Vinger, der river sig løs fra vindmøller i kraftigt blæsevejr, er langt fra det ualmindelige fænomen, som udtalelser fra blandt andet Danmarks Vindmølleforening tyder på.

En statistik indsamlet i Skotland viser, at vindmøllevinger mindst 118 gange er fløjet gennem luften. De 14 tilfælde er registreret frem til november sidste år.

Statistikken er indsamlet af det skotske internetforum Caithness Windfarm Information Forum (CWIF), en privat interessegruppe, hvis væsentligste formål er at beskytte den skotske natur mod opstilling af vindmøller.

Men gruppens aktuelle liste gælder den globale vindmølleindustri, og den bygger i hovedsagen på indsamling af oplysninger fra omtaler i offentlige medier. Der kan altså sagtens være alvorlige uheld, som har interesse for offentligheden, men som stadig gemmer sig i møllebranchens låste skuffer.

Skotternes statistik viser, at vingestumper ofte er set flyve mere end 400 meter, og det er fra mindre møller end dem, der bygges i dag. Tyskland har oplevet, at løsrevne vingestumper brasede gennem taget hos naboer.

CWIF oplyser, at den franske regering arbejder med et forslag om en sikkerhedszone på 500 meter omkring alle møller. Det sker efter fire tilfælde af frit flyvende møllevinger med korte mellemrum.

På lignende måde arbejdes i England på at få en zone på halvanden gange tårnhøjden, hvor der ikke må installeres rørledninger til transport af farlige kemikalier.

Danmark mellem de mest lukkede lande

De skotske vindmøllemodstandere skriver på deres hjemmeside, at Danmark og Holland er de mest lukkede, hvad angår væsentlige oplysninger om ulykker. Men det bliver dog stadig nemmere at få fingre i de rette oplysninger, takket være de elektroniske medier.

CWIF's statistik viser således, at der i de seneste ni år er registreret 35,3 uheld årligt, hvor der i de foregående ni år kun blev registreret 6,2 ulykker per år.

Ideen om, at det er dataindsamlingen, der er blevet bedre, understøttes af, at de ulykker, der fik dødelig udgang for en eller flere personer, udgør jævnt hen 10 procent af uheldene i de seneste ni år, hvorimod en langt større andel af de omtalte ulykker havde dødelig udgang i årene før.

»Vi tror, at det, der kommer frem, kun er toppen af isbjerget,« skriver gruppen.

Industriens egne teknikere er mest udsat

Ud af de i alt 49 dødsfald i vindmølleindustrien var 35 personer ansat i branchen. Den mest almindelige arbejdsulykke er folk, der falder ned fra møllens top. I Danmark blev en tekniker dræbt i 2006, da han lod sig løfte op til nacellen af møllens kraft på en uautoriseret måde.

Knap halvt så mange dræbte, 14 personer, var civile og uden tilknytning til branchen. Tre af dem var rene færdselsuheld, fordi de blev distraheret af synet af en vindmølle.

Fire civile blev dræbt, da deres flyvemaskine fløj ind i en mølle i tåget vejr. Og en 16-årig dreng blev kvalt, da hans slips sad fast i en uafskærmet mølleaksel.

En person blev dræbt af at røre ved en strømførende del af en mølle, en paraglider fløj ind i en roterende mølle, og en landmand begik selvmord, fordi naboerne var vrede over hans planer om at bygge en mølle.

Brande kan ikke slukkes

Den næstmest almindelige hændelse i vindmøller er brand. Der er registreret 63 brande over de cirka tyve år, der er indsamlet data over. Det er et problem for brandfolk, der ikke har udstyr, der kan slukke ild i stor højde.

Derfor er der normalt ikke andet at gøre end at lade ilden rase ud. Men det giver et andet problem, hvis det blæser meget. For så kan brændende vingestumper flyve langt.

Møller vælter også

Den tredje mest almindelige ulykke er strukturelle fejl, hvor turbine eller tårn bryder sammen og styrter ned. Det er sket i 50 tilfælde og ikke kun i forbindelse med gamle møller.

Et eksempel er fra maj 2005, hvor en helt ny mølle i Oklahoma faldt sammen i svag vind og i august, da en Siemens-vindmølle klaskede sammen under en inspektion i Oregon.

Dokumentation

Ulykkesstatistikken fra Caithness Windfarm Information Forum