til, at GME har måttet drosle sin grønlandske organisation ned til en enkelt person, selvom selskabet i praksis er klar til at bryde mineralerne om få år. GME kan nemlig ikke søge om udvindingstilladelse, før der foreligger en rapport fra en ekspertgruppe, som for Grønlands selvstyre undersøger, om forbuddet mod at efterforske radioaktive grundstoffer forsvarligt kan hæves.

»Vi har endnu ikke fået grønt lys, men vores momentum vokser,« lyder det optimistisk fra Damien Krebs.

Forekomst i verdensklasse

GME har investeret over 600 mio. kr., men mangler kapital til den forventeligt 12,5 milliarder kroner store investering for at kunne gå videre. Men den vil komme, hvis GME får lov at udvinde uran, mener Damien Krebs.

»Det er en forekomst i verdensklasse, muligvis verdens største, af uran og sjældne jordartsmetaller. Området i Sydgrønland er let tilgængeligt, tæt på byer, havne og en lufthavn. Klimaet er mildt, landet politisk stabilt, og udvindingsprocessen er enkel, billig og frembyder bare lavtekniske risici,« forklarer Damien Krebs.

»Vi kan producere REO (sjældne jordartsoxider, red.) og uran for 3 dollars pr. kilo. Det er samme pris, som kineserne producerer for. Men vi vil bruge grønlandsk og dansk arbejdskraft i minen og til koncentreringsprocessen,« siger Damien Krebs.

»Forbehandling gennem koncentrering er blevet gennemprøvet og viser et 13 procent REO-koncentrat. Og mineralkoncentraterne kan udvaskes, så man kan udvinde 90-95 procent uran og sjældne jordartsmetaller.«

Produktionen af en beskeden masse af høj kvalitet betyder, at det kan betale sig at transportere produktet med skib, selv til et raffinaderi på en fjern destination som Kina eller Sydkorea.

Damien Krebs er ikke i tvivl om, at GME’s flagskibsprojekt også vil være en fordel for Grønland:

»Kvanefjeld-projektet giver job og indtægter til landet. Narsaq bliver større og mere velstående. Minedriften vil vare i over 100 år, og når vi engang stopper, vil vi efterlade en veluddannet og rigere befolkning. Grønlænderne bliver mineingeniører og metallurger, anlægsfolk, elektrikere, mekanikere og videnskabsfolk.«

Går det, som GME håber, begynder anlægget af den åbne mine til næste år og ventes afsluttet i 2016. Året efter kan produktionen begynde.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ligesom de kolumbianske kaffebønder, får danskerne ikke del i værdikædens vigtigste led: der hvor uranen bliver til energi, og mineralerne til industriprodukter. Det overlader vi til Sydkorea og Kina.

Samtidig, betaler vi en månedsløn til 'bistand' til udlandet - penge Staten låner i de selvsamme lande som får vores mineraler.

Er vi blevet for selvophøjede? Jeg tror det, der er ikke en skid job i Danmark, hvordan i helvede kan VI lære andre, hvordan de skal udvikle sig, når vi selv står i stampe?

  • 5
  • 3

Island ville nok være et godt sted at sejle mineralerne hen til raffinering. Da der er billigt strøm, hvilket jern industrien allerede benytter sig af til smeltning af jernmalm. Derudover er afstanden til Island ikke så stor som til de i artiklen nævnte destinationer.

  • 6
  • 0

...ville være et godt sted at sejle malmen hen. Her kan vi opbygge ekspertisen og drive atomkraftværkerne og styre det miljømæssige.

Det er vores malm, arbejdspladserne skal da skabes her hos os!

  • 3
  • 2

For mig at se er det et klart problem at de vælger at flytte det vigtigste led ud af Grønland, forædlingen, præcis som flere af jer andre siger. Men det bekymre mig ligeledes også at se så mange af jer fremhæve at vi betaler støtte til Grønland, som om det giver os ret til profit når der er noget at hente, vi bør se de penge vi sender, som allerhøjest en gave, der måske på sigt kan gavne forholdet mellem Danmark og Grønland, når de får opbygget en infrastruktur der kan holde til det kaos der bliver åbnet op for når mineselskaberne får adgang til Grønland, og en egentlig industrialisering (hvorvidt dette på kort sigt er til Grønlands bedste har jeg mine tvivl) ..
De burde kræve at hele processen fra mine til den færdige forædling blev i Grønland (og udført primært af Grønlændere, hvor det var muligt), dette ville tvinge investorerne til at involvere flere indfødte, både i form af manuelt arbejde og investeringer i deres uddannelsessystem (pt. bruger det offentlige cirka 20 procent af det offentlige budget på uddannelse og det derfor er en stor økonomisk byrde)

  • 1
  • 2

Martin, der synes jeg du er lidt for uambitiøs. Det er fint nok, at noget af forædlingen sker på Grønland, men hvad med den videre anvendelse? Der er Grønland for lille, der er ikke nok basis deroppe for at forarbejde mineralerne til industriprodukter. Det kunne passende ske i Danmark.

Din afvisning af at Danmark skal have gavn af mineralernes videre forarbejdning kan jeg ikke se logikken i. Hvis man har et fællessskab, gælder det da begge veje!?

  • 4
  • 0

Det er måske bare et spørgsmål om tid før Grønlands forekomster af "sjældne" jordarter er helt irrelevante. Som jeg forstår det er de ikke specielt sjældne, Kina har bare lukket minerne udenfor Kina ved at dumpe priserne.

Min fornemmelse (der kun er en fornemmelse) er, at der er ved at dukke en masse fornuftige alternativer op til Grønlandske REE miner. I så fald er denne diskussion irrelevant før man ved af det.

Se f.eks. http://www.dr.dk/Nyheder/Viden/Naturvidens...

  • 0
  • 0