Mindst 85.000 huse kan opvarmes af overskydende varme fra industrien
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Mindst 85.000 huse kan opvarmes af overskydende varme fra industrien

En ny kortlægning af danske virksomheders placering i forhold til fjernvarmeværker udpeger potentialet for brug af spildvarme til opvarmning af husstande. Illustration: Fabian Bühler, DTU Mechanical Engineering

Med ganske få investeringer kan danske mejerier, asfaltfabrikker og raffinaderier levere omkring 4.900.000 GJ varme til forbrugere og dermed forsyne, hvad der svarer til mere end 85.000 standardhuse, med overskydende varme.

Det viser en kortlægning, som forskere fra DTU snart vil præsentere i en videnskabelig artikel.

Læs også: Ny regering: Nu skal der gang i overskudsvarme og varmepumper

Ifølge deres analyse kan mindst 5,1 procent af danskernes fjernvarmeforbrug på landsplan dækkes med spildvarme fra industrien mod de 2,9 procent, som overskuddet ifølge Dansk Fjernvarme i dag dækker:

»Vi har identificeret flere steder, hvor det er nemt at udnytte den overskydende varme. Det er gratis varme, som med få investeringer i rør og varmevekslere vil kunne erstatte kul og olie nogle steder,« siger Stefan Petrovic, postdoc ved DTU Management Engineering og medforfatter på den kommende artikel.

Kortlægning af potentialet for udnyttelse af overskudsvarme til fjernvarme. Farvede felter illustrerer mængden af overskudsvarme fra industrien, mens fjernvarmenetværket er markeret med mørkegrå. Hvor der er sammenfald mellem netværkets efterspørgsel og industriens udbud af varme, er der et potentiale for udnyttelse af overskudsvarme. Illustration: Fabian Bühler, DTU Mechanical Engineering

Større potentiale

I kortlægningen har forskerne kun fokuseret på virksomheder, der bruger energi til overopvarmning, fordampning og andre termiske processer. I alt svarer det til, at 2.500 virksomheder fra 22 forskellige sektorer rundt om i landet er medregnet.

For at bestemme hver af de 2.500 virksomheders potentiale for at udnytte overskudsvarmen har forskerne krydset energiberegninger fra industrien med placeringen af virksomhederne i forhold til fjernvarmenetværket.

»Vi kender til potentiale, position og spildvarmetemperatur for alle virksomhederne samt virkningsgraden for nye varmepumper og fjernvarmenettet,« forklarer Fabian Bühler, ph.d-studerende ved DTU Mekanik og førsteforfatter på studiet.

Læs også: Viborg-formand om Apples spildvarme: Derfor tror vi på smuthul

Dermed er kun medregnet virksomheder indenfor en rækkevidde af nærmeste fjernvarmenet, hvor det kan betale sig at udnytte overskudsvarmen. Samtidig er kun virksomheder, der kan levere varme, som kan udnyttes direkte eller ved brug af varmepumper, inkluderet.

Ser man på hele den danske industri og inkluderer spildvarmen fra ventilations- og køleprocesser, kan man forvente, at potentialet er væsentligt større. Det stemmer overens med Dansk Fjernvarmes vurdering, som estimerer, at de 2,9 procent af forsyningen som i dag dækkes af overskudsvarme potentielt kan firedobles.

En gevinst for virksomhederne

Ifølge forskerne er der mange gode grunde til at nyttiggøre den overskydende varme:

»Fra industriens side kan en udnyttelse af overskudsvarmen være nyttigt, da det kan bruges internt. Og hvis varmen distribueres til et fjernvarmenet, kan virksomheden spare penge ved ikke at skulle køle, men i stedet kunne tjene penge på varmen,« påpeger Fabian Bühler.

Læs også: Fjernvarmeværk slipper for at betale afgift af restvarme fra mejeri

Trods gode intentioner er det ikke alle virksomheder, der finder det ligetil at sende deres overskudsvarme videre.

Skats afgifter på distribution af overskudsvarme virker for mange afskrækkende, da både de virksomheder, der sælger varmen, og de, som blot ønsker at levere varmen gratis til fjernvarme, bliver beskattet. Det sker efter regler, der ifølge Det Økologiske Råd er så kringlede, at det begrænser flere i at investere i en opkobling på fjernvarmenettet.

Læs også: OVERBLIK: Op og ned i afgifter på spildvarme

Byer luner sig, landet er ude i kulden

Selv når de første forhindringer med at blive tilkoblet fjernvarmenetværket og gennemskue afgiftreglerne er overkommet, er det ikke alle virksomheder i landet, der kan gøre gavn af deres spildvarme.

Læs også: Dong skal fyre med træflis, mens Statoil udleder restvarme til fuglene

Forskerne har nemlig afvejet udbud og efterspørgsel og inkluderet en cut off-distance, der beskriver, hvornår afstanden mellem produktion og fjernvarmenet gør udnyttelse af overskudsvarmen rentabel. Hermed kan forskerne identificere områder i landet, hvor det kan og ikke kan betale sig bruge spildvarmen.

I Vestdanmark har virksomheder i større, industriprægede byer som Aalborg, Fredericia og Herning det største potentiale for, at overskudsvarmen kan udnyttes, mens der er for langt mellem fjernvarmenettet og op mod 50 procent af virksomhederne i de yderliggende dele af Jylland.

I Østdanmark er mønstret nogenlunde det samme, dog er det kun 25 procent af virksomhederne, der er placeret for langt fra varmenettet. Særligt Kalundborg slår ud som et område med stort potentiale grundet byens raffinaderier og omfattende industri.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Desværre ikke en ny historie. Og desværre heller ikke altid kun afgifterne der står i vejen.
Fjernvarmeværkerne kan ofte se de langsigtede perspektiver og arbejde med tilbagebetalingstider på 12-15 år eller mere.
Men virksomhederne ser på tilbagebetalingstiden i forhold til andre investeringer og ser helst ikke mere end 3-5 år i tilbagebetalingstid.

  • 4
  • 1

Det er måske lige groft nok at kalde dem korrupte. Det har vi strengt taget ikke nogle beviser på. Men det er sandt, at de meget nødigt fjerner noget, der kan bane vejen for besparelser for private firmaer og den enkelte dansker, hvis det ikke også medfører en direkte indtægt for staten. Desværre.

  • 6
  • 1

Det er lige præcis også tilbagebetalingstiden, der er et centralt problem med overskudsvarmeafgiften. Skatteministeriet arbejder også med en tilbagebetalingstid svarende til den tekniske levetid. Så de to effekter arbejder den samme vej.

  • 3
  • 0

Der er nok ingen tvivl om at hvis staten mister afgifter, så kvier politikerne sig ofte ved at ændre noget, men det har næppe noget med korruption at gøre. Statens udgifter falder jo ikke bare fordi man afskaffer en afgift, så pengene skal så hentes et andet sted, og det bliver man som politiker sjældent populær på.

Men dertil kommer at åbner man op for at virksomheder kan sælge spildvarme og tjene penge på det, så falder incitamentet til at energieffektivicere produktionen naturligvis, ligesom det kunne friste svage sjæle til måske ligefrem at producere mere "spildvarme" end de strengt taget behøver. Udnyttelse af spildvarme anses jo typisk som miljøvenligt - ikke fordi der er tale om at spildvarmen er "produceret" på basis vedvarende energi (virksomhedernes energiforbrug dækkes jo ofte af fossile brændsler) men simpelthen fordi det er et uundgåeligt biprodukt ved produktionen, som man så naturligvis lige så godt kan udnytte.

Så hvis man åbner op for afgiftsfri salg af spildvarme, bør disse problematikker addreseres først så man ikke bare flytter olieforbruget etc. fra varmeværker til virksomheder.

  • 2
  • 2

Der er allerede indført regler, som sikrer at der ikke produceres ekstra varme: "

Såfremt nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af brændsel i de anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling..." [Med tilbagebetaling menes nedsættelse af den samlede afgift, så man ender på overskudsvarmesatsen]

  • 3
  • 0

Såfremt nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af brændsel i de anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling

Fint nok, men hvad hvis virksomheden på et senere tidspunkt ændre i deres produktionsapparat, så spildvarmeproduktionen fx burde falde, men de tjener gode penge på at sælge spildvarme. Hvad skulle forhindre dem i at fyre lidt ekstra i kedlerne og fortsat producere den samme mængde "spildvarme" som før, hvis det økonomisk kan betale sig? Tilsvarende hvis deres produktion stiger eller falder, og spildvarme produktionen dermed også burde ændre sig.

Er der taget højde for denne type situationer - det vil jo kræve at spildvarmeproduktionen skal revurderes af myndighederne hver gang der sker ændringer på en virkomhed, som potentielt kan påvirke spildvarmeproduktionen?

  • 1
  • 3

Hvorfor mener du afgift er den rigtige mekaniske til regulering ?
Har du hørt om markedsøkonomi ? (I modsætning til socialistisk planøkonomi).

I markedsøkonomien reguleres priserne af udbud og efterspørgsel. Det er i princippet ikke nødvendigt med anden regulering.
Men så kan stater finde på at lægge en afgift på toppen for kunstigt at forhøje prisen, hvorved efterspørgslen begrænses.
Eksempler: bilafgifter, energiafgifter, boligskatter (sidste er yndlingsinstrumentet for vismænd og nationalbankdirektører).

I energispørgsmålet kan man istedet sige, at så længe energi ikke spildes, som det sker nu, så er det OK. Om firma A er mindre energieffektiv, og sælg sin energi til B, som er meget effektiv - er vel ikke dårligere end at A og B begge var effektive ?
Så kan man diskutere tab mellem A og B i udvekslingen, men .....

Jeg forstår ikke hvorfor energiafgifterne ikke kan laves som moms - altså afgift på kr. 1,50/kWh ind, og fradrag af afgift kr.1,50/kWh ud.
Det ville give incitament til at sælge sin overskudsenergi.
Så Lan der laves alle mulige, DJØF-krøller på det, men som princip er det vel virkningsfuldt for energiudnyttelsen ?

  • 3
  • 0

CP Kelco i Lille Skensved vil fra slutningen af 2017 forære (?) overskudvarme til fjernvarmesystemet i Køge og omegn vha en 460kW varmepumpe som erstatter to køletårne.

http://www.veks.dk/da/fokusomraader/projek...
"CP Kelco vil eje og drive varmegenvindingsanlægget med diverse varmevekslere og pumper. VEKS over-tager den ’grønne varme’ ved fjernvarmemåler hos CP Kelco og leder varmen ud til fjernvarmekunderne i Køge. Alt i alt løber den samlede investering hos CP Kelco og VEKS op i størrelsesordenen 23 millioner kroner efter diverse energitilskud. Projektet forventes tilbagebetalt i løbet af fem-seks år."

  • 1
  • 0

@Jan Heisterberg

Jeg skriver ingen steder noget om min holdning til afgifter. Jeg påpeger blot at hvis man bare fjerner afgiften uden at tænke videre, så risikere vi at undergrave incitamentet til at energieffektivisere, ligesom vi risikere at nogle virksomheder begynder decideret at "producere" spildvarme hvis det økonomisk kan betale sig, eller undlader at invistere i mere energieffektivt produktionsudstyr i takt med at det udvikles fordi de kan tjene flere penge på simpelthen at beholde hvad de har og i stedet sælge spildvarmen. I sidste ende kunne det resultere i et større energiforbrug / mere forurening end hvis man blot sendte spildvarmen ud til gråspurvene, og så falder hele argumentet for at tillade salg af spildvarme jo bort.

Mht. dine markedsøkonomiske betragtninger, så virker markedskræfterne kun hvis alt prissættes korrekt. Jeg har fx en brændeovn som levere billig varme - så jeg spare penge. Røgen fra brændeovnen generer sjældent mig, men den kan potentielt genere mine naboer. Så jeg har fordelene og omgivelserne har ulemperne. Ser man på det rent markedsøkonomisk har jeg absolut ingen grund til at holde op med at fyre i brændeovnen. Heller ikke hvis man forestillede sig at de gener og skader som røgen gav anledning til koster naboerne / samfundet mere det jeg sparer på at fyre i brændeovnen. Så mens min privatøkonomi vinder på at jeg har en brændeovn, kan regnskabet for samfundet som helhed sagtens være negativt. Det samme gør sig gældende mange andre steder i samfundet - herunder ikke mindst for virksomheder. Det er meget svært at se hvordan man skulle løse dette problem unden enten forbud eller afgifter.

Så nej - markedsøkonomien alene kan bestemt ikke løse vores problemer - tværtimod er den i mange tilfælde den direkte årsag til dem.

  • 3
  • 0

Jeg skriver ingen steder noget om min holdning til afgifter. Jeg påpeger blot at hvis man bare fjerner afgiften uden at tænke videre, så risikere vi at undergrave incitamentet til at energieffektivisere,

Et fjernvarmeværk kan optage spild fra en virksomhed.

NU lægger der i byen en virksomhed som producerer spildvarme.

Den afgiftsbelagte varme via gaskedel som produceres ved fjernvarmeværket koster 400 kr/Mwh.

Den procesenergi som indfødes i industriens produktion koster 200 kr/mwh uden afgift.

På industrien skal der laves tiltag for at optage spildvarmen som koster, og der skal installeres en varmepumpe som koster.

Hvis det antages at det koster 100 kr/mwh at afskrive hele installationen og det koster hertil 150 kr/mwh til den strøm som skal forbruges af varmepumpen for at øge spildenergien i temperatur til fjernvarme.

I den situation hvis ellers ikke virksomheden er gavmild så kan det jo ikke betale sig for Virksomheden at øge forbruget af gas som koster 200 kr/mwh for fjernvarmeværket kan jo maks. betale 150 kr/mwh i forhold til 400 kr/Mwh fra gaskedlen.

Det vil være meget sjælden at det vil gi' økonomisk mening at øge energiforbruget ved ,virksomheden for at øge varmegrundlaget for fjernvarmeværkets optagelse af spildvarme. I hvert fald hvis der er varmepumper involveret..

  • 0
  • 3
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten