Mineforsvar vidner om ‘bibelske’ krige
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Mineforsvar vidner om ‘bibelske’ krige

Illustration: Erez Ben-Yosef et al

I Timna-dalen i det sydlige Israel findes nogle af verdens ældste kobberminer. Den amerikanske arkæolog Nelson Glueck var i 1934 den første til at finde en forhøjning i Timna, hvor kobbersmeltning havde fundet sted. Han kaldte stedet Slavebakken, da det på mange måder mindede om en typisk jernalder-slavelejr.

For et par år siden afviste Erez Ben-Yosef fra Tel Aviv University dog den teori, da han fandt velbevarede rester af føde og tøj, der viste, at der havde været tale om et hierarkisk og avanceret samfund.

Som leder af Central Timna Valley-projektet står Ben-Yosef i spidsen for årlige udgravninger i Timna- dalen ved de gamle kobberminer og -smeltesteder. Her kort før 2017-sæsonen går i gang i februar, er hovedresultaterne fra 2016-sæsonen blevet beskrevet i en artikel i Journal of Archaeological Science: Reports.

Ud fra meget velbevaret 3.000 år gammelt organisk materiale giver Ben-Yosef i denne artikel et indblik i de forsvarsværker, der var knyttet til den såkaldte Slavebakke og den kultur, der var herskende i samfundet på den tid.

Selv om tiden kaldes jernalder, var kobber et meget vigtigt metal, som var sjældent og vanskeligt at producere. Ben-Yosef sammenligner kobbers betydning dengang med den betydning, olie har i dag:

‘Kobber var omdrejningspunkt for militære konflikter. Opdagelsen af forsvarsværkerne indikerer, at der var tale om en periode med ustabilitet og militære trusler.’

Kong Salomons Miner

Det var Glueck, som kaldte området Kong Salomons Miner, som ikke mindst skylder en engelsk eventyrroman udgivet i 1885 deres berømmelse.

Den tyskfødte israelske arkæolog Beno Rothenberg, der efter Glueck stod for systematiske arkæologiske undersøgelser i Timna-dalen gennem flere årtier, mente dog, at minerne var nogle hundrede år ældre, og at de havde egyptisk oprindelse.

Den nordlige del af Slavebakken med udgravninger. Illustration: MI Grafik

De nyeste undersøgelser, som for alvor begyndte i 2012, har dog igen skubbet dateringen til tiden omkring Salomon og hans far Kong David, der regerede over Israel fra omkring 1005 f.v.t. til 965 f.v.t.

David var en stridbaren herre, som havde vundet sin berømmelse ved som ganske ung at vinde over kæmpen Goliat. Da han blev konge, var han ofte i krig med sine naboer.

I Det Gamle Testamente, Anden Samuelsbog kapitel 8, står der om Kong David:

‘Da han var vendt tilbage fra sejren over aramæerne, slog han edomitterne i Saltdalen, atten tusind mand. Derpå indsatte han guvernører i Edom. I hele Edom indsatte han guvernører, og alle edomitterne blev Davids undersåtter. Således gav Herren David sejr overalt, hvor han kom frem.’

Edomitterne var et folk, som israelerne ofte var i krig med. De nedstammer ifølge biblen fra Esau, der var søn af Isak (søn af Abraham). Esau blev snydt af sin bror Jakob for sin førstefødselsret og hadede ham for det. Jakob blev stamfader til israelitterne – og så var kimen lagt til en langvarig strid.

Der hersker dog stor tvivl blandt historikere om, hvorvidt Davids sejr fandt sted som beskrevet. Ben-Yosefs seneste udgravninger i Timna­dalen indikerer, at der måske er noget om snakken – uden dog at kunne give et bevis herfor.

Slavebakken

Slavebakken – eller site 34 – er en tre hektar stor kobbersmeltningslejr omgivet af en mur af en bredde på 1,7 meter på en sandstensforhøjning omgivet af klipper i den centrale del af Timna-dalen. Den indeholder skønsmæssigt 1.000 ton slagge.

Der er kun én adgangsvej til området, som for 3.000 år siden gik gennem en portbygning, som først nu er udgravet af Ben-Yosef.

Porten bestod af to bygninger på hver side af en 2,9 meter bred vej. I tilknytning til bygningerne er fundet rester af indhegninger til æsler, muldyr og okser, som alle blev brugt til at bære eller trække last.

Udgravningen af porthuset, der var den eneste adgang til Slavebakken. Det bestod af to bygninger flankeret af dyreindhegninger. Illustration: Erez Ben-Yosef et al

Ud over dyreknogler fandt arkæologerne møgrester, der var så velbevarede, at de kunne analyseres og vise, at den føde, dyrene fik, i stort omfang bestod af druerester. Dyrene skulle bl.a. bruges til at bringe vand og føde frem til mennesker og dyr.

Området er nemlig ikke velegnet til menneskelig beboelse. Den nærmeste permanente vandforsyning findes i en oase 15 km borte. Nedbøren er omkring 30 mm om året, og den falder i dag uregelmæssigt og uforudsigeligt.

Et godt estimat har været, at der været tilknyttet 500 mænd og 500 æsler til at drive kobbersmeltningen på Slavebakken.

Læs også: Magnetfeltet kan hjælpe bibelhistorikerne

Der er ikke fundet spor af menneskelig aktivitet på højen, så metal­arbejderne har sandsynligvis boet i telte neden for bakken, mens dyrene befandt sig i indhegninger nær porthuset.

Porthuset på Slavebakken har været synligt i meget stor afstand og har skullet virke afskrækkende over for angribere, mener Ben-Yosef. Det var været en del af forsvaret af området af den vigtige kobberproduktion og ikke, som Glueck mente for 80 år siden, en del af et system, der skulle holde slaver indespærret.

Forsvarsværkerne var dog ikke nok for edomitterne til at holde David, som sikkert kunne have mange gode grunde til at overtage kobber­produktionen, stangen. Måske tænkte han, det var bedre at herske over hele folket end blot en mine, så edomitterne blev underlagt israelitterne. Siden gik det mere ned ad bakke, og efter edomitterne i det andet århundrede før vor tidsregning blev tvunget til at overgå til jødedommen, gik der ikke mange år, før de ophørte med at være et selvstændigt folk.

Emner : Metaller
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg savner en lidt nøjere redegørelse for hvad kobberet blev brugt til og hvordan man udvandt det fra malmen. Altså en lidt mere tekniske vinkling, ikke mindst fra Ingeniørens måske sidste ingeniør.

  • 8
  • 1

Ligger malmen med det rigtige blandingsforhold?Og hvad brændsel har mon været brugt ?
Transport til minen lyder besværlig.
Striden mellem Ben Yoefs og Gluecks opfattelse minder lidt om vor tids opfattelse af vikinger og trelleborge.Nogle mener det var militærlejre til landets forsvar og andre synes nok det kan ligne slavefiltrering/fordelings stationer lidt a la Frøstrup.
Det bevogtningsværdige ved kobberminen var ikke minen ,men den oase der gav vand og foder.

  • 0
  • 0

Du behøver ikke det rigtige blandingsforhold, der skal blot være ilt tilstede ved høj temperatur, så vil du få reduceret kobberet.

2 Cu2S + 3O2 => 2 Cu2O + 2 SO2
2 Cu2O (+ varme) => O2 + 2 Cu

(https://en.wikipedia.org/wiki/Copper#Produ...)

hvad brændsel der har været brugt har været almindeligt træ (eller bedre endnu trækul).
Man skal huske på at der har været betydeligt mere skov i Mellemøsten og middelhavsområdet end der er tilbage nu (og ja det er menneskers skyld at der ikke er mere skov tilbage, bl.a. minedrift men også skibsbygning har skylden)

Det først kobber der blev udvundet var formegentligt blot kobbermalm brugt som sten rundt om et bål og det blev så reduceret ud til rent metal af varmen....

  • 1
  • 0

Det der med lige at varme malmen op, til hvilken temperatur ? Og så vrimler det jo ikke ligefrem med træer på de kanter, men det gjorde der måske dengang ?

  • 0
  • 0

Vi skal passe på med ikke af undervurdere handelsruterne for 8000 år siden!

Jeg talte for ikke så længe med en arkæolog om netop dette emne, og han fortalte at det blandt arkæologer var alment acceptered at Cypern eksporterede kul til bronzefremstillende lande - bla. til den sydeuropæiske brozealder. Derfor mener jeg det er nærliggende at tænke sig at at også kong David kunne få kul derfra - eller tilsvarende.

  • 1
  • 0

Enig. Der er ikke så meget ingeniør i dette; men tager man kontakten mellem mennesker og udveksling af varer og tjenesteydelser, så er de altså altså meget mere udbredte end man ellers har troet - også her til og fra Danmark. - med stor systematik.

Har man den interesse, kan man altså finde en hel del og blive forbavset.

Skal man nu trave rundt i det, så er der også mange myter og hørsagen. En af dem er jo mængden a træ i skove omkring middelhavet såvel ved det østlige Middelhav som i Nordafrika.

her hedder det, menneskene fx romerne udryddede, men man ved nu, at den marginelle ændring a klimaet og landbrug også har stor betydning.

Tager man tømningen ad det Kaspiske hav og Aral søen, så er det ikke,som vi lærte som børn, kommunisterne, der står for det. På zarernes tid blev det også bemærket vandstanden faldt, og det har det altså gjort siden iskappen på polerne ikke tilførte vand mere via Volga. Jo, naturligvis forstærkede man processen ved at dyrke mængder af bomuld.

Min morsomste komplet irreleavnte bogtitel hedder "Geologi fra før Jordens skabelse".

  • 1
  • 0

Det er da spændende at man kan spekulere over udgravningerne og vise det ene og det andet med nye udgravninger, som slet ikke var som man før troede.

Men at der så oveni spekuleres om Kong david og hans mulige (?) indblanding er da at gå over i den rene propaganda for det zionistiske projekt Israel.

Det er da velkendt at det man har fundet ved udgravninger slet ikke stemmer med Bibelens beretning om et Israel af en stor størrelse med en "stor" konge som David. Det man ved er at et nærmest landsbyagtigt "kongedømme" har eksisteret - uden at det i øvrigt har sat sig spor i andre folkeslags beretninger fra den tid. Beretningerne ville da helt sikkert nævne Bibelens mytiske konger og byer mm. hvis de havde eksisteret. Som beskrevet i Bibelen. Der er da masser af beretninger om andre kongedømmer og byer, som er bekræftet af arkæologien. For Israels vedkommende er der tale om myter.

Hvorfor så al den ståhej med nye "arkæologiske beviser" på Bibelens mytiske beretninger om Israel? Jo, man vil da gerne "bevise" at der er grundlag for retten til riget Israel, som jo hævdes af zionismen.

I Israel har der længe været historikere som f. eks. Shlomo Sand der med sine bøger om myten om Israel f. eks. The invention of the Jewish People har dekonstrueret myterne.

  • 1
  • 0

Mange tak for uddybningen.

Jeg tager al slags arkæologi med både salt og peber og tager den med "Kong David" som "Det kunne være".

Så anlægget er altså en spændende kobberproduktion. Jeg ved godt zionister på samme måde som andre med stolthed fremviser helt falske dokumentationer, hvor danere ligefrem kan blive muhammedanere.

De sidste 4 måneder har jeg været i noget, der er meget sværere, nemlig at finde ud af, hvad der foregår i Syrien og Irak, hvor det vrimler med alle typer af falskt i alle medier incl dem, man skriver på selv via fx facebook og Twitter.

Jeg læser en del her på Ingeniøren for at være velorienteret især på alt om el og varme.

Mange tak for din kommentar. Mange burde lære lidt mere kildekritik i skolen.

  • 0
  • 0