Mindre gift på marker med GMO er et skønmaleri
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Mindre gift på marker med GMO er et skønmaleri

En ny forskningsrapport fra Københavns Universitet afviser, at indførelsen af genmodificerede afgrøder vil føre kongeriget tilbage til den tid, hvor kornmarkerne struttede af vilde blomster og andet ukrudt, som gav grundlag for et rigt insekt- og fugleliv.

Landmændene vil i vid udstrækning fortsætte med at sprøjte deres marker, som de plejer - også selv om afgrøderne er såkaldte herbicidresistente GM-afgrøder.

Det konkluderer en forskergruppe, som har interviewet 36 landmænd om deres holdninger til GM-afgrøder.

"Landmændene vil fortsættte deres normale sprøjtepraksis - også selv om afgrøderne på marken er herbicidresistente, hvor man kan udsætte sprøjtetidspunktet betydeligt. Dermed går miljøgevinsten fløjten," siger den ene af rapportens forfattere, professor Peter Sandøe fra Det Biovidenskablige Fakultet.

Han peger på, at miljøgevinsten ved de herbicidresistente GM-afgrøder først indtræder, når landmanden begynder at sprøjte sine marker efter nøje fastlagte skemaer og med start på et senere tidspunkt, end det hidtil har været normen.

"Ideen om helt at opgive de traditionelle ukrudtsbekæmpelsesmidler bliver mødt med stor skepsis blandt landmændene. De har ikke tillid til, at de nye og mere skånsomme midler alene kan bekæmpe ukrudtet. For at bevare kontrollen med marken, ønsker mange landmænd at have de traditionelle midler i baghånden, og de vil bruge dem, så snart ukrudtet breder sig," siger Peter Sandøe.

Sprøjteplan nej tak!

Ifølge lektor Jesper Larsen, som har været ansvarlig for interviewene med landmændene, er der to væsentlige faktorer, der forhindrer landmændene i at behandle de herbicidresistente GMO-afgrøder "efter bogen".

Landmanden afgør sprøjtetidspunktet ud fra praktiske hensyn - hvornår passer det f.eks. tidsmæssigt med andre aktiviteter på bedriften.

Men hvis biodiversiteten skal forbedres på marken, kræver det, at man følger en sprøjteplan, som bl.a. sikrer, at der ikke sprøjtes i det tidlige forår, når marklivet er mest sårbar.

Landmanden frygter at miste kontrollen med ukrudtet på marken, og er opdraget til at se rene marker som det, der er bedst. Han ønsker derfor at sprøjte lige så snart, han ser ukrudt i marken.

De miljømæssige fordele ved indførelsen af genmodificerede afgrøder afhænger derimod af, at han accepterer, at ukrudtet breder sig i visse perioder og først sprøjter, når planen tilsiger det.

Strid om biodiversitet

Jesper Lassen peger på et andet misforhold mellem GM-tilhængernes forventninger til de nye afgrøder og lændmændenes ditto.

"GMO-tilhængerne taler om øget biodiversitet på markerne som det vigtigste argument for de herbicidresistente afgrøder. Men landmanden er grundlæggende ikke interesseret i en øget biodiversitet på markerne - han vil have afgrøder, der skaber økonomisk udbytte," siger Jepser Lassen.

I dansk landbrugs interesseorganisation, Landbrugsrådet, køber man ikke forskernes håndfaste påstande.

"Herbicidresistente GM-afgrøder er endnu ikke kommet ud til landmændene. Derfor er det ikke så underligt, at landmændene vil behandle deres GM-afgrøder på samme måde som deres nuværende afgrøder," siger chefkonsulent Bruno Sander Nielsen.

"Det vil ændre sig, når GM-afgrøderne for alvor vinder indpas, og landmændene begynder at få en mere systematisk rådgivning," forudser Bruno Sander Nielsen.

Men den forudsigelse er alt for optimistisk, mener Peter Sandøe.

"Så let ændrer man ikke landmændenes vaner og holdninger. Det er naivt at tro, at landmænd med ét slag køber ideen om, at det er positivt, at deres marker gror til med ukrudt."

Fakta: Hvorfor genmodificerede afgrøder?

  • En række forskningsprojekter har peget på, at dyrkningen af herbicidresistente genmodificerede afgrøder kan have positive miljømæssige effekter i form af større biodiversitet i og omkring marken.

  • Med GM-afgrøder kan de gængse pesticider erstattes af mere miljøvenlige midler.

  • Dyrkningen af herbicidresistente afgrøder giver også mulighed for en ny sprøjtepraksis, hvor det både bliver muligt at sprøjte færre gange og på et senere tidspunkt.

  • Rapporten fra Det Biovidenskabelige Fakultet er lavet for Miljøministeriet og konkluderer, at ovenstående miljøgevinster vil blive modarbejdet af landmændenes holdninger både til biodiversitet og egen sprøjtepraksis.

  • Der er tale om den første kvalitative undersøgelse af den almindelige landmands holdninger til GM-afgrøder og de ændringer i den traditionelle landbrugspraksis, som er en forudsætning for de nye afgrøders succes.

  • Skønt EU har godkendt adskillige GM-afgrøder til brug på markerne, er der endnu ingen danske landmænd, som er begyndt at bruge GM-afgrøder. Daværende landbrugsminister Marianne Fischer Boel (V) forudsagde ellers allerede i 2004, at 1 pct. af de danske marker ville være dækket af GM-afgrøder ved udgangen af 2005.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først