Mindst seks meter steg havet, sidst temperaturen var så høj
Ny forskning dokumenterer, at vi risikerer vandstigninger, der vil ligge en stor del af verdens kystbyer og lavtliggende områder under vand.
Amerikanske forskere har gennemgået og kombineret modelberegninger med observationer fra blandt andet iskerneboringer. De når frem til, at for 125.000 år siden, da temperaturerne var en grader højere end før industrialiseringen, steg verdenshavene mindst seks meter.
Det svarer nogenlunde til dagens globale temperaturer, mens alle klimamodeller peger på, at middeltemperaturen stiger mindst én grad mere, med mindre verden griber til omgående handling.
Læs også: Worst-case scenario: Verdenshavene kan stige med 1,8 meter i dette århundrede
Forskningen, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science, viser, at det varmere klima får indlandsisen i Grønland og gletsjerne på Antarktis til at smelte.
»Det får os til at konkludere, at isdækket på polerne er ude af ligevægt med det nuværende klima,« siger førsteforfatteren på undersigelsen, Andrea Dutto, i en pressemeddelelse fra University of Florida.
»Efterhånden som planeten bliver varmere, opvarmes polerne endnu hurtigere, og det rejser spørgsmålet om, hvordan iskapperne i Grønland og på Antarktis påvirkes,« tilføjer hun.
Læs også: Forskere måler ekstreme havstigninger ud for New York
Forskerne understreger, at de ikke ved, hvor hurtigt afsmeltningen går.
»Det tager tid for opvarmningen at nå ned gennem iskappen, siger Anders Carlson fra Oregon State University, som er medforfatter til den videnskabelige artikel, i en anden pressemeddelelse om undersøgelserne.
»Men det varer ikke for evigt. Det er bevis for, at vi er lige nu begynder at se transformationen.«
Faktisk kan det gå endnu værre end seks meter. I en endnu varmere periode på Jorden for 400.000 år siden steg havet mellem 6 og 12 meter. Da var kloden mellem 1 og 3 grader varmere end før industrialiseringen, men temperaturfastsættelsen er mere usikker.
Læs også: Al isen smelter fra Sydgrønland og får havene til at stige over fem meter
Til gengæld er forskerne nogenlunde sikre på, at koncentrationen af CO2 i atmosfæren ikke var højere end 280 parts per million (ppm). I dag er den over 400 og stigende, og så høj har den ikke været i tre millioner år.
Det får en tredje forsker bag undersøgelsen, Peter Clark fra Oregon, til at fastslå, at der helt sikkert kommer en vis havstigning.
»Det skæbnesvangre aspekt er, at CO2-koncentrationen fortsætter med at stige, så vi sejler ind i ukendt farvand. Tidsrammen er usikker. Vi kan tale om alt fra mange århundreder til få årtusinder, inden vi ser den fulde konsekvent af de smeltende iskapper,« siger han.
De amerikanske universiteter opremser dernæst en lang række storbyer i hele verden, som risikerer oversvømmelser, hvis havet stiger seks – eller blot tre – meter. At det har store konsekvenser, er de færreste danskere ved landets strande i tvivl om, men et af de første steder, som står til at blive udraderet, er Maldiverne. De fleste af de 1.200 koraløer sydvest for Indien ligger 1,5 meter over havets overflade, påpeger et af de amerikanske medier, som har omtalt forskningen.
Læs også: Arkitekter: Byg en helt ny lagune-by, der sikrer København mod stormflod
