menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Fytoplankton får ikke næring nok i det nordlige Atlanterhav. Det fortæller en ny rapport fra EU’s miljøvidenskabelige agentur.
De mikroskopiske organismer har til funktion at optage kuldioxid fra havoverfladen og omdanne den til ilt og organisk kulstof. Senere bliver kulstoffet optaget af større organismer, der spiser mikroorganismerne.
Denne proces kaldes primær produktion. Hvis ikke planktonet kan overleve, så kan større organismer heller ikke.
»Enhvert fald i mængden af plankton vil begrænse havets primære produktion og skabe konsekvenser, som kan mærkes igennem hele havets fødekæde, inklusive fiskeri,« fortæller rapporten, der ligeledes uddyber, at faldet i planktonets evne til at optage kuldioxid kan medvirke til de globale klimaforandringer.
Og netop klimaforandringerne kan være en årsag til den faldende mængde fytoplankton. Det mener forskerne bag projektet, som påviste tendensen.
Igennem projektet har de undersøgt prøver fra Grønlands indlandsis for spor af methansulfonsyre, eller MSA. MSA i isen er en indikator for mængden af fytoplankton, da mikroorganismerne er stoffets eneste kilde.
Undersøgelsen har vist, at mængden af fytoplankton er faldet i det nordlige Atlanterhav siden midten af det 19. århundrede. Det falder netop sammen med fremkomsten af industrialiseringen og udledningen af flere drivhusgasser.
»Der er usikkerhed omkring aftagets størrelse, men resultaterne indikerer et fald på omkring 10 procent,« fortæller rapporten.
Forskerne mener, at ændringer ved The Atlantic Thermocline Overturning Ciculation, som er et stort havcirkulationsmønster, kan være årsag til tendensen. Havcirkulationsmønsteret er med til at distribuere næring til plankton, og siden industrialiseringens begyndelse menes den at være svækket med omkring 15 procent.
Det er stadig usikkert, hvad der forårsager denne svækkelse, men ifølge rapporten fra EU’s miljøvidenskabelige agentur tyder det på, at det er smeltet is, der har skabt ændringen.
Is smelter stadigvæk, så alt tyder på, at tendensen fortsætter. Yderligere fald i mængden af fytoplankton vil altså med al sandsynlighed have konsekvenser for både klima, økosystemer og fiskeri.
