Millioner til Tamiflu var penge ud ad vinduet

Da svineinfluenzaen H1N1 hærgede i 2009, købte Danmark ligesom en række andre lande ind for millioner af kroner af influenzamedicinen Tamiflu.

Men det var en uklog strategi, for medicinen havde ingen effekt – derimod efter alt at dømme en række bivirkninger, viser et stort britisk forskningsprojekt, som netop er offentliggjort i British Medical Journal.

Læs også: Forskere på industriens lønningsliste blæste influenza-risiko ud af proportioner

I dag siger professor Carl Heneghan fra Oxford University til The Guardian:

»Der er ingen måde, hvorpå medicinen kan forebygge en pandemi. Samtidig giver den ikke nogen særlig effektiv behandling til influenzaramte.«

Under epidemien rådede Verdenssundhedsorganisationen, WHO, sundhedsmyndighederne til at opkøbe lagre af Tamiflu og en anden influenzamedicin, Relenza. Mange lande fulgte rådet og investerede millioner af kroner i den ineffektive medicin – mens flere af WHO’s forskere, som havde anbefalet medicinen, scorede pæne gevinster. De viste sig nemlig senere at have økonomiske interesser i de medicinfirmaer, der leverede medicinen.

»Der er ingen måde, hvorpå medicinen kan forebygge en pandemi. Samtidig giver den ikke nogen særlig effektiv behandling til influenzaramte,« siger professor Carl Heneghan fra Oxford University om Tamiflu, som bl.a. Danmark indkøbte for millioner under svineinfluenzaens hærgen. Illustration: Roche

Samtidig viser Tamiflu sig også at have alvorlige bivirkninger i form af bl.a. kvalme, hovedpine og nyreproblemer, kriserer de britiske forskere. Medicinalfirmaet Roche, der står bag Tamiflu, afviser dog kritikken med, at rapportens metode er ‘uklar og upassende’.

Også den vaccine, som især Sverige og Finland, men også Danmark og Norge forsøgte at forebygge H1N1 med, viste sig senere ikke at kunne begrænse influenzaen, men til gengæld at påføre mange børn den ellers sjældne hjernesygdom narkolepsi.

Læs også: Nye tal: Massevaccinering mod H1N1 reddede stort set ingen liv

Emner : Medicin
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er der nogle der kommer til at stå til ansvar for dette?

Er der andet af den medicin vi kaster millioner efter der er virkningsløs?

Hvis ikke vi kan stole på WHO, hvem kan vi så stole på?

  • 0
  • 0

Ja, det samme som at tegne en forsikring, hvis den ikke bliver udløst så er det jo spild af penge, samme sag hver eneste år.

Det fremstår også her som at medikamenterne er virkningsløse, men det passer jo ikke helt, i de fleste tilfælde tager de toppen, og der hvor afstanden til de fatale konsekvenser er meget lille, der er den jo forskellen på liv og død, at det også var svært at se hvem det var som kunne blive rigtig syge og hvem der kun ville få en mild influenza kom bag på lægerne, ligesom influenzaén ikke fik udviklet sig til at blive rigtig farlig, måske var vi bare heldige, hvem ved?

Hvis vi behandler 1.000 hvor de 999 får lille gavn, men det for en bliver forskellen på liv og død, er det så det værd?

  • 0
  • 0

Man må jo se på hvad der forelå af viden dengang. Det er hvad man har haft at agere ud fra. Har man overhovedet kunnet forsvare at handle anderledes hvis der bare var et minimum af indikationer i retning af en effekt. Nej. Den beslutning tager sig selv.

Men det har vidst længe været forståelsen at enhver effekt af præparatet nok i bedste fald er beskeden. Havde effekten været mere udtalt (og nødvendig ifbm. en epidemi), var bivirkningerne blevet lettere at acceptere. Den vurdering kan man lave på alle behandlinger. Nu fik vi jo aldrig masse-behandlet med det herhjemme, så direkte negative følger af den beslutning begrænser sig nok til at være økonomiske.

  • 0
  • 0

Jeg tilslutter mig dit indlæg. 1) Det virker en anelse sent, at få eksperten vurdering i 2014, når vi skulle bruge den viden i 2009.

2) Såvidt jeg husker var Danmark et af de lande der, efter moden overvejelse, ikke købte ind til hele populationen, og dermed idag ikke lider et kæmpe tab ift at meneskeliv kunne reddes. ( ingen nævner IC4)

  • 0
  • 0

Stol på Peter Gøtzsche

Han er en modig mand, ham Peter.

Big farma er "to big to fail" og har alt for meget kontrol med det vi fejlagtigt opfatte som folkestyrer. Det her er kun toppen af isbjerget. Man skal huske at medicinal industrien er temmelig ligeglade med vores helbred. Første og største mål er at akkumulere penge til eliten, de andre mål er at dække over skandaler som tamiflu, at kvæle whiselblowers, påvirke regeringer til at følge industriens anbefalinger og producerer falsk forskning til fremme af salg. Hells Angles er rene angles ved siden af den store narko distributør.

Vores sundhedsystem er primært til for big farma kan pushe deres narko uden indblanding og det går godt. Næsten 70% af amerikanerne er på bevidstheds ændrende medicin og vi følger jo stolt i storebrors spor. http://www.dailymail.co.uk/news/article-25... , Så hvad det angår "de glade 60'er". så blev der ikke indtaget særlig meget dope dengang, sammenlignet med idag, ærgerligt at det er forbudt at have det sjov med det.

Jeg gætter på at der er et element af kontrol i denne sindsyge brug af kemi og når man nu ser at det at adskille sig fra normen, at være anti konform også er blevet en diagnose http://en.wikipedia.org/wiki/Oppositional_... Så er der ikke langt til et politisk argument for at få os alle på et eller andet.

Peter Gøtzsche bog burde være obligatorisk læsning i vores skoler, så vi kunne få en kritisk debat og indflydelse på de beslutninger vores oligarki tager.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten