Med ganske få investeringer kan danske mejerier, asfaltfabrikker og raffinaderier levere omkring 4.900.000 GJ varme til forbrugere og dermed forsyne, hvad der svarer til mere end 85.000 standardhuse, med overskydende varme.
Det viser en kortlægning, som forskere fra DTU snart vil præsentere i en videnskabelig artikel.
Læs også: Ny regering: Nu skal der gang i overskudsvarme og varmepumper
Ifølge deres analyse kan mindst 5,1 procent af danskernes fjernvarmeforbrug på landsplan dækkes med spildvarme fra industrien mod de 2,9 procent, som overskuddet ifølge Dansk Fjernvarme i dag dækker:
»Vi har identificeret flere steder, hvor det er nemt at udnytte den overskydende varme. Det er gratis varme, som med få investeringer i rør og varmevekslere vil kunne erstatte kul og olie nogle steder,« siger Stefan Petrovic, postdoc ved DTU Management Engineering og medforfatter på den kommende artikel.
Større potentiale
I kortlægningen har forskerne kun fokuseret på virksomheder, der bruger energi til overopvarmning, fordampning og andre termiske processer. I alt svarer det til, at 2.500 virksomheder fra 22 forskellige sektorer rundt om i landet er medregnet.
For at bestemme hver af de 2.500 virksomheders potentiale for at udnytte overskudsvarmen har forskerne krydset energiberegninger fra industrien med placeringen af virksomhederne i forhold til fjernvarmenetværket.
»Vi kender til potentiale, position og spildvarmetemperatur for alle virksomhederne samt virkningsgraden for nye varmepumper og fjernvarmenettet,« forklarer Fabian Bühler, ph.d-studerende ved DTU Mekanik og førsteforfatter på studiet.
Læs også: Viborg-formand om Apples spildvarme: Derfor tror vi på smuthul
Dermed er kun medregnet virksomheder indenfor en rækkevidde af nærmeste fjernvarmenet, hvor det kan betale sig at udnytte overskudsvarmen. Samtidig er kun virksomheder, der kan levere varme, som kan udnyttes direkte eller ved brug af varmepumper, inkluderet.
Ser man på hele den danske industri og inkluderer spildvarmen fra ventilations- og køleprocesser, kan man forvente, at potentialet er væsentligt større. Det stemmer overens med Dansk Fjernvarmes vurdering, som estimerer, at de 2,9 procent af forsyningen som i dag dækkes af overskudsvarme potentielt kan firedobles.
En gevinst for virksomhederne
Ifølge forskerne er der mange gode grunde til at nyttiggøre den overskydende varme:
»Fra industriens side kan en udnyttelse af overskudsvarmen være nyttigt, da det kan bruges internt. Og hvis varmen distribueres til et fjernvarmenet, kan virksomheden spare penge ved ikke at skulle køle, men i stedet kunne tjene penge på varmen,« påpeger Fabian Bühler.
Læs også: Fjernvarmeværk slipper for at betale afgift af restvarme fra mejeri
Trods gode intentioner er det ikke alle virksomheder, der finder det ligetil at sende deres overskudsvarme videre.
Skats afgifter på distribution af overskudsvarme virker for mange afskrækkende, da både de virksomheder, der sælger varmen, og de, som blot ønsker at levere varmen gratis til fjernvarme, bliver beskattet. Det sker efter regler, der ifølge Det Økologiske Råd er så kringlede, at det begrænser flere i at investere i en opkobling på fjernvarmenettet.
Læs også: OVERBLIK: Op og ned i afgifter på spildvarme
Byer luner sig, landet er ude i kulden
Selv når de første forhindringer med at blive tilkoblet fjernvarmenetværket og gennemskue afgiftreglerne er overkommet, er det ikke alle virksomheder i landet, der kan gøre gavn af deres spildvarme.
Læs også: Dong skal fyre med træflis, mens Statoil udleder restvarme til fuglene
Forskerne har nemlig afvejet udbud og efterspørgsel og inkluderet en cut off-distance, der beskriver, hvornår afstanden mellem produktion og fjernvarmenet gør udnyttelse af overskudsvarmen rentabel. Hermed kan forskerne identificere områder i landet, hvor det kan og ikke kan betale sig bruge spildvarmen.
I Vestdanmark har virksomheder i større, industriprægede byer som Aalborg, Fredericia og Herning det største potentiale for, at overskudsvarmen kan udnyttes, mens der er for langt mellem fjernvarmenettet og op mod 50 procent af virksomhederne i de yderliggende dele af Jylland.
I Østdanmark er mønstret nogenlunde det samme, dog er det kun 25 procent af virksomhederne, der er placeret for langt fra varmenettet. Særligt Kalundborg slår ud som et område med stort potentiale grundet byens raffinaderier og omfattende industri.
