Mindre kommuner opgiver datadrevne smart city-løsninger
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Mindre kommuner opgiver datadrevne smart city-løsninger

Illustration: MI Grafik / Lasse Gorm Jensen

I det seneste årti har de fleste større byer i Norden investeret i datadrevne løsninger, der ved hjælp af dataopsamling i byrummet giver mulighed for bedre trafikstyring, affaldshåndtering og at udnytte de mange digitale muligheder til gavn for borgerne.

Mens København, Aalborg og Aarhus ofte fremhæves som smart city-forbilleder, så står de mindre kommuner tilbage på perronen. En ny undersøgelse har set på de små og mellemstore kommuners teknologimodenhed og kortlagt de udfordringer, som kommunerne oplever ved implementering af smart city-løsninger.

Undersøgelsen, der er lavet af Signify – det tidligere Philips Lighting – viser, at danske kommuner især sakker bagud på det strategiske niveau. Fire ud af fem kommuner svarer således, at de ikke har en strategi for implementering og brug af smart city-løsninger. Og det har som konsekvens, at kommunerne går glip af besparelser, energieffektiviseringer og miljøforbedringer, ligesom det går ud over servicen til borgerne, vurderer man hos Signify.

»Kommunerne har i forvejen travlt med at levere infrastrukturdrift og har svært ved samtidig at investere i nye smarte teknologier. Vi oplever også, at mange kommuner mangler digitale kompetencer og derfor har svært ved at omsætte ny teknologi optimalt, fordi man er bange for at fejle,« siger Astrid Simonsen Joos, adm. direktør i Signify.

Over 80 procent af kommunerne svarer, at de ikke har en plan for deres smart city-teknologier.

Læs også: Kommunale toiletdata driller app-udvikler

Astrid Simonsen Joos, CEO for Signify (tidl. Philips Ligthing) Illustration: Signify

Mangler fælles fodslag om IoT

Ingeniøren har tidligere beskrevet, hvordan de 98 kommunerne arbejder i meget forskellige retninger og i forskelligt tempo.

»I dag ved vi, at kun omkring ti procent af kommunerne arbejder konkret og strategisk med smart city. Vi mangler en fælles kommunal rammearkitektur for Internet of Things (IoT). I dag har vi 98 kommuner, der risikerer at arbejde med hver deres systemer. Det kan være, at en fælles IoT-rammearkitektur på sigt skal forankres hos Kombit (Kommunernes it-fællesskab, ejet af KL, red.). Hvis vi kan lave en national løsning om formater og standarder, kan det udvikle sig til en vigtig infrastruktur for smart city-løsninger,« sagde Bo Fristed chef for IKT-afdelingen og ansvarlig for smart city-arbejdet i Aarhus Kommune i april til Ingeniøren.

Læs også: Smart city: Kommuner snubler i datakaos

Kommunerne har dog en intention om at sætte turbo på datadrevne løsninger. Mere end halvdelen af de danske kommuner vil gerne udarbejde en strategi, og hele 40 procent ser det ske inden for de næste 12-18 måneder.

Astrid Simonsen Joos nævner Holbæk Kommune som en mellemstor kommune, der har hentet økonomiske fordele ved at digitalisere gadebelysningen. Her er den økonomiske besparelse især sikret på grund af optimeret styring og ikke kun overgangen til LED-pærer.

»LED-lyskilder giver meget betydelige energibesparelser, men det er lysstyringen, der gør den største forskel. Styringen nedbringer elforbruget med 75 procent, og da elforbruget udgør to tredjedele af kommunens samlede belysningsudgifter, taler vi om meget store tal,« siger Erik Knudsen, Trafik og Anlæg i Holbæk Kommune,

Læs også: Kommuner og energiselskaber vil drive egne datanetværk

Pilotitis-syndromet

Undersøgelsen viser også, at danske kommuner hver har mellem fem og ti pilotprojekter kørende, som ikke bliver evalueret strategisk. Det har ført til, at man i branchen taler om ‘Pilotitis-syndromet’, hvor kommuner igangsætter nye pilotprojekter på baggrund af en god idé frem for at evaluere, om eksisterende projekter kan skaleres til flere af kommunens forvaltninger.

Netop sigtet mod økonomiske besparelser kan forklare pilot-sygen.

»Der er brug for mere og bedre samarbejde kommunerne imellem. Danmark er et lille land med korte geografiske afstande. Vi ved, at kommunerne i høj grad søger inspiration hos hinanden for at undgå børnesygdomme i deres projekter. Men hvis alle søger inspiration hos andre uden at evaluere, så opstår der en ond spiral, hvor man sigter efter besparelser i blinde. Ingen investerer tiden og pengene i at skabe den case, som andre reelt kan bruge til inspiration. Så starter man i virkeligheden pilotprojekter i øst og vest, hvor man bare prøver at kopiere nabokommunen og undgå de faldgruber, de oplevede,« påpeger Astrid Simonsen Joos.

Læs også: Lyskryds står pivåbne for hackerangreb

KL: Stadig umodent marked

Hos Kommunernes Landsforening (KL) nikker man genkendende til de manglende smart city-initiativer hos landets mindre kommuner, og det er måske ikke en helt forkert prioritering, lyder det fra KL.

»Smart city-området kræver fortsat en modning, før jeg tror, vi ser det helt store gennembrud. Mange kommuner er hårdt bundet op på en række kerneopgaver, som de skal løse, og så kan det være svært at afsætte ressourcer og kompetencer til nye teknologiske indsatser, hvor de økonomiske fordele ofte er for uklare. Fremadrettet tror jeg, kommunerne skal satse på konkrete projekter og følge dem til dørs,« siger Anne Marie Carstens, specialchefkonsulent med fokus på digitalisering på teknik- og miljø-området i KL.

Det er ikke kun kommunerne, der skal blive bedre til at samarbejde. Også teknologileverandørerne har et ansvar for at stille hardware og software til rådighed, som kan tale sammen, uanset hvilken producent der er valgt.

»Interoperabilitet er et must. Det skal være muligt at hente data på kryds og tværs fra forskellige systemer. Gadebelysningen skal kunne integreres i eksempelvis trafikstyring,« siger Astrid Simonsen Joos.

Help PR har på vegne af Signify gennemført undersøgelsen, der søger at forstå og identificere overordnede opfattelser og nøglebarrierer omkring implementeringen af smart city-løsninger på tværs af små og mellemstore kommuner i Norden. Små og mellemstore kommuner er defineret som under 80.000 indbyggere.

I Danmark har Signify talt med følgende kommuner: Hillerød, Odsherred Ikast-Brande, Jammerbugt, Odder, Middelfart, Kolding, Faxe, Frederikssund, Herlev, Ishøj, Kalundborg, Nordfyns, Nyborg, Randers, Roskilde, Silkeborg, Vejen, Aabenraa, Viborg, Tønder Kommune.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Som for Smart House systemer handler vel om at skabe "value for money", og kan en Smart City løsning ikke det, bliver den ikke solgt.

Det absolut største besparelse får man ved at skifte til dæmpbar LED belysningen, og det gælder både for gadebelysningen og for trafiklys, for hvis man bare sænker lyset til, hvad øjet opfatter som halvdelen, er man med LED belysning nede på kun 18 % strømforbrug pga. øjets næsten logaritmiske karakteristik (1,16R^0.333 - 0,16 eller ca. R^0,41). Det behøver man imidlertid ikke en lejet virtuel maskine i en "sky" i USA for at klare - heller ikke hvis man vil tilpasse lyset i trafiklys efter sollysets retning og styrke, så der skrues mere op ved direkte solindfald end ved modlys, og så der dæmpes om natten. Med en simpel og billig lokal styring, som evt. kobles til redningskøretøjer med en simpel radioforbindelse, så de kan komme hurtigt igennem, slipper man også for, at hackere styrer rundt på det hele, og har man oven i købet batteri backup på trafiklys, kan man lade batteriet, når strømmen er billigst, og holde det hele kørende på lavt blus i en periode ved strømsvigt som følge af f.eks. terror, hvor trafikken ellers bryder totalt sammen, så ikke engang redningskøretøjer kan komme frem. Se det giver "value for money".

Så er der f.eks. de intelligente skraldespande, som selv fortæller, hvornår de skal tømmes; men:

*. Er der statistisk set ikke nogenlunde samme mængde skrald afhængig af tiden på året og vejret?
*. Kan det virkelig betale sig at købe nye, dyre skraldespande med elektronik og med batterier, der skal skiftes engang imellem?
*. Hvad koster et evt. abonnement på dataoverførsel eller egen drift af et sådant system?
*. Kan det betale sig at planlægge en helt ny rute hver eneste gang?
*. Skal entreprenøren så kun afregnes, hvis der er skrald at hente - selv om folkene stadig skal have løn, og tømningen er lige så tidskrævende som at tage alle skraldespandene fra en ende af?

I mine øjne er det et typisk eksempel på IoT for IoT's egen skyld, og en sådan løsning får man nok meget svært ved at sælge til kommunerne, der har helt andre om mere jordnære problemer at ofre penge på som f.eks. ældreplejen.

Problemstillingen er den samme som for Smart House løsninger. I/O Consulting - nu Prevas - forbandt den første kaffemaskine til internettet i 1998; men hvem vil betale måske det tredobbelte for en kaffemaskine med den facilitet, når man alligevel skal fylde bønner og vand på og måske til bageren eller købmanden efter morgenbrød? Der er heller ikke mange, der gider tage mobiltelefonen frem og finde den rigtige app og måske læsebrillerne hver gang, de vil tænde lyset. Det er da fint nok, at den mulighed er der, så man f.eks. kan ændre farven på lyset for at skabe en speciel stemning; men i det daglige fungerer en almindelig kontakt på væggen altså bedre, og der er jo intet til hinder for, at den f.eks. kan have elegant touch-betjening og integreret korrespondancedæmpning. Rent teknisk behøver man jo ikke at gøre, som man gjorde på Edinsons tid. Igen handler det om at skabe "value for money" og i hjemmet også WAF - Woman Acceptance Factor, og det er der altså ikke ret mange af dagens trådløse og batteridrevne IoT systemer, der gør. Sirid eller Alexa - tænd lyset. Ja tak. Jeg skal ialtfald ikke nyde noget af at sende al tale i hjemmet ud på internettet uden nogen garanti for hvem, der lytter med, når en simpel, fælles fjernbetjening til fjernsyn, lyd og lys kunne klare det samme, hvis jeg ikke gider rejse mig fra sofaen.

Hver eneste gang, man kobler noget på internettet incl. Smart City løsninger, indfører man en sikkerhedsrisiko, og det ved kommunerne også godt. Risikoen for at (stats)hackere er i stand til at styre rundt med hele den offentlige forsyning af el, varme og vand er skræmmende.

  • 6
  • 1

Helt enig. Jeg er glad for, at min by ikke er en såkaldt "smart city" men derimod et stod hvor mennesker taler med mennesker og ikke digitale maskiner.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten