Mindre støtte til energibesparelser og nye regler på byggeområdet
Regeringen vil ordinere livsforlængende behandling til den såkaldte energispareordning, som de seneste måneder har fået flere alvorlige sår og nu bliver minutiøst undersøgt af Rigsrevisionen, som både skal fastslå årsagen til mistrivslen og foreslå en kur.
Det fremgår af det politiske udspil ‘Et stærkere Danmark,’ som regeringen har fremlagt i dag. Desuden lægger regeringen op til ændringer på et par andre områder, der også vil påvirke byggebranchen.
17 procent færre energibesparelser
Men energispareordningen først.
Ordningen er en frivillig aftale mellem regeringen og energiselskaberne, som mod at måtte opkræve omkring to mia. kr. om året fra forbrugerne skal sikre energibesparelser svarende til 12,2 PJ om året. Aftalen blev indført i 2006 og forpligtelserne er løbende vokset - og det er kravene til, hvad der må tælles med også.
I 2013 og 2014 nåede energiselskaberne ikke målene, og energiselskaberne vånder sig mere og mere, fordi udgifterne per sparet kWh stiger og stiger.
‘Flere og flere fjernvarmeselskaber opgiver at realisere de påkrævede energibesparelser ved at påvirke egne forbrugere. I stedet overlader mange fjernvarmeværker i stigende grad det til andre at realisere energibesparelserne for dem. Energibesparelser er derfor blevet en handelsvare i et uigennemsigtigt marked, der præges af en fast, høj efterspørgsel, og hvor de eneste parametre, der pt. kan skrues på, er tilskudsstørrelse og ’kreativitet’. Samtidig er der et minimum af kontrol med både omkostninger og kvaliteten af det indberettede,’ skrev brancheforeningen Dansk Fjernvarme således i et brev til Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg i oktober sidste år.
Brevet var et oplæg til genforhandlingen af nye mål, som skulle træde i kraft 1. januar i år. Men der blev ikke indgået nogen aftale i 2015, og før sommerferien begyndte beviserne på, at der både er en overflod af ‘kreativitet’ og minimal kontrol i energisparebranchen, så at vælte frem. En serie af afsløringer i DR fik Rigsrevisionen til at sætte gang i en undersøgelse. Indtil dens dom ligger klar, lægger regeringen op til at mindske presset på ordningen - og dermed fristelsen til kreativ tænkning. Således vil energispareforpligtelsen blive reduceret fra 12,2 PJ/år til 10,1. Aftalen skal gælde fra 2016 til 2020 og kan opsiges med et års varsel. I samme omgang bliver selskabernes ret til at opkræve tariffer reduceret med 260 mio. kr. om året.
Dansk Byggeri: Kræv flere besparelser i bygninger
Hos Dansk Byggeri, hvis medlemmer står for en stor del af den praktiske udførsel af energibesparelserne, har man tidligere været kritiske overfor reduktionen af energispareindsatsen.
»Dansk Byggeri mener, at der er behov for at se energispareordningen efter i sømmene og se på, hvordan den kan justeres hensigtsmæssigt. Men at udhule ambitionsniveauet for energibesparelser er absolut ikke den rette vej at gå, hvis Danmark skal nå sit mål om at være fri af fossile brændsler i 2050, sagde direktør Michael H. Nielsen således i en pressemeddelelse udsendt i august. Men nu er han mere forsonlig.
»Vi har aldrig været voldsomt imponerede af energispareordningen. Der er mange uigennemsigtige elementer i den måde, den er blevet administreret på. Men der kan være god fornuft i at vente med at lave store ændringer, indtil Rigsrevisionen er færdig.«
Ifølge brancheorganisationen bør ordningen ændres på en række punkter:
- Der bør fastsættes et særskilt mål for andelen af energibesparelser, der realiseres i bygninger. Det vil sikre, at det fx ikke kun er de billigste tekniske besparelser i industrien, der realiseres, men også de tungere energibesparelser i bygninger med lange levetider. En energibesparelse ved udskiftning af vinduer kan fx ofte holde 30-35 år.
Levetiden af energibesparelserne skal vægtes højere i beregningen af deres effekt.
En uafhængig aktør bør administrere ordningen i stedet for energiselskaberne.
Vækstplanens tre andre byggerirelaterede forslag er Michael H. Nielsen behersket positiv overfor.
Opgør med nationale standarder
For det første vil regeringen fortsætte med at ‘erstatte nationale standarder og danske reguleringskrav med internationale standarder under hensyntagen til miljø, sikkerhed mv.’
Regeringen har allerede gennemført ændringer på brandområdet og forsøgt at ændre godkendelsesordningen på drikkevandsområdet. Begge dele har fået heftig kritik, og transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt (V) har måtte trække i land med sit forslag på drikkevandsområdet. Ikke desto mindre vil regeringen nu se, om gasreglementet kan ‘moderniseres’ og ‘forenkles.’
»Vi skal ikke have nationale standarder, som alene er tekniske handelshindringer, men der kan være objektive grunde til, at man har andre regler i Danmark end i vores nabolande. Derfor er det naivt at tro, at man bare kan kopiere regler og standarder fra eksempelvis Sverige eller Tyskland,« siger Michael H. Nielsen.
Sparemål er urealistisk
Desuden vil regeringen ‘stramme reglerne’ så ‘en række konkurrencebegrænsende elementer fjernes.’ Præcist hvad regeringen mener med dette forslag fremgår ikke. Men før sommerferien offentliggjorde Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen tre rapporter om konkurrencen i byggeriet. En af dem handlede om frivillige mærknings- og certificeringsordninger som Betonvarekontrollen (BVK), Dansk Vindues Verificering (DVV), Dansk Mørtelkontrol (DMØK), Eurovent Certification og Dansk Dampspærre- og Undertagsklassificering (DUKO).
Rapporten konkluderede, at der kunne hentes besparelser på op til 13 procent, hvis ordningerne blev ændret.
Men de konklusioner er Michael H. Nielsen meget kritisk overfor.
»Vi kiggede især på DUKO som vi selv har været meget involveret i. Og der må jeg bare sige, at vores erfaring efter at have prøvet at få styr på det område i 15-20 år er, at både bygherrer, rådgivere og udførende blev ramt af store ekstraregninger, fordi leverandørerne lovede for meget, og når det viste sig, at deres produkter ikke kunne holde, så lukkede de bare deres virksomheder. Derfor er vi meget kritiske overfor rapportens konklusioner.«
Det sidste element i regeringens byggerelaterede forslag er, at forenkle reglerne for udbud af mindre offentlige byggeopgaver (under 38,9 mio. kr) og forbedre informationen om udbudene, så flere bliver opmærksomme på, at de kan byde på opgaverne.
