Millioner af bittesmå plaststykker ryger lige gennem rensningsanlæggene

Det vælter ud i havene med millioner af bittesmå plastpartikler. Det er konklusionen på en undersøgelse af tre rensningsanlæg i Sverige, skriver Ny Teknik.

Det svenske miljøinstitut, Svensk IVL, og Svensk Vatten (de svenske vandvejes brancheorganisation) har undersøgt spildevandets kvalitet, når det har passeret landets rensningsanlæg.

De to store rensningsanlæg Henriksdal og Ryaverket renser ifølge undersøgelsen over 90 procent af diverse partikler ud af spildevandet, men det betyder, at 30-70 millioner mikroplastpartikler og 400-500 millioner tekstilpartikler slippes ud i havet pr. time.

Læs også: Plastaffald skader havene for 70 milliarder kroner

Bedst af de undersøgte anlæg var et rensningsanlæg i Hammarby, der var ti gange så effektivt til at fange mikroplast, formentlig på grund af en særlig membranbioreaktor. Selvom man konverterede andre rensningsanlæg til samme metode, ville det dog stadig betyde, at tre millioner mikroplastpartikler ryger i vandet hver time. Derfra ender mikroplasten i naturen.

»Vi har fundet mikroplastic i havdyr, men vi ved ikke, hvor store mængder de får i sig, eller hvilke effekter det har. Harmløst er det ikke, men vi kender ikke størrelsen på problemet,« siger Kerstin Magnusson, der er forsker ved det svenske miljøinstitut.

Læs også: Verdens første forbud mod mikroplast på plads i USA

De resterende partikler fanges ofte i slammet i rensningsanlægget, og det er ifølge Kerstin Magnusson ikke uden problemer. Slammet bruges nemlig til at gøde markerne med, og dermed sættes partiklerne ligeledes ud i naturens kredsløb.

»Det er en god ting at bruge slammen, da der er en masse næringsstoffer i, der er vigtige at bruge. Men vi ved ikke, hvad der sker med økosystemet og afgrøderne,« siger Kerstin Magnusson.

Læs også: Tyskere finder mikroplast i øl og mineralvand

Forskerne bemærker, at det ikke er lykkedes at besvare spørgsmålet om, hvor stort bidraget af mikrorester fra renseanlæggene er sammenlignet med andre kilder.

»Det centrale er, at forbrugerne stopper med at hælde affald som kondomer og tamponer i kloakkerne, og at vi ikke fremstiller produkter, der benytter disse partikler,« siger Kerstin Magnusson.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Måske er dette et godt argument for at bruge uldtrøjer frem for plastikfleece, fordi "uldfnuller" nedbrydes i naturen ?

Men hvad nu hvis fleecen er lavet på bioplast (majsolie ozsv.) Nedbrydes de så i havvand ?

Kan en bioingeniør svare på dette?

  • 5
  • 0

.17. dec 2013, Bygplanten bliver den nye plastfabrik. Plastikproducerende planter, spiselig emballage og komposterbar bioplast. I fremtiden kan vores fødevare-emballage komme fra andre kilder end olie og metal. http://www.foodculture.dk/Tema/Miljoe_og_K... Citat: "... Ved at bruge stivelse fra planter til at producere bioplasten, bliver materialet 100 pct. komposterbart. Ikke kun i specielle biogasanlæg, som det er tilfældet med den nuværende bioplast, men også i den almindelige kompostbunke hjemme i husholdningerne.

Spiselig service af stivelse Men en 100 pct. komposterbar emballage er ikke den eneste egenskab, som Andreas Blennow og hans forskerhold er i gang med at udvikle. Stivelsen fra bygplanterne kan nemlig også bruges til at producere spiseligt engangsservice som tallerkener og bestik. ..."

  • 0
  • 1

Fint nok er vi er selvkritiske omkring hvad vi selv (som nationer) lukker ud i havene, her Østersøen. det skal vi da forhåbentligt blive ved med at være, så vi kan rette fejlene og gøre det bedre i fremtiden. Men...

... for nu at se på Østersøen som helhed er Sverige og Danmark nok ikke de værste syndere? Vi burde se at få startet et forpligtende samarbejde op med samtlige Østersø-lande om en fælles strategi for vores fælles hav. Det ville være godt på mange planer, hvis vi kunne få Rusland, Polen og Tyskland i snak omkring sådan et projekt. Især for Østersøen!

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten