Millioner af kviktest købt til skoler og plejehjem uden at ane hvor godt de virker

Styrelsen for Forsyningssikkerhed har via Region Midtjylland satset på fire kviktests til uddeling i kommunerne. Men hvor gode de er til at fange corona, ved man ikke. Illustration: Bigstock/Basilico Studio Stock

Det var uden entydig kvalitetssikring af deres evne til at finde corona, at Region Midtjylland på vegne af Styrelsen for Forsyningssikkerhed indkøbte de kviktests, som er uddelt til landets kommuner til brug på for eksempel plejehjem, i folkeskolerne og til hjemmetest af elever og personale.

Ingeniørens research viser, at udvælgelsen af de fire konkrete tests, som kommunernes kviklager har modtaget ni millioner af til uddeling, skete uden klar viden om, hvor godt de virker - eller sågar et mindstemål for virkningsgrad.

Indtil videre er disse fire antigenselvtest indkøbt til det nationale beredskabslager. De tre sidste indgår i det endnu uoffentliggjorte nationale valideringsstudie. Illustration: Screenshot af mailudvekslning med Region Midt

Læs også: Leder: Danske coronavacciner skal i fast lane

En af testene, Boson Biotechs antigentest, blev endda indkøbt imod rådgivningen fra de forskere, der snart forventer at offentliggøre et sammenlignende studie af 46 kviktests, som er eller har været tilgængelige herhjemme. Det er i øvrigt testen fra Boson, som Bestseller-familiens firma Nine United har leveret 5,2 mio. af.

»Jeg har ikke set noget færdigt, og der er ikke nogen, der har sagt; det her vil vi anbefale,« siger vicedirektør i Region Midtjylland, Dorte Christensen, som havde ansvaret for indkøbet.

I forvejen kunne Politiken i går fortælle, at millioner af lynanskaffede kviktest, som staten gjorde til en grundsten for omikron-strategien, er købt uden for udbud via en klausul i udbudsloven til helt ekstreme tilfælde.

Læs også: Spørg Fagfolket: Hvorfor kommer covid-vaccinerne i så små glas?

Men det er altså ikke kun tildelingen af købskontrakterne, der er uigennemsigtig. Også testenes værdi som diagnostisk værktøj er helt uklar.

»Jeg har ikke kunnet finde nogen store uvildige studier at læne mig op ad. Det er derfor, jeg gerne har villet have resultaterne fra det nationale valideringsstudie. Og vi har haft løbende dialog med dem, men de kan jo ikke sige noget endeligt, før det er færdigt, så det kan kun være indikationer hen af vejen,« siger Dorte Christensen fra Region Midtjylland.

Ingen måltal for kviktests effektivitet

Dorthe Christensens henviser til politikerne, når hun skal forklare, hvorfor testene blev købt alligevel. For eksempel sundhedsminister Magnus Heunicke (S), som før jul annoncerede indkøbet af 65 millioner selvtests til brug i 2022.

»Så snart vi har dem, skal de ud og gøre gavn ved at knække smittekæder og beskytte vores sårbare borgere,« lød det for eksempel på et pressemøde 22. december.

Genåbningen af skolerne efter nytår er netop baseret på en teststrategi, hvor forældre får udleveret kviktest, som de kan bruge derhjemme.

Læs også: Spørg Fagfolket: Hvordan kan en kviktest vise falsk positiv, hvis der ikke er virus til stede?

Men allerede sidste år blev kviktestene brugt til at sikre, at for eksempel hjemmehjælpere og plejehjemsansatte ikke gik smittede ind til samfundets mest sårbare, samt til at teste de skoleelever, hvis forældre tog imod skolernes testtilbud.

Alligevel havde regionen, der købte ind på vegne af Styrelsen for Forsyningssikkerhed, intet succeskriterie eller måltal for testenes evne til at finde corona, eller hvor mange falske positive eller negative de må have.

De fire tests reelle følsomhed er fortsat ukendt.

Læs også: Nyt studie: Derfor kan forkølelse beskytte mod covid-19 - også Omikron

»Jeg har ikke nogen holdning til, hvad deres effektivitet bør være. Det er et politisk spørgsmål. Vi har ikke fået udstukket noget mindstemål i vores ramme. Og jeg kan ikke lave sådan et selv, for det er ikke mig, der bestemmer det. Men jeg køber selvfølgelig det bedst mulige, ud fra de oplysninger jeg har,« lyder det fra vicedirektør Dorte Christensen.

Manglede uvildig viden til indkøb

Til Ingeniøren oplyser regionen at der i alt per 7. januar var udleveret ni millioner kviktests fra Styrelsen for Forsyningssikkerhed til kommunernes kviklager, hvor de videreuddeleles til kommunerne til fordeling på skoler, plejecentre og så videre.

Regionen har skævet til, om testene er CE-mærket - altså om producenten erklærer at leve op til EU-krav for området.

Det er også tjekket om selskaberne bag har orden i regnskabet eller har gæld til det offentlige, om de er godkendt til selvtest hos børn og om »leverandøren har kunnet levere store mængder i små forpakningsstørrelser inden for en meget kort leveringshorisont«.

Regionen har til gengæld ikke sørget for at skaffe uvildige valideringer af de valgte tests før indkøbet. Og Dorte Christensen erkender, at selskabernes egne resultater, som ofte viser en meget høj virkningsgrad, ikke er til at stole på.

»Jeg er helt klar over, at nogle af dem er afprøvet på personer, som man vidste havde corona på højeste niveau, når de var på højeste blus,« siger Region Midtjyllands Dorte Christensen.

Alligevel havde hun »reelt ikke andet end det, jeg har kunnet læse mig frem til og det som står i indlægssedlerne« da hun købte kviktestene. Dertil oplysninger fra SSI om at de kan finde både delta- og omikronvarianterne.

Og så en løbende dialog med forskerne bag det ikke-offentliggjorte studie, indledningsvist om hvilke selskaber, som tidligere har været troværdige og senere på foreløbige resultater.

»Jeg bestemmer jo ikke, om vi skal købe det her, eller om vi skal bruge dem. Det er politikerne. Min personlige holdning til, om det er godt eller skidt, er ikke relevant. Men når vi nu har skullet, har vi så vidt muligt købt de bedste, vi kan ud fra vores viden,« siger hun.

Test fra Boson indkøbt mod rådgivning

Ingeniøren har foreholdt oplysningerne fra Region Midtjylland for afdelingslæge og ph.d. Uffe Vest Schneider fra Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Amager og Hvidovre Hospital, som står for det nationale studie.

Han vil ikke fortælle, hvordan de indkøbte tests har klaret sig, før undersøgelsens resultater offentliggøres i februar.

Men han bekræfter, at der har været en dialog med Region Midtjylland om, hvad forskerne løbende har fundet ud af om de samlet 46 test, som hver er blev testet med 200 positive og 200 negative prøver fra sammenlagt 3800 personer.

»Vi har kunne dele nogle af de resultater, vi er nået frem til, men det har været op til Region Midt selv, hvordan de forskellige parametre som økonomi, tilgængelighed eller følsomhed skulle prioriteres,« siger Uffe Vest Schneider.

Og Region Midtjylland har ikke altid hørt efter. For testen fra Boson Biotech, som er blandt de fire udvalgte, har regionen indkøbt, selv om den slet ikke indgår i det nationale studie.

Læs også: Få svaret: Så meget betyder antallet af mutationer for coronas farlighed

Det gør den ikke, fordi selskabet bag ikke har tilmeldt den - så skulle Boson nemlig også være med til at finansiere studiet, som ikke er offentligt finansieret.

»Dem, der har tilmeldt sig, er de mere seriøse selskaber, der i forvejen leverer til mikrobiologien. De ved godt, det er sådan, vi normalt arbejder. At vi skal se, om tingene virker. De selskaber, der ikke har tilmeldt sig undersøgelsen, kan vi selvsagt ikke sige noget om, men det løfter selvfølgelig ikke de tests op i hierarkiet,« lyder det fra Uffe Vest Schneider.

Region skyder aben videre til politikerne

Afdelingslægen har flere gange udtalt sig meget kritisk om brugen af kviktest generelt i pressen, blandt andet fordi deres evne til at finde corona-positive kan være meget lav.

Og han understreger, at der er stor forskel på, om en test er regulatorisk godkendt, og om den virker til at finde positive covid-19-smittede i en befolkning som den danske.

»Vi bruger milliarder på at indkøbe testene, men ingenting på at teste, om eller i hvilken grad de virker. Der står idiot på ryggen af os. For vi fortsætter med at indkøbe noget, man ikke ved om virker,« lyder det fra Uffe Vest Schneider.

Læs også: Nej, coronavacciner øger ikke smitterisikoen efter tre måneder

Resultaterne af hans eget studie kan for længst være overhalet af nye varianter og en tredobbelt vaccineret befolkning. Men det skal ikke forhindre fortsat forskning og validering, lyder det.

»Nu kommer der flere og flere data, flere og flere studier, så vi kan ikke fortsætte med at indkøbe bevidstløst. Nu er vi nødt til at tage videnskaben med ind i det. Og fylde de huller ud, der må være i forskningen,« siger han.

Hos Region Midtjylland erkender den ansvarlige vicedirektør, at indkøbet var på gyngende grund. Men hun skyder den videre til Christiansborg.

»Jeg kan godt forstå, hvis det kan virke underligt, at vi har købt ind på baggrund af meget lidt viden. Men man skal huske på, at vi kun har udført noget, som er et ønske fra politisk hold. Jeg har fået en opgave, og den har jeg løst. Jeg har ikke taget stilling til, om man skal bruge dem eller ej,« siger hun til Ingeniøren.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Min søn er blevet testet to gange positiv med Hughes covid-19 selvtest (udleveret af skolen). Hvor en efterfølgende PCR er negativ - så jeg har mistet troen på at de kan fortælle noget som helst rigtigt.

  • 13
  • 2

Har de ikke også en tilsvarende, eller endda højere fejlrate, for falsk negativ?

Vigtigst af alt, bruger folk dem rigtigt..

On topic, så syntes jeg det er problematisk hvis det offentlige på den her måde indkøber tests i blinde. Fair nok det fulde studie foreligger endnu ikke, men at købe fra en producent der har valgt at stå udenfor... Offentlige udbud (eller mangel på samme) er en "sjov" størrelse!

  • 8
  • 1

Hatten af for vicedirektør Dorte Christensen, for ikke på vanlig embedsmandsvis at sløre en hovedløs beslutning. I forgårs var det en direktør i Erhvervsstyrelsen, som i forbindelse med ’Coronasvindel’ udtalte, at vi burde fokusere på at hovedparten af kompensationsmidlerne var gået til de rigtige. Refusions-Sven ekspederede også blot som han havde fået besked på. – Plus lidt til sig selv oveni tilsyneladende.

Det lader til, at resignation er en brugbar strategi til at beskytte sig selv mod den værste stress.

Jeg træner, - men den er svær.

Hver eneste forudsigelse af Coronaens belastning, har siden foråret 2020 vist sig at være overpessimistisk, med dertilhørende overkill på restriktionerne. Så når man hører om penge der fosser ud af kassen, "kreative" mennesker der scorer kassen, og alle de negative konsekvenser der er ved restriktionerne, så er det bedste man kan gøre, at sige til sige selv: ”Det er blot en øvelse!”

Måske får vi for alvor brug for et godt fungerende beredskab en gang, og så kan øvelsen vise sig at have været pengene værd. Hvem ved?

  • 3
  • 2

Det kaldes: "deja vu" (allerede set).

Er jeg ene om en fornemmelse af, at vi har stået her før?

Mange beklager sig (ligesom sidst) over "overkill" restriktioner, quicktest (flaske negative hhv positive). De "forlanger" tilbagerulning og påberåber sig "bakspejlets" visdom.

Set før og hver gang er panikken kun blevet værre; folk længes efter "befrielsen" og kasten sig ud i rejser (på ski- og varmeferier) og et par uger senere vender de tilbage med nye varationer (mutationer og stammer) af den efterhånden velkendte (covid'19) "SARS-CoV-2".

Henover sommeren faldt smitten og folk blev mere løsslupne (hensynsløse); hen på efteråret kunne man konstatere øget smitte med nye varianter. Vi var en sæsson nærmere "flokimmunitet". Hvorfor ikke investere i at u-lande også kan tilbyde vacciner?

På et tidspunkt skal "coronalånene" betales tilbage - ca 1/3 BNP. Det klarer en "blå" regering selvfølgelig med årlige besparelser på offentlige budgetter og skattelettelser til "de rige" (nej, jeg er ikke socialist, bare lidt træt af mønstret).

  • 2
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten