Mineselskab vil dumpe 56 millioner ton radioaktivt affald i grønlandsk sø

RETTET: Halvdelen af uranen fra multiminen i Kvanefjeld kan ikke udvindes og bliver deponeret i en nærliggende sø. Hvis man ikke finder en løsning, der sikrer mod opløsning af eksempelvis radium, kan mine-affaldet udgøre en sundhedsrisiko for dyr og mennesker, vurderer Arktis-forsker.

Et 56 millioner ton stort radioaktivt affaldsdepot er en af konsekvenserne af minedrift i Kvanefjeld nær den sydgrønlandske by Narsaq.

De såkaldte tailings, der er rige på både uran og thorium, fluorin og tungmetaller, bliver efter planen deponeret i en nærliggende sø. Her kan de udgøre en sundhedsrisiko for både mennesker og dyreliv, hvis man ikke finder en løsning, der sikrer mod opløsning af eksempelvis radium (tilføjet, red). Det vurderer den førende ekspert på området, kemiingeniør Gert Asmund, der er seniorforsker ved Aarhus Universitets Institut for Bioscience, Arktisk Miljø.

Det er umuligt at isolere tailingsdepotet mod udsivning og udstråling:

»Det vil jo regne ned på søen, og så skal der være et overløb,« siger Gert Asmund.

Han har specialiseret sig i kemiske sporstoffers fordeling i miljøet. I en årrække har han koncentreret sig om miljøundersøgelser i forbindelse med grønlandsk minedrift, og han rådgiver danske og grønlandske myndigheder.

Med sit knebne ja den 24. oktober til at ophæve 30 års nul-tolerance over for at håndtere uran, åbnede selvstyret i Grønland i princippet for, at det australske mineselskab Greenland Minerals & Energy (GME) kan udvinde uran fra Kvanefjeld.

Derfor har GME’s rådgiver Orbicon travlt med at lægge sidste hånd på sine næsten seks år lange undersøgelser af miljøkonsekvenserne af at etablere en åben mine syv-otte kilometer fra Narsaqs 1.600 indbyggere.

Læs også: Grønlands råstofplaner er under tidspres

VVM-undersøgelsen skal afdække, hvordan mineselskabet vil designe sin mine, og hvordan udslip kan finde sted og risikerer at forplante sig ud i miljøet, gennem luften og gennem vandløb og ud i fjorden. Den bliver afleveret til Grønlands råstofdirektorat til næste år, når GME anmoder om at udvinde sjældne jordartsmetaller, uran og zink fra den sydgrønlandske multimine.

Læs også: Australsk mine-direktør klar til Grønland: »Hævet uranloft afgørende for Kvanefjeld«

Miljøkonsekvenserne er mangeartede. Det handler ikke blot om udledninger af støv med forurenende stoffer til luft og vand fra sprængninger og malmhåndtering i den åbne mine, men også om deponering af tailings, dvs. restprodukter i form af knuste skærver og vand med problematiske stoffer fra udvindingen.

Kan ikke udvinde al uran

Geus, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser, har tidligere skønnet omfanget af tailings fra en Kvanefjeldsmine til 56 millioner ton. Tailings-depotet vil, hvis det deponeres i en lagtykkelse af eksempelvis 10 meter, fylde tre kvadratkilometer, lyder Geus’ vurdering. Orbicon lægger op til deponering i søen Taseq (der på grønlandsk betyder sø, red.).

Geolog Per Kalvig, seniorrådgiver ved Geus, har i en række år arbejdet med Kvanefjelds geologi og råstofudnyttelse. Han bekræfter, at søen efter planen kommer til at rumme omkring 56 millioner ton tailings, der både indeholder uran og det knapt så radioaktive thorium:

»For cirka halvdelen af uranen vil ikke blive udvundet og går tilbage i tailings. Årsagen er vi ikke sikre på. Men sandsynligvis skyldes det, at en del af det sidder i andre mineraler end steenstrupinen (det vigtigste uranmineral i Kvanefjeld, red.) og ikke bliver fanget i den flotationsproces, der skal koncentrere steenstrupinen,« forklarer Per Kalvig.

Alternativt er forklaringen, at steenstrupin kan variere:

»Man kan forestille sig, at der er flere faser af steenstrupin, som ikke reagerer på samme måde på flotation,« tilføjer han.

Mine og flotationsanlæg

GME kunne vælge at beholde steenstrupinen i Grønland og importere svovlsyre og kemikalier og udvinde råstofferne i Grønland. Økonomisk ville det være en fordel for Grønland, hvor den største værditilvækst ville ske, og mange arbejdspladser opstå.

Men har man opløst noget i svovlsyre, er der også et restprodukt, og dermed er miljøproblemerne større. I valget mellem et stort kemisk procesanlæg og på den anden side en mine og et flotationsanlæg, har GME indtil videre besluttet sig for det sidste.

»Hvad GME end vælger, skal det godkendes af de grønlandske myndigheder,« siger Gert Asmund.

Flotationsprocessen fjerner partikler fra vand ved hjælp af små luftbobler, som hæfter sig til partiklerne. Indtil 1990 anvendte Kryolitselskabet flotationsanlæg ved separeringen af kryolit fra ledsagemineralerne bly-, zink- og kobbersulfid, flusspat, jernspat og kvarts.

Også bly-zink-minen ved Maarmorilik anvendte flotation (tilføjet, red):

»Dengang blev tailings fra Maarmorilik deponeret ude i en fjord. Det var uheldigt, fordi det indeholdt bly. Måske indeholder Kvanefjeldets tailing også bly. Meget skal undersøges,« vurderer Gert Asmund.

Han er på en del områder er henvist til at gætte, indtil mineselskabet selv har beskrevet konsekvenserne i den VVM-rapport, som Institut for Bioscience skal gennemgå inden den offentlige høring og Råstofdirektoratets endelige tilladelse til udvinding.

Radium er vandopløseligt

Hvilke bivirkninger har deponering af tailings i Taseq?

»Vi ved, at der er risiko for, at det afgiver radon til luften. Det kan imidlertid forholdsvis nemt bremses, f.eks. ved at dække de uranholdige tailings med vand og, når minen lukker, med et tæt lag af ler. Men man ved ikke, hvilke vandopløselige ting der er i tailingen. og som vil sive ned i elvene og derfra ud i havet og udgøre en miljørisiko. Det skal undersøges grundigt, og der skal findes en model, der sikrer mod opløsning,« fastslår Gert Asmund.

GME skal beskrive, hvordan selskabet vil garantere, at der ikke løber forurenet vand ud i naturen.

»På et offentligt møde har selskabet sagt, at det vil lave diger og volde, så vandet, der løber til, løber uden om søen. Men det har vi ikke set tegninger eller målinger af,« siger Gert Asmund.

Kan man fuldstændig isolere tailingsdepotet mod udsivning og udstråling?

»Nej. Det vil jo regne ned på søen, så der skal være et overløb. Og så skal man kende søens kommende sammensætning, når der deponeres tailings i den og finde ud af, om vandet skal renses. Noget af det, man kan kigger på, er f.eks. radium, der er jo vandopløseligt,« siger Gert Asmund.

Han tilføjer, at der findes rensemetoder. Hvis man renser med bariumclorid og sulfat, udfældes barium, som medtager radium.

»Overløbet fra tailingssøen løber ud i Narsaq elv, hvor der lever fjeldørred. Der skal være prognoser for, hvad der sker med dem, ligesom mineselskabets rapport skal dokumentere virkningen på ryper, polarræve og sneharer. På det grundlag beslutter man, om minedrift er acceptabel eller ej, « siger Gert Asmund.

Kommentarer (51)

før lød det at alt skulle lastes på et skib og sejles til Australien
nu vil det amerikanske australske selskab losse alt deres affald i en sø. så bliver det som i Norge her er enorme arealer radioaktive men man skilter ikke med det da man ikke ønsker opmærksomhed om dette.her var det også amerikanerne der skulle have deres radioaktive stoffer billigt.
eller i Canada uranium city der er flere tusinde kvadrat kilometer total forurenet af radioaktive stoffer
det australske firma er i sidste ende et dække for amerikanske selskaber som vil have deres skidt billigt og når man skal til at rydde op om 30 år og det vil koste 1000 milliarder er der ikke nogen til at betale regningen
håber Grønland til den tid er selvstændig så Danmark ikke skal betale

  • 17
  • 8

Smart med en atomopvarmet sø, det tilmed er selvlysende. Sådan en kan bruges hele året rundt, og udvikle "slappe-af" turismen i Grønland - og give navnet ny betydning - "Selvlysende grøn".

Men ærlig talt - ude af syn uda af sind - både svineriet og tanken bag det er dybt forket

  • 11
  • 7

Birgitte Marfelt har desværre citeret mig forkert. Jeg har på intet tidspunkt sagt:
" Her kan de (tailings) udgøre en sundhedsrisiko for mennesker og dyr "
Hele ideen med tailingsdeponeringen i Taseq er at sikre at der ingen sunhedsrisiko skal være. Radon bremses af vand eller ler/jord. Tilstrømmende vandløb dirigeres uden om søen og den afstrømning der vil komme som følge af nedbør på søen renses så den ikke udgør en risiko. Vi havde aftalt på mail hvad jeg kunne citeres for, og alligevel skriver Birgitte noget andet.
Jeg havde også sagt at hun sammenblandede Ivittuut og Maarmorilik.

  • 24
  • 0

Hvorfor ikke hælde det tilbage i de huller man graver og med en evt.vibrering af materialet så det fylder mindre.

  • 4
  • 0

Hvorfor ikke hælde det tilbage i de huller man graver og med en evt.vibrering af materialet så det fylder mindre.

Det er også den tanke jeg har gjort som lægmand.

Man graver populært sagt et hul i undergrunden, fjerner noget radioaktivt materiale, og burde så stå tilbage med en bunke der er lidt mindre radioaktiv - ville det så ikke være nærliggende at putte bunken tilbage i undergrunden, og så ellers dække forsvarligt af, for på den måde at reetablere landskabet?

Og så en anden ting, som jeg faktisk synes er graverende:

Birgitte Marfelt har åbenbart citeret Gert Asmund direkte forkert, således at GA's udtalelser faktisk er blevet vendt 180 grader - jeg kunne godt tænke mig at vide om det er uheld eller om det er forsætligt.
For hvis det sidste gør sig gældende, så har Ingeniøren et meget alvorligt troværdighedsproblem, og antageligvis direkte i modstrid med dansk presseskik.

  • 20
  • 0

Det er egentlig en god ide at dumpe tailings tilbage i den åbne mine, men det støder på tekniske problemer. Meget kort kan man sige at man kan ikke deponere tailings i det hul man er i gang med at grave.

  • 12
  • 0

@Birgitte Marfelt: Du bliver udsat for beskyldninger om alvorlige fejl. Det ville styrke din troværdighed, hvis du uden tøven trækker i land og retter op på artiklen. Gør du ikke det, vil troværdigheden af alt hvad du skriver fremover være lille - det vil blive opfattet som tendensiøst partsindlæg.

  • 7
  • 0

Meget kort kan man sige at man kan ikke deponere tailings i det hul man er i gang med at grave.

Det er klart at man løber ind i en eller anden for for hønen og ægget problematik, men burde det så ikke være muligt enten at bygge et nyt bjerg, eller lave et andet hul (ikke at det i sig selv løser noget problem) ved siden af hvor undergrunden er mere uskyldig, mellemdeponere det der graves op, for så at dumpe det radioaktive restmateriale her, og endelig slutdeponere mellemdeponiet i det første hul.

Ja det er selvfølgelig noget mere besværligt, men hvis det er den pris der skal betales, så må det vel være sådan.

Endelig kunne man jo også benytte chancen til at lave terrænudjævning, så man engang i fremtiden ville kunne anlægge en lufthavn - måske et vildt skud, men man har f.eks. tænkt sig at lave ret meget terrænarbejde i forbindelse med den måske kommende atlantlufthavn i Nuuk.

  • 3
  • 0

Det er egentlig lidt mærkeligt, at så længe det ligger uberørt i naturen er det ikke farligt, men hvis du graver det op, så er det pludselig meget farligt.
Selvfølgelig ændrer det noget at det bliver knust og får større overflade, men det bliver det jo ikke mere radioaktivt af, ligesom radonen dannes uanset hvad du har gjort ved det.
Forslaget med at lægge det tilbage efter at minen lukker lyder da ret fornuftigt.

  • 11
  • 0

Jeg er noget forvirret, men antager, at Gert Asmund ved hvad han siger, altså at det farlige affald kan isoleres stabilt i søen. Alternativt, at man kan opbevare affaldet sikkert midlertidigt før det hældes ned i nedlagte "huller".

Sagens kerne er så, hvem overvåger håndtering og opbevaring af det farlige affald, og hvordan sikres både tilstrækkelig overvågning og uvillighed i overvågningen. Måske har en statslig enhed fra Danmark evt. bestående af både DTU-folk og eksperter fra private rådgivningsvirksomheder her en "strålende" mulighed for at spille en rolle !? (undskyld ordspillet)

  • 1
  • 0

@Birgitte Marfelt: Du bliver udsat for beskyldninger om alvorlige fejl. Det ville styrke din troværdighed, hvis du uden tøven trækker i land og retter op på artiklen. Gør du ikke det, vil troværdigheden af alt hvad du skriver fremover være lille - det vil blive opfattet som tendensiøst partsindlæg.

Faktisk er det ikke nok at rette artiklen - der skal fremkomme en uforbeholden undskyldning og et dementi.

Hvis ikke det kommer vil Ingeniørens troværdighed blive undergravet i så alvorligt et omfang, at det kan råde ubodelig skade - for hvis man ikke kan stole på Ingeniørens som fagkundskabens talerør, men udelukkende en politiserende pamflet, ja så er meget tabt.

  • 6
  • 0

Ja og tilbyde resten af verden at de bare kan dumpe hvad som helst i den sø, eller hvis den ikke er stor nok i andre Grønlandske søer.

Indlægget er naturligvis sarkasme.

  • 2
  • 2

Der skal da bare laves to huller et transporthul, gerne med brugbart materiale og der hvor der udvindes,
så fylder man bare hullet bagved hovedhullet ud igennem mellemgange i transporthullet.

  • 0
  • 0

Selvfølgelig ændrer det noget at det bliver knust og får større overflade, men det bliver det jo ikke mere radioaktivt af, ligesom radonen dannes uanset hvad du har gjort ved det.


Det bliver i sig selv ikke mere radioaktivt, men det får lige pludselig mulighed for at opløse sig i vand og luft, og så er det nok ikke helt så sjovt at omgås som da de lå inde i fjeldet og ikke havde adgang til omgivelserne.
Desværre er det så dyrt at lave nyt fjeld, og her i krisetiden er atomkraften rigeligt presset på indtjeningen, så der er ikke råd til at passe på miljøet.

  • 2
  • 2

Syntes det kunne være internesart at høre hvor lang tid ud i fremtiden man regner med at vandet fra søen så skal renses? Og påtager GME sig den regning, frem til der ikke længere er forurening at spore?

  • 1
  • 1

Desværre er det så dyrt at lave nyt fjeld, og her i krisetiden er atomkraften rigeligt presset på indtjeningen, så der er ikke råd til at passe på miljøet.

Nu skal vi altså lige have for øje, at produktionen af uran er et biprodukt, da det primært er RE der har GME's interesse.

Det ændrer dog ikke på det faktum at der sagtens kan (og skal) stilles krav til hvordan miljøproblemerne skal håndteres - og hvis så GME ikke mener der er forretning nok i det, ja så må det falde til jorden.

Men lur mig om ikke der stadig er masser af værdi i det, selv om der vil være store omkostninger til at gøre det miljømæssigt forsvarligt - det vigtige i det her spil er at man ikke lader tilsynet sejle.

  • 1
  • 0

Få nu kastet nogen penge efter LFTR projekterne, så kan vi både komme af med hovedparten af vores radioaktive affald, og få en energikilde der er sikker og ren.

  • 1
  • 2

Parti toppen i Siumut har gentagne gange op til afstemningen af ophævelse af nultolerencen for Uran, i de grønlandske medier forsikret befolkningen om at en udvinding af mineraler, der indeholder radioaktive stoffer kan udvindes på en sundheds og miljømæssig forsvarlig måde, (uden at det kommer til at berøre miljø og sundhed), hvor befolkningen skal kunne forsætte med at spise deres fangst og fiskeri.
Det er til trods for at der endnu ikke forligger en nyere VVM- redegørelse over de mulige miljøkonsekvenser ved en uranudvinding ved Kuannersuit fra GME.

En rapport om forhold vedrørende en eventuel ophævelse eller ændring af nultolerancepolitikken for udnyttelse af uran ogandre radioaktive mineraler, siger: ” Prøvebrydning, brydning og oparbejdning af mineralforekomster, der indeholder uran og thorium, medfører en række nye miljøproblemer, som skal undersøges og vurderes, før det kan siges, at et givet projekt er sikkert og miljømæssigt forsvarligt”.

En wwm fra 1982 fortæller om en betydelig mangel på viden omkring miljøforhold.

Amerikanske Videnskabernes Akademi kommer med, at der ikke eksisterer nogen teknologi, der kan garantere en sikker langsigtet opbevaring af det radioaktive affald fra uranbrydning.

Der forligger ingen forundersøgelser ved Narsaq om spredning og ophobning af skadelige stoffer i
miljø og fødekæden over tid.

En vvm redegørelse over mulige miljøkonsekvenser ved en kommende jernmine ved Nuuk har ikke foretaget forundersøgelser over hvordan en spredning og ophobning af kemikalier ved Nuukfjorden vil finde sted over tid. En jernmine der lige er blevet givet en tilladelse til, hvor en miljøundersøegelses konklusion er at forureningen " vil blive fortyndet med mødet med Nuukfjorden" og ikke mere. Der er ingen der ved hvordan en forurening vil finde sted, i et område der er et stort spisekammer for Nuuk´s befolkning.
Har Partiet Siumut misinformeret den Grønlandske befolkning omkring uranbrydning og miljø? Det kunne være et godt punkt at undersøge for pressen.

læs også her:
http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE2018...

  • 1
  • 0

Jeg ved snart ikke, men ideen med grave langtidsradioaktivt affald ned er rent selvmord mod folk er tilbage om 200-300 år. Det er der, hvor mellemlager skulle holde.

Undskyld mig, men sikke noget eklatant vrøvl.

Der er tale om naturligt fremkomne råstoffer, der udvindes af undergrunden, hvorefter det mindre radioaktive restmateriale lægges tilbage.

Derfor skal det stadigvæk gøres korrekt, og det der kan være mere betænkeligt, end selve det radioaktive materiale, kan være de kemikalier der bruges under processen.

Nej, CO2 er ikke bedre. Jeg ved godt, at det laver kulsyre smadre verdenshavet.

Endnu mere vrøvl - CO2 er en forudsætning for liv her på jorden - problem opstår når der ikke er balance mellem den CO2 der optages til fotosyntese, og den mængde CO2 menneskeheden producerer.

Og i det spil er det største problem at der er alt for mange mennesker på jorden, så måske noget udrensning slet ikke ville være så galt endda.

Tænker på, hvor lidt skal til før, at der ikke er flere mennesker tilbage.

Mennesket er lige som rotter utroligt tilpasningsdygtige, så sandsynligheden for at menneskeheden udryddes er alt for science fiction agtige - at der så er alvorlige trusler mod biodiversiteten er en anden sag, og at den største trussel mod menneskeheden er menneskernes indbyggede evne til at blive uvenner med hinanden.

Men undergang - naahh.

  • 3
  • 1

Ifølge Revue des Ingénieurs - Janvier / Février 2003 side 32
Er oceanernes indhold af uran 3,3 mg/m³ svarende til 3,3 tons/km³.

Oceanerne indeholder c. 1 milliard kubikkilometer vand svarende til en uranmængde på i alt 3,3 milliarder tons.

Danmark har et effektforbrug per indbygger, der er ca. dobbelt så stort som verdensgennemsnittet, godt 4 kw. Skulle hele verdens befolkning op på dette niveau bliver effektforbruget ca. 30 TW.

Den franske breeder reaktor Superphénix ydede i 1986 en elektrisk effekt på 1200 MW over 6600 timer med et forbrug på 800 kg plutonium dannet ud fra uran svarende til 8760/6600*800/1200 = 875 kg per 1000 MWår. Vi runder af til 1 ton/GWår.
30 TW ville således kræve 30.000 tons uran per år.
3,3 milliarder tons uran vil altså kunne dække verdens energibehov i 110.000 år.
Så kunne man udvinde blot halvdelen af oceanernes uranindhold, ville man kunne undgå at forurene oceanerne med uran i 55.000 år. Bortset naturligvis fra den mængde floderne og forvitring af klipper vil føre med sig.

  • 3
  • 1

Man grav noget jord/fjeld op.
Fjerner 50% af uranen, og ligger resten tilbage i et andet hul ved siden af.

Når man er færdig så er søen forvandlet til en slette, hvor der er mindere uran end i resten af området.

  • 5
  • 3

Hvad er det der er "radioaktivt affald" ?

Jo, det er noget som Vorherre har efterladt i et bjerg, det graver vi op og renser det for halvdelen af dets radioaktive indhold. Og så deponerer vi det et sted hvor det ikke vil genere nogen.

Lyder mere som en oprydningsoperation på en gammel misligehold lodseplads end som noget nyt, bekymrende "RADIOAKTIVT AFFALD"

  • 4
  • 2

Uran udvindes i en lang række lande. Jeg selv bor i Ukraine, 60 km. fra det største A-kraft værk i landet. I UKraine arbejder man på at blive selvforsynende med uran. Luften her er meget renere en andre steder, fordi man har A-kraft, gaslastbiler, gasbusser og eltog. Tilmed er energiprisen meget lavere - jeg betaler kun 17 øre/KWt.
Debatten her kører, som om det er første gang i verdenshistorien, der skal udvindes uran. Man har andre steder lang erfaring med udvinding og miljø. Som det fremgår af artiklen bliver halvdelen af uranen udvundet - og den resterende uran skal blot holdes i et iltfattigt miljø - så er den ikke farligere, end da den var en del af bjerget.
Noget kunne tyde på, at flere ønsker Grønland skal forblive et fattigt samfund, der lever af bloktilskud fra Danmark - en Dansk nationalpark, uden industri, arbejdspladser og fremtidsdrømme.
Hvorfor skal Grønland ikke have gavn af deres naturrigdomme?

  • 10
  • 3

@Thomas Lund: "Hvorfor skal Grønland ikke have gavn af deres naturrigdomme?"

Mon det er Grønland der får gavn her og nu, eller bliver groft udnyttet - til laaangt ud i fremtiden?

Jeg ved det ikke, men at lade andre forurene - groft sagt pisse i Grønlands bukser/søer, og derefter gå konkurs/smutte.... Tja, rigdom er mere end fladskærme og ferierejser - spørg evt. nogle fra Island.

  • 2
  • 1

  • 0
  • 2

Der er noget grundliggende forkert i den artikel. Hvis man læser GME's forstudie af projektet (2012) ser man straks, at planen er at lave et koncentrat af steenstrupin som så skal eksporteres. På basis af forsøg vil hovedparten af uran, sjældne jordarter og zink blive fanget af denne proces. Jeg husker ikke tallene præcist, men noget i retning af 90% af uranen i et koncentrat der blot fylder 15% af den brudte malm. Det er så planen, at koncentratet udskibes til processering i udlandet. Urankoncentrationen i tailings vil da være betydeligt lavere end i malmen, vel omkring 35 g/t hvilket ikke rigtigt rimer med, at "tailings vil være rige på uran..." som det fremgår af artiklen.

At en evt mine så kan medføre en række andre miljømæssige gener er en anden sag som bør belyses nærmere. Her har vi brug for folk som Gert Asmund (kilden til artiklen) til at hjælpe med en belysning af emnet.

  • 3
  • 0

Jeg kan kun bifalde, hvis man er begyndt at håndhæve, at debatniveauet skal have en vis standard. For fremtiden vil jeg dermed undlade at kritisere journalister for deres vinkling af en historie. Hvis det altså var derfor mit indlæg blev slettet?
Men jeg mener stadig det er væsentligt at vide, om ikke der var andre ting, såsom tungmetaller og fluor det er mere relevant, miljømæssigt og sundhedsmæssigt, at fokusere på?

  • 5
  • 2

Ja, debatniveauet er meget svingende. Det er vel ikke til at undgå. Vi har jo ikke noget forbud mod at udtale os om noget vi ikke har forstand på. Der er mange sjældne grundstoffer i Kvanefjeldet. De skal alle undersøges bl.a. for opløselighed i de miljøundersøgelser der kræves for at projektet kan blive godkendt. Et af de ret unikke forhold ved Kvanefjeldet er at det indeholder mineralet natriumfluorid som er vandopløseligt. Det er et kendt forhold og det skal bevises af mineselskabet at de er i stand til at forhindre at der opstår fluorforurening. Det er primært et problem i det terrestriske miljø, da havvand allerede har et højt fluorindhold. Hvor der er uran og thorium er der også altid bly. På det seneste offentlige møde jeg har været på oplyste GME at de regner med at udvinde 50% af malmens uran og over 80% af lanthaniderne ved flotation. Man må formode at thorium følger lanthaniderne, så alt i alt eksporteres 2/3 af malmens radioaktivitet og 1/3 ryger i tailings, hvis altså projektet ender med eksport af flotationskoncentratet steenstrupin. Der er flere forskellige indlæg her om tailings som egentlig er meget relevante. Hvordan tailings skal opbevares er næsten altid det vigtigste miljøproblem ved et mineprojekt og en konstruktiv debat om dette er på sin plads.

  • 3
  • 0

Problemet ved det radioaktive affald, er vel ikke strålingen? Den er effektiv afskærmet, både når den er i fjeldet, og når den ligger knust i en stor bunke.

Problemet er risikoen for, at radioaktiviteten påvirker omgivelserne. Denne risiko, er sandsynligvis meget større, når materialet er knust, på grund af større overflade, og fordi det knuste affald har større mobilitet. Overfladen og de små korns mobilitet, må derfor være problemet, og ikke så meget strålingen.

Er muligt at indkapslet affaldet i et materiale, der sikrer at vand mv. ikke kan komme til?

  • 0
  • 0

Der er et antal personer i denne debattråd som intet ved om grønlandske forhold...er det svært for jer at forstå, at åbningen af en mine af denne type er en kæmpe beslutning ? Grønland er et low-tech samfund, hvor meget få har en uddannelse overhovedet og da slet ikke naturvidenskabelig. Altså er man dybt afhængig af aktører udefra. Det er et land med meget begrænsede økonomiske ressourcer, der stort set kun kan tjene på fiskeri og turisme. Tror i det vil være god reklame at Grønland evt. bliver kendt som et sted hvor vandet er radioaktivt. ? Ville I købe grønlandske rejer eller torsk i den situation ? Sydgrønland er også det eneste sted hvor man kan lave landbrug - hvad med det. Man skaber muligvis et affaldsproblem som kommende generationer af grønlændere skal gå og slås med. Kan nutidens politikere tage beslutninger der kan have skadevirkninger langt ud i fremtiden ?
Indtægterne fra minen kan ikke træde i stedet for de indtægstkilder der er nu. Derfor må alle projekter kunne sameksistere med det nuværende hovederhverv..
Jeg kan godt afsløre at jeg ikke stemmer på Siumut, men hælder mest til IA.

  • 0
  • 0

Det har ingen fysisk/teknisk mening at tale om farligt affald og slet ikke radioaktivt affald, når man ikke ved (eller skriver), HVOR radioaktivt det er.
Næsten alt i denne verden er lidt radioaktivt (jorden, havet, madvarer osv). F.eks. har de berømte udledninger af "radioaktivt vand" fra Fukushima-værkerne ingen mening, når strålingniveauet ikke kendes eller nævnes.
Og til Lars N: Alle dine mange "minusser" skyldes både, at du ikke tjekker dine indlæg, før du trykker på "Gem". Og værre endnu: Du afslører, at du næsten intet ved om det, du skriver om.
Faktisk skriver du på Ingeniørens netdebat.

  • 0
  • 0

Meget kort kan det siges, at med den rigtige metodik kan man dumpe tailings tilbage i den åbne pit. Det praktiseres dagligt i mange åbne pit miner i Afrika

  • 1
  • 0

Meget kort kan det siges, at med den rigtige metodik kan man dumpe tailings tilbage i den åbne pit. Det praktiseres dagligt i mange åbne pit miner i Afrika

  • 1
  • 0

Meget kort kan det siges, at med den rigtige metodik kan man dumpe tailings tilbage i den åbne pit. Det praktiseres dagligt i mange åbne pit miner i Afrika

  • 1
  • 0

Meget kort kan det siges, at med den rigtige metodik kan man dumpe tailings tilbage i den åbne pit. Det praktiseres dagligt i mange åbne pit miner i Afrika

  • 1
  • 0

Meget kort kan det siges, at med den rigtige metodik kan man dumpe tailings tilbage i den åbne pit. Det praktiseres dagligt i mange åbne pit miner i Afrika

  • 1
  • 0

Kurt B: Det lyder fornuftigt (fem gange fornuftigt!!!)
Når noget af uranen er udvundet, er der naturligvis mindre tilbage i resterne (tailings). Og hvis det placeres/deponeres lige så sikkert, som malmen lå før udvindingen, så er det svært at forstå problemet.
Det psykologiske problem er det værste, for når noget er radioaktivt, så tror mange, at det er det værste, der findes.
Tænk blot på al den omtale det lav- og mellemradioaktive affald fra hospitaler, industri og Risø har medført.
Og jo mere der snakkes om det, jo farligere bliver det. - Det kan næsten ende med, at det faktisk bliver farligt!

  • 0
  • 0

Ja, folk ved ikke hvad de taler om. Meget morsomt med "høj radioaktivitets" retorikken. Der er nogle der trænger til at kursus i hel basal (folkeskoleniveau) fysik.

Lad mig gentage min påstand om, at debatten på ing.dk nok ville blive bedre hvis folks tekniske baggrund blev oplyst. (ikke helt urimeligt når man nu kloger sig på tekniske spørgsmål)

Den helt store taber i denne debat er Grønland.
Det her var en oplagt mulighed for indtægter, lokale jobs og (på sigt) at bryde afhængigheden af fra støtte fra "storebror" i syd.

  • 3
  • 0

Dette princip anvendes ved alle nyere åbne pit miner. Det kaldes for backfilling. Man starter med at flytte det først udgravne materiale hen til det sted hvor udminingen skal slutte. Når man når slutområdet fylder men det først deponerede materiale ned i hullet.

  • 1
  • 0

Ad: Er tailings fra Grønland farlige? Ja og Nej.

Ja, fordi når man bryder malm fra et i forvejen mere solidt bygget bjerg op, så vil mængden af materiale, som bliver tilovers efter udtrækningen af uran og andre mineraler, have en ialt større samlet overflade end den oprindelige mængde havde. Dermed vil den tilbageblevne naturligt radioaktive uran (og thorium og kalium i øvrigt) have en større overflade at strømme ud af, det er det første, men især vil datterprodukterne fra uran, herunder især radon (som er en ædelgas), have lettere at komme ud og gå ind i atmosfæren og dermed skaffe sig vej ud og hen til mennesker, natur og dyr omkring dem. Derfor er det vigtigt at tilbageholde disse datterprodukter, og det gør man primært og enklest pt. med et vand-dække. Mange (men ikke alle) af U-døtrene er kortlivede, og derfor vil meget af radonen ikke nå op til overfladen af vandet, før de er henfaldet til andre mere reaktive grundstoffer Selvom indholdet af uran er faldet væsentligt, fordi man jo har fjernet en hovedpart deraf i processen, så vil der, som der skrives ovenfor, stadig forekomme ikke uvæsentlige mængder U i tailings.

Nej, fordi den samlede mængde, som så slipper ud fra vandet, er begrænset, og fordi der til sammenligning ved minedriften og udvaskningen dér sker en langt større radioaktiv eksponering af medarbejderne, end denne tailing forårsager. Ved et sådant vand-ophold, så vil den undslupne stråling begrænses væsentligt.

Mere info: På Risø (DD) findes der tailings fra Grønland fra forsøg i 70-80'erne opbevarede som del af det radioaktive affald dernede, og DD vil måske have en interesse i både
1) at geologer kommer og undersøger udsivningsgraden af de andre stoffer til vandet, som nævnt ovenfor, så de kan få et indblik i dette og en god basis for at bedømme dette for det Grønlandske projekt
2) at det overvejes at tilbage-flytte disse DD tailings til en sådan Grønlandsk vand-dump.
3) vise, hvordan man holder øje med overflow, regnskyl, og andvender niveaumålere og pumper, samt hvordan man dengang byggede bassinet med membraner, barrier osv.

MVH Louise (nërd)

  • 1
  • 0

Jeg er fuldstændig enig, Nina.

Journalisters generelle brug af "vinkling" er døden for al seriøs mediedækning!! Flyt dem til Se og Hør og Ekstrabladet! Vi (= jeg, men jeg står ikke alene, vel Nina og andre godtfolk?) vil ikke have "for og imod" (= skandale!/noget gemt under tæppet?/anti og pro) altid, især ikke i teknik-tidsskrifter.

Og især Ingeniøren ville gøre alle os seriøse videnshungrende nërder en rigtig stor tjeneste, hvis denne "hønseri og kaglen for en imaginær idé" blev forbudt, og man fra nu af gik "efter manden", og især hans/hendes viden og data-indhold. Har selv oplevet mere end en dårlig og vildledende kontakt med Ing.-journalister, som den ærede hr./fr. redacteur meget gerne må kontakte mig personligt om, hvis han er interesseret i at få noget at vide om tendensiøsitet og udeladelser fra medarbejderes side.

Meninger er sølv, men fakta er guld!

  • 1
  • 0

56 mio tons. det er løgn og latin.
planen er at man skal dumpe 16mio tons om året. og minen kommer til holde åben i mindsy 30 år. så 480 mio tons er mere rigtigt!!!
geus orbicon er kun dukker for gme!

  • 0
  • 1

Hvis man bor deroppe, så er risikoen man udsættes for gennem radonopsivning i husene antageligvis mange gange større end risikoen fra tailingen.

  • 1
  • 0