Millioner skal gøre skrald til fremtidens energikilde

23. juni 2010 kl. 11:522
Millioner skal gøre skrald til fremtidens energikilde
Illustration: Amagerforbrændingen.
Den danske REnescience-teknologi, der omdanner usorteret husholdningsaffald til en energirig brun flydende masse, har fået 22 millioner i støtte fra Energistyrelsen til at arbejde videre mod kommercialisering.
Artiklen er ældre end 30 dage

Energistyrelsen har med 22 millioner kroner besluttet at støtte den videre udvikling af den danske REnescience-teknologi, der omdanner usorteret husholdningsaffald til en energirig brun flydende masse, der eksempelvis kan bruges i biogasanlæg. Målet er at få REnescience-projektet op i kommerciel skala.

I december blev REnesciences første demonstrationsanlæg indviet på Amagerforbrændingen og nu kan arbejdet med teknologien altså fortsætte på baggrund af støtten fra EUDP - Energistyrelsens Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram.

Hovedmålet er at bruge de 22 millioner kroner på at forberede opførelsen af det første REnescience demonstrationsanlæg i kommerciel skala. Det skal efter planen være klar til brug før 2013, men hvor og om det bliver opført afhænger af potentielle investorer og kunder.

Den første grab med husholdningsaffald fra hovedstadens skraldeposer lægges i REnescience-anlægget på Amagerforbrænding. Foto: Amagerforbrændingen Illustration: Amagerforbrændingen.

Kæmpe succes

Pengene skal derfor bruges til at demonstrere og optimere anlægget ved Amagerforbrændingen, så det kontinuerligt kan behandle 800 kg affald pr. time og sikre den højest mulige værdi af affaldsfraktionerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Erik Ravn Schmidt fra Dong Energy, der er leder af projektet, fortæller, at det allerede går rigtig godt med anlægget.

»Vi vidste ikke, hvordan det ville gå, for det er en ny og hjemmelavet teknologi, men det er en kæmpe succes og anlægget er i drift i alle de timer, vi har mandskab til det. Så det gav os blod på tanden til at gå videre,« siger han til Ing.dk.

Han oplever stor interesse for anlægget og har haft mange besøgende, men projektdeltagerne vil have mere dokumentation på plads, før de vil handle med de potentielle kunder.

Støttekronerne skal derfor blandt andet bruges til, at lave biogasforsøg på Forskningscenter Foulum under Aarhus Universitet, der efter sommerferien skal teste tre kubikmeter af den brune masse i døgnet både alene og sammen med gylle.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Samtidig skal der laves analyser for blandt andet tungmetaller i den brune masse, så mængderne kan fastslås samt om det er jævnt fordelt eller om der er store udsving.

30 ton/time

For at nå målet om et kommercielt anlæg kræver det ifølge projektplanen, at fire punkter bliver klaret. For det første skal der konstrueres et downstream fraktionsbehandlingssystem og den automatiske proceskontrol skal forbedres.

Herudover skal de tekniske, miljømæssige og økonomiske resultater af kerneprocessen samt biogas- og energiproduktionen under lang tids drift dokumenteres. Som det sidste skal der ske en reduktion i udgifterne ved at optimere forbruget af vand, energi og enzymer.

På baggrund af alt dette skal der som en del af det støttede projekt designes et raffinaderi i kommerciel skala, der kan klare 10-30 ton affald pr. time, og som Amagerforbrændingen og andre potentielle kunder kan tage investeringsbeslutninger ud fra.

»Når projektet er ovre tror vi på, at vi kan gå i gang med at lave et kommercielt anlæg. Vi glæder os over, at EUDP har besluttet at støtte os og ser det som en blåstempling af, at der er andre end os, der tror på, at dette er fremtiden,« siger Erik Ravn Schmidt, der understreger, at Amagerforbrændingen er meget interesserede.

DONG Energy Power står i spidsen for projektet, der også involverer Amagerforbrændingen, KU-Life, Aarhus Universitet, DTU Miljø og TAS Trekantområdets Affaldsselskab.

Koges til enzymerne

REnescience-teknologien er blevet demonstreret i anlægget hos Amagerforbrændingen. Her fodres anlægget med helt konventionelt usorteret husholdningsaffald, der først koges ved små 100 grader i 20-30 minutter. Her bliver alt det organiske affald opløst, så enzymerne kan arbejde med det.

Bagefter sies noget af vandet fra og det køles ned til 50-60 grader på transportbåndet ved hjælp af køleluft. Herefter tilsættes enzymerne, og det kommer ind i en endnu en reaktor, der snurrer frem og tilbage, så affald og enzymer bliver godt blandet. I sidste ende bliver det flydende og det faste opdelt ved hjælp af en vibrationssigte.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Alt det organiske kommer efter 20 timer ud som en brun flydende substans, mens resten - plastik, metal og glas - kommer ud mere eller mindre som sig selv. Disse dele kan så sorteres yderligere og genbruges eller brændes. Den brune masse er derimod rigtig god at bruge i for eksempel biogasanlæg, påpeger Erik Ravn Schmidt, der er leder af projektet.

23 projekter støttet

De 22 millioner kommer fra EUDP, der netop har afsluttet første ansøgningsrunde i år og har valgt at støtte 23 projekter inden for udvikling og demonstration af ny teknologi inden for vedvarende energi og energieffektivisering med i alt 246 mio. kr.

Der er i denne runde behandlet 116 ansøgninger med samlede budgetter på ca. 1,9 mia. kr. og samlede ansøgte tilskud på ca. 950 mio. kr. I 2010 har EUDP i alt ca. 400 mio. kr. til rådighed. Resten af bevillingen forventes anvendt i efterårets ansøgningsrunde, som har ansøgningsfrist den 17. september 2010.

De fleste af de støttede projekter og de største støttebeløb er givet inden for brændselsceller og biomasse. Inden for begge områder har seks projekter fået omkring 90 mio. kr. i støtte. Derudover er der givet støtte til projekter inden for vind, sol og effektiv energianvendelse.

Biomasse-projekterne fordeler sig på markedsnær udvikling og demonstration af både små- og storskala-teknologier. Til sammen et felt af nye teknologier, som kan omsætte et bredt spektrum af både våde og tørre biomasser og affald til varme, el og transportbrændstoffer, lyder det fra EUDP.

Dokumentation

Dong om REnescience

2 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
3
23. juni 2010 kl. 20:49

og hvordan ser det ud med patenter? Har nogle været forudseende nok til at udtage patent eller foræres potentialet væk?

1
23. juni 2010 kl. 15:35

Et sådant anlæg er jo oplagt at starte når det blæser og der er overskud af strøm.