Millionkontrakt på spraystål

Dan Spray A/S i Tåstrup har underskrevet en femårig produktionsaftale til et to-cifret millionbeløb med den svenske producent af værktøjsstål Uddeholm Tooling AB, der er blandt verdens førende producenter af værktøjsstål. Dan Spray skal levere 2000 tons spraystål om året i de næste fem år.

»Hermed er fremtiden sikret for Dan Spray, hvor der er investeret 70 millioner kroner på at udvikle spray-teknologien og på at opbygge en produktion,« siger direktør Claus Spiegelhauer.

Dan Spray skal levere nye stålkvaliteter, der er udviklet og testet i samarbejde med Uddeholm og som nu markedsføres af gennem Uddeholms salgsafdelinger i mere end hundrede lande.