Mindre virksomheder vil også bidrage til at nå FN’s verdensmål
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Mindre virksomheder vil også bidrage til at nå FN’s verdensmål

Med fjernaflæste varmemålere koblet til et it-system vil målervirksomheden Brunata hjælpe boligforeninger med at spare på varmen. Det kan bidrage til at gøre energisystemet mere bæredygtigt. Illustration: Brunata

En radiator med fejl i termostaten eller en underdimen­sioneret radiator.

Det er blot to af mange mulige grunde til et udbredt problem med energieffektiviteten: at temperaturen på det fjernvarmevand, der kommer retur til fjernvarmeværket, er for høj. Varmen udnyttes med andre ord ikke godt nok på sin rejse rundt i de store rørsystemer.

Konsekvensen er til at tage og føle på. Hvis returvandet eksempelvis sænkes med blot én grad i hele det danske fjernvarmenet, kan det spare 25 mio. kubikmeter cirkulerende fjernvarmevand. Det svarer til at fylde et olympisk svømmebassin hver time året rundt.

»Det er virkelig alfa og omega at sænke temperaturen i returvandet,« siger manden bag beregningerne, Carsten R. Larsen. Han er energy manager hos Brunata, der opsætter og aflæser varme- og vandfordelingsmålere.

»Tag for eksempel forbrændingsanlægget på Amager Bakke, som er flisfyret. Jo koldere returvandet er, desto mere elektricitet vil man kunne producere. Kan man sænke returvandet med 10 grader i forhold til i dag, vil man nærme sig sorte tal på bundlinjen,« siger han.

Netop Brunata ligger inde med en af de mange nøgler til, hvordan man kan sænke temperaturen på returvandet. I over hundrede år har den familieejede virksomhed været et af flere private firmaer, der ved hjælp af målere monteret på radiatorer i beboelsesejendomme har fordelt varmeudgifterne mellem beboerne.

Illustration: Lasse Gorm Jensen

Arbejder med det syvende verdensmål

Nu har digitale data fra radiatormålerne og fjernvarmesystemet åbnet for, at Brunata også kan udpege de dårligst fungerende radiatorer i en ejendom. Med det vil Brunata kunne bidrage til at nå FN’s syvende verdensmål, der handler om bæredygtig energi.

Dermed er virksomheden blot en af flere små og mellemstore danske virksomheder, der i stigende grad kaster sig over arbejdet med FN’s verdensmål. Grundlæggende er det nemlig helt afgørende, at den private sektor bidrager, hvis de 17 mål skal nås.

Især for de små og mellemstore virksomheder har det typisk været en udfordring at komme i gang, fortæller Stine Kirstein Junge, der står bag UNDP’s program SDG Accelerator, der udvikler bæredygtig forretning sammen med de små og mellemstore virksomheder – og hvor SDG står for Sustainable Development Goals, det engelske navn for FN’s verdensmål.

»De mindre virksomheder har typisk færre ressourcer og er meget fokuseret på drift – de har ofte ikke en særlig afdeling for bæredygtighed, innovation eller R&D. Med accelerator-programmet kan vi støtte dem i processen i forhold til at tænke i bæredygtige nye produkter, services eller forretningsmodeller,« siger hun.

Tænk forretningsmodellen ind

SDG Accelerator er blot et af mange initiativer, de lige nu kører rundt omkring i Danmark, som skal få flere fra den private sektor til at tænke i bæredygtighed. For eksempel har IDA arbejdet med Bæredygtighedskaravanen, der tager ud til virksomheder rundt om i landet for at synliggøre bæredygtige løsninger og måder at arbejde med FN’s verdensmål på.

Der er en stribe metoder til at nå målene. Virksomheder kan eksempelvis arbejde med ver­densmålene som et risikostyringsinstrument, hvor de sikrer, at de lever op til lovgivning og standar­der. En anden vej er at arbejde med verdensmå­lene via værdikæden og optimering af produktions­forhold. En tredje vej er at betragte ver­densmålene som nye markedsmulighe­der – med andre ord som et innovationskatalog eller et ‘eksportkatalog’, som finansminister Kristian Jensen (V) har udtrykt det.

Uanset hvad er det vigtigt, at der også er forretning i det, fortæller Stine Kirstein Junge.

»En virksomhed er nødt til at have indtægter for at kunne betale sine egne løbende udgifter, f.eks. løn. Hvis der ikke er tale om decideret forretningsudvikling, så kan man heller ikke skalere løsningen, og der skal skalering til for at få volumen i SDG-impact,« siger hun.

SDG som konkurrenceparameter

I Brunatas tilfælde var den store udfordring i virkeligheden ikke den teknologiske, men i langt højere grad, hvordan man rent faktisk får en forretningsmodel ud af løsningen. For selv om en radiator med energitab munder ud i en højere energiregning, står besparelsen på varmeregningen typisk ikke mål med udgifterne til reparationer.

»Det har givet os en del hovedbrud. Hvordan sælger man noget til en bygningsejer, som skal dele gevinsten med alle, der er tilsluttet fjernvarmenettet? Skal det være fjernvarmeselskaber? Men de kan ikke gå ind i ejendommen og løse problemet,« siger han.

Løsningen bliver formentlig en fordelingsnøgle, hvor en del af besparelserne hos fjernvarmeværket kommer ejendommen til gode og dermed kan bidrage til at finansiere de nødvendige reparationer. Og det er netop en af grundene til, at forløbet med SDG Accelerator har været givtigt.

I løbet af fire hele dage arbejdede alle beslutningstagere hos Brunata koncentreret med at finde en model med input fra eksterne revisorer, teknikere, jurister og sågar politikere.

»Normalt må udviklingsprojektet vige for hverdagens drift og får ikke den plads, det behøver. Det med at lave et startup i miniformat fungerede fint,« siger Carsten R. Larsen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten